Den største højredrejning i dansk politik har ikke fundet sted på højrefløj. Den foregår i disse år på venstrefløjen. Hos SF. Det er en gammel nyhed på den økonomiske politik og indvandrerpolitikken, men nu også på integrationsområdet.
Der er åbenbart ikke grænser for, hvad Villy Søvndal og hans unge talentfulde flok af SF-folketingsmedlemmer nu vil mene for at komme til magten. Det er på sin vis også nødvendigt, hvis Villy Søvndal skal nå at blive minister. Men på den anden side så virker det forbløffende så hurtigt at de gamle bløde hippie-holdninger bliver skiftet ud med den kontante politik, som man ser i S-SFs nys fremlagte Ghetto-plan med fokus på mere politi, konsekvens og hurtigere domme for kriminalitet. En plan som Københavns Politis chef Johan Reimann kritiserer og beskriver som en 'hård hånd'. . Bedre anbefaling fås vel ikke, hvis man vil fremstå hård og kontant overfor vælgerne. Der er ikke noget at sige til, at den gamle SF-retsordfører Leif Hermann studst konstaterede i går i en af nyhedsudsendelserne, at 'det kunne vi ikke have fundet på for 20 år siden'.
Men hvor skal de gamle hippier i øvrigt gå hen? Enhedslisten? De utilfredse vælgere vil jo i sidste ende alligevel stemme på rød blok. Til gengæld så kan knaldhårde holdninger på ghetto-fronten lokke nogle DF-vælgere tilbage henover midten. Det er den kolde kyniske kalkyle i SF-butikken. Når S-SF kommer til magten, så kan man finde de gamle bløde holdninger frem. NU gælder det magten über alles.
Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen var forbløffet på sit pressemøde i går over, at han og regeringen var blevet overhalet indenom. Nu bliver regeringen, som er internt uenige, nødt til at finde på noget endnu hårdere sammen med DF. Formentlig låner de et par af S-SFs forslag for at gøre regeringens plan mere spiselig, men det er dog svært at se, hvorfor S-SF skulle gå med i en aftale så tæt på et valg. De kan få langt mere indflydelse på den anden side af et valg, hvor de sidder i regeringskontorerne. Jeg gætter på at forhandlinger løber ud i sandet ved, at S-SF finder en eller anden undskyldning for ikke at gå med.
Under alle omstændigheder så er bare det faktum, at S-SF kommer med en ghettoplan, før regeringen er blevet enig med sig selv, endnu et glimrende signal til tvivlende vælgere om, at man er regeringsduelige med egen konkret og forholdsvist moderat politik på hylderne. Nu mangler vi bare at se, at det også sker på det økonomiske område, hvor S-SF stadig klamrer sig til hokuspokus-politik, som stort set ingen økonomer (bortset fra fagbevægelsens) tager alvorligt
Imens er de igangværende finanslovsforhandlingerne i gang med at tage fokus fra 'mailgate'-sagen, som stille og roligt for mindre og mindre omtale. Nu handler det politiske slagsmål på højreside af banehalvdelen, hvor meget tyder på, at DF i samarbejde med den tidl. konservative spritbilist nu genfødte kristendemokrat er i fuld gang med at udmanøvrere Liberal Alliance i finanslovsspillet.
Tilsyneladende har LAs Anders Samuelsen allerede erkendt nederlaget, da han til Politiken nedtonede forventningerne til LAs muligheder for at få store fingeraftryk på finansloven med henvisning til, at partiet ikke har de afgørende mandater.
Og de konservative? Ja det er frygteligt. En ulykke kommer jo sjældent alene. Først bliver udenrigsministeren taget i for en måneds tid siden i Berlingske for at have citeret den amerikanske general og øverstkommanderende for NATOs styrker i Afghanistan Petraeus for noget, som han aldrig har sagt. Lene Espersen sagde:
“Vi hører fra øverstkommanderende general Petraeus, at Taliban bliver mere og mere presset og derfor mere og mere desperat for som en sidste krampetrækning at forsøge at skabe mest mulig tab på den allierede side”.
