Kategorier

'Fair Løsning' minder om cirkelens kvadratur

Der er naturligvis én altoverskyggende årsag til, at rød blok fører stort i meningsmålingerne, og det er en bred protest mod VKOs upopulære 'Genopretningsplan'. Fravalget af VKO bliver ikke mindre, når oppositionens alternative plan 'Fair Løsning' angiver en noget blidere løsning uden offentlige nedskæringer eller økonomiske prioriteringer, hvis alle beskæftigede i stedet tager en tørn på 12 minutter ekstra om dagen.

S-SFs strategernes idé har utvivlsomt været, at 'Fair Løsning' skal kunne holde hele vejen frem mod valget. Meget tyder dog på, at man har overvurderet planens evne, når det gælder om at give troværdige svar mht. at løse landets aktuelle økonomiske udfordringer. Det store spørgsmål er, om det gør indtryk på vælgerne over tid, så de siver tilbage til VKO. Intet tegn har endnu vist sig, at det vil ske.

'Fair Løsning' var velforberedt, hvor man øjensynligt forinden testede planens elementers popularitet hos afgørende vælgergrupper. Og det lykkedes til fulde. Ikke kun på grund af planen, men fordi alternativet '“ VKOs nedskæringer '“ fremstod langt mindre spiselige. VKO tabte først vælgere for alvor, da genopretningsplanerne blev kendt.

I den sidste tid er 'Fair Løsning' imidlertid kommet under et stigende pres. Med få undtagelser bl.a. LO-fagbevægelsens økonomer i AE-rådet er det meget få økonomer, der forstår planens finansiering. S-SFs ledelse afviser dog al kritik og fastholder hårdnakket, at planen er økonomisk troværdig, når fagbevægelsen har givet håndslag på at finde de 15 milliarder kr. Det svar vil man høre tit frem mod valget.

Selve rygraden i 'Fair Løsning' er forslaget om at øge arbejdstiden gennem trepartsforhandlinger med LO-fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Det er i øvrigt et forslag, som møder bred opbakning i Folketinget og som indiskutabelt vil skabe større vækst. Det åbenbare problem med at sætte arbejdstiden op er imidlertid, at det står uklart, hvordan S-SF og fagbevægelsen ønsker, at det skal ske. Og det er 'Fair Løsnings' gennemgående svaghed '“ eller styrke om man vil – at der ikke er udsigt til, at nogen rent faktisk bliver omfattet af arbejdsmarkedsreformerne. Og derved kan alle vælgere læse præcis det ind i planen, som de vil.

Hver gang et forslag, der kunne tænkes at givet et stort provenu, bliver spillet på banen i offentligheden, så er alliancen bag 'Fair Løsning' med et trylleslag brudt. De to store LO-medlemmer – FOA og HK – afviser fx på forhånd blankt at ville afskaffe efterlønnen '“ et forslag, der ellers ville kunne indbringe ca. 16 mia. kr. Det samme gør Henrik Sass Larsen, der nu sætter hele sin politiske karriere ind på at bevare efterlønnen.

Det mest iøjnefaldende alternativ er, at indføre en 38 timers arbejdsuge. (Hvilket FOA-formanden Dennis Kristensen også modsætter sig). Hvem er det i øvrigt, som skal arbejde mere? Det bliver ikke de højtlønnede, da de stort set selv bestemmer arbejdstiden og i øvrigt i forvejen arbejder ganske meget. Selvstændige, chefer, mange universitetsuddannede behøver således ikke tage en time ekstra for fællesskabet. Tilbage står de menige og ofte lavestlønnede i den offentligt og private sektor. Det skaber dog andre problemer. For hvis de offentligt ansatte arbejder 1 time mere om ugen, så kræver det yderligere offentlig finansiering. Og det er et problem, når 'Fair Løsning' også går ud på at spare penge. I øvrigt er det lidt af en gåde, hvordan man forestiller sig, at LO's medlemmer stemmer for en uges ekstra arbejde uden at få anden kompensation end en times ekstra løn? Det er i øvrigt ikke sket før, at LO-fagbevægelsen generelt har bedt deres medlemmer om at gå op i arbejdstid. Den fulde lønkompensation udhuler i øvrigt også de positive effekter ved at øge arbejdstiden, men det er helt urealistisk, at LO-medlemmer stemmer for en aftale uden lønkompensation. Det gør så, at der skal findes på andre idéer til, hvor man kan finde disse ekstra penge. Ingen ved hvor.

Kunne man så ikke hæve skatten yderligere, end der i forvejen er lagt op til i planen? “Fair Løsning” vil hæve skatten for millionærerne, men det er et forslag, som alle ved ikke vil batte ret meget i statskassen. Det interessante paradoks er nemlig, at mens S og SF rejser rundt med budskabet om, at regeringen har givet skattelettelser, så afviser S-SF selv at ville rulle indkomstskattelettelserne tilbage igen. Til gengæld foreslår man andre skatter og afgifter for 18 mia. kr. Imidlertid øger højere skatter hverken arbejdsudbuddet eller skaber vækst.

For tiden går det strygende for rød blok i meningsmålingerne. Spørgsmålet er dog, hvor realistisk, det er, at S og SF i det næste 1 ½ år fortsat kan overbevise vælgerne om, at en medlemsmæssigt skrantende LO-fagbevægelse pludselig viser sig som økonomisk ansvarlige ved at foreslå de nødvendige arbejdsmarkedsreformer. Medlemmerne betaler næppe kontingent til en fagforening, der foreslår at de skal gå op i arbejdstid, afskaffe efterlønnen eller miste en uges ferie.

Muligheden for at finde en for alle parter politisk spiselig løsning kan derfor i sværhedsgrad minde om den hidtil uløselige opgave med at finde cirkelens kvadratur.

P.s. Efter at have set Mogensen og Kristiansen i weekenden står det klart for alle, at Villy Søvndal er faldet tilbage til SFs tidligere rolle som fuldkommen “på månen”, når det gælder om at levere troværdige svar vedr. den økonomiske politik. Det er tydeligt at SF har et problem omkring økonomi, når det ikke er Ole Sohn, der skal besvare spørgsmålene. Uanset hvor meget M&K spurgte ind til regnestykket med “Tryllepakkens” 15 milliarder kr, så fik de aldrig et fornuftigt svar.

