Kategorier

Regeringspartier i København afviser Frank Jensens styreform

Socialdemokraterne på rådhuset står indtil videre alene om at ønske den såkaldte enhedsforvaltning, der afskaffer de syv borgmestre og lægger alle forvaltninger under overborgmesteren. Til gengæld ønsker også SF, Enhedslisten, de radikale og de konservative flertalsstyret indført ved en ny styrereform. Læs også om “Ghettokongen” fra Mjølnerparken, Muhammed Aslam, der både giver den som integrationsivrigt socialdemokratisk BR-medlem og som bestyrelsesformand i bebyggelens beboerforening til at forhindre integration. Læs om SF-gruppeformanden, Klaus Mygind, der ifølge Venstre har svært ved at forstå, at han er inhabil i sager, der omfatter den skole på Nørrebro, hvor han er skoleleder. Endelig er SFs teknik og miljøborgmester Ayfer Baykal igen uden pressechef. Til gengæld synes hendes kolleger på rådhuset, at det nu er synd for hende, at hun ikke lykkes med nogetsomhelst.

Læs om dette og meget mere i denne klumme om Københavnsk politik, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

8 kommentarer til “Regeringspartier i København afviser Frank Jensens styreform”

Off-topic

Hvis Sass er færdig pga. relationer til rockere må Samuelsen vel samme vej? Vi ved jo ikke hvilke aftaler han har laver med Hells Angels for at hjælpe vennen fra dummebøder og rentes rente?

@ 1

Ihh, ja. Det er jo næsten den samme situation; Sass’ venskab med rocker-relaterede som han hjælper med sager mens de tilbyder ham beskyttelse, hvorefter han giver – ahem – ikke helt præcise oplysninger til offentligheden og ikke informerer PET, Politiet eller nogen andre.

Samuelsen betaler en andens narkogæld for at undgå fremtidige relationer til rockere af nogen art. Samuelsen på forhånd orienterede justitsministeren, som tog med videre til PET, samt Politiet, før han altså valgte at betale sin søns gæld til nogle rockere.

Og ups ups, for de kvikke DSU’ere, så er der jo nu altså også et andet byrådsmedlem der har gjort noget tilsvarende i Horsens.

Idet jeg henviser til din klumme i Bryggerbladet vil jeg opfordre dig til, med dine forbindelser til medierne, at du inviterer Muhammed Aslam i enten DR 1, DR 2-deadline, TV2, eller 24/7, hvor han kan forklare hvorfor han taler med to tunger, når det drejer om kvindesyn,beboerdemokrati,lektiehjælp e.t.c.

Jørgen.

Du lider af en vildfarelse.

Jeg redigerer intet andet end min blog og nu også et radioprogram. Det er overhovedet ikke op til mig uanset mine evt. “medieforbindelser” at pådutte andre medier, hvad de finder er vigtigt nok til at beskæftige sig med dvs. bringe i deres programmer/spalter.

De læser Weekendavisen ligesom jeg. Jeg har omtalt sagen i min klumme og de forbliver tilsyneladende tavse. Det er deres redaktionelle valg.

Hvis du redigerer et snakkeprogram som 24/7 kan du vel også invitere Mohammed Aslam til en snak om hans tvetungethed.
Her mener jeg ikke jeg “lider af en vildfarelse”.

6. Absolut.

Men det er ikke det, som du beder om. Så præmissen om at du lider af en vildfarelse er fortsat gyldig. Man kan ikke bestille sendetid i andre mediers programmer.

Jeg synes nu sagen om Aslam er ret oplyst. Der er tale om en mand, der taler med to tunger. Og det er et problem – ikke mindst for Socialdemokraterne. Det er sådan set dem, der skal lægge navn til at en mand som Aslam har den indflydelse, som han har.

Synes Socialdemokraterne har et stort problem hvis det med Aslam er rigtigt. Et parti som går ind for ligemageri mellem køn og vil tvinge bestyrelser til positiv særbehandling af kvinder i ligestillingens navn, er repræsenteret af en person der selv arbejder for en ulighed mellem kønnene i en grad kun få danske kvinder kender til.

Med tanke om hvad ligestillingsdebatten fylder i medierne, undrer det mig meget det her ikke kommer mere frem.

Lukket for kommentarer.