Københavns tidl. kultur og fritidsborgmester Martin Geertsen har efter små tre års pause meldt sig i politik igen. Det skriver Berlingske.dk.
En enig kredsbestyrelse i Malou Aamunds (og Rikke Hvilshøjs) tidligere kreds på Frederiksberg har indstillet Geertsen til kredsens generalforsamling den 8. februar som folketingskandidat.
Geertsen har længe puslet med idéen at prøve sig selv af i landspolitik. Det var dog hensynet til familien, der gjorde at han i sensommeren 2007 pludselig trak sig som borgmester. Imellemtiden er Geertsen imidlertid blevet skilt og arbejder nu som lobbyist i et af Københavns p.t. mest interessante public affairs bureauer 'Rud Pedersen', der har til huse i det Ferslewske Palæ lige overfor Christiansborg.
I krogene har nogle talt om, hvorvidt Geertsen, der tilhører Venstres liberale eller 'frihedsorienterede' fløj, skulle finde på at hoppe på LA-toget, der kører for øjeblikket med kurs mod mange nye folketingstaburetter. Men det er altså ikke sket, formentlig fordi Geertsen '“ på trods af sin store sympati for Liberal Alliances politiske idéer – ser sig selv som en kulturel venstremand.
Hvorfor stiller Geertsen op til folketinget lige nu? Det korte svar er: Fordi muligheden opstod for, at han kan blive valgt i en god og nogenlunde 'sikker' kreds. (Man slipper også for at bruge tid på at rejse til Jylland eller andre steder i Udkantsdanmark for at passe kredsen…)
Hvis det går, som Geertsen håber, så vil Søren Pind og Martin Geertsen blive valgt som nr. 1 og 2. for Venstre i Københavns Storkreds. Her vil nogle indvende at en evt. kvinde fx Marion Pedersen måske vil kunne blande sig i kapløbet, så der ikke bare blev valgt lutter mænd omkring de 40. Jeg har dog svært ved at se, at det skulle ske.
Berlingske.dk gør en del ud af at forholde kandidaten og Venstretoppen at Martin Geertsen for seks år siden under valgkampen i februar 2005 skulle have udtalt sig særdeles kritisk om topledelsen i Venstre, som han mente var “topstyret”. Hertil er der dog at sige, at V-ledelsen siden er skiftet ud (bortset fra Claus Hjort Frederiksen), og at situationen er helt anderledes fra dengang, hvor Venstres daværende politiske ordfører Jens Rohde lå i krig med Søren Pind (sekunderet af Martin Geertsen og undertegnede, der i begyndelsen ledte Geertsens kampagne). Geertsen har absolut intet udestående med Lars Løkke Rasmussen og Venstres næstformand og gruppeformand Kristian Jensen. Sidstnævnte bakker varmt op om idéen om Geertsens comeback (Kristian Jensen slog i øvrigt Martin Geertsen i et kampvalg om formandsposten i VU tilbage i 1995).
Geertsen får i øvrigt også opbakning til sin beslutning fra Venstres nuværende politiske ordfører Peter Christensen.
Endelig har Jens Rohde og Søren Pind for nylig røget fredspibe og bilagt alle stridigheder. Så heller ikke herfra skal man forvente mislyde.
Martin Geertsen har i øvrigt betinget sig, at hans folketingsvalgkamp denne gang skal foregå helt anderledes og fredeligt end det, der fandt sted i 05, på det af medierne døbte “Søndre Slagmark”.
44 kommentarer til “Venstre fastholder liberal profil”
Tillykke til Martin Geertsen og Venstre generelt, det altid rart når ideologiske mennesker bliver stillet op.
Jeg mener dog stadigvæk, at liberalister er nogle bønder 🙂
Nu kender jeg ikke defininitionen på topledelse hos V men er der også røget fredspibe med Jens Skipper Rasmussen ?
2. Der er mig bekendt ikke nogen i V, der regner Skipper for at være en del af Venstres topledelse.
Han er i mine øjne en funktionær, der dengang og nu handler efter ledelsens direktiver.
Tænker bare, hvor bliver alle de stærke kvindelige politikere af i partiet Venstre?!
