Det blev et klart irsk nej til Lissabon-traktaten.
På pressemødet fredag sagde Fogh, at han beklagede, men respekterede resultatet af folkeafstemningen. Regeringen vil nu afvente den irske regerings officielle tilbagemelding om, hvad de mener, at der nu skal ske. Herefter skal EU-kredsen i næste uge drøfte situationen. Vi – i Danmark – skal ikke drage forhastede konklusioner, mener Fogh Derfor vil han ikke – lige nu – udskyde en folkeafstemning til efteråret.
Læs Peter Mogensens analyse her.
——————-
DR-Radioavisen kl 12 siger, at det står 60-40 til nej-siden i følge de første resultater fra hovedstaden Dublin. Politiken skriver kl 13 at nej-tendensen er nogenlunde den samme i de resultater, der kommer ind fra Irlands provinsbyer. Læs mere her hos Politiken.
Det ventede resultat kan kaste EU ud i en ny krise, der måske også får betydning for Danmarks afstemning i efteråret, der sandsynligvis skal udskydes. Og hvad så med Anders Foghs planer om topjobbet i udlandet? Skal Lars Løkke Rasmussen vente et halvt år ekstra for at få nøgle-kortet til Prins Jørgens Gård?
Nogle kommentatorer blandt dem Thorkild Dahl, TV2s tidligere EU-korrespondent påpeger, at irerne med et nej til Lissabon-traktaten ikke får lov til at sætte hele EUs fremtidige udvikling i stå. Andre siger, at der ikke bliver nogen genforhandling. Dahl siger, at EU og Anders Fogh står i en “dyb dyb krise”.
Anyway, det ser skidt ud for Ja-siden, og mon ikke det koger i hovederne hos politikerne i Bruxelles og Dublin. Telefonerne er nok også ved at gløde.
Jens Peter Bonde MEP for Juni-Bevægelsen “a field day” på TV2 News (der kan ses gratis her), hvor han jubler over sejren.
Både Ekstra Bladets Sandy French og Thorkild Dahl spår, at Fogh må udsætte efterårets afstemning om forbeholdene.
Følg optælling på Irish Times hjemmeside her. Det første resultat er fra valgkredsen Waterford i det sydlige Irland, hvor det blev 54-46 til nej-siden.
Anders Fogh Rasmussen holder pressemøde kl 14.30
———–
14.05 SFs Anne Grethe Holmsgaard siger til TV2 News, at Fogh må sætte afstemningen om forbeholdene “på pauseknap” og “stand-by”.
14.08 Fem ud af 43 valgkredse er optalt. I fire valgkredse er det et flertal for et nej. I en valgkreds Tipperary North står det 50-50
kl 14.17. Efter at lidt mere end 6 procent af stemmerne er optalt, fører nej-siden 55-45.
Kl 14.21. Udenrigsministeren vil ikke kommentere på foreløbige resultater. Til gengæld fejrer Enhedslisten udsigten til et nej i Irland ved at byde på en gratis Guinness øl foran den irske ambassade på Østerbro i København. Læs mere her.
Yderfløjene i dansk politik, DF og Enhedslisten, mener, at Lissabon-traktaten er død og faldet bort. Lone Dybkjær Rad V, mener, at man skal høre, hvad irerne mener, der nu skal ske.
21 kommentarer til “Opsigtsvækkende irsk nej til Lissabon”
3,2 mio irere.
Lad os sige 2 mio stemmeberettigede.
40 % som stemmer.
Dvs 800.000 personer.
Lad os sige 60 % stemmer nej.
480.000 irere vælter traktaten.
Ca 490 mio indbyggerer i EU (kilde)
Dvs én tusendedel af EU samlede befolkning kan idag vælte traktaten.
Er det demokrati?
Irerene burde melde sig ud!