Læs også Thomas Larsens seneste analyse. Meget kan man sige om Larsen, men han kan regne i modsætning til mange andre kommentatorer, der uvist af hvilken grund ikke går så meget op i tal og økonomi…

Læs også Henrik Hoffmann-Hansens sobre leder i Kristeligt Dagblad

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

63 kommentarer til “'Fair Løsning' minder om cirkelens kvadratur”

Enig i at Villy i M&K fremstod som en Naser i en skattedebat med Pia K – desværre formåede de ikke at fastholde den glatte Søvndahl i debatten om de manglende svar.

Hvad for en plan er mest realistisk en plan der satser på tre parts forhandlingerne eller en plan der satser på at kommunererne holder deres budget i et år hvor 93 ud af 98 sprængte budgettet.

Spørgsmålet blev stillet i Mandag morgen hvad er Hr Corduas svar ?

Vi har en historisk set sund økonomi. Vi har nogle store udfordringer både på kort og længere sigt.

Fra officielt hold vurderes det at vores holdbarheds problem er af en størrelse på 24 milliarder, penge der desværre ikke er fundet under den historiske højkonjunktur.

Jeg er ikke økonom men som jeg ser det ligger der to planer der vil hver sin vej.

Den ene vil spare sig ud af problemerne blandt andet ved massive besparelser på voksen og videregående uddannelser den anden vil have os til at arbejde mere, få folk hurtigere gennem uddannelses systemet og investere i fremtiden.

Den ene bygger på at kommunerne kan holde økonomien i ro den anden bygger på at arbejdsmarkedets parter kan finde en løsning under truslen af at få fjernet efterlønnen.

Ps. En lille teknikalitet, hvis et mæglings forslag bliver ophøjet til lov skal hverken medlemmerne af LO eller DA tage stilling til det.

Det var en værre en for Søvndal, der overhovedet ikke kunne svare for sig og ikke forstod hvad og hvor de 15 mia. skulle komme fra (Det er der så heller ikke andre der kan se konkretisere sig).

Ydermere sagde han så, at skatten skulle stige for at finansiere de yderlige udgifter i det offentlige – skatter han ikke fortalte hvorfra skulle komme, ud over at han nævnte yderlige 12 mia. i skatteforhøjelser. Skatter der vel at mærke rammer den enkelte dansker og ikke de udskældte bankdirektører.

Indslaget med Søvndal var meget afslørende, ikke blot mht hans manglende viden, men også at planen fra de to partier hverken er fugl eller fisk. En masse luft uden indhold, men med gode intentioner. Færre sygedage, mere hastighedskontrol osv.

Alt sammen noget der ikke umiddelbart generer nogen vælgergrupper og dermed underbygger muligheden for at Søvndal kan få en ministerpension.

I dag har Sass Larsen så igen spillet bolden om dagpengene over til Børsting & Co, så alt i alt har de to partier fralagt sig al ansvaret for finansieringen af deres plan.

Deadline havde to økomoner i studiet i sidste uge til at se nærmere på planen. Det er vist ganske heldigt for S-SF at DR2 har så få seere;

“Det skaber dog andre problemer. For hvis de offentligt ansatte arbejder 1 time mere om ugen, så kræver det yderligere offentlig finansiering.”

Så vidt jeg kan forstå er der endda et yderligere problem knyttet hertil. I Deadline forklarede prof. Michael Svarer fra Ã…rhus Uni. at en sådan lønstigning også ville medføre automatiske reguleringer i visse overførselsindkomster til andre grupper, og dermed altså kraftigt udhule de 15 milliarder som planen angiveligt skulle stille i udsigt. Dette kan undgåes såfremt man undlader de automatiske opreguleringer, men det har vi foreløbigt ikke fået noget svar på.

Nu er jeg heller ikke økonom, men er det ikke en anelse uklart hvilke udfordringer Fair Løsning egentlig forsøger at løse? Regeringen pressede S-SF til at komme med deres alternativ til Regeringens Konvergensprogram (og det kunne S-SF jo bare have ladet være med). Efter en vis ventetid kom Fair Løsning, som specifikt ikke løser den kortsigtede udfordring, der ligger i at leve op til EUs konvergenskrav. I stedet har vi fået en posefuld mere eller mindre konkrete løsningsforslag i form af et valgprogram, som stort set alle økonomer – i modsætning til mange politiske kommentarer – ikke ligefrem er overbeviste om løser udfordringerne på længere sigt.

Socialdemokraternes forsøg på at få planen til at virke troværdig tangerer efterhånden det komiske, se f.eks. http://www.berlingske.dk/politik/s-vil-ikke-love-fire-aars-dagpenge-tilbage.

Genopretningspakken skulle imødekomme EUs konvergenskrav, og det gør den. LLR har flere gange sagt, at reformer af f.eks. SU’en og førtidspensionsområdet kommer til efteråret. Som jeg ser leverer Regeringen sit svar over to halvlege. S-SF leverer noget fjantet fis i pausen.

@Thomas Haugaard Jensen
Fair Løsning forudsætter såmænd også at kommunerne kan holde budgetterne. Dog ikke kun pristalsreguleret men stadig med en stigningstakt der er markant lavere end hvad de har præsteret hidtil. Ellers er holdbarhedsproblematikken langt større, så der er masser af skjulte “besparelser” (forstået som stop for væksten i offentligt forbrug) skjult i den røde plan…

@4

Jeg troede at det offentlige stod overfor at mangle arbejdskraft i stor stil og det centrale i planen er jo at vi alle skal give 12 minutter om dagen det vil sige at der er lagt op til at at det skal være uden lønkompensation som jeg læser det.

Hvad angår konvergens kravet så troede jeg at alle var enige om at det var rent DF spin for at lægge stemmer til VOK planen.