Spørgsmålet, mange sikkert stiller sig selv, er: Var det mon Udenrigsministeriets topfolk og rådgivere, som har givet Lene Espersen forkerte oplysninger eller er det snarere noget, som hun selv har fundet på? Under alle omstændigheder er sagen særdeles pinlig. Både for Espersen, Udenrigsministeriet, regeringen – og ja landet. Man spørger sig selv, hvornår en udenrigsminister sidst er blevet taget i den slags? Jeg erindrer det ikke. Heller ikke at jeg skulle have læst om det i historiebøgerne. Eneste lyspunkt er vel at udtalelsen i det mindste ikke kom fra Folketingets talerstol under spørgetiden. Det havde jo været helt godnat. Jeg tror faktisk, at Espersen går over i historien som den ringeste udenrigsminister siden enevælden.
Spørgsmålet er derfor, om regeringens troværdighed ikke alt i alt ville få det bedre, hvis udenrigsministerposten inden valget blev besat med en kompetent person? Også selvom at det ville gå ud over Lene Espersens prestige. Hvad har hun snart sagt at miste på den front?
Og i mellemtiden bemærker andre konservative topfolk sig som partiets 1. næstformand Finn Poulsen fra tøjkoncernen Bestseller sig ved i en mindre sag at være blevet meldt af Finanstilsynet til bagmandspolitiet, mens gruppeformand og politisk ordfører Henriette Kjær endnu engang skal se sin mand – den tidl. konservative spindoktor Erik Skov Petersen – blive omtalt i forbindelse med hans omdiskuterede kuldsejlede forretningseventyr.
Rød blok kan holde en velfortjent efterårsferie. Det S-SF ikke kan ødelægge for regeringen, det klarer den såmænd fint selv.
Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.
32 kommentarer til “Endnu et område, hvor SF skifter politik”
Ift. udenrigsministerløgne, så minder David Troels Garby os om Aukens fatale løgn om den norske udenrigsminister: http://www.dansk-politik.dk/blog/2010/10/lene-e-lavede-en-auken/
Jeg havde også selv glemt det, men han har ret i at sagerne minder om hinanden.
Ja, selvfølgelig gælder det magten über alles for ethvert parti med regeringsambitioner. Når SF på få år er gået fra at være et nicheparti med overskuelig tilslutning til at være et, omend mindre, folkeparti, er prisen – ligesom da det skete for Venstre – at nærme sig midten, dvs den gængse socialdemokratiske politik. Hvis man derved opnår magten og ønsker at bevare den, går den ikke at vende på en tallerken og “finde gamle bløde holdninger frem”. SF har formodentlig allerede nu mistet ældre hardcore socialister til EL, og de vil i fremtiden ikke have råd til at sende omvendte DF’ere tilbage ved at “go soft” på integrations-, udlændinge- og retspolitik. Se blot, hvordan det er gået for Venstre siden 2001, og hvor store problemer Løkke har med at dreje partiet og politikken tilbage til udgangspunktet, nu hvor vælgerne afskaller til de ægte varer i både S og LA.
Det er nok ønsketænkning at Lene Espersen kan udskiftes som udenrigsminister inden valget, selvom du kan have ret i, at hun ikke kan ydmyges mere, end hun allerede selv har sørget for. VK er nødt til at spille med de (dårlige) kort, de har nu.
@Jarl Cordua
det er dog svært at se, hvorfor S-SF skulle gå med i en aftale så tæt på et valg. De kan jo få langt mere indflydelse på den anden side af et valg, hvor de sidder i regeringskontorerne. Jeg gætter på, at S-SF finder en eller anden undskyldning for ikke at gå med.
Kunne man ikke omvendt mene, at S-SF ved at lave en aftale med regeringen og Dansk Folkeparti slipper for at skulle diskutere en del på et område, der normalt regnes som mest fordelagtigt for netop VKO?