Til rigtige politik-nørder vil jeg lige smide linket til den irske valgmyndighed – ingen resultater endnu på siden, men de kommer, når optællingen er klar:
Referendum Returning Officer
1. Ja så galt går det næppe, Andreas! 😉
2. Fedt! tak, Jacob!
@Andreas
Det er ikke fordi jeg er modstander af traktaten (eller tilhænger for den sags skyld), men ærligt talt: Tror du ikke, at hvis traktaten var blevet sendt til folkeafstemning i flere lande, så var den også blevet væltet af større del af EUs samlede befolkning.
Det kunne også opfattes som udemokratisk, kun at sætte traktaten til afstemning, der hvor det var mest sandsynligt at få et ja.
1. Andreas skrev:
“…
Dvs én tusendedel af EU samlede befolkning kan idag vælte traktaten.
Er det demokrati?”
Er det da demokrati at under 3.2 millioner ud af 490 millioner mennesker får mulighed for at stemme ?
Et OPSIGTSVÆKKENDE NEJ står der i Politikens artikel!
OPSIGTSVÆKKENDE?
Et mere forudsigeligt resultat kunne man da ikke forestille sig! Medmindre man altså lever i en utopisk og virkelighedsfjern, elitær EU-fantasi.
Det MÃ… da være logik for perlehøns at enhver europæisk befolkning vil være nervøs ved denne traktat, som for enhver pris IKKE må komme til folkeafstemning nogen steder!!!
Det var da dumt af EU-diktatorerne overhovedet at lade den komme til afstemning! Men HELDIGVIS begår diktatorer også af og til fejltagelser.
Men det er helt uforståeligt at den ene europæiske befolkningen efter den anden stiltiende har fundet sig i at blive kørt over med en traktat som de aldrig er blevet præsenteret for, aldrig har fået lov og tid til at debattere og overhovedet ikke har været i nærheden af at få lov til at stemme om! Uforståeligt!
Andreas…….
Du siger at irerne burde melde sig ud hvis de stemmer NEJ!
Skulle Franskmændene, Hollænderne, Tyskerne, Italienerne, Polakkerne og Danskerne så også melde sig ud? For tror du for alvor at de ville have stemt JA???
Jeg er nu ikke overrasket over et nej, hvis det skulle vise sig at være resultatet. EU burde heller ikke være overrasket.
Personligt er jeg tilhænger af det europæiske projekt. Problemet, i mine øjne, er bare at demokratiet ikke har været en bærende faktor i EUs udvikling. Unionen fungerer som frihandelsområde, men kan ikke udvikle sig på andre områder pga. af netop det demokratiske underskud. Dette skyldes klart de nationale særinteresser, der altid har været en hæmsko for større europæisk integration.
Parlamentets flyttecirkus og dets karakter af at være en kirkegård for udslidte tandløse politikere fra de nationale parlamenter – og så Euro-sedlernes design, hvor ingen kunne enes om hvem eller hvad fra den virkelige verden skulle afbilledes på den største seddel osv. Der er utallige eksempler, men alle symptomer på hvorfor det ikke fungerer.
Indtil der er gjort op med dette demokratiske underskud og besynderlige nationale særinteresser, er der ingen grund til at lave nye traktater. Måske burde vi bare fokusere på det økonomiske aspekt og give op mht. de sociale og kulturelle dimensioner.
@Lars (4), Thomas (5), Maria (7)
Hvis Irland ikke vil ratificere aftalen, men alle de andre lande gerne vil, så må konsekvensen være, at de andre lande arbejder videre og irerne tænker over deres situation.
Når der ikke er folkeafstemninger i de andre lande, så er det fordi landenes forfatninger ikke kræver det. Dermed er kompetencen lagt i hænderne på de demokratisk valgte politikere. Og politikerne har altså sagt ja tak til traktaten. Det er ganske demokratisk.
Hvis folk er uenige med deres politikere, kan de bare vælge nogle andre. Man får de politikere man har fortjent. Og hvis irerne ikke vil være med, så kan de jo lade være.
Andreas (9)
Tja, du mener at det er demokratisk at politikerne gør det, som befolkningen er modstander af, ved at omgås reglerne (det er jo det man har gjort):
http://politiken.dk/indland/fakta_indland/article442217.ece
Det skal du da have ret til at mene, jeg kalder det udemokratisk.
