Kategorier

Statsministerdefekten

Atter er Christiansborg og Omegn vågnet op til en måling, der sætter en tyk streg under, at regeringen har store problemer med vælgerne. Socialdemokraterne '“ der ikke er gået frem ved noget valg siden anno domini 1998 '“ rammer i dagens Greens måling i Børsen all time low på sølle 18,5 pct. Statsministerens 'approval rate' dvs. vælgere, der mener, at Helle Thorning-Schmidt – gør det godt – er nede på 27 pct. ifølge Greens (61 pct. er omvendt utilfredse). Vælgerne har hovedrystende har tilsyneladende søgt (midlertidigt) asyl hos Venstre, der igen nærmer sig Stauningske højder med hele 35,5 pct. Engang '“ for mange år siden – Socialdemokraternes naturlige niveau mht. vælgeropbakning.

Forklaringerne for vælgerflugten fra S ligger lige for: Fortællingen '“ som de borgerlige har haft nemt ved at forklare vælgerne '“ er som følger: Helle løj sig til magten. Hun sagde et før valget og gjorde noget andet bagefter. Hun 'garanterede' både boligpakke og betalingsring. Intet blev til noget. Poul Nyrup Rasmussen nøjedes endda kun med at 'garantere', at der ikke blev pillet ved efterlønnen, da han efterfølgende ramte den hidtidige bund mht. S-meningsmålinger i efteråret 1998.

Dertil kommer den anden del af fortællingen: Thorning duer ikke som statsminister og regeringsleder. Her vader kritikerne '“ og jeg er en af dem '“ rundt i eksempler: 1. Hun kludrede rundt i betalingsringen. En relativ banal og lokal sag eksploderede op i hovedet på Thorning og ødelagde yderligere hendes troværdighed 2. Hun kan ikke sine ting. Thornings image er ellers den eliteuddannede UG-elev, der passer sit arbejde. Men hver uge kan pressen og oppositionen '“ og alle vi andre '“ fange hende i små sager, hvor Thorning ikke har styr på fakta, men alligevel forsøger at bluffe sig igennem. Først havde Statsministeren ikke styr hvilket provenu, som betalingsringen skal give i regeringsgrundlaget. Så var der afholdt en konference, som i virkeligheden aldrig var blevet afholdt. Og senest (3.) kludrer statsministeren rundt, da hun må trække tidligere fremsatte påstande om finanspagten i land. Hver uge har snart hver sin Thorningkikser.

Det er en farlig leg. Og det er helt ubegribeligt, at Thorning ikke viser mere ydmyghed og i stedet for at slynge påstande ud i stedet holder sig til ting, hvor hun står på sikker grund. Det burde være børnelærdom for statsministeren, som immervæk har opholdt sig på Christiansborg i seks år, at alt hvad man siger og udtaler sig om efterfølgende bliver gennemtjekket. Og er der noget, der er uklart eller ikke stemmer, så får man det i hovedet igen. Det burde også stå tindrende klart, at en statsminister skal kunne sine ting. Der er ikke plads til sjusk. Den forrige statsminister fik på puklen i offentligheden tit og ofte, når han var uklar eller hvis ting ikke stemte. Han lærte det med tiden. Denne statsminister får præcis den samme behandling. Naturligvis.

Skal Thorning have fremgang igen, så skal de grundlæggende ting være i orden. Der skal simpelthen bedre styr på fakta.

Der skal også være styr på andre ting. Thorning skal lægge en kurs. Og det er der faktisk andre ministre, der har fået held med. Mette Frederiksen og Karen Hækkerup har gjort et UG-job, da de fremlagde deres reformforslag først på ugen. Det er godt nok politik, som de før valget ikke gik ind for, men indpakningen er åbenbart tilpas socialdemokratisk, at det formentlig glider ned også hos vælgere i rød blok. Der også andre ministre, der klarer sig udmærket. Den eneste der gør det rigtigt elendigt, det er faktisk statsministeren selv, som ifølge Michael Kristiansen tilsyneladende isolerer sig mere og mere og ikke modtager rådgivning og sparring. Måske Mette Frederiksen kunne hjælpe med nogle tips? Hun er fortrinlig og godt kørende p.t. (Allerede nu taler man i krogene om, at hun efterfølger Thorning som partiformand efter et tabt valg. 76 pct. af vælgerne tror ifølge Greens i dag, at Thorning taber valget)