1. De to sager minder vel kun om hinanden ved begge at være løgn og involvere udenrigsministre. Aukens dumhed faldt i en tv-debat under valgkampen i 1988 og blev forsøgt brugt som angreb på en anden partifomand. Tåbeligt, ja. Men Lene espersens løgn kommer fra en siddende udenrigsminister for et land i krig, involverer en allierets højeste militære ekspertise og har implikationer for den førte udenrigspolitik. Det er ikke bare dumt, det er farligt.
Jarl, du skriver, som om S og SF kun kommer med denne hardliner plan for at dække en flanke til VKO. De har alligevel de mere bløde på venstrefløjen med sig, for hvor skulle de ellers gå hen, da de jo højst kan gå til Enhedslisten, hvilket “bliver i familien” så at sige.
Og så skriver du bagefter, at S-SF’s plan kan få VKO til at lave en endnu mere hardlinerplan selv, da de ellers føler sig overhalet indenom.
Begge dele er jo ganske rigtige betragtninger.
Men er problemet så egentlig ikke, at det helt holder op med at dreje sig om, hvad man vil med samfundet og kun om, hvad man skal gøre for at få magten? S og SF legitimerer på den måde en politik, som i hvert fald SF slet ikke selv er tilhænger af. Men når partiet sådan går foran, så har mange vælgere det jo faktisk med at følge partiet. Så i jagten på at få magten er SF selv med til at skabe en mere højreorienteret diskurs i Danmark.
Den går ikke længere med Lene Espersen. Jeg ville udpege Brian Mikkelsen som overgangsfigur. Han er lidt nørdet og ikke den mest karismatiske lederfigur, men han har klare konservative holdninger og et godt forhold til Dansk Folkeparti. I øvrigt undrer det mig lidt, at ingen har lagt mærke til, at han forrige tirsdag, efter statsministerens åbningstale, holdt fast ved, at han ikke havde noget imod at sidde i regering med DF, selvom Lene Espersen få dage forinden havde udtalt, at det “aldrig” ville komme på tale.
M.h.t. Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidts ufattelig mange standpunktsspring, så mener jeg, man må rette det kritiske blik mod den danske presse. Den har været himmelråbende elendig til at sætte fokus på de to vendekåber. Når Thorning-Schmidt i en nylig måling kan være ligeså troværdig som før skattesagen og Søvndal den mest troværdige politiker overhovedet, er det fordi, de danske medier ikke har gjort deres arbejde godt nok, for de to partiledere er jo de facto ikke troværdige. Det er ikke nogen subjektiv vurdering fra min side, det er en objektiv sandhed. Når alt kommer til alt, er der trods alt stadigvæk noget i denne verden, der er rigtigt og forkert.
Konkret m.h.t. bogen fra Ræson, må jeg også sige, at jeg er skuffet over, at der ikke er nogen af de såkaldte eksperter, der for alvor går i dybden med Helle Thorning-Schmidts ageren i hele hendes politiske liv. Hun har jo sejlet rundt fra det ene synspunkt til det andet, alt efter, hvad der var opportunt. Jeg håber ikke, hun vil slippe afsted med det på samme måde som Anders Fogh. Han blev af mange kommentatorer og almindelige vælgere anset som meget principfast helt frem til efter sin afgang som statsminister. Først da bogen “Præsidenten” kom på markedet, gik det op for de fleste, at han faktisk havde været en principløs opportunist af værste skuffe. Det var vi så godt nok nogle få, der havde sagt i ørevis, men vi talte desværre for døve øren.
5. “Så i jagten på at få magten er SF selv med til at skabe en mere højreorienteret diskurs i Danmark.”
Svaret kan kun være: ja
Men sådan må det vel være, når man på 10. år er i opposition og vel at mærke på en måde, hvor man stort set har været sat helt uden for indflydelse.
6.
“Når Thorning-Schmidt i en nylig måling kan være ligeså troværdig som før skattesagen og Søvndal den mest troværdige politiker overhovedet, er det fordi, de danske medier ikke har gjort deres arbejde godt nok, for de to partiledere er jo de facto ikke troværdige”
Du må ikke skyde sådan på den hårdt prøvede Christiansborg-presse. For de har måttet høre på så megen skælden ud, råben og skrigen fra S-SFs spindoktorer og politikere over lang tid “for ikke at have skrevet sandheden” om deres politik. Det bliver jo kun værre, når du også begynder at kritisere dem her på bloggen. Så lad være med det!