@9
Burde Danmark som konsekvens af nej’et til Maastrict i 92 så have trukket sig fra EU-samarbejdet?
Jeg tror nu ikke, at irernes nej til Lissabon skal læses som et nej til EU generelt.
@Thomas (10)
Jamen så må vælgerne jo vælge sig nogle andre politikere. Det var ikke nogen hemlighed ved folketingsvalget at Fogh er EU-tilhænger. Det kan ikke komme bag på nogen.
@Richar (11)
Næ. Men det er bare svært at vide. En folkeafstemning handler formelt om det der stemmes om, men i realiteten handler den om alt muligt andet.
Derfor er det sjældent til at sige hvad et nej betyder. Irland har sagt nej til traktaten, men nej til hvad specifikt? Det er jo umuligt at afgøre.
—
I øvrigt interessant at Lone Dybkjær vil høre hvad irerne siger nu da de har stemt nej.
Hun vil høre hvad irerne (den irske regering) siger nu da irerne (den irske befolkning) har sagt nej. Burde det ikke være tydeligt at irerne ikke ved hvad irerne vil?
Andreas;
Du hidser dig vældigt op over dette nej, men din argumentation bliver jo til ren cirkelslutning.
Først er du utilfreds med nedenstående;
“Dvs én tusendedel af EU samlede befolkning kan idag vælte traktaten.
Er det demokrati?”
Flere herinde kommenterer derefter at dette jo blot skyldes at kun irerne har fået lov til at stemme. Den slags synspunkter affejer du med følgende svada;
“Hvis folk er uenige med deres politikere, kan de bare vælge nogle andre. Man får de politikere man har fortjent.”
FInt nok. Men så har du også fået den Lissabon-traktat som du og vi andre har fortjent – det er jo da politikerne der selv har forhandlet sig frem til den, og besluttet hvad der kræves for at den træder i kraft/væltes m.m.
Så svaret på dit spørgsmål må jo, også ud fra din egen argumentation, blive et klart ja; det er fuldt ud demokratisk at det irske nej kan vælte traktaten.
I al stilfærdighed kan andre så, som også Jarl i #2, konstatere at det næppe går således – altså at traktaten “væltes”
Jeg ved egentlig ikke om jeg skal grine eller græde. For den traktat var jo egentlig ment for at give borgerne i EU mere magt, og det er da positivt. Samtidig så vil der komme mere magt til parlementet.
Men det er da positivt man kan få sig en gratis gravøl.
@13 Superman
Hæ. Det er ikke en helt urimelig kritik du fremfører der. Og jeg er faktisk noget bitter over det nej.
Det er ganske rigtigt en del af spillets regler at et irsk nej kan fælde traktaten. Og som sådan er det jo demokratisk nok, forstået på den måde at demokratisk betyder at der spilles efter reglerne.
Jeg ville personligt være drøn ærgerlig over at traktaten skulle falde. Også fordi det, efter mine begreber, er urimeligt at give veto til 480.000 mennesker på den måde. Det er dårlige spilleregler. Særligt fordi en folkeafstemning ikke egner sig til at stemme om komplicerede traktater.
Men altså. Når andre så siger, at det er udemokratisk at man ikke holder afstemninger i andre lande end Irland, så må jeg sige at det mener jeg ikke det er. For man har valgt nogle repræsentanter i sine politikere, så kan man skifte dem ud hvis man har lyst til det. Det syntes jeg ikke er dårlige spilleregler.
Men jeg forstår godt din kritik, og jeg indrømmer gerne at jeg havde foretrukket et andet resultat. Hvilket påvirker min argumentation i dag 🙂
Uden at ville tage stilling til Lissabontraktaten (jf. nederst) vil jeg pege på, at der er to bemærkelsesværdige forhold at notere, idet jeg nu foruddiskonterer et irsk nej (ikke alle stemmer er talt op):
1. Irland har stemt nej i første omgang til de to seneste traktater (Nice og Lissabon – Nice-traktaten gik igennem i en anden afstemning)
2. Ser vi EU-forfatningen og Lissabontraktakten som én og samme traktat (kan diskuteres, I know), er traktaten faldet ved samtlige tre folkeafstemninger, den har været igennem (Frankrig, Holland, Irland).
