Berlingske Tidende har sluppet et af deres blogskribenter Mads Kastrup løs på Henrik Qvortrup, som får læst og påskrevet for under valgkampen at have offentliggjort en række historier om sort arbejde i Naser Khaders privatbolig.
Kastrup skriver:
'Men kommentatoren blev bortvist fra valgkampen for at forsøge sig med et spektakulært journalistisk cirkelspark på Naser Khader, ramme ved siden af og falde ned og brække sit politiske nøgleben. Pointen er, at denne mand lukkes ind i varmen igen uden at skulle redegøre for sit absurde og udokumenterede overfald. Pointen er, at Qvortrup oven på dette, iklædes støttebandage og tages alvorligt som bedømmer af Khaders politiske habitus, mens han mest af alt synes at have formøblet sin egen'
“Er det i orden?', spørges der retorisk af Berlingske-skribenten.
Det er det så ikke, forstår man på Kastrup. Det har så affødt en længere forudsigelig debat på bloggen, hvor folk har hældt galde og forargelse ud over 'Se og Hor', bladets redaktør m.v.
Nu er Henrik Qvortrup en stor dreng med brede skuldre, der sagtens kan forsvare sig selv, så det har ikke rigtigt interesseret mig. Jeg er snarere optaget af, hvordan et medie som Berlingske Tidende anstændigvis kan tillade sig at iføre sig særlige moralske gevandter, når man ved, hvordan avisens egen kommentator gang på gang og åbenlyst for enhver skamløst lader sig misbruge af landets magthavere i et omfang, så man næsten skal tilbage til enevælden for at se tilsvarende.
Derfor forfattede jeg dette indlæg på Kastrups Blog:
“Jeg – og uendelig mange med mig – synes at det er ustyrligt morsomt, at Berlingske med Fru Knudsen i spidsen og nu Mads Kastrup rynker på næsen af snart den ene kommentator og snart den anden, som beskyldes for at have særlige dagsordener eller for at være 'œskæve' i deres bedømmelser.
Mens Berlingske kan se splinten i andres øje, så er man ude af stand til at se bjælken i sit eget i form af Thomas Larsen, som er den kommentator, som der efterhånden er ret bred enighed om er fuldkommen i lommen på Fogh. Til gengæld for at få lejlighedvise solonyheder, så forspilder Larsen aldrig en lejlighed til at præsentere den politiske situation som den ser ud i Anders Foghs verdensbillede, som den er blevet ham fortalt fra Prins Jørgens Gård.
Nogle gange leverer Larsen selv varen fx da han foranstaltede et veritabelt karaktermord på socialdemokraternes politiske ordfører i en grotesk 'œanalyse' i Berlingske to dage før valget. Forargelsen over Larsen samlede stort set hele kommentatorkorpset i fordømmelse af, hvad Larsen nu igen lod sig misbruge til.
Men det forhindrer da ikke Berlingske ved igen at pege fingre af andre kommentatorers gøren og laden under valgkampen! Som om avisen med Larsen ombord er i en position til det.
Sig mig engang, hvad bilder I jer egentlig ind?”
I dag ser jeg, at Mads Kastrup svarer mig:
Til Jarl Cordua:
'œMens Berlingske kan se splinten i andres øje, så er man ude af stand til at se bjælken i sit eget i form af Thomas Larsen, som er den kommentator, som der efterhånden er ret bred enighed om er fuldkommen i lommen på Fogh,' skriver du.
Jeg er ikke medlem af Berlingske Tidendes ledelse. Jeg garanterer kun for min egen uafhængighed.”
—-
Hermed må man vel konkludere, at Mads Kastrup allerede ved den første salve rømmer sin del af Berlingskes forsvarsskanse. Kastrups melding kan kun forstås sådan, at han hverken vil tages til indtægt for eller forsvare Thomas Larsens 'analyser' og Berlingskes ledelses håbløse forsvar for avisens 'uhildede' kommentator.
Kastrups pludselige og åbenlyse faneflugt er da belejligt, når man som jeg trykker ham lidt på maven. Han er 'uafhængig', bedyrer han. Fair nok. Jeg tænker nok, at Kastrups noget defensive melding sikkert bekommer Berlingskes redaktion temmelig ilde. På den anden side er Kastrup jo ikke den første Berlingske-medarbejder, som ikke ville kendes ved Larsens skriverier. Jeg formoder, at han ej heller vil blive den sidste…
N.B.
