For tiden har Dansk Folkeparti 'a field day' og måske sin største stund i dansk politik. Hvis ikke det lykkes for Anders Fogh Rasmussen at overbevise befolkningen om at det stadig er de danske politikere og IKKE EF-domstolen og alskens EU-regler, der bestemmer dansk udlændingepolitik, så risikerer han et borgerligt oprør, som først og fremmest vil gavne Dansk Folkeparti på bekostning af VK-partierne.
Hele sommeren har de unge DF-politikere Martin Henriksen og Morten Messerschmidt haft stor succes med at jage den mere og mere rådvilde integrationsminister rundt i manegen. (Af og til blev det dog for meget, da de to patetisk krævede, at statsministeren skulle afbryde sin ferie og gribe ind, alt imens deres egen boss Pia Kjærsgaard lå og solede sig ved det græske øhav)
Fogh er dog kommet hjem fra ferien og forsøger nu at bagatellisere den EF-dom, som alle kyndige ellers er enige om lægger en bombe under dansk udlændingepolitik. Befolkningen er indtil videre forvirret på et højere plan og det fyger med allehånde vurderinger frem og tilbage. Fogh nægter, at EF-dommen medfører en opblødning i den stramme udlændingelovgivning som et flertal i befolkningen og i folketinget ønsker, men medierne vil i de kommende måneder naturligvis holde os orienteret om udlændingereglerne vil blive administreret anderledes og altså om man rent faktisk kan blive familiesammenført med ens ægtefælle fra et ikke EU-land, hvis blot man har taget arbejde i et andet EU-land i nogle få uger. (Sådan har jeg forstået konsekvensen af EF-dommen)
Indtil videre har balladen medført, at Fogh har aflyst EU-afstemningen om retsforbeholdet '“ godt nok med den behændige begrundelse at beslutningen skyldes den forvirring det irske nej har skabt om Lissabon-traktatens fremtid. Det er selvfølgelig noget fis, for Fogh har indset at med de nye opståede problemer, så er chancen/risikoen for et ja hos vælgerne med den nye situation fuldstændig forduftet. Havde statsministersædet i stedet været udfyldt af en politisk kamikaze-pilot, så havde Dansk Folkepartis kampagne gjort en sådan en afstemning om retsforbeholdet til en folkeafstemning om EUs ret til at blande sig i udlændingepolitiken. En svale gør ingen sommer. Men det tog kun en sommer, at smadre flertallet hos danskerne for et ja til EU-retsforbeholdet.
Den opståede tvivl om dansk udlændingepoltik som følge af tidligere vedtagne EU-regler gør, at der må være nogle “skurke”, som enten har været uduelige, dovne eller arrogante. Enten har juristerne i embedsmandsapparatet snorksovet og glemt at råbe vagt i gevær eller også har politikerne været for ukritiske eller groft overfladiske i deres behandling, da de i sin tid stemte for de direktiver fra Bruxelles, som har skabt den nuværende usikkerhed om udlændingepolitiken. Der er nu blevet sendt et wake-up-call til raden af danske politikere om at være mere på stikkerne, når de skal vedtage strømmen af EU-direktiver. Det er faktisk det, som de får løn for! Man kan derfor ikke længere bare sidde nede i folketingssalen og bevidstløst trykke på knapperne uden at have sat sig ind i tingene. Modstanderpartier som Enhedslisten og Dansk Folkeparti må alene af den grund nu have vundet en hel del troværdighed hos befolkningen, når det kommer til at vurdere EU-direktivmøllen.
Det er muligt, at jeg maler fanden på væggen, men hvor er i øvrigt de røster, som kan forklare os det fortsat geniale i, at overlade mere lovgivning til en overnational myndighed? For jeg må sige, at jeg har tabt troen. Det var da en Guds lykke, at irerne fik sagt nej nu før EF-domstolen med Lissabon-traktaten fik yderligere indflydelse! Det er i øvrigt ret påfaldende at se, at de mange borgerlige som engang stod sammen med Uffe Ellemann-Jensen om EU-begejstringen og ikke kunne få nok af EU nu fuldstændigt er væk i debatten. Hvem forsvarer for tiden EUs lyksaligheder, når man lige ser bort fra De radikale? Hvor er de henne? Er det fordi, at det nu er blevet klart for mange af os naive, at Danmark er gået for langt i at have solgt ud af vores suverænitet til EU?
Jeg spår sommeren 2008, som det tidspunkt man fremover vil pege på, hvor EU-begejstringen herhjemme endeligt blev lagt i graven.
