Denne blogger har nu opholdt sig et par dage i den lille nordøstlige amerikanske stat New Hampshire, hvor jeg sammen med en række andre danskere følger det republikanske primærvalg på nært hold.
Delegationen tæller en række journalister, aktive professionelle folk fra en række partier og kommunikationsfolk med spindoktorbaggrund eller andre iagttagere med forbindelse til det politiske miljø.
Indtil videre har vi mødt de fem toneangivende præsidentkandidater. FX. har jeg fået hilst på både tidl. senator fra Pennsylvania Rick Santorum og tidligere Speaker dvs. formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich.
Her følger min lille Facebookdagbog plus andre af mine iagttagelser fra de første par dage:
Onsdag aften
'¨Jeg befinder mig i Concord, NH. Vågnede frisk som en havørn kl 03.15 lokal tid efter at være gået i seng kl 21.30 (halv fire dansk tid). Der er hård nattefrost, så man skal huske vintertøjet. The early risers skal til rally med Mitt Romney, men vi andre overvejer møder senere med Newt og Jon Huntsman. Heldigvis er der masser af fremragende valg-TV, så man keder sig aldrig om natten!
Torsdag aften
Alle i den danske delegation var positivt overraskede over Rick Santorum, som vi mødte i Northfield til et rally. Ja han er højreorienteret, men han er også veltalende, begavet og levende, der jonglerer rundt med tal og henvisninger til det ene og det andet. Det er ellers ikke det indtryk, som man får, når man læser de danske US-korrespondenter. Vi troede alle, at vi nu skulle møde et kæmpefjols. Men vi mødte i dag i stedet en engageret politiker med meget på hjerte. Og så virker han faktisk seriøs.
Santorum kommer dog altid i store problemer når han skal tale om bøsser og homoægteskaber, familieværdier og sex før ægteskabet. Det har gjort ham til et hadeobjekt for mange. Aktivister er efter ham overalt, hvor de provokerer ham til at sige de underligste ting eller argumenterer med Bibelen i hånden. Men når han lader være med det og i stedet tager den amerikanske constitution i hånden eller taler om økonomi, så lyder han på store stræk ret fornuftig og indimellem endog overbevisende. Han er ærkekonservativ – “social conservative” – siger man herovre. Han har en interessant baggrund som søn af indvandrede arbejdsfolk. Men Santorums største force er, at han ligesom Ron Paul og Jon Huntsman virker som en politiker, der er oprigtig.
I aften gik hele delegationen – der også tæller flere fremtrædende socialdemokrater – fra Newt Gingrichs såkaldte “Town Hall Meeting” i Meredith, NH fuldstændig “blown way”. Der var tale om et stærkt underholdende arrangement. Og Newt leverede varen. Han er en belæst og raffineret populist, der gav adskillige sublime prøver på sit vid, sin store humor og sin uforlignelige evne til at imødekomme tilhørernes forventninger. Efter to møder står det lysende klart for alle, at de højeste og længste klapsalver får kandidaterne, når de forsikrer tilhørerne om, at Obama bliver væltet. Og så må man tilgive Newt hans store ego. Fx fik vi at vide at Newt havde bragt Sovjetunionen til fald i samarbejde med præsident Ronald Reagan. (Gingrich fører i øvrigt snævert den hårde konkurrence om at udråbe sig selv som den mest Reagan-konservative kandidat…) Og i 90'˜erne skabte Newt millioner af jobs (uden at nævne Bill Clintons evt. medvirken til det). Men ingen er i tvivl om, at Newt er feltets skarpeste kandidat.
Fredag aften
Mødte i dag kongresmand Ron Paul og hans mange unge begejstrede tilhængere i en hangar i Nashua, NH. Første gang vi så virkelig entusiasme hos tilhængere. Han blev i øvrigt introduceret af sønnen, senator fra Kentucky Rand Paul. Det var også en storartet oplevelse. Og det var anderledes end de “town hall meetings”, vi ellers har været til. Men noget kortere. 20 minutter, så var Paul videre. Han er de klare budskabers mand, men er ikke just jordens største retoriker. Det er Jon Huntsman heller ikke. Han er en moderat og seriøs politiker. Men han er også lang i spyttet og momentvis decideret sludrende, da vi mødte ham i dag.