Weekendavisens Helle Broberg har i denne uge har også været omkring kommentatorernes hæderlighed:
Spørgsmålet om uafhængighed og integritet har i det hele taget forplantet sig som rystelser gennem hele kommentatorkorpset i denne politiske sæson. På høje tid, mener en del af dem, der selv har skyndt sig at lægge forarget afstand til alle ovennævnte tilfælde. I bloggosfæren har emnet allerede længe været debatteret, så blodet strinter, og beskyldningerne fyger. Her vogter alle på alle, og der blogges heftigt om, hvem der lige har noget at lade nogen høre. Hvilken navngiven kommentator fra et borgerligt dagblad er eksempelvis handskedukke for statsministeren?
Ja, jeg gad vide, hvilken blog Helle Broberg mon har læst for at kunne skrive dette…?
12 kommentarer til “Vil ikke kendes ved Larsen”
“Berlingske Tidendes Mads Kastrup kaster sit blik på verden – og blogger om det.” …det var den uafhængighed.
Hmm… Hvad er Berlingskes største problem? Tilknyttede kommentatorer, der fungerer som meningsmaskiner eller journalister, der fungerer som meningsmaskiner?
Personligt finder jeg det mest fatalt, at Berlingske har fastansatte journalister, herunder ikke mindst udenrigskorrespondenter, der ser det som deres fremmeste opgave at bruge spalterne til åbenlys politisering og udbredelse af egne holdninger. Hvor dumme tror de læserne er?
Man skal tro på en teori om at Mads Kastrup er sendt i byen med et ærinde som blogger for at der er noget som helst kritisabelt ved hans indlæg. Den for for kontrol er som oftest en myte.
Når han ikke er sendt i byen så kan han jo dårligt lave faneflugt. Han stod ikke under fanen i første omgang.
Man kunne også tolke Kastrups reaktion således at han kun vil tale for sig selv. Uden at det nødvendigvis skal betyde andet end det.
Man forsvarer selvfølgelig sine kolleger når de er under angreb, men man må også vurdere – særligt på en blog – om man vil kaste sig ud i noget som let kan udvikle sig til en masse lange diskussioner som man ikke er interesseret i at deltage i.
Det kan sagtens være at Kastrup mener Larsen er en udmærket analytiker og kommentator, men bare ikke vil tage diskussionen.
Jeg skal hverken forsvare Larsen eller Qvortrup, men det er vel OK, at en journalist fra ét medie ‘A’, kritiserer en journalist ‘X’ fra et andet medie (sagligt osv. selvfølgelig), på trods af, at den kritiserende journalist ‘A’ har en kollega ‘Y’, der kan kritiseres på lige fod med X?
Skulle dette kolegiale forhold diskvalificere ‘A’s kritik af ‘X’, betyder det jo i praksis, at en journalist ved DR ikke kan kritisere en (hypotetisk) manipulation af fx videofootage fra Afghanistan, blot fordi en DR -journalist er blevet gået for samme forseelse tidligere…eller?
[…] PS. Og så forstår jeg ikke hvorfor jeg skal have med stokken af Lisbeths lejesvende, når det er Jarl, der altid prygler Thomas & Tanten. […]
Jeg kan nu godt lide Larsens artikler og klummer. Qvertrup synes jeg også er god og Pittelkow for den sags skyld.
Jeg synes ikke man kan bruge det som argument at mange kommentatorer synes at “…”
7.
Jeg kan konstatere, at en række kommentatorer i samtaler med mig har komplimenteret mig for min blogpost om Larsen. Jeg skriver det, som de tænker om mandens skriverier. Du kan jo bare lade være med at tro på mig, hvis du vil. Det lever jeg fint med.
Jamen, så hyg dig med Larsen! 🙂 Du må jo mene, hvad du vil om ham.
@ FriKapitalist
Kan man lide AFR er der i hvert fald overhængende risiko for at man også kan lide Thomas Larsen, nemlig!
/Nicolai
“Hvis du ser en dansk journalist med en kniv i hånden, kan du være sikker på at han har en gaffel i den anden”
[via tveskov.com]
come on. Ingen kan da ikke forvente, at Mads K. offentligt skal skide i egen rede – undskyld udtrykket. Om han synes Thomas L. er en fantastisk kommentator eller ej, det er vel den slags man holder på den interne efterkritik.
Og at han kun kan garantere for sin egen uafhængighed, det er da helt fair. Manden er ikke chef for Berlingske og skal ikke stå til ansvar for ledelsens dispositioner.
vh
Kasper
jarl:
Jg angriber ikke din hæderlighed, jeg tror på det når nu du skriver det, men derfor mener jeg stadig ikke at det er et argument der kan bruges til noget fornuftigt.