I dansk politik er Pia Kjærsgaards magt kun overgået af Anders Fogh Rasmussen. På Københavns Rådhus spiller partiet derimod kun en ubetydelig rolle. Siden Peter Skaarup som spidskandidat i 1997 bragede ind i Københavns Borgerepræsentation (BR med fem andre ved DFs første kommunalvalg er partiet kun gået tilbage. Efter Louise Freverts exit fra partiet sidder der kun to DF’ere i BR. Den ene er DFs organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, som til trods for en formel ganske høj status i partiet, et fast arbejde på partiets sekretariat på Christiansborg og at være mangeårig folketingskandidat – hidtil kun har imponeret ved IKKE at kunne blive valgt til folketinget. Læs analysen her.
3 kommentarer til “DF uden betydning i København”
Måske Københavnerne er mere vant til at se fremmede mennesker og andre kulturer iblandt sig.
Og så er politik i de fleste kommuner en slags personkampe, hvem man tør overlade magten til. I folketinget er Pia Kjærsgaard en af de mest kendte, erfarne og skarpe debatører, men ude i kommunerne har Socialdemokrater, Venstrefolk og Konservative kæmpet om magten i mange år, og det er svært for mindre partier at kæmpe sig op medmindre der kommer en profil. Da man helst ser en borgmester der er markant og siger sin mening, kan det også blive svært i et så topstyret parti at køre en stærk kandidat frem.
“Måske Københavnerne er mere vant til at se fremmede mennesker og andre kulturer iblandt sig.”
Ja, Amager er for eksempel det rene burqa-cirkus. Man behøver sgu ikkengang stille telte op.
Derfor vil vi alligevel hellere end gerne se de islam-troende, hvor peberet gror – men alle de andre kan gerne blive boende.
2. “Derfor vil vi alligevel hellere end gerne se de islam-troende, hvor peberet gror – men alle de andre kan gerne blive boende.”
Det står for din egen regning.
Folk må i min bog have den religion de vil – de skal bare ikke forvente særbehandling af samfundet på grund af deres religion eller kultur.