Minder mest af alt om et parti, hvor liberale alfa-hanner kæmper om positionen og magtstyringen??
Er det slet ikke et tema i Venstre, at man har for få kvinder i forreste geled?
4. Jo. Det er bestemt et tema. Men kan du selv få øje på de oplagte V-kvinder, der burde være i forreste række?
Det er selvfølgelig rigtig nok. Mit kendskab til Venstre er ikke så stort, men en Eva Kjer Hansen, var vist næstformandskandidat i ’98?
Var hun ikke spået en fremtid som en af de allerforreste?
6. Jo. Nogle venstrefolk spåede hende en stor karriere.
Jeg har nu aldrig selv set hende som et emne som partiformand.
Hendes forhold til Lars Løkke er i øvrigt ikke det allerbedste.
Løkke burde dog udskifte Karen Ellemann med Kjer, som er laaaaangt mere driftsikker.
@4 S.J.
Lykke Friis er nok det bedste bud, hun blev kaldt en kæmpe gevinst da hun kom i regeringen. Synes dog hun har været noget anonym, og svarer overfladisk på nogle ting, og da hun først lige er kommet ind i politik, vil det nok støde nogle af partisoldaterne gennem mange år at tage hende med. Men da jeg hørte rygterne om at det vil blive en ren Venstre-regering hvis de borgerlige vinder et valg, var Lykke Friis min første tanke til udenrigsministerposten. Hun brænder for det internationale og ser ud som om hun føler sig hjemme blandt internationale topfolk.
Kære Jarl
I en tid hvor vi er under pres fra venstrefløjen, er det så den bedste strategi at stille en mand op på baggrund af følgende årsager:
1) Han er blevet skilt
2) Han er lobbyist
3) Muligheden for at opstille opstod pludselig
4) Han gider ikke rejse til Jylland
Jeg tænker at Martin da må rumme mere end det!
9. Haha.
Jeg kan godt se, hvad du mener.
Jeg forudsatte nok hos læserne, at de delte min præmis om at Geertsen faktisk HAR en trackrecord, som markant politiker med meninger ikke mindst set i lyset af hans virke i København og som debattør.
Ingen i Venstre stiller spørgsmålstegn ved at han har noget at byde på som politiker, men du har da ret så langt, at det nu er op til Geertsen at vise, hvad han vil.
Det er jeg ikke i tvivl om vil ske.
Men tak for et originalt indlæg, Michael!
(Håber at alt er vel hos dig!)
@ Rasmus Kristensen:
Måske, men jeg tror nu Lykke Friis er for lidt politiker til at gå efter noget større i politik. Taber regeringen magten ved næste valg, så er Lykke Friis heller ikke at finde i politik længere..
Har Venstre ikke mere brug for en der siger “katovler” i stedet for”pommes” ?
12. På Frederiksberg? Naaaaarj!
Jeg har aldrig abonneret på forestillingen om at jo flere jyder, bondekarle og kvinder (eller mandlige direktører fra København for den sags skyld), der er i folketinget jo bedre beslutninger får man.
I øvrigt er Martin Geertsen en bondedreng fra Lolland, så den rolle kan han sagtens spille, hvis det behøves! 😉
Vh
Jarl – fiskersøn fra Bornholm
Nu er jeg selv fra Bornholm, så jeg forstår udemærket hvad du mener.
Men jeg vil mene at V, som helhed og for selvopfattelsen om at være DKs største parti skyld, har brug for at profilere nogle politikere som kan andet end at prale med at have trykket Reagans hånd. Ud fra det perspektiv vil jeg også mene at V rent faktisk har brug for Marion Pedersen, uagtet hvor elefant-i-glasbutik-agtig hun end kan virke.
14. Hvem er det du mener ikke kan andet end at have trykket Reagans hånd? Søren Pind? 🙂 Ham er du ikke fan af?
Jeg kan godt se, hvad du mener. Der skal også være nogen i politik, der ligner almindelige mennesker. Så et parti afspejler befolkningen.
Problemet er dog, at mange af disse politikere ikke nødvendigvis har den store indflydelse eller succes. For i en moderne tidsalder skal en dygtig politiker ofte sætte sig ind i kompleks lovgivning, skrive og holde taler mv. Og den slags kunster favoriserer folk med en akademisk baggrund.