De rødes fortælling om de blå handler om at Løkke og hans hird ligger og flyder rundt i hængekøjen. Det ligger lige for, at kritisere Venstre for det, når partiet endnu ikke har bidt til bolle i energiforhandlingerne. Men før nogle af Christiansborg-journalisterne flyder over i væmmelse over, hvad mange sikkert opfatter som Venstres selvfedme, så hører det vel med i billedet, at regeringen først i denne uge har spillet ud med noget konkret reformpolitik. Venstre har ikke afvist at medvirke, men stiller krav. Det er heller ikke unormalt, at et oppositionsparti gør det forud for en forhandling.

Regeringen har i øvrigt en god sag. For naturligvis kan Venstre ikke holde til IKKE at lægge stemmer til en reform af førtidspensions og flexlønsområdet, der ligner deres eget forslag, da de sad i regering før valget. Men Venstre er – ikke mindst på grund af den ledelsesmæssige nedsmeltning i regeringen og de pæne meningsmålinger '“ udstyret med så gode kort på hånden, at de i forhandlingerne selvfølgelig vil forsøge at presse citronen mest muligt og få mest muligt indflydelse på lovgivningen. Der er dog grænser. For i denne uge viste Dansk Folkeparti (og deres iskolde, men ganske enkelt fremragende strateger), at de gerne medvirker til at lave aftaler med regeringen. Det skete, da DF efterlod Venstre på perronen og gik i forlig med regeringen mht. at udmønte 'trafikmilliarden'. Venstres vælgere vil næppe heller flokkes om Lars Løkke Rasmussen og Co. i samme grad, hvis ikke partiet medvirker til at gennemføre reformer på socialområdet, som de borgerlige har råbt og skreget på i årevis.

Venstre skal passe morderligt på med, at man ikke overspiller kortene så at sige. På den politiske børs er der p.t. hausse på Venstres aktier. Med andre ord: De kan næsten kun falde herfra. Det man '“ pressen og regeringen – mangler er en anledning til at give Venstre kniven. P.t. er det påstanden om Venstre ligger i hængekøjen, spindoktorerne i regeringskontorerne forsøger at sælge. Det slutter dog, når partiet på et eller andet tidspunkt indgår et stort forlig med regeringen. Men så finder man nok noget andet at løbe med. En dum udtalelse eller noget helt tredje. (Og vi mangler stadig en konklusion på Troels Lund Poulsens evt. medvirken i lækagesagen) Man leder – naturligvis – med lys og lygte. Pressen har inden så længe skrevet sig ud mht. historier om 'Thorning er et fjols', hvorfor de leder efter en “ny fortælling”. Snart handler historierne helt sikkert igen om Venstre og Lars Løkke. Og der er det så, at denne blogger undrer sig en smule: Hvorfor render den tidligere statsminister rundt på Christiansborgs gange med en kagemand foran rullende kameraer? Det er en sjov idé og ingen kan fortænke Venstre i at glæde sig i anledningen af Thornings ulykke med den forliste betalingsring. Men kunne man ikke gøre det lidt mere diskret? Hvis fx et yngre V-folketingsmedlem kom anstigende med en kage, og Løkke blev set indtage et stykke med glasur. Det kunne nok altid gå. Men Løkke skal fremstå som det seriøse alternativ '“ ikke en kandidat udi lagkagekomik, der hoverer (ved at sige at han ikke hoverer, alt mens han spiser 'Nej-til-betalingsring'-kage) Det gik denne gang, men ingen siger, at det også går godt den næste. Så et godt råd til Venstre: Hold krudtet tørt, vis til stadighed pæn ydmyghed og pres regeringen politisk på alle områder '“ blot så længe man ender med at gå med i et forlig, der viser, at V har fået klare indrømmelser. Med Lars Løkkes 25-årige erfaring i dansk politik – heraf 10 år som topminister – burde der være en ret god chance for, at Venstre trods alt ikke går i den fælde.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