Sålænge vi ikke er en del af euroen så er konvergens kravet noget der reelt ikke vedkommer os men kun en understregning af hvor meget handlefrihed man giver fra sig ved at opgive egen valuta eller er der noget jeg har misforstået.

Jeg vil sætte mig til at se indslaget i håb om at det gør mig klogere 🙂

@7

Hvor har du læst at fair løsning lægger op til fortsat skattestop i kommunerne?

@4

Jeg kan ikke se at prægrammet på DR2 skyder FF ned det eneste jeg kan se er at økonomer tager sig ud som Bambi når de giver den som experter i arbejdsmarkeds forhold.

Men hvad vil du selv helst
1. Have beskåret dine velfærdsydelser.
2. Betale mere i skat
3. Arbejde 12 minutter mere om dagen

Det er naturligvis en grov forenkling men det er vel det debatten handler om selv om nogen jo ser deres fordel i at få den til at handle om Lenes rejser, Villys forstand på tal, Lars forhold til skattestop, den lovede afstemning om EU forbehold, at ingen kan lide Sass osv osv men skulle vi ikke lige prøve at forholde os til emnet og lade spinnet være.

@10 thomas haugaard jensen.

i) Svaret er 1.

ii) Og din kommentar til nummer 7 er jo forrykt naiv. Enhver budgetlægning forudsætter selvfølgelig at kommunerne overholder budgettet. Sikken tale om glatis, når man selv bor i et stenhus.

iii) Der er IKKE et valg mellem genopretningsplanen og “fair løsning”, idet “fair løsning”, selv hvis den kan implementeres, hvilket den ikke kan, IKKE resulterer i det tilstrækkelige nettoprovenue for staten.

@Thomas Haugaard Jensen

“det vil sige at der er lagt op til at at det skal være uden lønkompensation som jeg læser det”

Øhh, okay. SÃ… kan vi jo konstatere at du læser det ganske anderledes end Søvndal, for han siger jo ret tydeligt at naturligvis skal der være lønkompensation. Tjeck evt. Mogensen&Kristiansen, hvor han jo er pinlig.

Det må da være en rystende oplevelse for dig, at den økonomiske redningsplan du er så begejstret for, ja, den opfatter jeres samarbejdspartner altså helt anderledes og på en måde som gør den tilnærmelsesvist meningsløs.
Hvad gør I socialdemokrater så nu ???

“Jeg kan ikke se at prægrammet på DR2 skyder FF ned det eneste jeg kan se er at økonomer tager sig ud som Bambi når de giver den som experter i arbejdsmarkeds forhold.”

Nu er der næppe mange herinde der er overbeviste om din indsigt i samfundsøkonomiske spørgsmål, så det er en anelse pudsigt at du – endda helt uden nogen argumentation – blankt afviser to økonomiprofessorer der stiller nogle ganske konkrete spørgsmål til planen. Nogle spørgsmål som vi ikke kan få svar på, men som tydeliggør at planen ikke henter de nødvendige 15 milliarder hjem. Planen er altså ikke tilstrækkelig, og taget i betragtning at du læser planen helt anderledes end Søvndal, så er du mildelst talt på tynd is.
Og det bringer os jo til dit spørgsmål;

“Men hvad vil du selv helst
1. Have beskåret dine velfærdsydelser.
2. Betale mere i skat
3. Arbejde 12 minutter mere om dagen”

Du har tilsyneladende stadigt ikke forstået – til trods for at venlige sjæle forsøgte at forklare dig det i en anden tråd herinde – at det ikke er de tre valgmuligheder.
Problemet med plan tre, er jo at den ikke kan gennemføres fra politisk hold alene, at den forudsætter en helt masse som ingen betragter som realistisk, og selv hvis den kommer igennem, ja, så vil den ikke dække hullet.
Der er altså ikke tale om at “borgerlige” som sådan er imod en øget arbejdstid. Der er tale om at det ikke er en holdbar “plan”.
Det fremgik vel med al tydelighed også af Søvndals optræden på News.

@ 12

Thomas Haugaard Jensen har åbenbart overset mit tidligere indlæg:

http://jarlcordua.dk/2010/06/10/nu-taler-alle-om-de-radikales-politiske-dagsorden/#comment-18859

Danske lønmodtagere vil få velbetalte, fremtidssikrede
job, der sikres mod løndumping inden
for rammerne af en styrket dansk model. Til
gengæld vil den gennemsnitlige arbejdstid skulle
stige med 12 minutter om dagen i gennemsnit.
Med fuld løn naturligvis.

Hvis man virkelig fik det effektueret, at alle arbejder en time mere om ugen – uden omkostninger '“ så vil det sandsynligvis give de 15 mia. kr., S og SF henviser til. Men hvordan skal det effektueres?,' spurgte Hans Jørgen Whitta-Jacobsen retorisk.

http://borsen.dk/politik/nyhed/184470/

…..

Første citat er fra “Fair Løsning” såfremt man skulle være i tvivl. Der står heller ikke noget i deres plan at satsreguleringen skal sættes ud af kraft, så det virker som om den slet ikke kan finde noget der ligger i nærheden af blot halvdelen af de 15 mia.

Øges arbejdstiden med 2,7 % vil det naturligvis være fint i brancher og områder hvor der er mangel på arbejdskraft, men det ændrer ikke på det strukturelle underskud.

Jeg kan se at jeg har taget fejl hvad angår lønkompensation eller ej, så vi er altså enihe med skattekommissionen om at en times ekstra arbejde om ugen giver 15 millioner i 2010 kroner.

At kommunerne skal overholde egne budgetter burde være en selvfølge spørgsmålet er så om FF også lægger op til skattestop i kommunerne, at kalde mig forrykt naiv kan vist kun bruges som svar på EB ´s Nationen.

Det er naturligvis rigtigt at de to planer ikke umiddelbart kan sammenlignes fordi den ene løser nogle her og nu huller i finanserne og vælger ikke at forholde sig til fremtiden overhovedet og den anden primært forholder sig til fremtiden, da de tolv minutter jo først er noget der skal gennemføres i 2012.

Men de er jo alligevel udtryk for to forskellige tilgang til at tænke økonomi.