😉
7. Tjo, det mener jeg nu ikke, er rigtigt. Hvad er så egentlig pointen for SF i at få en ny regering? Hvis ikke man står for en alternativ politik, men i stedet i sin higen efter at få en ny regering i stedet hiver sig selv og derover, hvor modstanderen står og derved får modstanderen til at rykke sig endnu længere mod højre. Hvad har SF så opnået? Svar: Det stik modsatte af, hvad der egentlig er formålet med politik, nemlig at gøre verden bedre ud fra sine egne synspunkter.
“Men hvor skal de gamle hippier i øvrigt gå hen? Enhedslisten? De utilfredse vælgere vil jo i sidste ende alligevel stemme på rød blok.”
Mon ikke de få vælgere som her er omtalt enten har forladt SF for flere år siden, da hele processen med at flytte partiet mod højre startede, eller stiltiende accepterer den nye kurs.
Jeg tvivler på, at der findes mere end en håndfuld mennesker, der er så politisk beviste at de sætter sig ned og læser S-SFs ghettoplan og konstaterer, at fordi man nu vil sende 200 betjente på gaden og giver helt unge ballademagere udgangsforbud kl. 22.00, så er det helt slut med SF. Man skal nok heller ikke undervurdere, at for rigtigt mange ideologisk beviste venstreorienterede vælgere er springet mellem SF og kommunisterne over i Enhedslisten ganske stort og mere problematisk end for borgerlige vælgere der kan shoppe mellem at stemme på V eller K, alt efter dagsformen og kandidatfeltet.
….. Der er jo også den banale mulighed, at S-SF rent faktisk mener hvad de siger med dette udspil. Det vil jeg da håbe. Akkurat som de fleste fra venstre side af vælgerspektrumet foemntlig vil håbe, at man agter at gennemføre sin fremlagte økonomiske politik….. uagtet hvad diverse talsmænd/økonomer fra den finansielle sektor tordner med af dommedagsprofetier.
Hej Jarl,
Jeg er enig med dig i, at vi strategisk har skudt papegøjen ved at fremlægge en ghetto-plan før de borgerlige, som nu er i vildrede, fordi vi har snuppet dagsordenen. Men jeg synes sgu, at det er ærgerligt, at du reducerer politik til at handle om spin: SF’s nye kurs er ikke blot et spørgsmål at vi vil have magten, og “så kan vi blive bløde igen bagefter” – det er sgu først og fremmest et spørgsmål om, at vi reelt er blevet klogere på nogle områder (synes i hvert fald jeg):
Ghettoproblemer kan ikke løses alene ved langsigtet, social indsats – der må også en hård hånd til nu og her. Det mener jeg; ikke fordi der er stemmer i det, men fordi det nu engang er det jeg mener. Den mulighed – politisk ærlighed – er der jo trods alt også, selv om diverse kommentatorer og medier helst vil have det hele til at handle om strategi frem for substans.
vh
Pelle Dam, Landsformand SF Ungdom
“..fordi vi har snuppet dagsordenen.”
Jeg forstår kækheden, men du bør måske forklare hvorfor Astrid Krag med flere rejser rundt i medierne med budskabet om, at “i første valgperiode”, så skal der ikke ske noget på udlændinge og skat. Og nu på Ghetto og integratiosnområdet. Det mener Kamal Qureshi of Özlem Cekic også eller hvad? 🙂
Men hvad så med 2. valgperiode? Skal der så ske ændringer eller reformer på området?
Er SF nu – også – igang med at kopiere Claus Hjorts “de små skridts politik”?
Så siger I også til græsrødderne på jeres interne møder, at det også er en “hård hånd til nu og her”
I øvrigt tak for at du melder klart kulør som SFU-formand mv. Det har jeg respekt for!