36 kommentarer til “Statsministerdefekten”

Der var også sagen med Svendborg Sygehus, hvor Thorning i folketingssalen aggressivt belærer Sophie Løhde om, at hun skal sætter sig ordentlig ind i sagen, før hun angriber. Også her viste det sig, at Thorning ikke havde styr på fakta…

Kære Jarl.
Vi er en skoleklasse på VUC der har læst din blog og din kritik af Helle Thorning.
Vi er ikke eninge med dig. Vi kan godt lide Helle thorning og vi synes at det er uretfærdigt at hun skal beskyldes for ditten og datten.Hun agerer som hun har stemmer til – og hun har ikke altid så mange handlemuligheder.
Det er så let at at kritiserer.
Michael og kursisterne

2.
Helle Thorning-Schmidt fra talerstolen:
“Jeg skal selvfølgelig beklage, hvis spørgeren synes, mit svar blev for langt. Det var et forsøg på at kvalificere debatten en lille smule, så vi også kommer ind i substansen om emnet, men jeg kan forstå, at det ikke interesserer spørgeren overhovedet, så det skal jeg undlade. Men jeg vil blot sige, som jeg også sagde i starten, at både før og efter valget har jeg givet udtryk for, at jeg respekterer regionsrådets beslutning om den her sag. Det er dem, der har besluttet, hvilken sygehusstruktur man ønsker, og jeg respekterer den beslutning.”
http://www.ft.dk/samling/20111/spoergsmaal/s428/index.htm
Ja, det viste sig så også at være løgn.

5. Michael og venner.

Jeg tror I skal sende den besked til Helle Thorning i stedet. Der gør den nok mere indtryk. For hun kunne godt bruge lidt opbakning lige nu, hvor stort set alle, der følger lidt med i dansk politik, synes hun gør det elendigt.
Det er let at kritisere. Enig. Alt for let. Det skulle Helle T.gøre noget ved.

Tak for alle eksemplerne.

Det er åbenbart et karaktertræk hos statsministeren at hun tror, at hun kan løbe om hjørnerne med presse og hendes politiske modstandere på den måde. Det skal hun altså lade være med. Ellers holder hun ikke 3 år ud.

Som svingvælger, der ikke ser det som udelukket, at jeg kunne have stemt på S, hvis jeg havde troet på, at partiet stod for Socialdemokratisk politik (f.eks. ledet af Mette Frederiksen eller Nic Hækkerup), tror jeg, at Helle Thorning-Schmidt ville have stået sig ved '“ og havde stået langt stærkere i dag '“ fra starten at have været mere ydmyg og lydhør over for de mere erfarne, garvede politikere i partiet frem for at læne sig op ad spindoktorer.

Husker f,eks den “jobansøgning” alle partiets folketingsmedlemmer skulle udfylde kort tid efter hendes tiltræden; en ansøgning som vist kun Sven Auken afslog at udfylde.

Partiet blev i løbet af ganske få år efter hendes overtagelse af formandsposten næsten drænet for erfarne Folketingsmedlemmer. De søgte og fik job uden for Folketinget, både i og uden for politik. Lotte Bundsgaard meldte sig vist endda ud af partiet. En af dem, der blev tilbage, var Henrik Dam Kristensen, som så nu er blevet belønnet for sin trofasthed med vist nok det mindst attraktive ministerium, Trafikministeriet. Hvilket han i øvrigt, efter min mening og efter omstændighederne, klarer fint '¦ og med værdighed.

Og apropos værdighed: Hvor jeg savner den i dagens danske politik! LLRs kagestunt, som jeg er helt enig i, at V havde stået sig ved at holde “under mediernes radar”, Bødskov, Østergaard og Pedersens kronik, Søren Pinds svar. Det er sågu’ da som en børnehave! Hoveren over “I tabte valget, ha-ha!” over for “Men I tabte kampen om ringen, endnu større ha-ha!”

Hvor er de voksne politikere?