N.B. Statsministerens karriereplaner? Ja, de ligger i ruiner. Nu gælder det om for Fogh at redde, hvad reddes kan. Der er slået læk i regeringens flagskib – udlændingepolitikken – og så må alt andet vige.
STØT JARLS BLOG her.
8 kommentarer til “Den sommer dansk EU-begejstring døde”
Ja, det er sjovt at være EU-kritiker i disse dage. Man fristes jo næsten til et “I told you so” når man står over for en omvendt synder, hvis ikke det var fordi bagklogskaben allerede var institutionaliseret af DF! Det skal dog være DF vel undt at høste hvad de selv har sået!
Respekt til Jarl Cordua for den selverkendelse at tidligere tiders EU-entusiasme har været lige lovlig naiv. Den selverkendende øvelse er iøvrigt en aktivitet vi nok vil se flere borgerlige politkere kaste sig over i den kommende tid. Søren Pind har jo allerede varmet op i et par måneder, først med en erkendelse af at Euroen nok ikke er den lige vej til nirvana og senest med en afstandtagen til EF-domstolens aktivitiske underminering af danske indvandringsregler.
Det bliver som sagt spændende – og sikkert underholdende – for en long time EU-skeptiker at følge, når en række politikere i månederne og årene fremover skal lægge kursen 180 grader om uden at kæntre spektakulært.
I dagens, 8.8.08, presse-kommentarer til bemeldte ef-dom, og df ´s hidtidige udspil, har Fogh støttet “retsstatens” “nødvendige” respekt for den dømmende magts afgørelser “i alle tilfælde”.
Men den dømmende magt er jo netop KUN dømmende, og hverken lovgivende eller udøvende. (Grl § 3!)
Wake up! smukke eu-prins
En glimrende kommentar fra Jarl Cordua, som jeg kan nikke genkendende til fra mig selv. Jeg har selv været en disse EU-begejstrede naivister, som har stemt JA ved hver eneste folkeafstemning siden ‘EF-pakke’ afstemningen i 1985. Men jeg er gennem de snere år blevet mere og mere skeptisk, og synes hele EU-projektet efterhånden mere og mere ligner et Socialdemokratisk projekt, med stigende central regulering inden for stort set alle policy-områder. Den seneste dybt politiske dom fra EF-domstolen, hvor man også tiltager sig myndighed til at regulere de enkelte landes forhold til egne borgere og forholdet til 3 landes borgere, har vel nærmest fået mig til at gå fra ta være skeptiker til decideret EU-modstander.
@Hugin: Ja, det bliver spændende og underholdende at følge politikerne i den kommende tid. Men mere mere spændende bliver at følge dagspressen. Der sidder nede i Bruxelles nogle danske EU-korrespondenter, som i sjælden grad har gjort sig til systemets tjenere.
De har i de seneste år med stor jubel berettet, hvordan Danmark i stigende grad meldte sig under fanerne i “Old Europe”, og hvordan afskaffelsen af forbeholdene var lige om hjørnet. Nu må de med rædsel se den danske EU-begejstring forsvinde som dug for solen, og i en sådan situation bliver det interessant at se reaktionen.
Mit bud er, at der vil blive skruet helt op for shaming og anklagende belæringer. Der vil være hændervriden og råben og skrigen. Altsammen kamoufleret som journalistik, naturligvis. Bare vent og se.
Niels s: Det er jo sådan set rigtigt hvad du siger, men det er stadig domstolens opgave at fortolke loven hvis man kan sige det sådan. Det er klart at de ikke skal opfinde nye direktiver i Luxemburg, som der er sket her. Det logiske må jo være at det er de folkevalgte som lovgiver, og ikke jurister. Men jeg mener at det er ligeså meget Folketinget som har sovet i timen, for som jeg har forsteåt det så er de blevet orrienteret, og DF har ikke stillet spørgsmål til direktivet.
@Jens H
“Den seneste dybt politiske dom fra EF-domstolen, hvor man også tiltager sig myndighed til at regulere de enkelte landes forhold til egne borgere og forholdet til 3 landes borgere, har vel nærmest fået mig til at gå fra ta være skeptiker til decideret EU-modstander.”
EF-domstolen har ikke tiltaget sig myndighed til at regulere noget som helst. Det er en domstol, ikke et politisk-administrativt organ. Den har blot udtalt sig om administrationen af en regel ud fra den lovgivning der var på området, en lovgivning som VK-ministre har været med til at stemme for. Arbejdskraftens fri bevægelighed er vel heller ikke nogen kerne-socialdemokratisk værdi, men netop liberalt tankegods?