Det er nok også derfor at over halvdelen af U.S
. Congress 635 medlemmer efter en opgørelse jeg så forleden var advokater og endnu flere var akademikere.
Det kan man græde over, men det tror jeg er udviklingen.
Det er efterhånden også meget få IKKE-akademikere, der står i spidsen for et politisk parti. Der er kun Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal.
Det er nok meget sigende at de er de to ældste partiledere. For havde de været lidt yngre havde de helt sikkert også været akademikere.
Selvfølgelig er det Søren Pind (og lign.) jeg henviser til. I det mindste siger/sagde han som regel dét han faktisk mener, til forskel fra mange andre top-V folk hvor det bliver meget krampagtigt, slesk og utroværdigt, fordi det bliver fanget i spin og quick wins. Det jeg mener bliver et issue, er at rekruttering af nye folketingsmedlemmer for ofte har en lige linje med ungdomsparti-uddannelse-folketing. Altså for lidt livs- og erhvervserfaring, og for meget levebrødspolitik.
Et glimrende eksempel er V’s krisehåndtering af sygehussagen. Den udsendte, Kristian Jensen blev simpelthen, mindre flatterende, kaldt for en konfirmand, trods manglende akademisk og geografisk korrekt baggrund, af V’s egne medlemmer.
Kirsten Jacobsens bortgang illustrerer let det behov, mange i højere og højere grad efterspørger ærlighed, livserfaring og faglighed.
@5
Louise Gade?
17. Hun skal nok komme tilbage. Måske som kandidat i den næste valgperiode.
@ 18: Selv om jeg ikke har forstand på drikken, så vædder jeg gerne en flaske whiskey på det med Louise Gade 🙂 For det gør hun ikke.
19. OK. Du virker så sikker.
@ 20: Nej, jeg er ikke sikker. Det er ingen andre end hende selv. Men baseret på hendes egne udtalelser og de almindelige fornemmelser i Ã…rhus, så virker det meget usandsynligt.
Desuden; tror du ikke hun havde sagt ja til at blive minister de (flere) gange hun er blevet spurgt, hvis hun havde en landspolitisk karriere i maven?
Men lad os tage et væddemål. Jeg kan jo tage fejl – det ville i så fald ikke være første gang det sker 🙂
“Det jeg mener bliver et issue, er at rekruttering af nye folketingsmedlemmer for ofte har en lige linje med ungdomsparti-uddannelse-folketing. Altså for lidt livs- og erhvervserfaring, og for meget levebrødspolitik.”
Spørgsmålet er om det nogensinde har været anderledes, den eneste forskel er at der er lidt kortere vej til Folketinget end der var i gamle dage, hvor karrieren for Socialdemokrater var uddannelse (sideløbende med DSU/Fagforening), bevægelse, byråd, folketing og hvor dem fra Venstre i stedet fra fagbevægelsen kom fra landbrugsorganisationerne inden de kom i byrådet.
Ser man på statsministre siden Zahle, så er langt hovedparten kommet ganske tidligt i Folketinget/Landstinget.
– Zahle, 29
– Berntsen, 29
– Neergaard, 33
– Stauning, 33 (Inden da var han kasserer for partiet)
– Madsen-Mygdal, 44 (Inden da, en lang karriere i landbruget)
– Kristensen, 40 (Inden da, en lang karriere i VU)
– Hedtoft, 32 (Inden da, en lang karriere i DSU og som partifunktionær)
– Eriksen, 33 (Inden da: landsformand for VU)
– Krag, 33 (Inden da: aktiv i DSU, job i staten og AE-rådet)
– Baunsgaard, 37 (Inden da: formand for bl.a. Radikal Ungdom)
– Anker, 42 (Inden da: ansat i fagbevægelsen fra han er 28 og Københavns Borgerrepræsentation)
– Schlüter, 35 (Inden da: KU og byråd)
– Nyrup, 44 (Inden da fagbevægelsen i knap 25 år)
– Fogh, 25
– Løkke, 30 (Inden da: VU, byråd og amtsråd)
Undtagelserne herfra er Vilhelm Buhl, Scavenius, Kampmann og Hartling.
