Kategorier

Thornings “Tobleroneaffære”

BT har nu oprullet endnu et kapitel i Helle Thorning-Schmidt og hendes husbonds, Stephen Kinnocks skattesag. Mareridtet fortsætter.

Detaljerne er mange, men bundlinjen er, at Thorning står med et troværdighedsproblem, der måske kan koste rød blok valgsejren.

Socialdemokraternes formand har tilsyneladende personligt været blandet ind i sagen med skrivelser til myndighederne, hvor hun til den ene instans, Justitsministeriet, sidste år, konstaterede at hendes mand er hjemme 'hver weekend', mens hun til skattemyndighederne nu hævder, at ægtemanden blot er hjemme mindre end 33 weekender.

Sagen kompliceres desuden af, at Thorning '“ efter at have hævdet, at der blot var tale om 'en fejl' – ved yderligere en lejlighed har påstået overfor myndighederne, at manden skam var hjemme hver weekend. Det er tilsyneladende ikke bare “en smutter” fra Thornings side, men fremstår nu som helt kalkuleret.

Hvad ender sagen så med? Får det politiske konsekvenser? Nej. Rød blok har næppe andet valg nu end at holde fast i Thorning som statsministerkandidat og afvise de borgerliges angreb, som underlødigt personfnidder, “amerikanske tilstande” og de borgerlige mediers sædvanlige, ja nærmest rituelle karaktermord på socialdemokratiske partiformænd. Det vil socialdemokrater helt sikkert bekræfte hinanden i, når de mødes i den kommende tid.

Foreløbig er finansordfører Morten Bødskov blevet sendt i byen, hvor han frejdigt påstår, at Thorning slet ikke har noget problem. Normalt er ellers ingen sag, der involverer borgerlige politikere for lille, før at Bødskov kræver deres hoved på et fad, hvorfor han nu fremstår som en 'Komiske Ali'.

Muligvis vil Socialdemokraterne forsøge at spille 'kvindekortet' og gøre sagen til et spørgsmål om, at medierne ikke vil acceptere kvindelige toppolitikere, og at Thorning ligesom Lene Espersen bliver bedømt hårdere end deres mandlige kolleger. Det argument falder dog lidt til jorden, når man skal vurdere, hvad Lars Løkke Rasmussen måtte gennemleve med bilagssagen.

Det som står tilbage er, hvordan Helle Thorning-Schmidt i det hele taget har kunnet lade sagen opstå. Rød blok har masser af folk, der har kunnet gennemgå parrets økonomi og skatteforhold. Men måske har der været ting, som parret bare ikke rigtig har villet drøfte, mens tid var. Nu kommer de små detaljer frem, og så er det for sent. Også fordi man allerede har givet forskellige forklaringer. Og havde det nu bare været ægtemandens egen sag, som konen ikke rigtig havde noget med at gøre. Men Thorning har jo selv været involveret med skrivelser frem og tilbage til myndighederne. Det gør det sværere at hævde, at man manglede viden. Thorning har en cand.scient.pol.-uddannelse med i bagagen og stiler efter at lede landet økonomisk sikkert gennem krisen. Så er det vel ikke for meget at forlange, at hun har styr på detaljerne i sine egne privatøkonomiske forhold? Hun mener jo dagligt noget om rigets økonomi og kritiserer jævnligt de borgerlige for ikke at have styr på statsfinanserne. Nu diskuterer hele landet, hvor meget – eller hvor lidt – hun er sammen med sin mand. Det burde vel være privat? Hvor ydmygende kan det da snart blive? Det er jo under alle omstændigheder ikke noget, der kalder på folkets respekt, at der er behov for at den slags private forhold skal endevendes af medierne.

Thornings sag minder lidt om den skæbne, der overgår hendes partifælle Mona Sahlin i Sverige frem mod Rigsdagsvalget i september. Sahlin har store problemer med at overbevise afgørende marginale vælgergrupper om, at hun skal være ny regeringschef. Det til trods for, at vælgerne faktisk er den røde alliance gunstigt stemt. Vælgernes manglende tillid til Sahlin kommer af, at hun i sin tid for mange år siden som minister købte chokolade ('Tobleroneaffæren') og bleer på statens kreditkort og derfor måtte forlade regeringen.

Vælgerne husker det. Og de vil huske Thornings skattesag og stille sig selv spørgsmålet: “Is she REALLY ready to lead?”

Jo, julen falder sandelig tidligt for de borgerlige i år…

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

77 kommentarer til “Thornings “Tobleroneaffære””

Arh Mona Sahlins problemer er vel ikke kun forårsaget af hendes tobleroneaffære. Den er vel også forårsaget af, at det har været begrænset, hvad hun har formuleret af politiske projekter endsige fået gennemført.

Hvis hun f.eks. kunne have taget æren eller en del af æren for genopretningen af den svenske økonomi siden deres krise i begyndelsen af halvfemserne, så tror jeg vælgerne ville tilgive hende “tobleronekøbet”. Det kan hun imidlertid ikke og derfor slår sagen “hårdt”. Det samme er tilfældet med HTS. Hun har endda ingen gang ministererfaring og har derfor et endnu mere ubeskrevet “Politisk CV” end Mona Sahlin.

Alt i alt synes jeg, at det er et sundhedstegn for demokratiet for det vidner om, at vælgerne tager seriøst stilling til hvem der skal lede landet (hvad enten det er Sverige eller Danmark), og at kandidaterne på den ene eller anden måde skal gøre sig fortjent til posten.

Din påstand om, at Thornings sag kan sammenlignes med Mona Sahlins sag er et udtryk for ønsketænkning snarere end saglig analyse. Karakteren af Thornings forseelse kan bedre sammenlignes med Thor Pedersens forseelse i 2002 (han skulle som bekendt også styre rigets finanser og blev af vælgerne dømt ‘fit to lead’ ind til flere gange). Mona Sahlins forseelse kan bedre sammenlignes med bilagsdværgens udskejelser og det er da rigtigt nok, at han slås med dårlige meningsmålinger. Det vil jeg dog snarere tilskrive generel inkompetence jfr. eksempelvis COP15 og de tydelige forsøg på at manipulere EU til at stramme deres udlægning af konvergenskriterierne.

Sandheden er, at der er gået siger og skriver EN DAG siden B.T. og tabloid-tv-nyhederne har blæst vinklingerne ud til befolkningen. Derfor er det da klart, at de reagerer negativt på den ensidige udlægning. Men det kan du ikke sammenligne med, at Mona Sahlin i 10 år har båret rundt på sit bilagssvindler-kors på samme måde, som Lars Løkke formodentlig vil gøre det.