Jon Huntsman er en sympatisk fyr. Men han er også mormon og derfor som det ofte er tilfældet med mange af dem, lidt for pæn og renskuret. Selv ligner Huntsman en filmstjerne, men han har også en gudesmuk kone samt en stribe ret smukke døtre, der følger ham rundt 'œon the campaign trail'. Dertil kommer en pletfri karriere som tidl. guvernør i mormonstaten Utah og ambassadør i Kina. Men jeg kan godt lide ham. Hans verdensbillede er sammenhængende, og han tror ikke på lette løsninger. I dag gratulerede en ung tilhører Huntsman ham med, at han var den eneste, der troede på videnskab.
Huntsman kunne blive en fremragende præsident, men det bliver der ikke noget af dennegang. Det er tiden ikke til. Republikanerne vil vælge en, der kan slå Obama på en agenda, hvor de ruller hans politik tilbage. Huntsman er ingen revolutionær. 'œJeg er 'œrealist' eller 'œcentrist', siger Huntsman, som jo nok ender med at støtte trosfællen Mitt Romney inden måneden er slut.
Lørdag aften
Har været til Mitt Romney-rally i en sportshal i Derry, NH. Romney er en charmetrold og ikke nogen dårlig taler. Men der er det der polerede phoney overfladiske ved ham, som får en til at stå af. Men sammenlignet med George W. Bush, så er han jo en gedigen folketaler. Han var ikke så ringe i dag og Romney – som jo er ret moderat – kunne såmænd godt gå hen og blive en udmærket præsident. Selvom at han er stinkende rig og mormon (som nogle nævner som sider af Romney, der gør nogle vælgere skeptiske), så er der intet, der tyder på, at han er et dårligt menneske. Romney slog på de ting som den republikanske base hader allermest: Obamacare, skatter og budgetunderskuddet. Og klapsalverne lød allerhøjest da Romney insisterede på et stærkt millitær. Nåja så var der lidt drama, da nogle Occupy-folk afbrød mødet med råbet “Mitt kills jobs”. De blev så eksorteret ud af politiet til tilhørernes udbrede tilfredshed. Og Romney elskede bare friheden til at folk kunne sige deres mening. Og så elsker Romney USA så meget at han nævnte det 8-9 gange under den 20 minutters tale. Tænk engang jeg var ellers kommet i tvivl…
Mest opmærksomhed skabte guvernør fra South Carolina Nikki Haley som varmt anbefalede Romney i salen. Hendes støtte er guld værd for ham. Hun er ung, af indisk afstamning, social konservativ og populær i sin hjemstat, der netop afholder det næste primærvalg senere på måneden. Hun ligner en ideel som vicepræsidentkandidat. Og det er interessant at flere af de toneangivende repulikanere som fx guvernør i New Jersey Chris Christie også medvirker i et Romney-ralley senere, hvor han anbefaler ham. Alt – ikke mindst meningsmålingerne – tyder på, at Romney bliver republikanernes præsidentkandidat.
I dag var vi forbi Jon Huntsmans partikontor på Elm Street i New Hampshires største by Manchester. Her stødte vi på en dansk 3ger fra Kolding Magnus Frank, som havde taget fri et par uger for at give en hånd med i Huntsmans kampagne. Ham laver TV2s korrespondent Jesper Steinmetz et indslag med en af dagene. Huntsman kom også forbi med en kasse is for at hilse på de frivillige. På kampagnekontoret var der en god stemning og de håber på at Huntsman kan få 15 pct. (Og måske blive vicepræsidentkandidat selvom at det nok er usandsynligt med to mormoner på en republikansk “ticket”)
I aften skal vi se den første store TV-debat i New Hampshire i selskab med 400 republikanere på et hotel i Manchester med mad og drikke. Det skal nok blive fornøjeligt. Og mandag aften drager jeg op nordpå tæt på den canadiske grænse til flækken Dixville Notch for at overvære offentliggørelsen af det første primærvalgsresultat tidligt tirsdag morgen (lokal tid).