Forresten supermand den ene professor var som medlem af skattekommissionen netop selv med til at foreslår at arbejdstiden øges med en time.

Alle forslagene i Fair Forandring er jo netop hentet fra den siddende regerings mange kommissioner.

I efterlyser selv at man skal lytte til eksperterne. Det har man så gjort og regeringen valgte at lytte til DF bedøm selv resultatet.

Og nej jeg har ikke tænkt mig at miste den sidste rest af troværdighed på at forsøge at påstå at Søvndahl er skide god til tal 🙂 Jeg nøjes med at forholde mig til at der er sket nogen ting med SF siden Holger og at de i sidste meningsmåling var større end Venstre og sandsynligvis for første gang skal levere ministre. Så kan man bryde sig om ham eller ej men han har skabt resultater.

@Optimist

Hvis jeg skulle have en kvalificeret vurdering af om det var muligt at implementere en given økonomisk plan via treparts forhandlinger så ville jeg nok spørge nogle andre end DØR eller overvismanden der ikke nøjes med at komme med smarte svar uden at svare

Det er ligesom ikke deres speciale.

@ Thomas Haugaard Jensen

Fint at du erkender at have taget fejl med hensyn til lønkompensation. Men bizart, at du derefter er ligeglad. Det betyder åbenbart intet !!!

“den ene professor var som medlem af skattekommissionen netop selv med til at foreslår at arbejdstiden øges med en time.”

Ja, jeg har vist ikke hævdet andet. Igen, igen, igen – der er ikke mange borgerlige kommentatorer eller økonomer som har noget imod en øget arbejdstid.
Hvorfor bliver du ved med at skrive det som om det er sagens kerne.
Det handler om hvordan i alverden man øger arbejdstiden, under hvilke forudsætninger (f.eks. lønkompensation eller ej, satsregulering eller ej) og herunder hvem, samt om hvorvidt de 12 min faktisk er nok i forhold til udfordringen. Hvis planen havde sagt 47 min, så var du jo givetvis også gladeligt gået med på den uden yderligere spørgsmål.
Alle disse spørgsmål kommer professoren der var med i kommisionen jo også med, ligesom Hans Jørgen Whitta citeres for andetsteds i denne tråd.

Du har ingen svar på spørgsmålene. Søvndal har ingen svar på spørgsmålene. Thorning har ingen svar.
Og alligevel skriver du som om at det er en seriøs plan til løsning af såvel akutte som langsigtede udfordringer for dansk økonomi.
Kom nu ind i kampen. Vi kan ikke få svar på hvordan planen skal gennemføres eller præcist hvad der ligger i planen.
Hulheden understreges jo om noget af at en begejstret tilhænger som dig kan ændre opfattelse af lønkompensations-delen ud af det blå, uden at det i følge dig har nogen konsekvenser. Ganske bizart.

Supermand

Jeg har svaret på det op til flere gange i denne blog.

Hvis arbejdsmarkedets parter ved at alternativet er fjernelse af efterløn + andre tiltag ja så går tingene nok af sig selv, under rituelt skrig og skrål men jeg tror det er mere realistisk end at kommunererne overholder deres del af aftalen med regeringen.

PS Jeg er ikke vild med Fair planen. Jeg mener den er et stykke på vejen men overhovedet ikke nok ambitiøs.

Vi skal investere meget mere i fremtiden og det skal blandt andet ske ved at at aflive efterlønnen og se fordomsfrit på boligbeskatningen.

Så jeg er uenig med Helle Villy og Lille Lars om at det hele handler om at skaffe 24 milliarder, jeg mener at beløbet er væsentligt større.

Hvis jeg skulle have en kvalificeret vurdering af om det var muligt at implementere en given økonomisk plan via treparts forhandlinger så ville jeg nok spørge nogle andre end DØR eller overvismanden der ikke nøjes med at komme med smarte svar uden at svare

Det er ligesom ikke deres speciale.

Så hiver du ligesom Søvndal buzzordet – trepartsforhandlinger – op af hatten. Der er intet som DA/LO kan gøre, der ændrer ved, at satsreguleringen skal ud af kraft og at der skal reduceres i antallet af offentligt ansatt, hvis de også skal have fuld lønkompensation.

Der er næsten en enslydende reaktion fra alle økonomer til S/SF planen, så selvom du måske ikke kan li’ budbringeren, så er den altså noget mere valid end AS, som givet selv står bag beregninger i “Fair Løsning”.

Ud over at de ikke vil holde de kommunale udgifter i ro, vil de således ikke gennemføre besparelserne på 24/31 mia. og dermed grave et gigantisk hul i finanserne.

@ 17

Nej, der er intet nyt i det som Madsen skriver. Det fremgår af budgetredegørelserne, men siden da er der kommet noget der hedder Grækenland ind i spillet, uro på finansmarkederne og en procedure indstilling fra EU.

19. Grækenland, Uro på finansmarkederne og procedure indstillinger gælder nok ikke i S-SF fantasiland hvor fair forandring kan klare ærterne sammen med Villy og Helle. Hvis ikke venter vi bar 4 måneder med næste udspil så er det gået over eller så er Danmark fallit og Helle flygter til skatteparadiset UK med PM på sit fine CV.

Man græmmes over en opposition med så dårlige svar på nationens udfordringer kan hente et solidt flertal i landets meningsmålinger – det er simpelthen deprimerende.

Optimist

Er vi enige om at at konvergens kravene reelt kun har betydning for euro landene og at det er DF der bruger dem som alibi ?

@ 21

Danmark har kun forbehold overfor sidste fase af den monetære union og skal derfor overholde konvergenskravne.

At du drager DF ind i din retorik, samt at du bruger ‘vi’ i din tiltaleform, virker plat og umodent.

@ 20

En del af dette skyldes efter min opfattelse, at nationaløkonomi i mange år slet ikke har været en del af det primære politiske tema, og at regeringen længe har sovet.

Hr Optimist

Hvilke sanktioner kan vi så udsættes for hvis vi ikke overholder konvergenskravene ?