Tænk sig at det blot tog et par årtier før selv SF’ere mener at retsstaten også skal gælde i områder med mange mennesker med brun hud.
Hej Pelle,
Jeg ved godt at du ikke er blevet inviteret til at deltage mv., men nu jeg har dig: Kan du ikke spørge SFs chef-spinmeister Claus Perregaard, hvorfor at S eller SF ikke stiller op til en debat mod skatteminister Troels Lund Poulsen?
Jeg mener så frygtindgydende, er “Trolle” jo trods alt heller ikke? Hvad er forklaringen på, at hele seks fra skyggeregeringen ikke stiller op i debatten om skat i aften på TV2 News? 🙂
http://www.berlingske.dk/politik/s-sf-takker-nej-til-tv-duel-med-minister
14
Det er da interessant at Villy Søvndal, Jesper Petersen og Ole Sohn alle melder afbud til den debat med begrundelsen at de skal deltage i et aftengruppemøde i SF’s folketingsgruppe. I stedet vil News så vise en debat mellem Bertel Haarder og Jonas Dahl fra SF. Jonas Dahl skal ikke til det yderst vigtige aftengruppemøde åbenbart… 🙂
Man kunne jo få den tanke, at SF ikke har noget problem med at debattere sundhedspolitik og dermed “mailgate”, hvor de jo står stærkt, mens de er knapt så ivrige efter at skulle forsvare deres pamflet om skattepolitikken. 😉
@14: Fremgår svaret ikke indirekte af den sidste sætning i den artikel, som du linker til?
16. Jov. Jeg synes bare seks afbud lyder af meget.
Der var engang, hvor oppositionspolitikere stod ikø for at komme i debat med ministre.
Nu er man åbenbart så tilbagelænede og sikre på sejren, at man går til aftengruppemøde i stedet.
Det siger da lidt om selvtilliden hos SF. 😉
Vil bare lige nævne, at Jesper Petersen er på barsel efter at være blevet far i forgårs.
http://www.dansk-politik.dk/blog/2010/10/sf-jesper-petersen-pa-barsel/
Så vigtig er politik trods alt heller ikke.
Så har Lene Espersen trådt i spinaten for gud ved hvilken gang: http://kortlink.dk/88q3 Hun må for guds skyld forlade regeringen og sin formandspost. Der er ingen som helst vej tilbage, og at udskyde pinen vil blot gøre den endnu værre.
19. Kan du ikke læse?
Linket fører til en artikel på http://www.gulfnews.com. hvor overskriften er, at Danmark (ved udenrigsminister Lene Espersen) undskylder for Muhammed-tegningerne.
Det er bare ikke, hvad der står i artiklen!
Lene E er godt nok heller ikke min kop te, men kan man ikke anstændigvis begrænse sig til at bebrejde konen for de ulykker, hun rent faktisk afstedkommer??
20, jeg kan godt læse, men kan du? Hvor har jeg skrevet, at Lene Espersen har undskyldt for Muhammed-tegningerne? Hun er derimod citeret for at tage afstand fra tegningerne, hvilket også er at gå for vidt. Det var det, Socialdemokraterne i skikkelse af Helle Thorning-Schmidt og Svend Auken ville have regeringen til at gøre i Folketingssalen d. 31. januar 2006. Den ageren kan man næppe betegne som noget forsvar for ytringsfriheden. Der står også, at hun har talt om, at Danmark vil kriminalisere forhånelse af religion. Det er formentlig ikke helt rigtigt, men under alle omstændigheder holder jeg fast ved min kritik.
Vedr. SF, så skal man ikke se helt bort fra, at en del af de unge SF’ere rent faktisk mener hvad de og SF siger.
Når man ser Astrid Krag i Deadline her til aften, så tror jeg ikke det er spin. Tværtimod, så har de jo set den ældre generations holdninger spille fallit.
Mit bud er at det ikke er den eneste område, hvor de unge SF’ere
vil dreje partiet i løbet af de næste år.