S-SFs største triumf synes at være, at de har fået alle, og jeg mener alle, til at tale om LLR og Vs placering i “hængekøjen”.

Men det er jo også en slags sejr.
😉

“Den eneste der gør det rigtigt elendigt, det er faktisk statsministeren selv”

Så må I have glemt Uffe Elbæk.

Seneste idioti er Team Culture 2012.

God analyse.
Et andet “overspil” er vel også Pinds “Løkke er den moralske statsminister”.
Hvor meget ro er der på bagsmækken hos ´V hvis taktikken er ydmýghed og statsmandspositur ?

Kritikken af Thorning er helt berettiget men er det helt ude af din radar at klummeriet med mange detaljer i vid udstrækning kan forklares med at EU formandskabet trækker tænder ud ?.

Den endelige dom over Thorning som statsminister kan slet ikke fældes endnu pgra den ekstraoridære situation med EU formandskab.
Som du selv rigtig skriver er der nogle ganske velfungerende ministre og oppositionen er faktisk blevet splittet med to aftaler i denne uge ( trafik og kriminel lavalder ).
Økonomien viser små fremgangstegn.

Når Thorning kommer af med det ton bly som det virker som om formandskabet er vil der opstå en ny hverdag

14. det virker ikke til at Thorning opfatter formandskabet som en sur pligt, men derimod noget som faktisk optager hende mere end Danmarks problemer.

Om oppositionen er splittet er vist mere et spørgsmål om ser på den med røde eller blå briller.

Kære Jarl

Du og ligesindede bliver ved med at analysere ud fra en falsk underforstået præmis om, at alle statsministre skal vurderes ud fra Foghs stil.

Både Løkke og Thorning – og såmænd også Nyrup – er/var “usikre” ledere, som meget let bringes på glatis af overfladiske medier, der går mere op i form og fremførsel end indhold. Hvorimod Fogh til enhver tid fremført sig selv som “sikker”, pakket ind i en intellektuel dovenskab af robotagtige mantraer.

Realiteten er, at Løkke, Thorning og Nyrup alle tre enten har udvist eller udviser politisk mod til at træffe upopulære beslutninger. Fogh derimod var en af de ringeste statsministre i nyere tid, siger økonomerne samstemmende i efterhånden talrige rundspørger.

På den baggrund er det for lavt først at begå karaktermord på Løkke, fordi han ikke er Fogh; og derpå Thorning, fordi hun ikke er Fogh.

Skal politik virkelig bedømmes på, hvilke statsministre der har mest “styr” på situationen?

Sidste år var der en skræmmende måling, som viste, at ganske mange danskere foretrak en “stærk” leder.

Dén debat – hvorfor nogle ønsker “stærke” ledere – er meget mere interessant end en ensporet debat om “svage” statsministre.

Man kan ikke tale om “svage” statsministre, uden at man samtidig har et ideal for “stærke” statsministre.

Men dette ideal om “stærke” statsministre – hvor kommer det fra? Og hvorfor i himlens navn har du og andre begavede kommentatorer og journalister ikke for længst dekonstrueret dét som det rene nonsens her i år 2012?


PS: Når en borgerlig konstellation kommer til magten igen, så vil den nye statsminister blive vurderet ud fra dette forskruede ideal om at være stærk – og næppe leve op til idealet. Så jo før dette spøgelsesideal bliver jaget bort fra dansk politik, jo bedre.

Sikke en omsorg for Løkke. Den husker jeg ikke ret mange udtrykte, da han var i lignende stormvejr.

I det mindste har Løkke ikke forsøgt at bluffe sig igennem med ting, som han intet anede noget om. Løkke var faktisk berømt/berygtet for at tjekke alting på forhånd før han gik i byen med udsagn.

Jeg oplever i disse dage en stribe indebrændte Thorning-apologeter forsøge sig med at forsvare/forklare Thornings inkomptetence med henvisning til at Fogh var så og så perfekt og pressen lod ham være i fred, og nu er pressen blevet åh så ond fordi Thorning er 1. Rød 2. Ny 3. Kvinde 4. Ser så godt ud 5. noget helt andet.