Jeg stillede dig et spørgsmål om hvorvidt du og jeg var enige i det udsagn jeg kom med, derfor “vi”

Jeg er med på, at hvis man har borgerlig observans bør man både forarges, forskrækkes og rystes over både mangel på substans og det som rent faktisk har et reelt politisk indhold i FF (og så er det vist heller ikke værre…).

Tilgengæld syntes jeg, at det er et slags karaktermord og noget søgt projekt, når man ikke anerkender, at S og SF rent faktisk lægger op til, at arbejdsmarkedets parter er medvirkende til at finde 15 milliarder, samt løse et langsigtet problem omkring arbejdsudbudet. Arbejdsmarkedets parter har sådan set løst et væld af problemer og jeg vil da nærmest betegne det som fuldstændig useriøst, at der ikke ved en 3-partsdrøftelse skulle kunne laves en aftale der når i mål. Selvfølgelig kan der det.

At der så er en masse forhold som man ikke kan sige eller forholde sig til så tidligt i en sådan fase (og langt før man overhovedet ved hvem som har regeringsmagten efter et kommende valg) Er da lige efter bogen.

Naturligvis skal hverken fagbevægelse eller arbejdsgivere sende andre signaler end de som er brugbare som optakt til en forhandling…. lad bare trygt parterne om det. Det er faktisk det som de gør “for a living”. Selvfølgelig hviler der ikke et pres på fagbevægelsen for at smide et helt katalog af besparelses og rationaliseringsgevinster på bordet….. blot for at se politikere tage dem som gidsler og plukke enkeltelementer ud.

Og indlysende er det da også, at man ikke taler for højt om de ting som vil gøre ondt eller lyder grimt i planen. Faktum er jo, at hvis en øget arbejdstid på en time igentligt skal bidrage med noget…… må dens mål være at allokere ressourcer fra den offentlige sektor (som kan løse visse opgaver nemmere og mere fleksibel med flere timer til rådighed) til de private brancher som i fremtiden mangler arbejdskraft. Come on…. det er vel ikke uden sidestykke, at man pakker ting både helt og delvist ind ?

Jarl begår efter min mening en logisk fejl, når han skriver, at “For hvis de offentligt ansatte arbejder 1 time mere om ugen, så kræver det yderligere offentlig finansiering.”
Hvis offentligt ansatte skal arbejde mere, betyder det naturligvis, at man kan ansætte færre og/eller fyre. Derfor vil planen ikke i sig selv skabe behov for ekstra offentlig finansiering.

Mange af de protester, der pt. kommer fra fagbevægelsen er rituelle stammedanse. Og Harald Børsting har jo rent logisk ret i, at man ikke på forhånd skal afsløre, hvor man vil bøje sig. Det er planens svaghed, som VKO og R naturligvis vil bore i, men at der protesteres pt gør ikke sandsynligheden for at nå en løsning mindre.
Modsat er det store svage punkt hos V og K, at de principielt er tilhængere af længere arbejdstid.
Weekendavisen havde sidste fredag en god gennemgang af alle de ting, SSF har lovet fagbevægelsen som modydelser, hvis man æder en ekstra time om ugen.

Thomas Haugaard Jensen: “Hvis arbejdsmarkedets parter ved at alternativet er fjernelse af efterløn + andre tiltag ja så går tingene nok af sig selv, under rituelt skrig og skrål…”

Men det er det jo ikke. S og SF har jo nu meldt ud, at det under ingen omstændigheder kan komme på tale. Så det argument holder jo slet ikke vand.

Derudover tvivler jeg også på, at du får et flertal af arbejdstagerne til at stemme ja til en god uges mindre ferie om året for at relativt få kan holde ferie på fuld tid i en 3-5 år. Og hvad vil du så gøre når det viser sig, at fagbevægelsen ikke kan levere de 6 dages ekstra arbejde om året som S og SF kræver?

Sagen er jo, at der kun er to måder at få folk til at arbejde mere:

1) Man gør det mere attraktivt at arbejde (markedsbaseret løsning).

2) Man tvinger folk til at arbejde mere (planøkonomisk løsning).

Og S og SF har jo ikke tænkt sig at gøre det mere attraktivt at arbejde (marginalskatten skal ifølge økonomer sænkes ret meget for at få den ønskede effekt, hvilket jo netop er det modsatte af S og SFs politik). Så er der kun løsning 2 tilbage. Og den tror jeg ganske enkelt heller ikke S og SF vil gennemføre i praksis (i fuldt omgang op til de 6 dages mere arbejde).

“Det bliver ikke de højtlønnede, da de stort set selv bestemmer arbejdstiden og i øvrigt i forvejen arbejder ganske meget. Selvstændige, chefer, mange universitetsuddannede behøver således ikke tage en time ekstra for fællesskabet”

Er det ikke den samme gruppe som i årevis har skreget på lettelse af topskatten, netop med det argument, at de så ville yde mere?

27. Jeg kan ikke rigtig se din pointe. Der er jo netop ikke noget i “Tryllepakken”, der tilskynder denne gruppe ofte ganske vækstskabende del af arbejdsmarkedet til at arbejde mere. Og slet ikke nu, hvor skattelettelserne er udskudt – måske til evig tid, hvis en rød regering kommer til.

25. “Jarl begår efter min mening en logisk fejl, når han skriver, at 'œFor hvis de offentligt ansatte arbejder 1 time mere om ugen, så kræver det yderligere offentlig finansiering.'

Hvis offentligt ansatte skal arbejde mere, betyder det naturligvis, at man kan ansætte færre og/eller fyre. Derfor vil planen ikke i sig selv skabe behov for ekstra offentlig finansiering.”

Du har naturligvis ret, men jeg tiltænker desværre ikke en rød regering evnen til at score produktiktivitetsgevinsten og afskedige overflødigt personale. Villys Søvndal og Helle Thornings vælgere er i mange tilfælde offentligt ansatte. Man kan jo bare se, hvordan det går i Regionerne. Hvergang der bliver effektiviseret en smule og der fyres overflødigt personale, så står Villy og råber på “massive nedskæringer” i sundhedssektoren.