21 kommentarer til “Rapport fra New Hampshire”
Hej Jarl,
underholdende referat også selv om jeg har fulgt dig på Facebook. Blot en lille rettelse. Christie hedder Chris Christie – ikke Charlie. Også fint at nævne Nikki Haley som muligt VP-emne. Hende har jeg selv skrevet om på min blog just i dag: http://usanu.dk/www/?p=218
God videre tur!
1. Ja det gik lidt hurtigt. Tak! Rettet!
Nikki Haley er ikke “socialkonservativ”–hun er en “libertarian”, der på det seneste er begyndt at kalde sig “conservative”.
Hej Jarl
Er du nu også i New Hampshire? Der er snart ikke nogen tilbage i Danmark til at dække og diskutere dansk politik. De er allesammen i NH. Forleden så jeg et billede af Qvortrup fra TV2 og Ringberg fra DR til primærvalgmøde. Og den amerikanske presseattache er også forsvundet fra landet efter sigende med en pressedelegation. Er der en sammenhæng?
PS. Det var Ron Paul, der som præsidentkandidat i 1988 (for Libertarian Party) fik flest stemmer i Dixville Notch. Så vidt jeg husker otte styk …
PPS. Huntsman som VP er helt og aldeles kateogorisk absurd. Ikke kun fordi han er mormon. Hvis Romney (eller hvem det nu måtte blive) ser stort på at få en med større stjernetække end sig selv, så vælger vedkommende Marco Rubio og flytter så 10-15-20 pct. af de latin-amerikanske vælgeres stemmer–og tager han Susana Martinez kan han så få nogle kvindestemmer oveni. Begge er iøvrigt “socialkonservative”, der vil kunne få støtte fra det GOP-segment, der synes dårligst om Romney.
stjernetække -> medietække/stjernestatus … vælg selv … det er sent 😉
“Selvom at han er stinkende rig og mormon, så er der intet, der tyder på, at han er et dårligt menneske”
@ Thomas
Tænkte det helt samme: Den sætning lader vi stå for sig selv… 😉
Det ligner mest af alt et freak show det republikanerne har gang. Ikke engang Ron Paul kan man, som klassisk liberal, rigtig holde af med hans gamle nyhedsbreve og tale om staternes rettigheder der mest af alt lyder neo-confederate.
Huntsman virker fornuftig nok, men hans kampagne ser totalt forvirret ud. Kan han overhovedet lide de mennesker han vil have til at stemme på sig?
Mon ikke Romney vinder og får lov at spille Kerry til Obamas George W.?
6. Jeg har intet imod mormoner eller rige mennesker. Men det er de ting, der har været nævnt som Romneys svagheder mht. at indgyde tillid hos vælgerne.
Interessant med hensyn til valget af vicepræsidentkandidat.
I det land som har længst erfaring med multikultur, og som hyppigst frmehæves som det strålende eksempel på hvor fantastisk berigende og velfungerende den slags samfundskonstruktioner er, og som ligeledes hyppigt fremhæves som et land der har langt mere tolerance og ikke er “bange for det fremmede” osv.osv.
Så er det, når alt kommer til alt, alligevel personens etnisk baggrund/hudfarve der er et helt centralt kriterie når man skal udpege vicepræsidentkandidat. Alt andet ville være en strategisk brøler som ALLE kan forstå.
Det er da tankevækkende.
Go Romney / Rubio
@4
Ingen tvivl om at Marco Rubio har stjernestatus hos mange republikanere, men problemet med ham er, at han vist ikke lever op til kravet om at være ‘natural born citizen’ for at beklæde præsident-embedet, (og som vice-præsident er han trods alt kun et ‘hjerteslag’ fra det ovale værelse).