Thorning er uduelig. Så enten tager hun sig megegt sammen eller også må hun ud af vagten. Senest om 3 ½ år. Den er faktisk ikke længere.

Det er som om at Thorning hele tiden skal have særbehandling. Engang skulle andre politiske partier “give hende plads” så hun også kunne få sendetid. Det grinede man af.

Nu forlanger andre så at hun skal lades være i fred. De selv samme mennesker som svinede Lars Løkke til ved enhver lejlighed.

Jeg kan ikke tage det alvorligt. Og jeg græmmes over at læse David Rehlings forsøg i dag i Information på at fremstille sagen som om, at Thorning er bare venlig med journalisterne, der bare er åh-så-onde-så-onde. Kun de kvindelige journalister er passive og tager ikke del i mobningen på grund afen eller anden form søstersolidaritet.

Hvis Rehling har en pointe så bør redaktionscheferne overveje om der er et par kvindelige journalister, der skal skiftes ud. For så er de ikke deres opgave voksen. Men jeg tror han ser syner.

I øvrigt påstår han også at det bare er en “skik” at journalisterne kun må få to spørgsmål før at Thorning bryder af. Det er en ret ny skik, som hun indførte for nogle måneder siden, fordi hun ikke ville svare klart på de spørgsmål som journalisterne stillede.

Derfor er det en skændsel at Information – journalisternes avis – af alle trykker hans vrøvl.

Alt det der stærk-mands-bekymring. Det taler vist for sig selv. Det er sådan noget venstreorienteret skræmmebilleder, der kun har indvirkning på gymnasiepiger og andre naive og naturligvis de evigt bekymrede på Venstrefløjen. Det forekommer mig egentligt lidt latterligt. Der er mange dumme mennesker i verden, men jeg har nu stor tillid til det danske folk og vores 150-årige og derfor ganske rodfæstede tradition for demokrati.

Hvorvidt stærke ledere har negative historiske associationer, er ét spørgsmål – noget andet er, om stærke ledere fører politik til nationens bedste?

Mit ærinde er blot at stille spørgsmålstegn ved ideologien om, at ledere er stærke. Du og mange andre argumenterer konstant (så vidt jeg husker også under Løkke) ud fra en underforstået præmis om, at en rigtig leder skal være stærk. Og her kollapser skellet mellem analyse og ideologi.

Du skriver i øvrigt “stærk-mands-bekymring”. Men jeg skrev ikke noget om stærke MÆND, jeg skrev om stærke LEDERE…? 😉

15

Uanset politiske briller skulle vi alle være glade for at vi nu har en statsminister der tager sit formandskab alvorligt og ikke gør Danmark til grin i udlandet.

Det koster utvivlsomt på hjemmebanen men du havde hellere set at hun havde opført et lignende show som Løkke i Bellacenteret ?!

@ 17

Den kvalmende '“ og nedladende sexistiske '“ artikel af David Rehling, inklusiv kommentarer, gav mig trang til ikke blot at citere Joachim B. Olsen!

Jeg lyttede til pressemødet og fandt tonen både afslappet og venskabelig. Gensidig venskabelig. Jan Kjærsgaards udfald var der vist ingen, der lagde noget særligt i.

Rehling skriver bl.a.:
“Statsministeren er lige som sine PET-vagter iført et stramtsiddende gråt jakkesæt. Men modsat PET-vagterne bærer hun inden for jakken en trøje med vandrette blå striber. Hun har om halsen en næppe synlig guldkæde og fra hendes ørelapper funkler diskret et bitte smykke ædelsten. Hun ler, hvis der er en passende anledning hertil.”
🙄

Og hvorfor gå så meget op i, hvordan Jan Kjærsgaard opførte sig? Endsige gide at hidse sig op over det!

Foræringen af et “softball”-spørgsmål fra Mette Østergaard omtaler David Rehling således:
“Da endelig Politikens politiske redaktør, Mette Østergaard, stiller spørgsmål, handler det om økonomien og er sagligt '“ lige som statsministerens svar er det.”

Kunne han være mere patroniserende?!