2. Nu var Thor Petersen aldrig statsministerkandidat…

Ja, sådan som du beskriver sagen må den nok se ud set fra socialdemokraternes side. Jeg tror ikke dine argumenter om at “sagen er blæst ud af proportioner” overbeviser så mange 🙂

Du, “komiske Morten” mfl. går derfor en svær tid i møde, som jeg ser det.

Nej han er bare endt som Folketingets Formand, men det er selvfølgelig også kun rigets mest ærefulde post..

1. Nu skrev jeg “minder om” og ikke “fuldstændig tilsvarende”. Beklager at formuleringen kan misforstås/overfortolkes. 🙂

Jeg har sagt det i årevis, men ingen har villet høre: Helle Thorning-Schmidt er en opportunist og vendekåbe. Det er hun som politiker og altså også som privatperson. Hvis de mange Kloge-Ã…ger rundt omkring i diverse medier havde gidet at sætte sig ind i hendes karriereforløb, ville de nuværende sager ikke komme som en overraskelse for dem og alle andre.
Den sørgelige sandhed er, at hvis ikke et enkelt medie, B.T., havde fået færten af Thorning-Schmidt og hendes mands skattespekulation/skattesnyd, ville den danske befolkning have fået en statsminister, der har ment alt om alt, afhængigt af omstændighederne. Niels Krause-Kjær, f.eks., ironiserede på sin blog over, at Lene Espersen ikke kendte den store konservative politiker, Poul Sørensen, mens han for nylig i P1-Debat forklarede, at Thorning-Schmidt var en god- og oprigtig socialdemokrat. Jeg anklager Krause-Kjær og andre politiske kommentatorer for uvidenhed om Helle Thorning-Schmidts sande jeg som politiker og person. Hvorfor har de ikke sat sig ind i hendes politiske standpunktssejlads?
P.S: Jeg har intet imod Niels Krause-Kjær, der er en dygtig analytiker og skribent og en intelligent og sympatisk person, men jeg synes, at han, på lige fod med sine kommentatorkollegaer, har svigtet på dette punkt.

5. Det kan hænge sammen med at de færreste vælgere fravalgte Venstre på grudnd af hans sag. Omvendt så er Thor Ps personlige stemmetal raslet ned de seneste valg.

Ejner Svølbe “2” og “4” taler om BT*s “ensidige udlægning” af historien.
Det kunne være yderst interessant og sikkert yderst grinagtigt at høre Ejner Svølbes “objektive” udlægning af historien.

Jeg er fuldstændig enig i at dette er langt mere alvorligt end Thor Petersen’s svigtende hukommelse omkring sin adresse, men sagen kan vise sig at være mere alvorlig i núet end om 1 år når der skal sættes en ny regering – tror jeg(Og jeg er af borgerlig observans). Selvom du påpeger at ”julen kommer tidligt”, så mener jeg det er alt for tidligt og endvidere et alt for spinkelt grundlag hvor på kommentatorer vurderer om HTS kan blive statsminister. LLR’s bilagsrod er i dag en parentes der ikke har flyttet Venstre vælgere – de har for langt størstedelen rykket sig af politisk årsager. Jeg tror vi må afvente at se hvordan de næste par dage udfolder sig og om baglandet står lige så sikkert bag hende som de har gjort de seneste 48 timer inden der konkluderes for meget på hele vælgerkorpsets vegne. Jeg synes selvfølgelig det er en foræring, men sker der ikke mere i sagen, vurderer jeg rent objektivt at dette simpelthen er for slapt et grundlag at dømme HTS ude på. Der er simpelthen for lidt valid data tilgængelig omkring vælgernes reaktion på dette – og jo, jeg er med på at alle vi borgerlige vælgere er indigneret, ligeså vel som SOS’erne var det under bilags sagen, men jeg er simpelthen stærkt i tvivl om at dette også gælder de vælgere der har tilsluttet sig HTS og Villy. Men lad os da bare håbe at ”julen er kommer tidligt i år” – det er der vist brug for.

Sammenligningen med Thor Petersens sag forekommer relevant. Tilsvarende gør Lene Espersens gamle adressesag (men den har alle tilsyneladende glemt i dag). HTS’ store problem er nok, at mange af hendes potentielle vælgere havde regnet med at få noget der var bedre. Det er interessant, hvordan denne sag pludselig har ændret præmissen for DFs meget hårde retorik over for VK i de senere dage. DF har rimeligvis følt sig helt sikker på, at LLR ikke turde tage et valg nu. Det er nok stadig sandt; men et valg på DFs svigt som støtteparti og på Socialdemokraternes vingeskudte formands manglende statsministerkvalitet kan vel være et scenario, der er værd at overveje for statsministeren? Hvis han venter, vil effekten af HTS’ sag givetvis henfalde, for vælgerne er desværre særdeles godt opdraget til ikke længere at forvente den ubesmittede sandhed fra deres politikere.

11.
Jeg er helt enig i din analyse af, at hvis HTS skal miste hovedet, skal det ske snart – dvs. i loebet af de naeste 2 uger – eller ogsaa rider hun stormen af og – alt andet lige – vinder statsministeriet om et aar. Det er med andre ord det socialdemokratiske bagland der er den vitale aktoer her og i Politiken d.d. er der allerede nogle, der virker ret lorne: “Kredsformænd: Det skal ikke ske igen, Helle”(http://politiken.dk/politik/article1025881.ece)

Men der skal vaere nogen der foerer kniven mod Helle, som har deres gang paa borgen. Hvem ville det vaere? Hvem har en formand i maven og toer gribe chancen? Det kunne vaere interessant med Jarls input om dette. Skrigeskinken? Antorini? Sass selv?

Jarl

mit indlæg skulle kunne betragtes som et supplement eller en lille korrektion til din analyse. Ordvalget “arh” er måske lidt for hårdt et valg.

Udover denne detalje har jeg ingen indvendinger mod din ovenstående analyse. Dog vil jeg sige, at en uddannelse som Cand.Scient.Pol er ingen garanti for, at man er i besiddelse af et dygtigt politisk “analyseapparat”.

Læs bare følgende blogindlæg fra en professor på det institut, hvor Helle er dimitteret fra:

http://blogs.jp.dk/politiskkrabask/2010/07/29/ordkl%C3%B8veri-om-%E2%80%9Dhver-weekend%E2%80%9D/

Til de personer, der snakker om valg nu. Det kan i godt droppe.

Sådanne udtalelser er for Lars-Trier-Mogensen-agtig.