Man skal lige huske på at ‘klassisk SF’ politik er baseret på at være udviklet med udgangspunkt i et stadig rigere velfærdssamfund. Intet tyder på, at det vil være betingelserne de næste 10 år.
Det er nok mere sandsynligt at Kamal Qureshi of Özlem Cekic bliver placeret ud på et sidespor, hvis de ikke retter ind. Hvad angår Kamal ved jeg ikke, han har aldrig rigtigt haft nogle holdninger; Cekic klassiske (kurdisk prægede) venstreorientering er nok lige i kanten af SF, men partiet har jo altid haft typer, hvor den moralske tone spiller en rolle.
22. Jeg tror, du har ret langt hen ad vejen. Risikoen for SF er, at det river partiet i stykker, fordi det simpelthen spænder for vidt på for mange politikområder. Det bliver ikke før, vi har haft et valg og SF enten er kommet i regering eller fortsætter i opposition. Kommer partiet i regering vil noget af baglandet først for alvor mærke, at man går på kompromis med sine idealer. Kommer man ikke i regering vil mange føle, at de taktiske krumspring og højredrejningen, som man for manges vedkommende nok mest har accepteret, fordi det var billetten til ministerierne, har været forgæves. Men det bliver spændende at se.
Jeg tror, at der kommer et nyt parti, som måske på længere sigt vil slå sig sammen med Enhedslisten. Vi får se…
23. Jeg er ikke så sikker på, at SF risikerer sprængning med nyt parti osv.
Det er helt rigtigt, at der er nogle SFere, der er skeptiske over for SFs nye linje, men vælgerne er ikke!
Og her tænker jeg ikke på SFs fremgang generelt, men på det forhold, at Enhedslisten stort set ikke har profiteret af SF politik-ændring.
Jeg har ikke forklaringen, men mit bud er, at både SFs vælgere er helt enige med Villy S,når han beder Hisp ut-Tahrir & omegn om at gå ad helvede til.
Vælgerreaktionen på Enhedslistens opstilling af Asmaa Abdol-Hamid tyder på, at Enhedslistens vælgere ser nogenlunde ens på tingene. Opstillingen var tæt på at koste partiet livet, fordi vælgerne flippede helt ud.
23,
Helt enig. Jeg tror, at SF får meget svært ved at holde fast i de mange vælgere, som de har nu. De kan kun skuffe de mange mere venstreorienterede vælgere. Også Villy Søvndals status som mest troværdige partileder vil lide et knæk, når han ikke længere kan charmere sig ud af en evt. krise.
Hvad angår SF’s ‘højreskred’, tror jeg altså, at mange undervurderer, at der rent faktisk inden for SF ER flertal for den linie, der er fastlagt. Selvfølgelig har der været kritik på landsmøder og lignende fra blandt andet den forhenværende Leif Hermann og fra Qureshi og Cekic. Men det er ikke mit indtryk, at kritikken er så ‘massiv’, at den kan forårsage en partisplittelse.
Jeg TROR, at der blandt de mange nye medlemmer, som SF har fået, er fuld opbakning til linien. Ellers havde de vel meldt sig ind i Enhedslisten eller KPiD.
Det bliver spændende.
Jeg skrev det mest fordi Jarl bruger begrebet ‘højre’ drejning om SF’s politik ændringer. Det er måske ikke verdens bedste begreb, for hvad er Højre og hvad er Venstre.
Men det mest afgørende skifte for SF bliver om partiet bliver i stand til at frigøre sig fra en politik, hvor an traditionelt har lagt sig tæt op af fagforeningerne. Skal man lave en politik der kan navigere sig igennem de næste 10 år skal man være parat til at acceptere store ændringer i det offentlige, hvor man sikkert skal lære at acceptere, at det offentliges opgave er at styre, ikke nødvendigvis at eje/drive offentlige virksomheder (eks. hospitaler).
Den pille kan være svær at sluge hos de mere traditionelle SF’ere, der jo har rødder i statssocialisme – tænk bare på SF’s nære kontakter med Jugoslavien (ex.). Men den nye generation er jo groet op med at østblokken ikke alene var en dårlig ide, det var også dårligt gennemført.