16.
Jeg syntes det er meget let købt at svine AFR til for ikke at handle økonomisk ansvarlig. Man kan tilsyneladende ikke huske den overbudpolitik som venstrefløjen førte da man var i opposition.

@ 21

Anders Foghs største synd var skattestoppet, som pustede en boligboble op. Det var desuden Fogh, ikke oppositionen, der arrogant påstod, at økonomerne måtte skrive de økonomiske lærebøger om.

Oppositionens overbudsretorik – før som nu – er ligegyldig. Det er den til enhver tid siddende regering, der har ansvaret for at føre en ansvarlig politik. Længere er den ikke.

Rehlings sidste par linier, siger vel alt – man kan glæde sig meget over lidt :
“Præcis kl. 12 hæver Helle Thorning-Schmidt mødet med et ulasteligt:
 »Tak for i dag «”.

16. Lang de fleste foretrækker stærke ledere. Hvorfor vælge en leder hvis personen er svag og uden format? Forhåbentlige vælger de fleste at stemme på en politiker ud fra om politikeren kan gennemføre den politik han/hun står for og ikke fordi personen taler smukt engelsk og ser godt ud på de bonede gulve. Det er indbegrebet af en stærk leder/ politiker, en der kan gennemføre sine visioner '“ det er trods alt derfor vi stemmer på ham/hende.

19.
Ja, jeg foretrækker en statsminister der koncentrere sig om Danmarks problemer(og har styr på sine fakta) og ikke er glorificeret piccoline for Barroso.

@ 24

Hvem siger, at svage ledere ikke kan gennemføre politik? Se på Nyrup.

Fogh, derimod, fik ikke gennemført særlig meget af den politik, han ønskede at føre – men valgte i stedet en blanding af et socialdemokratisk velfærdsorgie og DFs værdipolitik + at overhøre den ene kommission efter den anden.

Med andre ord: Den stærke leder får gennemført mindre af sin politik end den svage leder – og alligevel hylder medierne den stærke leder. Hvorfor dét? Det er jo absurd.

26.
Ja Nyrup gennemført en langt række reformer. De selv samme reformer han i 1980erne som del af fagbevægelsens analyseenhed og kuglestøber.

En lang række af de nyrupske reformer var en videreførsel af Schluters politik. Præcis som Helle Ts reformer i dag blot er en direkte videreførsel af Løkkes politik. Den politik Nyrup gennemført i 1990erne var i diametral modsætning til hvad liste A agiterede for i 1980erne. Det er ikke så svært at gennemføre reformer når 80% af folketinget+pressen støtter din reform.

Apropos Fogh og gennemførelsen af Foghs politik:
Anders Fogh har som få gennemført sin politik konsekvent og uden omsvøb. At Fogh ville implementere “Fra socialstat til minimal stat” er en myte, manden var klart national-konservativ med hang til røde løsninger. Valgkampen i 2001 viste præcis hvilken regering vi ville få. At en lang række liberale (mig selv inkl) så fejlagtigt troede at valgkampen 2001, 2005 og 2007 var teatertorden før det liberal 1000 års rige må stå for vores egen regning. Fogh talte aldrig om realpolitiske liberale løsninger. Præcis som Løkke ikke taler om realpolitiske liberale løsninger.

Fogh satte sig for at ændre dagsordne med et nationalkonservativt sigte. Udlændinge/værdi debatten og udenrigspolitik har flyttet sig så langt at selv inkarnerede venstrefløjsvælgere og partier i dag er indvandrerkritiske, pro-aktivistiske udenrigspolitisk og velfærdsstatsskeptiker(opgøret med offentlige ydelser/ universalisme og lighedsmani). Disse ændringer er ikke skabte de sidste 5 måneder, men derimod over de sidste 10 år.

Det politiske Danmark anno 2000 var markant anderledes end Danmark anno 2010, på 10 år ændrede Fogh debatten mere end nogen anden politikere. Så ja Fogh var en stærk leder og politiker, han satte sig klare mål, men desværre var det ikke en liberalisering af økonomien og af de danske samfund.

ups, glemte en del af den første sætning:
De selv samme reformer han i 1980erne var med til at sabotere, som del af fagbevægelsens analyseenhed og kuglestøber.