Det værste og mest naive ville i den nuværende situation være, at man i Danmark fortsætter med at tro på, at vi i Danmark alene effektivt kan bestemme antallet af asylansøgere og indvandrere med egen lovgivning. Ligesom Folketinget ikke ved at gennemføre “Lov om ophævelse af fattigdom” kan afskaffe fattigdom i Danmark.
Hovedproblemet er vel egentlig, at den politiske dimension af EU-samarbejdet hele tiden skal kompromiteres, så man ikke kan få forholdsvis klare love og direktiver. Uklare love og direktiver fører til en større margin for fortolkninger hos en domstol. Det ville være tragisk, hvis domstole i Europa, på samme måde som i USA, blev både gidsler og aktører i et politisk spil. Det er jeg helt enige med Jarl og de andre kommentarer i ikke tilkommer dem.
“Danmark alene effektivt kan bestemme antallet af asylansøgere og indvandrere med egen lovgivning”
Selvfølgelig ville Danmark kunne det. Hvis vi vel og mærke stadig var herre i eget hus. Og selvfølgelig er EF-domstolens dom politisk. Faktisk er domstolen i hele sin struktur gearet til at træffe politiske afgørelser. I modsætning til en Dansk domstol, som skal rette sig efter loven, hvorimod EF-domstolen skal dømme efter intentionerne i lovgivningen. Det giver i sig selv at det vil give domstolen politisk funktion, og dermed bevæger den sig ind på den lovgivende magts område, hvilket er i modstrid med magtens tre-deling.
Og ivørigt, alt det sludder med at vi lige så godt kan opgive al kontrol med landets grænser, fordi vi kan alligevel ikke forhindre ‘flygtninge’ i at komme er altså noget der hører 1990’erne til. De seneste 7 år har vist noget andet, trods alt.
@JensH
'œDanmark alene effektivt kan bestemme antallet af asylansøgere og indvandrere med egen lovgivning'
>>Selvfølgelig ville Danmark kunne det. Hvis vi vel og mærke stadig var herre i eget hus.
Det vil sige at Danmark selv, uanset medlemsskab af internationale organisationer, suverænt kan bestemme, hvor mange der søger asyl i Danmark? Det tror jeg ikke på. Det afhænger i langt højere grad af, hvor store uroligheder der er i områder tæt på Danmark. Eksempelvis i 90erne, hvor urolighederne i såvel Somalia som på Balkan mangedoblede antallet af asylansøgere.
>>Og selvfølgelig er EF-domstolens dom politisk. Faktisk er domstolen i hele sin struktur gearet til at træffe politiske afgørelser. I modsætning til en Dansk domstol, som skal rette sig efter loven, hvorimod EF-domstolen skal dømme efter intentionerne i lovgivningen. Det giver i sig selv at det vil give domstolen politisk funktion, og dermed bevæger den sig ind på den lovgivende magts område, hvilket er i modstrid med magtens tre-deling.
Kald dem politiske, men det er en politisk rolle der er overladt domstolen, fordi så mange lande fedter rundt med at komme til den erkendelse, at europæiske beslutninger er politiske og gældende i medlemslandene. Hvis ikke kompromisserne var så uklare og svævende ville EF-domstolen ikke skulle tyde intentionen i kaffegrums.
Opdelingen mellem en dansk domstol og EF-domstolen, som du siger “skal dømme efter intentionerne i loven” er falsk. Hvis der ikke foreligger klar jura skal en dansk domstol også kigge på intentionerne i loven, fx lovens forabejder i det respektive folketingsudvalg. Nogle gange er dommen fæstnet i retsgrundsætninger eller analogier fra andre love – dvs., hvis der ikke eksisterer en specifik lov for området, der tager sigte på et specifikt område, udtaler domstolen sig stadig om, hvad den mener er retstilstanden. Gældende ret er ikke bare de love som et land har; det er magtens tre-deling, ikke en to-deling. Hvis din udlægning skulle være sand kunne vi lige så godt afskaffe Højesteret, for så måtte domstole ikke udtale sig om lovene særligt i forhold til andre love.
Domstole i Danmark kan fx godt underkende virkningen af en lov i et givent tilfælde, fordi fx Grundlovens frihedsrettigheder antages at veje tungere.
>>Og ivørigt, alt det sludder med at vi lige så godt kan opgive al kontrol med landets grænser, fordi vi kan alligevel ikke forhindre '˜flygtninge' i at komme er altså noget der hører 1990'²erne til. De seneste 7 år har vist noget andet, trods alt.
Jeg håber ikke det er mig du citerer, for så er det ukorrekt. I øvrigt er antallet af familiesammenføringer de sidste par år steget, ikke faldet, hvilket selv medlemmer af Venstres folketingsgruppe anfører.