Og i en tid, hvor mange i det republikanske bagland højlydt giver udtryk for, at Obama slet ikke er en legitim præsident, da han ikke er ‘natural born citizen’, så ville det være noget af et selvmål at putte Marco Rubio ‘on the ticket’.
@11. Rubio er født i Miami, Florida, og det er vist en nichéopfattelse, at han eller Obama ikke skulle være valgbare.
http://en.wikipedia.org/wiki/Natural-born-citizen_clause_of_the_U.S._Constitution#Academic_opinions
@12 -> Michael Gram
“Rubio was born in 1971 at Cedars of Lebanon Hospital, his office said, but his parents did not become citizens until 1975.”
http://www.miamiherald.com/2011/10/19/2462473/birthers-ask-is-marco-rubio-eligible.html
Ifølge disse “Birthers” er det ikke nok at man er født i USA for at være Natural Born Citizen. Begge forældre skal være Amerikanske statsborgere. Når de ‘går i kødet’ på Obama for ikke at leve op til kravet om at være ‘Natural Born Citizen’, så påpeger de at hans far ikke var Amerikansk statsborger, (han var fra Kenya, som i 1961 stadig var en Britisk koloni).
Uanset hvad man måtte mene om “Birther”-bevægelsen, så står de stærkt blandt de Republikanske græsrødder. Man behøver bare at lytte til disse Amerikanske (konservative) Talk-radio shows et par gange for at finde ud af det.
Lasse Jensen
Oh yes there is!
Amerikanerne arrangerer turen, men vi betaler selv.
@Jens (14/16): At begge ens forældre ved ens fødsel skulle være amerikanske statsborgere for, at man selv skulle være valgbar, må vist betegnes som et marginaliseret synspunkt selv blandt de marginaliserede. Havde det været gældende, ville adskillige amerikanske præsidenter (først og fremmest alle før Van Buren) ikke have kunnet beklæde embedet–inklusiv altså George Washington, John Adams, Thomas Jefferson, James Madison, James Monroe, John Quincy Adams, Andrew Jackson …, samt William Henry Harrison.
Prominente præsidentkandidater og -emner som f.eks. Michael Dukakis, Paul Tsongas, Mario Cuomo Arlen Specter, Bill Richardson og Colin Powell (og givetvis dusinvis andre) ville så også muligvis skulle have været diskvalificeret (afhængigt af hvornår de relevante fædre/mødre var blevet naturaliseret)–noget jeg aldrig nogensinde har hørt fremført som argument i debatten om deres aktuelle eller mulige kandidaturer.
Det er næppe et argument, der vil have nogen som helst betydning for, hvorvidt Rubio bliver VP eller ej.
@16: Peter Kurrild-Klitgaard
Jeg siger absolut ikke, at disse ‘Birthers’ har ret. Jeg referer blot hvad jeg læst på konservative Amerikanske blogs, og hørt på (konservativ) Talk Show radio. Der læser/hører man ofte, at selv om de kan lide Rubio, så ville det være et “selvmål” at gøre ham til præsidentkandidat, (eller VP), da man selv har beskyldt Obama for ikke at være ‘natural born citizen’, (bl.a. med henvisning til, at hans far ikke var Amerikansk statsborger).
Det er jo kun et selvmål, hvis man tror at det har en indflydelse på noget. Meningsmålinger viser jo at birthers alene hører til på den yderste højrefløj, at de bliver betragtet som tosser af mainstream og at Reprublikanerne intet har at tabe ved at lægge afstand til dem.
@18: David Garby
Kunne jeg mon få dig til at definere hvad du mener med “den yderste højrefløj”?? Er det alt der ligger marginalt til højre for Obama og Harry Reid??
Nej, i min verden er det det sorte hav der ligger til højre for John McCain.
@20: David Garby
Med andre ord anser du flertallet af Republikanere for at tilhøre 'œden yderste højrefløj'.