@Anders Kjældgaard, 26
Jeg mener at huske, at Thor Möger for nogle år siden (måske i ’07) i et interview nævnte, at da bl.a. han (som studentermedhjælper for SF på Christiansborg) begyndte at undersøge, hvad SF’s daværende vælgere egentlig gik og mente ved at bruge valgundersøgelser, da viste det sig, at SF-vælgerne ikke adskilte sig mærkbart fra andre vælgere på indvandrings- og integrationspolitikken. Dvs. SF havde her reelt et manøvrerum, og det har man så siden udnyttet.
@28, Peter Adolfsen Løhmann
Præcis.
1. Lene E. Jeg mener, at løbet nu er kørt færdigt for hendes vedkommende. Alt hvad hun rører ved går galt, hun kan end ikke tage bare et skridt ud af moradset uden at plante foden solidt i det nærmeste spinatbed. Hun kan ikke åbne munden uden at sætte en kæde af misforståelser og dementier i gang, jo før de Konservative finder en afløser for hende, jo bedre for dem.
2. SF – deres politik er præget af to forhold, de vil gå langt – meget langt for at få et sideskifte i dansk politik. De frygter oprigtigt for, hvad yderligere 4 år med en borgerlig regering kan ødelægge for deres fremtidsvisioner, og samtidigt er der en god klangbund hos særligt den yngre del af partiet, at de mere eller mindre lovløse tilstande i nogle af landets boligkvarterer er helt uakceptable for en stor del af beboerne, som frygter franske tilstande. Disse meget utilfredse vælgere, som ikke kan få sig selv til at stemme DF, ser nu en mulighed i det andet “folke”-parti. De Konservative taler vi ikke om her, hvis det er et folkeparti, så er det nogle helt andre ‘folk’. Sådan tror jeg, at den aktuelle situation forholder sig.
@ Pelle Dam:
Shiat! “Jeg mener det jeg mener, fordi det er det jeg mener.” Jeg har ikke den store fidus til VKO, men med sådan en argumentation fra en landsformand i SFU og dermed fremtidig overhersker på borgen er Danmark da godt nok helt ude og skide.
Tak for kaffe!
Jarl: (sry sent svar – jeg har lige holdt lidt efterårsferie… :)) Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det for “de små skridts politik”, men det er klart, at lige nu sker der to ting i SF, der samlet betegnes som “højredrejning” af en række meningsdannere, herunder dig: 1) Partiet fornys stilistisk, politisk, strategisk og organisatorisk og 2) vi indgår en række kompromisser med S (fx 24-års-regel). Hvad angår 2, så er der mig bekendt ikke noget usædvanligt i at have en ambition om en dag at få endnu mere indflydelse. Hvad angår løfter om første og anden periode, så synes jeg ikke, at det er god skik at love ting alt for lang tid ud i fremtiden – jf. at verden ændrer sig og vores politik skal følge med.
Tv-debat-afbuddet kan jeg ikke redegøre for – jeg havde gerne taget den, hvis de havde ringet til mig! 🙂
22+23: Rart ENDELIG at få lidt lydhørhed for det ellers ikke synderligt kontroversielle argument, at vi mener, hvad vi siger i SF. Det er et udtryk for en tyk, tyk, tyk spin-kultur, når alle iagttagere antager, at alt hvad SF laver sikkert er styret af strategi, frem for at drage den oplagte konklusion, at vi gerne vil stå ved det vi går og siger. Jeg argumenterede for det ellers ret oplagte standpunkt allerede her: http://www.information.dk/225592
Billedet af, at SF som parti er ved at blive revet over på midten kan jeg til gengæld slet ikke genkende. Der er uenighed om enkelte sager, korrekt, men i det store hele er der bred opbakning til den linje, der er blevet lagt. Findes der nogle grupper i SF, som er på nippet til at bryde ud af partiet, så er de meget, meget små… (jf. 26)
Pelle (stadig landsformand SFU)