@22
“Oppositionens overbudsretorik '“ før som nu '“ er ligegyldig. Det er den til enhver tid siddende regering, der har ansvaret for at føre en ansvarlig politik. Længere er den ikke.”

Det er jeg ikke enig i.
Venstres økonomiske politik var langt bedre end alternativet i hele perioden under Fogh. Der var en overophedning i dansk økonomi 2006-2008, men det havde været meget værre, hvis S, SF eller RV havde fået indflydelse.

Vi så, hvordan det gik Løkke, da han argumenterede sagligt og forklarede, at FairForandring var fugle på taget; han tabte valget. Anders Fogh fulgte i stedet en politik, hvor han i et vist omfang fulgte efter S+SF dyre løfter, så han vandt, og selvom det kostede, var det billigere end alternativet.

Det er ikke helt ansvarsfrit at være i opposition.

@ 29

Hvad gør S-SF-R, når de er i regering, og hvad gør V-K & co., når de er i regering? Det er dét, vi kan bedømme dem på. Alt andet er ren spekulation.

Når S-SF-R fører stram økonomisk politik nu, taler meget for, at de ville have gjort det samme for 5-7 år siden. De radikale, som tvinger de andre til det nu, ville utvivlsomt have gjort det samme for 5-7 år siden.

S-R gik i 2005 til valg på at aflive skattestoppet. Hvis den aflivning var blevet gennemført, kunne en del af boligboblen være undgået – og DK ville i dag være sluppet bedre gennem finanskrisen.

Det var Fogh, der opfordrede økonomerne til at skrive lærebøgerne om. En arrogance med katastrofale konsekvenser for dansk økonomi.

#30
Ja, og hvad gjorde Labour i England forkert og Socialisterne i Spanien.
Det er så sjovt at folk til venstre opfatter økonomi, som noget der foregår på kommune basis.
– Hvis VK havde lavet de reformer de burde have gjort, hvad ville S og SF ikke have anklaget dem for.
Det er da fint at det blir S SF og R der skal ud med reformkosten, S er de eneste der, endnu da , der kan lave reformer der gør rigtigt ondt.

30. “S-R gik i 2005 til valg på at aflive skattestoppet. Hvis den aflivning var blevet gennemført, kunne en del af boligboblen være undgået '“ og DK ville i dag være sluppet bedre gennem finanskrisen.”

Nu gik S-R jo altså til valg på et skatteloft, som bl.a. betød, at ejendomsværdiskatten i procent ikke måtte stige mere end lønninger, dagpenge og folkepension, Hvordan det skulle kunne have forhindret boligboblen er ret uklart.

I øvrigt er det komplet usagligt at tale om “katastrofale konsekvenser for dansk økonomi”.

@30

“Når S-SF-R fører stram økonomisk politik nu, taler meget for, at de ville have gjort det samme for 5-7 år siden. De radikale, som tvinger de andre til det nu, ville utvivlsomt have gjort det samme for 5-7 år siden.”

Det er spekulation fra din side. Og efter min mening er din konklusion forkert. For 5-7 år siden var vi i en højkonjunktur. At S+SF+R vil føre en stram økonomisk politik i en lavkonjunktur viser ikke, at de også ville have gjort det i en højkonjunktur.

Jeg mener at de ville have ført en ekspansiv overbudspolitik, fordi der var penge i statskassen. Selv de radikale (Jelved) mente, at vi ikke skulle betale statens gæld tilbage så hurtigt. Det var, mente hun, bedre at bruge penge på at forbedre uddannelsessystemet.

Derfor vurderer jeg, at der ville have været en endnu større overophedning af dansk økonomi, hvis S+SF+RV havde vundet i 2005.

Mener du at det er ansvarsfrit at være i opposition? Eller i valgkamp? Det kan jeg ikke tro.

@ Anders J.