Lene Espersen har en vis indflydelse på, hvornår det valg bliver udskrevet og det ville være et rent selvmordstogt fra hendes side, at skulle i valgkamp nu.

Fin analyse som vanlig.

Hvordan efterlader dette Noa Redington for han kan da umuligt at have rådgivet Thorning om ikke at lægge alt frem med det samme.

Hvis hun ikke har fortalt ham alt må det betyde en del for deres fremtidige arbejde eller hvordan vurderer du det ?

Jarl, tak for et sobert indlæg som jo godt nok er tiltrængt, mens medierne har travlt med at kopiere hinandens artikler. Personligt tror jeg ikke på at der er meget substans i sagen, men vi ved jo alle at når sagen først kører så er det substans i sig selv. Og jeg er helt enig i din undren over at de ikke selv har lukket sagen up front. Alle os der har boet ude ved jo hvor komplicerede reglerne er og man skal kommunikere med forskellige myngigheder etc., og at skulle forklare sin sag som politiker i en onliner er jo en umulig sag. Så enten lægger man sig fladt ned og siger undskyld, eller man er ude i en lang og kompliceret forklaring som ingen gider høre på udover os nørder. Så det ville vi have forventet af en statsministerkandidat at hun var smart nok til at undgå. Nu må vi så sed hvor god dammage control de kan lave denne gang.

Jeg læste et indlæg på (vist nok) en anden blok.
(Ja undskyld Jarl selvom din er den bedste, så kigger vi også lidt i de andre…) som latterliggjorde at folk var nysgerrige efter hvordan hulen BT kan få aktindsigt i en personsag his Justitsministeriet. Jeg ved godt at lige nu er der ikke noget mere interessant end Helle (og Lene), men det er da også lidt interessant at når Lov om offentlighed i forvaltningen siger ”  § 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger
om
1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske
forhold,”

så er det vel betænkeligt at Ministerier frit udleverer information om oppositionslederens private forhold til pressen. Ja, det er vel ikke Birthe Rasmussen (sagsbehandleren) selv der har givet informationen eller tilladelsen, men noget der må komme helt fra toppen. (Medmindre BT lyver og de ikke har søgt aktindsigt men fået det på anden vis). Det ved jeg godt er en anden sag, og noget man som Liberal her på juleaften er flintrende ligeglad med, men hvis jeg var spindoktor for S ville jeg da få det undersøgt lige med det samme.

DR lægger op til en Krøniken II.

Har været leder af Arbejderpartiet i 2 år.
Pragmatisk magtmenneske. Har kørt Arbejderpartiet som en virksomhed. Har udskiftet hele partiapparatet og strømlinet det gamle parti med de lange arbejdersange og røde faner.
Laugesen ligner ikke en mand, der tilhører Arbejderpartiet. Dertil er hans jakkesæt for dyre og hans generelle smag for kostbar. Har mange fjender i partiet.

http://downol.dr.dk/download/dr1/ekspresDL/valgsite/valgsite3.swf

Formanden fra Frihedspartiet spilles omvendt af en skuespiller med dårligt tandsæt og mest kendt i offentligheden for sine branderter.

Jeg tror S kommer til at sivbløde frem til valget hvor Helle vil tabe med et historisk dårligt resultat og være nødsaget til at træde tilbage, ved samme lejlighed vil Villy træde tilbage for at sætte en ny oppositions ledelse, der skal køre skarpt op mod den nye VK regering støttet af partierne DF og LA med et nyt reformivrigt program der skal sikre dansk vækst og velstand ved en fjernelse af topskat og efterløn, reduktion af den offentlige sektor og en halvering af selskabsskatten. Men Helle og Lene gør klar til et velbetalt otium i EU parlementet.

Helle kan ikke blive statsminister fordi hun burde ikke have åbne flanker fra efter 2005 – hun har haft 5 år til at sørge for at hun har alt i orden personligt men i den periode skatteundrager hun, kommer med skiftende meldinger i et tempo så selv ikke information kan følge med og udstikker de ene påbud til borgerne efter det andet for blot selv at gøre det stik modsatte – det er ikke nemt at være Noa Redington.

20.
Tjo, men folk er bare doedtraette af at se paa de samme ministre. Det er ikke noedvendigvis et spoergsmaal om vaere den rette, det er om at vaere der paa rette tidspunkt!

19 I det link du henviser til fremgår det ikke at Politiken har fået aktindsigt. De citerer godt nok fra korrespondencen, men den er jo frit tilgængelig fra JP (hvor de så har fået den fra). I det link videre I politikens artikel referer de til BTs aktindsigt, så det kunne da tyde på at de ikke selv har aktindsigt.

@ 22

Politiken har det som en selvstændig historie i papiravisen og den var på nettet i går aftes, allerede inden den var i BT eller på BT’s netavis.

Jeg har så ikke set selve avisen.

Kan en venlig sjæl forklare mig hvorfor skattetækning/skattespekulation er en dårlig ting? Hvis man kan spare hundredtusindvis af kroner ved at bruge 14 dage mere udenfor Danmark så må man da være idiot hvis man ikke gør det. At være idiot er et større problem for en statsministerkandidat end næsten alt andet iyam.

På ekstrabladet tv kan man nu høre helle thorning sige, at justitsministeriet ikke interesserede sig for antallet af dage i dk, og den anden email ikke omhandlede dette – men dette stemmer jo ikke overens med det citerede i medierne, fx her: http://politiken.dk/politik/article1025959.ece

Hvad der er sandheden er selvfølgelig svært at vide, men lyder da som om hun kommer med løgn på løgn. Underligt at gøre dette, hvis der er ikke skulle være substans i sagen..

@Jørgen
Ehh jamen så må hendes udtalelser til pressen tidligere jo være løgn, da det jo iht. dit link fremgår, at den anden mail netop omhandlede antallet af dage..
Og man skal da vist være meget oppositionsvenlig, hvis man påstår, det ikke er en gentagelse af en (bevidst) forkert oplysning :-S

(og nej jeg ikke en regeringsvenlig spindoktor, ekspert eller noget andet for den sags skyld 🙂 Men kan da godt være det bare er mig som er naiv og overdrevent ærlig, da jeg ikke opfatter det som normalt at lyve overfor myndigheder mv..)

@26 – Jørgen Grisfeld
Hvad der kan læses ud af de to mails, er en utvetydig tilkendegivelse af at Stephen Kinnocks “centrum for livsinteresser” siden 2004 har ligget i Danmark. Ligeledes at SK tidligere – 1997 – 1999 – har været fuldt skattepligtig til Danmark.
Dette må interessere skattemyndighederne, jvf. nyligt afsagte domme over bla. golfstjerner…

28.