Det kommer aldrig til at ske. SF er sat i verden for at sikre at offentligt ansatte får en større del af samfundskagen. Ligegyldigt om de har fortjent den eller ej.

Derfor forudser jeg også, at Danmark bliver et lavvækstsamfund, hvis vi får et rent rødt flertal.

Jeg ville i hvert fald ikke investere mine sparepenge i landet. 🙂

29.
“jeg tiltænker desværre ikke en rød regering evnen til at score produktiktivitetsgevinsten og afskedige overflødigt personale”

Pointen er jo, at ingen regering, rød eller ej, behøver at bekymre sig om afsked af personale. Det klarer demografien. Hvad man derimod skal bekymre sig om, er at få mere arbejdstid ud af hver enkelt offentligt ansatte, således at det mindre antal hænder/hoveder i den arbejdsduelige alder kan omfordeles fra offentlig til privat arbejde.

30 Enig i at demografien vil udhule arbejdsstyrken om få år.

Men det er jo ikke den pointe Villy Søvndal turnerer med i øjeblikket, synes du?

31

Jeg er fuldstændig enig i, at Søvndal forplumrer mere, end han forklarer. Bl.a. derfor bliver debatten om de to fremlagte planer rodet og uoverskuelig. Som jeg opfatter det, er VKO-planen primært rettet imod 2011-13, mens de centrale elementer i S-SF-planen sigter på at løse problemer efter 2013, og det fremgår bestemt ikke særlig klart af Søvndals udtalelser.

@29
I de kommende år vil der være mangel på arbejdskraft i det offentlige pgra demografien. Derfor slipper Villy for at tage stilling til det problem, du nævner.
Desuden tror jeg, at S vil ende med at tage DRV med i regering for at danne modvægt til SFs økonomiske uansvarlighed. Det vil yderligere mindske problemet.

Hr Cordua

Du nævner at en socialdemokratisk ledet regering så vil antallet af offentligt ansatte snarere stige end falde modsat en borgerlig regering.

Har du set på tallene for udviklingen i antallet af offentligt ansatte under henholdsvis Nyrup og Fogh.

Når du uargumenteret bruger ord som tryllepakken afslører du desværre dig selv som en der har styr på retorikken men er lidt ligeglad med fakta.

Du citere gladelig nogen der bakker op om dine holdninger men du gør det ukritisk uden at bruge ret meget tid på substans

34. Jeg forstår ikke helt, hvordan du det ene øjeblik kan fremstå som Fair Løsnings frejdige defensor på det her forum og gør dig til talsmand for planens fortræffeligheder, uden at ville vedstå dig, at planen kunne have nogensomhelst svage sider eller valide kritikpunkter, hvilket da er fair nok. Vi har jo alle lov til at have vores holdninger til dette og hint, uunderbyggede eller ej.

Men det næste øjeblik skoser du så andre for at stille spørgsmålstegn ved planens fortræffeligheder, påstår de er uargumenterede i deres kritik og er uvillige til at bruge tid på planens substans.

Fair nok. Vi skal forstå, dels at de borgerlige partier og vælgere er onde og uvederhæftige, dels at Fair Løsning er et fantastisk projekt.

Det der undrer mig er, at du på intet tidspunkt selv argumenterer for hvordan planen reelt skal fungere som løsningsmodel – udover at gentage S/SF’s mantra om de mytiske trepartsforhandlinger, der skal rive 15 milliarder frem på statsbudgettet, uden iøvrigt at gøre ondt nogen steder. Og du indtil videre har nægtet at forholde dig til hvad uafhængige økonomer, som Vismændene, siger om Fair Løsning. Mig bekendt er de forholdsvist sønderlemmende i deres kritik af oppositionens plan.

Så hvor, kære Haugaard Jensen, er din argumentation og dokumentation for at fair Løsning virker?

Eller er det tænkeligt, at du ligeledes er ligeglad med fakta og blot kritikløst forsvarer “Fair Løsning”, uden at bruge ret meget tid på substansen? 🙂

@34

Hvis jeg fremstår som en ukritisk bannerfører for Fair Løsning har jeg talt med for store bogstaver.

Jeg mener personligt ikke at den er ambitiøs nok.

Men jeg mener at den er det eneste der foreligger der prøver at imødegå nogle af fremtidens udfordringer.

Som jeg også har skrevet så er jeg hverken økonom eller arbejdsmarkeds expert men efter mere end 30 års deltagen i og iagttager af dansk politik så vil jeg have lov til at udtale mig som glad amatør.

Jeg nøjes med at forholde mig til at planens elementer alle er hentet fra regeringens forskellige kommissioner. Hvis skattekommissionen var enige om (der var såvidt jeg husker ingen mindre tals udtalelser i den kommission) at der kunne hentes 14-15 milliarder på at sætte arbejdstiden op med en time ja så vælger jeg at tro på det og det samme med planens andre punkter. Hvis man er uenig så må man først tilbagevise skatte kommissionens konklusioner og det gør man i mine øjne ikke ved at kalde det for tryllepakken.

Hvis der er nogen der har væsentlige indvendinger mod skatte kommissionens konklusioner så vil jeg da meget gerne høre det.

Hvad angår hvad der er muligt at at gennemføre under treparts forhandlinger ja så vil jeg henvise til hvad jeg selv, Garby og Bjarke Larsen tidligere har skrevet.

Planen er klappet af med LO, dette er ikke modsagt, resten er kun ritualer inklusive Dennis Knudsens tirader.

Hvis man henviser til hvad en expert i makro teorier mener om treparts forhandlinger om 2 år ja så kan jeg ikke med min bedste vilje ikke opfatte det som andet end en anden glad amatør og derfor ikke et reelt argument mod planen.

Derudover så er det vel kun virkeligheds testen der kan vise os om planen dur.

Men sagt kort så er mine argumenter for at planen virker at delene er lavet af regeringens egne eksperter. Hvilket vel også er grunden til at vi bliver ved med at diskutere den.

Thomas Haugaard Jensen: “Jeg nøjes med at forholde mig til at planens elementer alle er hentet fra regeringens forskellige kommissioner.”