Det tyder på, at der er mere end bare Irland eller tilfældig utilfredshed med nationale politikere, som ligger bag.
Folkeafstemning eller ikke? Tjah – EU-landene har meget forskellige forfatningstraditioner, og den diskussion kan man skrive en PhD-afhandling om.
Hvis nu nogen undrer, har jeg stemt ja ved alle de EF/EU-folkeafstemninger, jeg har haft stemmeret til – Pakken i 1986, Maastricht i 1992, Amsterdam i 1998 og – tadaa! – svensk ØMU-medlemsskab i 2003.
Jeg har bare svært ved at se hvad det er der er opsigtsvækkende.
Den politiske elite har endnu engang bevist at den er fuldstændig ude af kontakt med den folkelige virkelighed.
Og hvis man vil bilde sig ind at man er demokrat, er man altså nødt til at tage folkets tøven alvorligt.
Ellers må man nøjes med at være apparatnik.
@Andreas “Hvis Irland ikke vil ratificere aftalen, men alle de andre lande gerne vil, så må konsekvensen være, at de andre lande arbejder videre og irerne tænker over deres situation.”
Formelt set er konsekvensen at den eksisterende traktat “kører videre”. Irerne behøver ikke hverken tænke eller agerere – Lissabon-traktaten er simpelthen ikke et formelt problem, der kræver en særlig ageren.
Som nævnt kan man ikke bare ignorere afstemningen og “skyde sig igennem”; det ville give EU-modstanderne et hidtil uset momentum. Vi véd jo at den folkelige modstand er markant i både Frankrig, Holland og Danmark; men også i Tjekkiet, Polen og Slovakiet er der potentiale til deciderede regeringsskift mod mere EU-kritiske ledere, såfremt man forsøger at “tromle” Lissabon-traktaten igennem uden hensyn til den folkelige modstand.
Jeg håber man har realitetssans nok til at sadle om og satse på den eneste langtidsholdbare løsning, nemlig et EU i flere hastigheder – eller den såkaldte “buffet-model”. EU har jo reelt allerede flere “hastigheder”, idet en del lande står uden for Euroen og nogle har forbehold for andre dele af samarbejdet. Hvorfor ikke gøre “buffet-modellen” til officiel politik, så kan de enkelte lande – uden dramatik – melde sig til de forskellige ordninger og organisationer efterhånden som befolkningerne på demokratisk vis er helt med på det?
Jarl Cordua:
Jeg kunne godt tænke mig din defination af en ydre fløj.
“Yderfløjene i dansk politik, DF og Enhedslisten”
Er DF en yderfløj? de er det 2-3 største parti i Danmark, jeg er meget overrasket over den defination, du er jo politisk komentator?
Der skete i Irland nøjagtigt det samme som i Frankrig og Holland:
Da folk læste traktaten og diskuterede den, fandt de ud af, at de ikke brød sig om indholdet, og derfor stemte de nej. Det er godt demokrati.
Det dårlige demokrati ligger naturligvis i, at alle vi andre blev snydt for at stemme om den nye traktat, der – hvis den var blevet vedtaget – havde fået vidtgående konsekvenser for vores demokrati og styreform.
Jeg forstår udmærket, at Fogh & Co ikke lod os stemme.
19. Det mener jeg er en HELT ukontroversiel observation, men du har da lov til at være uenig.
Definitionen har da heller intet med vælgeropbakning at gøre? Man kan da være det mest højreorienterede parti i folketinget og det største på én gang.
Jeg vil dog medgive, at når det gælder synet på velfærdsstaten, privatiseringer, udlicitering m.v. så er DF ret så moderat. Her er det NA, som tager prisen. For tiden.