Stephen Kinnock har frem til 31.12.2008 været britisk diplomat, og Danmark har altså absolut ingen beskatningsret til udenlandske diplomater, uanset hvor i verden de befinder sig.

@29:

Hvilket også er forklaringen på, at de har valgt at betale skat for 2009 (selv om de med Helles ord ikke behøvede det).

Skat kommer sikkert frem til, at de skal dobbeltbeskattes fra 2009 og at alt derfor er i orden.

BT (ihvertfald papir-udgaven) har en glimrende dækning af hele sagen, som de jo selv har “startet”.

I lørdagsavisen gennemgår de Thorning’s svar ved hjemkomsten. Blandt andet hendes påstand om at der ingen økonomisk gevinst er og ligeledes hendes påstand om at hun kun har været “sløset” en gang.

Begge påstande afvises af eksperter i jura. Dertil yderligere to påstande.

Men det må siges at være glimrende spin på tv – her udnyttede hun til det maksimale at journalister er tåber der kun kan aflire de tre spørgsmål de har forberedt hjemmefra, og derfor ude af stand til at forholde sig kritisk til hendes udensomssnak. Udenomssnak som altså ikke overbeviser jurister.
Sandsynligheden for at en DR eller TV2 journalist skulle sig “hov, stop lige Helle – det passer jo ikke, det fremgår tydeligt af …..” er så lille at det helt ondt.

31. DR har kun en opgave og det er socialistisk damagecontrol og helt urimelige forsøg på at sidestille Lene E udeblivelse fra to møder med HTS kriminelle adfærd, som ovenikøbet strider mod hendes politiske projekt hvor S-SF vil ødelægge dansk erhvervsliv og vækst ved at brandbeskatte arebjde og selskaber, for at forgylde deres vælgere på overførselsindkomster.

Det er dybt urimeligt at sammenligne de to partilederes brøde det er en mindre fejl mod en kriminel handling.

Prognose: Hun er færdig, fordi der bliver rejst tiltale.

Fremtiden må vise om min prognose er rigtig 😉

@ Afgivelse af urigtige oplysninger til justitsministeriet. Jeg tror hun får svært ved at afvise, at hun ikke har haft et forsæt til at være “upræcis” med oplysningerne (læs: at hun gerne ville have tilladelsen).

Jeg vil ikke lægge hovedet helt på “blokken”, men det er ikke langt fra.

Dagens vits (leveret af K-ordfører):  »Hvis vi på et tidspunkt synes, at situationen er givtig, kan man ikke afvise, at vi udnytter det og udskriver valg «, siger Mike Legarth.

Too late, my friend!

Hvis vi kigger hen ad det sidste halve år, så har tingene vaklet fra 'œsag' til 'œsag', de fleste leveret af regeringen. Den digitale tinglysning kan eksplodere når som helst (kig i Lenes feriekalender for mere præcis dato).

Og hvis ikke tinglysningen, så har jeg fuld tiltro til, at regeringen nok skal levere en ny stinkbombe inden længe. HTS-sagen er måske nok i live en uge endnu eller to, indtil den nye stinker – mark my words 🙂

Som vælgere står vi overfor Team Tumpe eller Team Dumpe. Fantaster på venstre-side versus komplet inkompetence på Venstre-siden.

Man græmmes. Selv hvis LA skulle få en flok mandater, så villee det jo blot sikre taburetklæberne (incl. liggestolsklæberen) en omgang mere – har Danmark råd til det?

Og hvis sosserne vinder.. har Danmark råd til det?

Den eneste løsning jeg kan få øje på, er at erklære krig mod Singapore, overgive os lige efter, og blive sat under administration af Singapore.

28. Bare til orientering, nu har jeg selv arbejdet på diplomatvilkår i mange år, og man kan godt bevare sin fulde skattepligt i Danmark. Dvs man beholder fradrag etc. som kan overføres til ægtefælle eller fremføres til følgende år. Men ens lønindtægt bliver ikke beskattet. Dvs hvis Kinnock var diplomat i nogle år, og de begge havde været skattepligtige i Danmark. Ja så havde HTS blot fået overført en masse fradrag fra Kinnock, og de havde dermed sparet en masse penge i skat. Så det kan da godt være det skulle interessere skattemyndighederne, men det skulle jo så blot være for at udbetale penge til parret for de år. (og det var nok ikke det du havde til hensigt).
Ydermere er han jo ikke flyttet til Schweiz for at spare i skat, men fordi det var der hans karriere bragte ham. (uanset hvad komiske Peter har at sige).
Det der undrer er at de ikke har været smarte nok til at lukke denne flanke på forhånd med en forhåndsgodkendelse, så havde de ikke nu behøvet at skulle forsvare sig mod diverse underlødige angreb.

Hej Jarl,

Hvad er din vurdering pønser Løkke på valg inden oktober? Grundene er der jo; 1) Thorning svækket. 2) Fælleslisten når ikke at stille op. 3) Liberal Alliance er ikke klar med ret mange kandidater der kan nå at positionere sig.

Et valg nu forekommer usandsynligt; men statsministerens ret til at udskrive valg er nu et våben, der fremtræder betydeligt skarpere end for en uge siden. Det vil styrke regeringens forhandlingsposition i efteråret, hvilket meget vel kan blive den eneste effekt af HTS-affæren – og for den siddende regering er det måske heller ikke så ringe endda?

To skatteretseksperter, Tommy V. Christiansen og Søren Aagaard, har i går, lørdag, fastslået, at Skat vil lægge Helle Thorning-Schmidts udsagn til Justitsministeriet om, at Stephen Kinnock “er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt” til grundlag for sin afgørelse i den verserende skattesag. Det er nu op til ægteparret at bevise sin uskyld, og det kan kun ske ved at fremlægge bl.a. kreditkortoplysninger. Søren Aagaard sagde også lørdag aften på TV2 News, at Skat vil tillægge det faktum, at Thorning-Schmidt har indhentet en tilladelse til at få Kinnock registreret som medejer af sit hus vægt som yderligere bevis på hans tilknytning til Danmark, uagtet, at skiftet i ejerforholdene ikke er blevet ført ud i livet.

Nedenfor følger et lille overblik over Helle Thorning-Schmidt- og Stephen Kinnocks modstridende udtalelser i sagen:

B.T., d. 23. december 2008

Til januar skifter Stephen (Kinnock) sit job for British Council i Sierra Leone ud med et job i Genève i Schweiz for World Economic Forum og er borte fra mandag til torsdag. “Han er hjemme hver weekend, som vi er vant til. Det kræver, at vi fra mandag til torsdag er ferme til at planlægge.”