Er det virkelig rigtig?

Anbefaler skattekommissionen at pålægge aktiehandel en skat? Anbefaler skattekommissionen at sætte selskabsskatten i vejret? Anbefaler skattekommissionen at forøge beskatningen af lønsummen i den finansielle sektor? Anbefaler skattekommissionen at forøge beskatningen af pensionsopsparing? Anbefaler skattekommissionen at forøge marginalskatten for høje indkomster? Anbefaler skattekommissionen at forøge beskatningen på persontransport? Og jeg kunne blive ved (lidt endnu).

@ 36

Jeg nøjes med at forholde mig til at planens elementer alle er hentet fra regeringens forskellige kommissioner.

Du er en dårlig debattør. Nu har du igen og igen fået at vide, at den øgede arbedjstid dels ikke må medføre flere lønomkomstninger i det offentlige (dvs fyringer hvis mere arbejdstid) og dels ikke må medføre regulering efter satsreguleringsloven.

Endvidere medfører planen ikke konsolidering af statsbudgettet før en gang i fremtiden (hvis ellers LO og forbund kan tvinge arbejdstiden op og der er behov for den øgede arbejdskraft).

@38

Du har også igen og igen fået at vide at problemet for det offentlige er at de allerede nu mangler hænder.

Naturligvis (har jeg fundet ud af :-)) bliver der aflønnet for den ekstra time ellers ville det jo ikke give den øgede skatte indtægt.

Satsreguleringen er vel noget der bliver ordnet politisk og jeg kan ikke selv gennemskue nødvendigheden af dette indgreb.

Om jeg er en god eller dårlig debattør vil jeg nøjes med at lade smagsdommerne forholde sig til 🙂

@37

Nej det gør den ikke da den havde et meget bundet mandat.

Men de forslag du nævner er relativt små og let gennemskuelige for menigmand, ville jeg mene.

F.eks. den med selskabsskatten hvor man vil tilbageføre hver en krone til erhvervslivet, jeg har da heller ikke hørt nogen fra DA tale imod dette.

#39

lad os se om jeg har forstået det rigtigt. Det offentlige mangler hænder. Så det offentlige øger budgetterne med 2,7 % og betaler, fra statskassen, for en time mere om ugen, lad os sige 200 kr. Og derpå kradser det offentlige en ekstra skat ind til statskassen, lad os sige 120 kr. Så vi har en direkte gevinst på -80 kr per uge per snude.

Hvis dette er godt, så skulle dobbelt så meget vel være dobbelt så godt? Eller, hvorfor ikke gå planken ud og lade alle ansættes af staten – sikke en masse gevinster der så ville komme, jf. ovenstående.

Nu er jeg ikke økonom, tydeligvis – så dem der forstår hvor jeg går galt i ræsonnementet må gerne skære det ud i pap for mig. 🙂

Jeg tror jeg har fundet de vises sten!!! Man kunne jo udbetale pengene direkte – hvorfor skulle nogen arbejde mere? På den måde lægger manglende arbejdskraft ikke begrænsninger på øgede skatteindtægter 😉

@ 39

I det omfang de 12 minutter i det offentlig ikke bliver brugt til at øge udgifter, men ‘blot’ sikre hænder, løfter det heller ingen finansiering.

Omkring satsreguleringen har du fået link til udtalelser fra økonomer der siger at højere indkomst i det private, vil medføre højere satsregulering og dermed højere udgifter for det offentlige. Dette er ikke nævnt med et eneste ord i den røde plan.

@43

Du er ude i nogen detaljer som jeg ikke har forstand på. Hvor svært eller let den er at sætte ud af kraft politisk aner jeg ikke noget om.

@41

Der hvor det går galt er at du glemmer at medregne værdien af den ekstra times arbejde.

Thomas Haugaard Jensen: “Men de forslag du nævner er relativt små og let gennemskuelige for menigmand, ville jeg mene.”

Nej, de udgør faktisk broderparten af Fair Forandring. Se blot S-SFs folder om dette.

“F.eks. den med selskabsskatten hvor man vil tilbageføre hver en krone til erhvervslivet, jeg har da heller ikke hørt nogen fra DA tale imod dette.”

Det er ganske enkelt lodret forkert. Ellers må du lige forklare mig hvor de 3,2 mia. ekstra i selskabskat kommer tilbage igen.

Det virker faktisk som om du forsvarer Fair Forandring ukritisk uden at have sat dig ind i den. Personligt stoler jeg i hvert fald ikke på en eneste af de påstande du kommer med, når det ved nærmere eftersyn viser sig, at de er direkte forkerte.

@47

Jeg har tidligere nævnt at jeg kun er en glad amatør med interesse for området.

Hvis jeg har ytret mig som om jeg var ekspert beklager jeg dette.

Men jeg vil da gerne vide ud af hvad du uddrager at pengene ikke skal tilbageføres.

Fra Fair Løsning har jeg hentet følgende

“De øvrige dele af dansk erhvervsliv ønsker S og SF ikke at belaste yderligere.
Men der er brug for i alt 2,2 mia. kr. til en ny erhvervspolitik, hvoraf 1 mia. kr.
bruges til et nyt klimafradrag eller lignende, og resten til finansiering af de
øvrige erhvervspolitiske initiativer, der skal bidrage til langsigtet vækst i
danske virksomheder.
De penge skal erhvervslivet selv finansiere. Vi ser helst, at det sker ved at
beskære unødvendige og forældede former for erhvervsstøtte, herunder den
indirekte støtte, der gives i form af særlige regler i skattesystemet (skatteudgifter)
og eventuelt ved at stramme visse afskrivningsregler mv. Kun hvis dette
mod forventning ikke kan lade sig gøre, vil vi hæve selskabsskattesatsen. Men
uanset hvordan pengene skaffes bliver de i erhvervslivet.”

Jeg vil i øvrigt anbefale at læse den fulde udgave af Fair Løsning ikke fordi det på nogen måde er er bibel eller “sandheden” men hvis man skræller politikken af så er det en god samling fakta om hvad vores problemer egentligt er.

