Blogklumme tirsdag den 15. januar 2008.
'Det er så yndigt at følges ad'. Sådan lyder strofen i en populær bryllupssalme, og netop i dansk politik er en række mulige forlovelser på vej. Blandt de mere konkrete er, at det i nogen tid har forlydt rygter om, at miljøminister Troels Lund Poulsen har fundet sig en ny hjertenskær, nemlig den unge venstreløvinde folketingsmedlem Sophie Løhde på 24 somre. Kæresteparret er derfor stået frem i et formiddagsblad og har siden optrådt i diverse talkshows med deres nyfundne lykke. Det er åbenbart interessant nok til, at 'Public Service'- kanalerne inviterer dem i den bedste sendetid for at få afdækket det springende spørgsmål, om de så bruger tiden på at tale om politik, når de er alene sammen? Ja, det er ikke til at vide, hvad de i øvrigt foretager sig, men alle har lov at gætte!
På Slotsholmen findes skam også kæresterier på tværs af partierne om end i mere overført betydning. Jeg tænker her især på, at Anders Fogh ganske overraskende har kastet sine øjne på den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch. Tidligere mente Fogh ellers, at Kochs skattepolitik førte til 'et stikkersamfund'. I dag er Koch imidlertid god nok til at stå i spidsen for regeringens skattekommission, der ifølge Koch skal hitte på forslag, der indebærer 'mærkbare skattelettelser'. Om et års tid er vi alle klogere om, hvorvidt han kan løse opgaven.
Det store spørgsmål er dog om Fogh i sidste ende fremsætter forslag til en ny skattereform, der nedsætter skatten på arbejdet, og her er de fleste i tvivl.
5 kommentarer til “Kærlighed i politik”
Hej Jarl – apropos kærlighed. Kan du ikke skrive lidt om Brithe Rønn Hornbæk. Jeg tror hun bliver AFR’s store ulykkelige kærlighed i 2008. Hun skal lige huske, at hun er kirkeminister, ikke moskeminister.
Carsten Koch er vel et meget godt bud, når det nu endelig af taktiske grunde skulle være en soc.dem.
Han har trods alt det seneste år ageret på et rimeligt frit marked, hvor han skulle gøre sig fortjent til sin løn. Det plejer at åbne folks øjne 🙂
/Nicolai
Jeg har i de sidste dage tænkt over en Machiavelli historie. Da en fyrste fandt økonomien i hans ny erhvervet bystat for dårlig, hyrede han en berygtet men effektiv statholder, og bad ham om at ikke give den for lidt.
Befolkningen der havde været vant til lave skatte blev meget oprørte over de mange nye afgifter og skatte. Fyrsten der havde fået orden i økonomien udleverede statholderen til pøblen, der sønderrev ham og satte ham på hjul og stejle. Fyrsten afskaffede samtidigt de mest forhadte afgifter, og havde dermed sikret sig både popularitet og sund økonomi.
Jeg frygter for Carsten Koch 🙂
Der kan være andre årsager til, at Fogh udævner netop en Socialdemokrat:
Går det godt og der kommer nogle konkrete brugbare resultater ud af arbejdet har Fogh selvsagt fået nogle gode arbejdsredskaber.
Går det skidt, kan han altid sige, at Socialdemokraterne ikke evner at komme med et fornuftigt skatteudspil = de vil sætte skatten op…
Måske er regeringen bare imponeret over det skattesystem, Carsten Koch skruede sammen i 90’erne. Ellers havde de vel ikke fastfrosset det med skattestoppet.