Politiken, d. 14. juli 2009

“Jeg er et kendt ansigt i Super Best på Østerbrogade, hvor Camilla ( parrets datter, red.) og jeg handler ind hver weekend, så på den måde giver jeg Helle plads til at gøre de ting, hun har brug for,” siger Stephen Kinnock til Politiken.

Mail til Justitsministeriet, d. 14. oktober 2009

“Min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt”.

B.T., d. 23. juni 2010

“Han ( Kinnock, red.) er i Schweiz mellem mandag og fredag. Og de allerfleste weekender er han i Danmark. Det er ikke alle weekender. Nogle weekender arbejder han, så det kan ikke lade sig gøre at overskride de regler ( skatteregler, red.), der er.”

Berlingske Tidende, d. 1. juli 2010

“Vi har siddet og talt dage, det har vi aldrig prøvet før, men vi har talt alle hans dage op. Vi er kommet frem til, at han er i Danmark 33 weekender om året. Det vil sige, at de tal, der har været fremme om, at han hver weekend og alle ferier var i Danmark, har været forkerte.”

Mail til Ritzaus Bureau, d. 29. juli 2010

“De oplysninger, der i efteråret 2009 blev sendt til Justitsministeriet vedr. min mands tilskødning af vores ejendom, har vist sig ikke at være præcise. Det var en sløset fejl, som jeg naturligvis beklager”.

40

Hvordan kan de to såkaldte eksperter vide noget som helst om, hvad ligningsmyndighederne lægger til grund? Mon ikke den relevante skatteforvaltning indhenter de fornødne oplysninger – hvis de ikke allerede foreligger – og ellers henholder sig til bl.a. reglerne i dobbeltbeskatningsaftalen med Schweiz, der i det store og hele følger OECDs model, der vedrørende lønindkomst er denne:
‘http://www.skat.dk/SKAT.aspx?
oId=102388&vId=203349&search=oecd%A4model%A4183%A4dage

Når det er sagt, er det stærkt bekymrende, at privatpersonen Stephen Kinnocks private forhold lækkes til pressen. Han er ikke folkevalgt (og end ikke hvis han var, ville det være rimeligt), og hans forhold skal ikke udbasuneres til alverden, lige så lidt som mine eller andres. I øvrigt er han udenlandsk statsborger, han har bopæl og arbejde i Schweiz hos en ikke-dansk arbejdsgiver, så denne kalkunjagt på ham har naturligvis kun til hensigt at ramme konen. Hendes egne skatteforhold er uangribelige – og det er hans sikkert også. men man kaster alt det mudder ud, man kan og håber, at det klæber til konen , og så blæser man på, at man ret beset forfølger en uskyldig (i hvert fald indtil det modsatte er bevist ved rette myndigheder). Det er ikke kønt at se på.

41, Skat har allerede bekræftet, at de indhenter og bruger oplysninger fra andre ministerier, og hvis der foreligger modstridende oplysninger, vælger de selvfølgelig at “tro” dem, der potentielt er mest gunstige m.h.t. at inddrive penge til statskassen.

Bortset fra det, har jeg yderligere et afsnit at tilføje til mit forrige indlæg:

Sandheden er imidlertid, at der ikke er nogen tvivl om, at Thorning-Schmidt ikke blot var “sløset”, da hun skrev sine mails til Justitsministeriet. Både måneden før Stephen Kinnock flyttede til Schweiz, et halvt år efter, 10 måneder efter og sågar 18 måneder efter, han var flyttet, har Helle Thorning-Schmidt og Kinnock selv unisono talt om, at han var i Danmark “hver weekend” (året rundt) eller i bedste/værste fald “de allerfleste weekender”. Hvordan skal nogen med det in mente i fulde alvor kunne tro på, at Thorning-Schmidt ikke skrev sandheden i den famøse mail til Justitsministeriet?

42

Det er da ikke så svært. De lever et familieliv, hvor man TILSTRÆBER, at far er hjemme hos kone og børn hver weekend. Noget tyder på, at det ikke har kunnet lykkes i samtlige weekends i 2009, måske ikke så underligt, når manden er i et nyt ansvarsfuldt lederjob, der næppe lader sig afvikle 9-16 ma.-fr.

Vi er ikke uenige om, at HTS formulerede sig alt for upræcist i sin ansøgning om tilskødning til JM. Det er vel også netop det, hun selv indrømmer. Men formuleringern har for det første ikke haft væsentlig indflydelse på sagens afgørelse og for det andet ikke på nogen måde givet ægteparret en (økonomisk) gevinst. Så hvad er problemet?

Alle har selvfølgelig lov til at være mere end almindeligt nidkære eller mere end almindeligt mistænksomme. Men mit kendskab til politikere er, at de gør overordentlig meget for ikke at komme i strid med nogen regler. Derfor er jeg også temmelig sikker på, at alle de versrende konspirationsteorier angående HTS vil blive punkteret.

Men alene det, at pressen har kastet så meget mudder efter hende og manden, gør selvfølgelig, at noget klæber. Det er ikke særlig rart for HTS, men det får næppe den helt store betydning for næste valg, uanset at ophavsmændene til den seneste smædekampagne har håbet det. Og jeg tvivler stærkt på, at Lars Løkke tør gamble med, at effekten er så stor lige nu, at han udskriver valg inden for den næste måned eller to. Og om tre måneder vil der være nye ikke-sager, der har fyldt medierne, i heldigste fald sammen med ordentlige beskrivelser og analyser af både regeringens og oppositionens faktiske politik.

38. I princippet er det meget enkelt. Hvis meningsmålingerne er gunstige for VKO(LA), så trykker Løkke på valgknappen.

Men har vi ikke til gode at se et par målinger, der viser VKO(LA)-flertal?

Før det sker, så skal man glemme alt om valg.

Jeg bemærker at BT har baseret deres spekulationer på én kilde: Den konservative skatteordfører Mike Legarth.

Se, der er én ting der er stensikkert. Løkke spørger – eller informerer – IKKE Legarth før han træffer den slags beslutninger.

Legarth er altså en nobody – også i den sammenhæng…

Det kunne til gengæld være, at Løkke konfererede med sin udenrigsminister, hvis parti næppe står til den store fremgang, for nu at sige det mildt…

Det er tænkeligt, at Lene E har lov til mindst én gang at nedlægge veto mod en valgdato. Og den vil hun utvivlsomt bruge uanset hvad en kæk Mike Legarth finder på at svare, når BT ringer.

Derfor virker det temmelig letbenet for ikke at sige direkte latterligt, at man skriver en historie på det grundlag.