For mig at se er det “katastrofalt”, at politikerne ikke greb ind over for boligejerne på et tidspunkt, hvor det stadig var muligt (og ville have forebygget en krise blandt selvsamme boligejere) – set i et globalt perspektiv, hvor det er uvist, om Danmark nogensinde igen kommer til at opleve en højkonjunktur, hvor det er muligt at spare op til bedre tider. Danmark kunne have lavet en oliefond a la Norges, som kunne fremtidssikre landet ekstremt langt ud i fremtiden, hvis vi havde haft fremsynede politikere – nu er det snart for sent.

@ Ole

Investering i uddannelse er investering i fremtidens økonomi. Der er forskel på at lade penge gå til forbrug, hvoraf kun en brøkdel går til for samfundet blivende værdier og så målrettede investeringer i infrastruktur, uddannelse og fremtidens ressourceøkonomiske samfund, etc.

@ Niels

“Hvis VK havde lavet de reformer de burde have gjort, hvad ville S og SF ikke have anklaget dem for.”

Dén formulering illustrerer desværre, at du bekymrer dig mere om taktik (A anklager B, osv) end om at føre en politik til gavn for fremtidens Danmark. Det er inderligt ligegyldigt, hvad de forskellige partier anklager hinanden for at gøre; det afgørende er, at de tænker på landets fremtid. Det gjorde Løkke, da han omsider tog hul på efterlønsspørgsmålet. Men inden da sad han på hænderne i 9 år, sådan cirka. Det er det, han skal dømmes på – ikke hvad andre anklager ham for, ville anklage ham for, ville have anklaget ham for, osv.

Det samme gælder den nuværende regering; den skal vurderes på, hvilken politik den fører.

Næste gang den borgerlige blok kommer til magten, skal den vurderes på den politik, den fører. Og så fremdeles.

@34
“Investering i uddannelse er investering i fremtidens økonomi. Der er forskel på at lade penge gå til forbrug, hvoraf kun en brøkdel går til for samfundet blivende værdier og så målrettede investeringer i infrastruktur, uddannelse og fremtidens ressourceøkonomiske samfund, etc.”

Jeg er enig. Men det var ikke det RV ville.

De ville tilbagebetale statens gæld i et langsommere tempo, og i stedet bruge flere penge i uddannelsessystemet. Flere penge til uddannelsessystemet betyder flere medarbejdere. Og det på et tidspunkt, hvor ledigheden var lavere end den strukturelle ledighed. Den slags medfører flaskehalse, lønpres, tab af konkurrenceevne, og er en dårlig udvikling.

Oppositionen i Danmark fører også politik, og skal også bedømmes på den oppositionspolitik de fører.

Et eksempel fra dagens opposition er, at det er lykkedes for LA via Carina-sagen at få påvirket debatten om fattige i Danmark. Jeg tror, at det har haft betydning for S-R-SF-regeringens forslag om førtidspension.

Tilbage i 1990erne lykkedes det for DF at påvirke debatten om udlændinge. Allerede før 2001 strammede Nyrup udlændingepolitikken flere gange; det var bl.a. pga. DFs oppositionspolitik.

Jeg mener, at partier (også) skal bedømmes på deres politik i opposition.

#34 Rune-Christoffer

Du har sådan set principielt ret, men i virkelighedens verden, så var det nok tvivlsomt om V K regeringen kunne have fået et flertal for de stramninger/omlægninger mange mere liberalt anlagte ønskede.
Og det var vel grunden til at man for sent startede op med ændringerne. –
Diskussionen op til efterlønsreformen bekræfter vel bare den antagelse.
Noget andet er så, at valget næsten bekræftede, hvad man har set i Sverige, at grupper af vælgere man normalt anser som socialdemokrater faktisk er parate til forandringer.

Nu må vi så se, hvad den nye regering kommer igennem med, men oplægget om fleksjob/førtidspension har da en strategi i det mindste: at lade små enkeltstående grupper selv betale for omlægninger. Med en sådan del og hersk strategi kan man komme langt.
Men allerede her er man kommet i problemer, hvis du har set de sidste dages diskussioner om kommunens ret til at stille f.eks. medicinerings krav til sociale klienter.

Lukket for kommentarer.