For mit vedkommende var det skræmmende læsning at se udviklingen i vores produktivitet som jo burde være det der sikrer vores udvikling.

Thomas Haugaard Jensen

Hold op med at kalde “Fair Løsning” for fakta. Det er politik ligesom alt andet, der bliver artikuleret fra politiske partier.

Fair nok, at du som socialdemokrat bedre kan lide de kun delvist formulerede svar som Fair Løsning giver, men lad venligst være med at kalde det for fakta.

@50

Læs hvad jeg skrev en gang til og læs så planen og dens fakta bokse

@ 51

Du har tidligere indrømmet at du ikke har den store forståelse for økonomi. Som du måske bemærker har de fleste herinde en eller anden faglig tilgang til økonomi. Jeg tror de fleste også har læst S og SFs plan, da et ellers er svært at kritisere den. Derudover er det min erfaring at de fleste med borgerlig økonomisk observans på sådan et sted som her, henter deres information fra kilder som Det Økonomiske Råd, Finansministeriets Budgetredegørelser, rapporter fra Skattekommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionen. Dertil aviser med vægt på erhver og økonomi, samt udenlandske aviser som FT, Daily Telegraph, Wall Street Journal osv.

Jeg tror ikke der for debattørerne herinde er det store nye i de fakta bokse du nævner. De udfordringer dansk økonomi står overfor er velkendte og løser ikke på kort sigt med S/SF planen, og heller ikke på det lange sigt.

@52

Vedkommende jeg skrev til gjorde selv opmærksom på at han kun havde læst pixi udgaven af Fair Løsning.

Du skriver at det kun er et et debat forum for økonomiske eksperter, dette er gået hen over hovedet på mig, men betyder det at jeg ikke er velkommen her ?

@ 40, 47, 49 (Fair Løsning og beskatningen af erhvervslivet)

I Fair Forandring forslår S og SF følgende skattestigninger for erhvervslivet:
'¢ Reform af selskabsskatten(3,2 mia. kr.)
'¢ Forhøjelse af lønsumsafgiften med ca. 2,5 procentpoint (1 mia. kr.)
'¢ Ensartet kulbrintebeskatning (100 mio. kr.)
'¢ Lukning af skattehuller (1 mia. kr.)
'¢ Forbedring af ligningen og skatteinddrivelsen over for selskaber (1 mia. kr.).
'¢ Arbejdsskadeafgift på farligt arbejdsmiljø (500 mio. kr.)
'¢ Forhøjet NOx-afgift (1 mia. kr.)
'¢ Højere afgifter på forurening fra landbruget (1,1 mia. kr.)
'¢ Højere kørselsafgifter på lastbiler (1,5 mia. kr.)

Alt i alt vil S og SF øge skatten på erhvervslivet med 10,4 mia. kr., hvoraf den ene mia. skal tilbageføres til erhvervslivet i form af fradrag til virksomheder, der foretager klimainvesteringer. I Fair Løsning afsættes yderligere 1,2 mia. kr. til forskellige erhvervspolitiske initiativer, uden at det dog fremgår, hvordan denne støtte tænkes udmøntet, herunder om der evt. bliver tale om målrettede skattelempelser.

– Bræstrup

@54

Hvor læser du at reformen af selskabsskatten er ensbetydende med at der samlet set skal betales 3,2 milliarder mere i selskabsskat ?

@56
Nej det bliver meget mindre nær danske virksomheder ikke kan sælge deres varer pågrun af groteske skatter som allerede er verdens højeste og vi derfor siden 1993 har OECD laveste vækst.

FF er vanvid – måske det kan føre til at man bliver valgt men samtidigt så står vi økonomiske problemer til halsen og i titusindevis af privat ansatte vil blive fyret og jobsne flyttet til udlandet – samtidigt vil S-SF skulle finansiere en evigt voksende offentlig sektor, en eksploderende masse af bistandsklienter ud af et forsvindede lille beskatningsgrundlag – måske flere vil følge lars seiers eksempel og flytte til mere lukrative stede – jeg selv overvejer paradiset sverige når frk Salin nu taber der oppe

Jeg er så træt af lemminge-effekten blandt politiske kommentatorer – du ser aldrig 2 kommentatorer i et normalt studie-indslag uden at disse bekræfter hinanden i én uendeighed.

Og lige nu som Kristian madsen påpeger, så har denne garde af “eksperter” besluttet at alt hvad HTS gør er suverænt, og alt hvad Lene Espersen og Lars gør er forfærdeligt.

Kan vi ikke blive fri for dem? Qvortrup, Engell og co.

Jeg er så træt af deres overdommer-rolle. Og så kommer vi aldrig til at snakke substans men kun indpakning, og det er synd og skam for dansk politik.

Lars Løkke trådte til og leverede en bredside mod disse politiske eksperter som fyldte alt for meget – det kunne ligne en tanke at den samme garde, han skældte sønder og sammen, nu kun kan finde problemer hos Løkke og nægter at pille HTS ufinancierede og populitiske pis fra hinanden.

Thomas Haugaard Jensen: “Hvor læser du at reformen af selskabsskatten er ensbetydende med at der samlet set skal betales 3,2 milliarder mere i selskabsskat?”

Nu er spørgsmålet godt nok ikke stillet til mig. Men lad mig bare svare alligevel: Afsnit 4.1 samt tabel 4.1 i Fair Forandring baggrundsdokumentet.

@59

Jeg vil ikke sværge på at jeg har ret men der står intet af det du påstår i 4.1 tabel 4.1 handler om vækstbrancher og det har vel ikke meget med sagen at gøre.

vh

@54: Det fremgår – som nævnt af Jesper Larsen (59) – af baggrundspapiret s. 27 (tabel 4.1) – men også af papiret “Fair Forandring – Stærke virksomheder og moderne folkeskoler”, s. 1. Begge dele kan downloades på Fairforandring.dk.

Er der nogen som har bemærket at den ene time skal komme fra alle, dvs også topskatteyderere som typisk ikke hører under LO. Altså er det skematiske krav langt højere for den typiske FOA og 3F’er.

Lukket for kommentarer.