Så nej, jeg tror ikke på valg – medmindre at meningsmålingerne er kanongode for de borgerlige.

45. Næh, jeg tror det er en historie, der er fremkommer fordi BT – og andre aviser – i det sidste halve år har gennempløjet landets siddende politikeres og deres topembedsmænds udgifter for uregelmæssigheder.

Nu er de vel kommet så langt ned i bunken, at det er den slags småting, der skal skrives om.

@L. Rasmussen
Ehh, er dette udtryk for en upræcis formulering!?: “Min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt.” Der udspecifiseres jo eksplicit, at det er hver weekend, i fire dage og hele året..
(http://multimedia.jp.dk/archive/00245/Helle_Thorning-Schm_245782a.pdf)

Dit ‘forsvar’ for kvinden baserer sig på, at du ikke tror, hun ville gøre noget sådant (fordi politikere ikke overtræder regler..), og at det er en smædekampagne – og intet vedr. de faktiske forhold i sagen :-S

47. Ja med fare for det hele skal blive til ordkløveri, så er der jo et begreb på dansk der hedder “hver eneste”, og når man har brug for sådan et begreb så må det jo være fordi begrebet “hver” ikke dækker ligeså meget som “hver eneste”. (men hun kunne jo alligevel godt have skrevet de”fleste” ).

Men når så BT chefredaktør to gange på News fredag kan påstå at HTS har skrevet 52 uger, så må man jo undre sig. Når nu hele miseren er at der er skrevet uklart, så kan man da ikke tillade sig at fejlcitere i den grad.

Nå men ikke mere ordkløveri her fra, for sagen er jo at hvis damen havde skrevet 44 weekender, og han kun havde været der 43 så havde hun jo også løjet overfor en offentlig myndighed, og BT med diverse støtter kunne havde kørt den samme kampagne. (I det mindste sendte hun mailen i sit eget navn og kaldte sig ikke Jensen :))

@ Henrik

sikke en gang vrøvl du får fyret af! Miseren er ikke “upræcisheden” men “motivet for upræcisheden”.

Er det et udtryk for sjusk? Eller er det udtryk for et ønske om at stille manden i et så gunstigt lys som muligt (“og lidt for gunstigt”) i forhold til at opnå tilladelsen?

Jeg tror det er det sidste!!!

48, “hver weekend året rundt”, er det samme som “hver eneste”, men prøv nu også at forholde dig til det faktum, at Thorning-Schmidt og manden konsekvent og systematisk har talt om “hver weekend” fra december 2008 til oktober 2009. Det gør det jo ikke ligefrem mere sandsynligt, at der var tale om et enkelt tilfælde af “sløseri”. Man skal vist være troende socialdemokrat for at tage hendes forklaring for gode varer, men det er der jo selvfølgelig også mange mennesker, der er.

P.S: Det er i øvrigt morsomt at se, hvor mange socialdemokrater, der forsvarer skattesnyd og skattespekulation. Det havde jeg alligevel aldrig troet, jeg skulle opleve.

@Henrik
Så du prøver seriøst at argumentere for, at HENSIGTEN med at skrive: “..hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt.', ikke er at give indtryk af, at det drejer sig om alle weekender for hele året?
Det er sgu svært at tage sådanne argumenter seriøst.. 🙂

Hele året er ikke en del af året, og særligt ikke når hun skriver at det har pågået siden 2004.

Det er flot gået af Lykketoft og Helveg – det er faktisk i rimelig grad lykkedes dem at få Ritzau, JP m.fl. til igen at dreje fokus over på Lene og glemme alt om Helle.

At udenrigsministeriet så ret klart afviser deres snak, kan de jo være ligeglade med, og mon ikke de endda kendte svaret på forhånd. Fokus blev flyttet tilbage til “tydeligvis inkompetente Lene” og medierne gik gladeligt med på legen, uden lige at checke først eller undre sig over motivet til den pludselige optagethed af “hvem” der valgte flytype.

Det er altså lidt underligt. Ekstrabladet slog stort op, at man kunne ringe til Helle og stille spørgsmål, og de plejer altid efterfølgende at refere fra sådan telenfonsamtaler.

Har de røde “papir-bavianer” (Niels Ditlev og Poul Madsen) mon forladt “førerhunnen”?

51. Ja, jeg må tage fat i de af mine kollegaer der hævder at de møder kl 8 hver dag, og påpege at det gør de ikke hver dag da de er på ferie nogle gange. De skal ikke fylde mig med løgn på den måde. (eller er der noget der hedder læse indenad).

Det virker da som om sagsbehandleren på justitsministeren sagtens kunne læse indenad, ellers havde hun nok spurgt om der virkelig ikke var en eneste weekend i hele året han ikke kom hjem på. (og da sagsbehandleren jo nok mere end en gang har læst i pressen at HTS var på ferie med sin mand, vidste hun jo naturligvis godt at det ikke skulle fortolkes som 52 weekender om året). Hvis det altså havde betydet noget som helst i sagsbehandlingens sammenhæng.

Som det jo fremgår at korrespondancen mellem HTS og JM, var de jo ikke spor interesserede i om det drejede sig om de fleste, hver, alle, 33 eller 52 weekender eller hvordan hulen det nu var blevet formuleret. Det eneste de spurgte ind til fra JM var om hvor mange år dette arrangement havde stået på, fordi det var det der var vigtigt for sagsbehandlingen. Man skal da være mere konspiratorisk anlagt end normalt for at fortolke nogle HENSIGTER OG MOTIVER ind i den korrespondance.

@ Henrik

Jeg er meget konspiratorisk anlagt. Men lad det være for nu. Jeg forstår ikke hvad du skriver her;

“Det eneste de spurgte ind til fra JM var om hvor mange år dette arrangement havde stået på, fordi det var det der var vigtigt for sagsbehandlingen.”

JM er altså ifølge din udlægning angiveligt interesseret i hvor lang tid “arrangementet” har stået på, men samtidigt konstaterer du at de er komplet ligeglade med selve “arragementets” natur.
Det giver jo ingen mening.

Og iøvrigt angående det med at læse indenad. Der skal du ikke have for store forventninger til nogle her i landet. En af sommerens store historier har jo været at en pressemedarbejder hos DF i samarbejde med to halvgamle MF’ere for DF er ved at planlæggge voldelige overfald på bøsser. Det skrev hun selv i en email. Og vi kan jo alle selv regne ud hvilken strategisk genistreg det vil være for DF at uddele tæsk til et par bøsser.