Kirsten Jakobsen selv kom i Folketinget som 31-årig og havde umiddelbart kun tre års erfaring fra arbejdsmarkedet, da hun kom ind. Hendes stort efterspurgte “livserfaring” fik hun primært som medlem af Folketinget…
ad 10:
Det hedder forudsatte. Ikke “forudsættede”! I det hele taget ville større omhu med sproget faktisk klæde den – i øvrigt udmærkede – blog. Læs f. eks. nogle flere bøger! Og ikke bare sådanne, der er skrevet af journalister og eksperter.
22. Wow Garby. Det var sandelig overbevisende.
Jeg tror jeg vil henvise til den opgørelse næste gang folk klager over alle de der karrierepolitikere, der mangler erfaring fra det virkelige liv!
23. Ja, kan du ikke smide et bidrag til bloggen? Når vi når et par tusind om måneden så hyrer jeg en korrekturlæser…
Jeg forstår ønsket om en mere sproglig korrekt blog, men jeg beklager at jeg efter en lang dag, hvor jeg har passet blog og mit arbejde og læst 5-6 aviser plus uendelige artikler på nettet nu først bliver bebrejdet en fejl i et svar til en læser og siden bliver bedt om at læse nogle flere bøger…
Det er mageløst 😉
25. Tak, tak. Jeg havde det lidt på fornemmelsen, men er alligevel lidt overrasket over, at det er så markant.
De 15 førstnævnte statsministre ville, hvis man også fratrækker tiden i “bevægelsen/landbruget”, jo knap nok kunne samle nok år på arbejdsmarkedet til at de ville kunne optjene ret til efterløn efter 2006-reformen.
@22
En indvending kunne jo så være, at MF’ere før i tiden havde markant mindre at lave end nu, hvor der bliver vedtaget rigtig, rigtig mange love. De kunne langt bedre tjene penge via rigtigt arbejde ved siden af deres politiske erhverv. Går vi helt tilbage til Zahle, Berntsen og Neergaard, ja så havde selv ministre en hel del fritid.
22. Jeg forstår opremsningen, nu er det ikke statsministeriet og de store linjer jeg sigter efter. Der hvor jeg finder det problematisk er netop de lidt mindre ministerier hvor detailindsigt ville være ønsketænkening, og her tænker jeg muligvis også mere på embedsmandniveau. Der er i nyere tid ved taget alt for mange love, som er kvælende, bureaukratiske og ulogiske.
Og det klager både industri og landbrug over. Det var vist også der Marion Pedersens detour med V startede, for hendes autoværksted ude på Amager blev ramt af noget for hende ikke virkede logisk. Selv med hendes politiske kasket.
@21
Mon ikke fravalget udelukkende skyldes tilbud om lette poster og usikkerheden om det forestående valg.
@18
Jeg tror ikke hun stiller op til Folketinget – det er nok for let en post, når de semi-tunge misterposter er blevet tilbudt + hun skal jo have en rigtig god grund for at forlade en topstilling på uni.
Jeg kan simpelthen ikke se at det er et problem at vores politikkere er veluddannede akademikere. Det med at se ned på politikkere eller erhvervsfolk der ikke har haft jord under neglene kommer som oftest fra nogle der har jord i hovedet. Nogenlunde sådan mindes jeg også Uffe Elleman udtrykte det da han i sin tid blev konfronteret med sit manglende praktiske med landbrug.
@Garby: Det er en fin opgørelse, omend man nok kan diskutere et par af dem (f.eks. Schlüter og Nyrup) m.h.t., hvorvidt de kom til en fuldtids politiker-karriere uden en længere ikke-politisk karriere.
Mere centralt er det dog nok, at mens der måske ikke er den store forskel m.h.t. den absolutte top (statsministre), så er der givetvis en forskel m.h.t. rekrutteringen af back-benchere. For et par årtier siden havde man ikke set f.eks. så mange borgerlige politikere, der aldrig havde fuldført deres uddannelse og aldrig havde beklædt andet end politiske embeder, og min fornemmelse–uden at jeg har en optælling lige så present–er, at det samme bestemt ville gøre sig gældende for f.eks. S og SF.
