Dagspressen har nu i det sidste halve år båret både SF og partiets formand Villy Søvndal frem på skjolde. Medlemmerne og vælgerne er strømmet til i en grad, at det har åreladet Helle Thorning-Schmidts socialdemokrati for politisk fremdrift.
What comes up must come down, lyder en gammel regel i politik. På et eller andet tidspunkt må SF’erne også få dårlig presse, når journalisterne gennemgår partiets egentlige politik.
Jeg må tilstå, at jeg ikke har gjort meget i at læse SFs partiprogram, men Joachim Sperling fra Business.dk har kigget lidt på, hvad Villy Søvndal og Co. i virkeligheden mener om erhvervspolitik. Det er faktisk utroligt, at et parti med 20 procent af befolkningen bag sig i meningsmålingerne kan diske op med så lidt. Og det, der er formuleret, efterlader et indtryk, at SF vil føre en erhvervspolitik, der mest leder tankerne hen på hvad man har forsøgt sig med på Cuba – og uden den store succes if I may add.
Nu har journalisterne kælet længe nok for Villy Søvndal. Hvad med at pressen nu begynder at beskrive det fattige mangelsamfund, som vil opstå, hvis SF fik held med at skrue samfundsudviklingen tilbage eller til at realisere 1970'ernes tankegods som ØD m.v.?
16 kommentarer til “Det er tid til at få set SF efter i sømmene”
Netop erhvervspolitikken var den hovedgrund, som Christine Antorini nævnte da hun motiverede sit skifte fra SF til S. SFernes forhold til udliciteringer har samme religiøse karakter som det Sperling finder om erhvervspolitikken.
Lige hvad angår Økonomisk Demokrati, så var selv Anders Fogh Rasmussen jo (så vidt jeg kan huske at have læst) fortaler for tanken i 1970erne! Og vi har jo faktisk fået nogle af enkeltdelene af ØD med arbejdsmarkedspensioner og de anseelige beløb der hermed forvaltes på fælleskabets vegne.
1. ja det var jo i tiden, hvor han i VU gik under navnet “Røde-Anders”. Nogle vil nok mene, at Fogh nu er vendt tilbage til sin tidligste ungdoms idealer! 😉
Ja det ville bestemt være rart hvis journalisterne begyndte at grave i SFs princip program, for der findes utrolig mange guldkorn, jeg nævner i flæng:
– Ophævelse af ejendomsretten.
– “Demokratisering” af alle dele af samfundet.
– Opfattende nationaliseringer.
– Afskaffelse af den “kapitalistiske magtstruktur”
På den anden side ved jeg ikke hvor meget vi skal lægge i SFs principprogram, et eksempel:
Socialdemokratiets udvikling fra 1918 '“ 1961 og SFs udvikling under Villy.
SFs principprogram minder om Socialdemokratiets princip- og arbejdsprogrammer fra starten til midten af det 20 århundrede.
Selvom Socialdemokratiet havde vidtrækkende socialistiske grundtanker, så var deres politik, som oftest, midtersøgende og moderat og efter 1924(det første Stauning ministeriet), blev den socialistiske/samfundsomvæltende retorik stort set kun brugt i skåltaler eller ved andre festlige lejligheder.
Så måske er Villy Søvndal SFs svar på Stauning: den mand som bringer SF ud af mørket og ind i det samfundsansvarlige selskab af socialdemokratiske partier i Danmark.
Alt igennem meget godt skrevet af Joachim Sperling!
Jeg mener der er forskellige indgangsvinkler til at være tilhænger af liberalismen.
Min egen er netop at jeg ikke mener politikere har hvad der skal til for at kunne gøre hvad der er bedst for samfundet.
Hvordan kan det være, at der i dansk politik findes familieordfører, der kun har en 'œsammenlever'?
Men Jarl – hvorfor skulle pressen, hvor et stort flertal beklageligvis er venstreorienterede pludselig ændre stil og være kritiske overfor venstrefløjen?
Det bliver jo næppe på eksempelvis DR, hvor man dagligt kan høre det store flertal af venstreorienterede lade deres politiske holdninger gennemsyre deres produktion.
Tjah, og pressen kunne ved samme lejlighed spørge Ole Sohn om hvornår han, efter sit formandskab for DKP har fundet ud af at demokrati alligevel er en fin idé, og hvordan han kom frem til denne erkendelse.
Og jeg er sikker på at der står en masse journalister klar til at løfte opgaven – de skal bare lige være færdige med at være kritiske overfor skattelettelser, multinationale selvskaber og Afghanistankrigen først.
selvskaber = selskaber. Sorry.
@7: Lige præcis det spørgsmål stillede Politikens journalist Lars Trier Mogensen faktisk Ole Sohn, da de begge deltog i Deadline for nylig.
Jeg nævner det bare for at bringe lidt fakta ind i jeres fordomsfest… 🙂
9. Fordomsfest…fedt udtryk, Nielsen! 😀
Okay nu gør en svale som bekendt ingen sommer. Jeg mener slet ikke, at der er tvivl om, at “historien” so far blot handler om Villy og SFs fremgang.
@Jakob Nielsen
Hvornår blev Ole Sohn spurgt om det i Deadline?
Jeg har tjekket alle afsnit af Deadline klokken 22.30 på DR.DK tilbage til d. 22 marts uden at finde interviewet.
@Jarlen
Jeg er helt enig i, at det er på tide med noget kritisk journalistik om modefænomenet SF.
Til gengæld er jeg ikke særligt enig i al den anden værtshussnak om venstreorienterede journalister. Den er udtryk for, at en del af den ureflekterede højrefløj er ved at overtage Socialdemokratiets gamle sygdom om at klynke og skyde på budbringeren, hver gang der står noget i aviserne, de ikke er enige i.
Men måske er det ikke så underligt – for mange af de mest højrøstede debattører på højrefløjen i dag er jo frafaldne socialdemokrater. Som vidste bedst dengang. Og som ved bedst nu.
Og for god ordens skyld: Her sigter jeg vel at mærke ikke på blogindehaveren. Han har mig bekendt aldrig været socialdemokrat 🙂
@Ã…h
Indslaget i Deadline var torsdag 13. marts. Klogere folk end mig kan sikkert finde et direkte link til den.
I mellemtiden kan du ved at søge på Youtube finde et klip, som Lars Trier også var uvenlig nok til at nævne i udsendelsen, nemlig et, hvor Ole Sohn er i selskab med Erik Honecker og andre notabliteter for at fejre et jubilæum i folkerepublikken…
#13
Ja det er rigtigt. Man kan finde det via http://www.dr.dk/tv
@Jakob Nielsen
Har sent det skamfulde youtube klip af Ole Sohn sammen med sine totalitære kammerater. Utroligt den mand kan slippe så let for sine gamle våde drømme om gulags og et-parti diktatur, men tak for datoen. Glæder mig til at se hvordan han snakker udenom.
@Jacob.
Fair nok. Jeg må jo indrømme at Lars Trier stiller Sohn præcis det spørgsmål som jeg efterlyste.
Men før vi begraver diskussionen om de venstreorienterede journalister, vil jeg påpege det efter min mening symptomatiske forhold, at baggrunden for at Sohn stilles dette spørgsmål er Søvndals kritik af Hizb ut-Tahrir.