Så sent som i går sad der en homoseksuel talsmand – og endda sammen med DR’s stærkeste kort Adam Holm – og i fuldt alvor udlagde han det som en voldelig trussel mod homoseksuelle og dermed som et udtryk for DF’s syn på sådanne.

Det næste bliver vel at Flemming Toft skal i retten for opfordring til racistisk motiveret vold. Jeg mener bestemt at kunne huske at han opfordrede til at japanerne skulle have bank under VM.

57 Jeg kan blot konstatere at JM spurgte “Er det muligt at få oplyst hvor lang tid tilbage i tiden, Deres ægtemand har foretaget sine weekendbesøg i Danmark?”. Det må da siges at være et temmeligt klart spørgmål om tid.

@ Henrik

Ja, præcist. Ergo er de altså interesseret i dette arrangement. Hvorfor i alverden overhovedet spørge om dette, såfremt selve arrangementet indretning er ligegyldigt, sådan som du hævder.

Helle har orienteret om begivenhed A. JM spørger så om hvor lang tid begivenhed A har stået på. Og så hævder du at de ikke interesserer sig for begivenhed A.

Pudsigt nok så sjusker Helle altid på en sådan måde hun har personlig vinding heraf. Helle har siden 2006 beskrevet at hun og hendes mand holder lang weekend i Danmark hver uge – det vil altid gøre Danmark til deres livcentrum og derfor skal Helles mand svare skat i DK og hun har på skamligstevis (formentlig kriminel) forsøgt at unddrage sig skattebetaling til hendes meget efterspurgte velfærd – hun fremtræder som en kæmpe hykler og bør træde tilbage

@41, L. Rasmussen:
“Når det er sagt, er det stærkt bekymrende, at privatpersonen Stephen Kinnocks private forhold lækkes til pressen. Han er ikke folkevalgt (og end ikke hvis han var, ville det være rimeligt), og hans forhold skal ikke udbasuneres til alverden, lige så lidt som mine eller andres.”

Så vidt jeg ved har både Norge og Sverige regler der gør, at alle borgeres skattepligtige indkomst ligger offentligt tilgængeligt. Jeg mener i al fald at huske, at jeg på hjemmesider, der dækker den svenske valgkamp, er stødt på en oplistning af fx Mona Sahlins skatteoplysninger.

@60, Jan Christensen:
For mig er det mest interessante ved den måling i hvor høj grad det partimæssige tilhørsforhold har betydning for vurderingen af sagen. Det viser nok meget godt, at vurderingen foretages på baggrund af tro og holdninger man i forvejen havde, ikke nødvendigvis de oplysninger der er fremkommet i medierne. Modsat hvad du skriver i din kommentar, synes jeg målingen indikerer, at det gælder for både de vælgere, der stemmer borgerligt, og dem der stemmer til venstre for midten.

Det ville i øvrigt også være naivt at tro, at blot et simpelt flertal af vælgerne fulgte så meget med, at de kendte og kunne overskue alle detaljerne og alle de fremkomne oplysninger i sagen.

Det er er altså noget pudsigt, at folk bliver ved med at forsvare HTS. Hun havde en skattesag “på halsen tilbage i 2003”, der handlede præcis om skattepligt i DK versus udlandet. Med den historie i bagagen undrer jeg mig endnu mere over, hvorfor i al verden kvinden (og manden) ikke får et bindende tilsagn fra skat om deres skatteforhold. Undladelsen heraf højner i hvert fald ikke hendes troværdighed.

Målingen viser i hvert fald, at der også er mange på venstrefløjen, der ikke tror på Helle Thorning-Schmidt, men selvfølgelig er det sådan, at anti- og sympatier spiller en stor rolle for folks vurdering.
M.h.t. sagen som sådan, er ét af de helt afgørende spørgsmål, som Thorning-Schmidt mærkelig nok ikke er blevet stillet, hvorfor Stephen Kinnock i egen høje person, syv måneder efter, han var flyttet til Schweiz – altså i juli 2009 – udtalte til Politiken, at han handler ind i Super Best på Østerbrogade “hver weekend”. Jeg mener, ingen kan da være bedre til at fortælle, hvor han opholder sig i weekenderne end Kinnock selv. Når konen så tre måneder senere bekræfter oplysningen i en mail til en offentlig myndighed, er der vel ikke så meget at komme efter? Læg dertil diverse andre udtalelser fra Helle Thorning-Schmidt i forskellige sammenhænge.

@ 64

Her er vi jo netop igen ude i fortolkninger. Hvis jeg blev spurgt, ville jeg også sige, at jeg handler i min lokale Netto hver uge, velvidende at jeg da ikke gør det præcis HVER ENESTE uge på grund af ferier, andre ophold og lignende.

65. Hver uge dækker i dit tilfælde vel ikke tre ud af fem uger – så er vi vel nærmere over i de fleste eller halvdelen, men det er aldrig det Helle og SK har sagt eller skrevet, andet end i deres selvangivelse og hvor stiller det dem – nemlig som kriinelle skatteundragere –

HTS sjusk, tusk og fusk tale 1 maj i år var vist en selvbiografi. 😎

og Optimist

er det ikke snarer;

Alle børnene skulle betale skat '“ undtagen Helle, hun ku' ikke tælle.. 😉

Se også dette citat fra en B.T.-artikel d. 27. september 2009. Jeg ved godt, det har været fremme før, men alligevel: “Siden 2004 har familien boet fast i Danmark, som weekendfamilie. I dag arbejder Stephen Kinnock for World Economic Forum i Geneve, hvor han flyver til om mandagen og fra om fredagen. Nogle uger hopper han allerede på flyet hjem til København om torsdagen, for at få mere tid til familien.”

Det lyder jo ikke ligefrem som om, Kinnock bare kommer hjem i 2/3 af weekenderne, vel? I alle udtalelser, ægteparret kommer med fra december 2008 til oktober 2009 optræder ord som “næsten” eller “de fleste” weekender ikke én eneste gang. Et tilfælde?

Lad os nu alligevel at antage, at de 33 uger er korrekte. I så fald har Thorning-Schmidt og hendes mand mindst fire gange sagt det stik modsatte til diverse medier og myndigheder. Det kunne godt ligne en strategi om at tale hans tilhørsforhold til Danmark op for på den måde at sende et signal om, at man skam ikke adskiller sig så meget fra andre familier. Taktikken var jo egentlig meget god, men så begyndte B.T. at grave i Kinnocks skatteforhold, og så måtte man pludselig improvisere, som man siger.

68

I sådanne interviews er der ikke plads til lange udredninger og detaljerede redegørelser. Hvis man skal beskylde familien for noget i denne sammenhæng er det, at de har gjort meget for ikke at fremstå som unormale. Der har sikkert været en skræk for, at S-kernevælgere ikke kunne forlige sig med en de facto enlig mor med en udenlandsk mand, der for det meste er væk hjemmefra.

