Sidste Lørdag – der er allerede nu indgået forlig mellem KTO og Kommunernes Landsforening.
Uhadada. Nu brød forhandlingerne sammen mellem kommunerne og de offentligt ansattes forhandlere. Angiveligt var det reelt peanuts, der skilte parterne ad.
Der er ellers allerede blevet lagt historiske lønstigninger på bordet og statens ansatte har allerede for længst sagt god for en aftale. Nu var Dennis Kristensen samt drengene og pigerne hos de kommunalt ansatte i KTO tilsyneladende også på vej ned i sækken til en aftale. Pausestillingen er, at der er tilbudt 12,8 procent mod de krævede 13,1 procent i lønstigning over tre år.
Finansminister Lars Løkke Rasmussen '“ som har ganske meget at se til for tiden med finanslovsforhandlinger m.v '“ trak stikket ud af lønforhandlingerne dvs. at kommunernes forhandlere ikke i denne omgang fik lov at lægge flere penge på bordet.
Dermed skal den danske specialitet 'Forligsinstitutionen' i arbejde, og derfor vil forligsmanden Mette Christensen indkalde parterne til forhandlingerne om et forlig. Man kan sige at 2. runde i det store forhandlingsspil nu går gang.
Vælgerne parterne at indgå et forlig, så ender man alt andet lige på et resultat, der ligger mellem 12,8 og 13,1 pct. For eksempel 13 pct., der for lønmodtagerne og ikke mindst deres forhandlere er en psykologisk vigtig grænse.
Ender det ikke med et forlig, så vil Folketinget NÆSTEN som amen i kirken ophøje forligsmandens forligstekst til lov.
Ingen forestiller sig at det kommer til en strejke. Dertil er de summer, der allerede er lagt på bordet trods alt for store. I forhold til hvor lidt afstand, der er mellem parterne, så vil det være topmålet af uansvarlighed for alle parter at kaste sig ud i en konflikt om det. Og folketingets partier VIL gribe ind længe inden. Der skal nok være avisskriverier, der dramatiserer situationen, men de har så vidt jeg kan vurdere situationen ingen som helst hold i virkelighedens verden.
Men selvfølgelig skal lønmodtagerenes organisationer male fanden på væggen og true med alverdens ulykker, der vil hagle ned over befolkningen afhængige af offentlig service og pleje. Og pressen hjælper naturligvis til '“ som her '“ med at piske en stemning op.
Hvem tror på, at de ældre skal ligge i deres eget skidt, at de syge ikke bliver behandlet og at daginstitutioner holder lukket i ugevis. Ja jeg gør ikke.
Det er en gang forudsigelig abespil, hvor lønmodtagerne forsøger at give arbejdsgiverne skylden og viceversa.