@Jarl: “Endelig har Jens Rohde og Søren Pind for nylig røget fredspibe og bilagt alle stridigheder. Så heller ikke herfra skal man forvente mislyde.”
Det lyder godt nok “usympatisk” … 😉
23 Det er virkelig sejt at høre fra en riktig interlektuel, der osse kan det der med at stave.
Av hvor er du dygtig. Du må da mindst være ph.d. eller vad det nu er det heder. Jeg glæder mig til fortælle gutterne, at jeg har skrevet på samme blok som Thomas Elkær-J.
PS: er det forkert af mig at sætte komma foran “at”?
PPS: Hva bog syns du jeg ska læse, hvis jeg ska dupere gutterne? Sel om jeg ikke heder Ã…ge, så ku det da være skækt at bli kaldet kloge-Bjarne
@22 David Garby
Imponerende liste, men tillad mig lidt kærligt drilleri – var H.C. Hansen ikke en af de største efter din mening? Ham har du ikke med. Han var også en der kom tidligt ind, og var i DSU før.
Det giver et billede af at dansk toppolitik er sin egen verden hvor man helst skal kende koderne for at nå langt, og det er ret svært for en udefrakommende.
Hmm, hvis Martin Geertsen stiller op på Frederiksberg skal han nok gå lidt stille med sit tætte tilhørsforhold til Brøndby IF, og sin åbenlyse foragt for FCK. Såvidt jeg husker var han i sin tid som Københavns kultur og fritidsborgmester konstant i offentligt skænderi med Don Ø, som mente borgemesteren gjorde alt for at skade FCK 🙂
34
Glimrende pointe men mon ikke den gamle sag om cirkusbygningen trods alt er gået i glemmebogen
33. Jeg undskylder. Jeg ved ikke hvorfor eller hvordan H.C. Hansen lige formåede at slippe for at komme på listen.
– Hansen, 30 (Inden da: DSU-formand)
OT: Se lige hvordan Fair Løsning gik op i klodser på tv i Dealine:
http://www.180grader.dk/Leder/oekonomi-med-lego-klodser
Utroligt, at medierne ikke tidligere har gået deres plan igennem. Ikke alene mangler der de at redegøre for deres 12 minutter eller at graves et hul på 10 mia. på kort sigt. Den efterlader et gigantisk hul i år 2020, et hul som Ole Sohn siger finansieres med større udgifter til skoler mm.
Det er ganske enkelt dilletantisk, at se Ole Sohh, en ministerkandidat fra SF, blive afpillet så grundigt på DR.
@34
Beva&res, sagen om Cirkusbygningen er da sikkert glemt af de fleste, men det var jo langt fra eneste gang Martin Geertsen ‘stak en kæp i hjulet’ på FCK’s (eller PS&E’s) planer for videreudvikling af Parkens forretningsgrundlag. F.eks- gjorde Geertsen alt hvad han kunne for at fohindre, at FCK fik bygget denne Multihal, der ellers var ret langt fremme i planlægningen, og som man på tidspunkt havde finanserne til at bygge, (skulle have bygget der hvor ishockey-hallen nu ligger inde ved Parken). Så Martin Geertsen har vel i det mindste et medansvar for, at København stadig ikke har en hal af internationalt format mht. sportarrangementer og koncerter, (som eksempelvis Stockholm har ‘Globen’).
Men det bliver jo nok ikke det der afgør om han bliver valgt til Folketinget eller ej, selvom vi er nogen der godt kunne tænke os at det blev det:-)
ad 10:
Jeg kunne ikke lade være, Jarl. Fin blog i øvrigt; jeg havde helt glemt hvor skarp du er i replikken.
ps her går det fint, men man ved jo aldrig hvem den næste transportminister bliver 🙂
@15 sidst jeg så efter var der 535 medlemmer af repræsentanternes hus+sentatet, men det kan være du har opdaget en ny forfatningsændring? 😀
40. Øh du har naturligvis ret, men det ændrer så ikke på min pointe 😉
40. Det er forfatningen der bestemmer antallet af kongresmedlemmer…
@42 det var så vist også præcis hvad jeg skrev…
@43 Ironi kunne være anvendt.