Men nu tyder det på, at den der kender detaljerne i Kinnocks skatteforhold sætter et i hvert fald foreløbigt punktum for spekulationerne (SKAT kommer muligvis til et andet resultat, men det kan aldrig blive, at han er skattepligtig til DK alene):

http://www.information.dk/telegram/240613

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2139486.ece

Nu forstår jeg ikke en dyt af det kvindemenneske. Hun har tilsyneladende siden den 9. juni været bevidst om sin 'œfejl' i mailen afsendt i okt. 2009 til justitsministeriet.

Hvorfor i al verden sender kvindemennesket ikke på stedet en mail til justitsministeriet, hvori hun retter fejlen? Og hvorfor går hun ikke umiddelbart efterfølgende ud på sin facebook-profil/hjemmeside og forklarer sig over for vælgerne, og selv indrømmer sin sjuskefejl i det øjeblik hun bliver opmærksom på den??

I stedet har hun siddet og ventet i ca. 14 dage på, at bomben skulle springe? Hvad i al verden har hun brugt tiden på? Til at udtænke en plan om, hvordan hun skulle håndtere den kommende krise? Hvis det er tilfældet og når hun specifikt selv er bevidst om 'œfejlen' inden, at den er blevet påpeget af BT i offentligheden, så virker det ikke som en sjuskefejl???

Hvis det er en sjuskefejl, så kan man jo ofte ikke huske, at man har fejlet, og når man bliver bevidst om den bør den selvfølgelig 'œaflives' med det samme med en undskyldning, hvis man ønsker at undgå for stor skade på sin troværdighed.

Hvis hun omgående, da hun blev klar over fejlen, havde gået på facebook/hendes hjemmeside og selv åbenbarede fejlen havde hun i dag stået i en noget gunstigere postion.

Den kvinde som statsminister ?????

beklager der skal selvfølgelig stå “juli” og ikke “juni” i ovenstående

Prøv lige at læs Politikens tolkning af samme notat.

Det må være Lars Trier, der sidder på web-redaktionen:

http://politiken.dk/politik/article1028393.ece

Der er ikke et spørgsmål eller kritisk spørgsmål til hvad kvinden har foretaget sig i perioden fra den 9. juli og frem til nu!

Politiken i en nødskal

Ekstra Bladet skriver at vælgerne betaler Thorningers skatterevisor.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1385553.ece

Jeg bliver så arrig over at jeg nu skal til at betale for udredningen af Helle og hendes mands skatteforhold – det må de selv betale tænker jeg.
Hvis jeg var Helle ville jeg meget hurtigt melde ud, at selvfølgelig er det en regning hendes mand og Helle selv betaler.
Et er at hun og hendes mand er skattespekulanter og formentligt også skattesnydere. Jeg synes faktisk, at hun har sluppet meget nådigt i går for at Thornings egen ekspert har fundet ud af Kinnock har skattepligt
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2139384.ece

Selv sagen med lejligheden i London hendes mand nok skulle have betalt skat af i Danmark kommer hun nok nådigt ud af da vi som vælgere ikke rigtigt forstår skatteretten.

Men det at vi alle sammen via partistøtten skal betale en skatteekspert for at få hende ud af suppedasen, det kan vi alle sammen forhold os til.

Jeg tror det bliver en god dag for regeringspartierne i dag.

Hun er altså færdig som formand og statsministerkandidat. Den skattesag betyder, at så snart hun åbner munden og eksempelvis kritiserer regeringen for skattelettelser, så vil folk jo trække på smilebåndet!

@74: Ekstra Bladet skriver, at Socialdemokraterne betaler revisoren. Det er ret beset op til partiet, om de finder det rimeligt eller ej. At du foretager en kobling til, at Socialdemokraterne modtager partistøtte, og at det derfor er ‘vælgerne’, der betaler, forekommer noget mærkeligt. Medmindre særlige regler gælder, disponerer partierne vel selv over partiernes penge. Sådan er det jo også i SF, V, DF osv.

Hvis regeringspartierne virkeligt forsøger at sælge din vinkel, så åbner de altså en underlig flanke i en ellers meget, meget, meget god sag (for dem).

@ selvfølge er det op til partiet, hvordan de vil bruge deres penge. Men der må trods alt være grænser for, hvad partierne kan betale af privateforhold. For mig, at se gik Helle over grænsen ved at få betalt privat skatterådgivning i hendes mands skattesag.

Det kan også godt være at du synes at der er lidt søgt, at koble det til at det er vælgerne, der betaler revisorregningen, men det er sådan jeg føler det. Partierne får mange offentlige skattepenge og jer bliver forarget over, at de ikke skal være med til at gå til private skatterevisorregninger fordi formanden for partiets mand forsøgte at undgå at betale skat i Danmark, men blev opdaget i det.

Helle og socialdemokratiet har i de sidste dage været rigtig god til håndtering af krisen som hun er sluppet meget nådigt fra efter hun vendte hjem i fredags.

Men nu er sagen blusset op igen for fuld styrke.

Ved ikke selv at betale for revisorregningen har Helle åbnet op for at hun kan beskyldes for at være pamper ud over at være skattespekulant og skattesnyder.

Det kan godt være, at regeringen i dag ikke åbent har forsøgt at sælge min vinkel. Det har der heller ikke været behov for da sagen har rullet af sig selv. Men de må have jublet hele dagen over at fokus fra Lene igen er flyttet tilbage til Helle – som har bekræfet alle de værste fordomme om socialdemorater.

Pointen med mit indlæg var at jeg tror at beslutningen om ikke at betale revisior regningen for at rydde op i det rod som Helle og hendes mand selv har bragt sig i med deres personlige skatteforhold, er værre end at det i går blev afsløret at hendes mand var skattepligtig til Danmark og han skulle have oplyst om lejeindtægten fra London og derfor formentligt har været skattesnyder. Det kunne mange vælgere ikke rigtigt forså eller forholde sig til. I går fik hun derfor opbakning fra hele sit bagland og aviserne skrev ikke meget om sagen, men i stedet om Lene.

Men reaktionen og skaden ved , at Helle får partiet til at betale for, hvad jeg og mange andre inkl. socialdemokratiskepartimedlemmer opfatter som private regninger har været mange gange større. Flere lokalforeningsformænd har i dag været ude at kritisere Helle.

http://www.bt.dk/politik/helle-skal-selv-betale-revisoren

Lukket for kommentarer.