Siden katastrofevalget i 2007, så har liste B i målinger cirkuleret lige omkring og oftest under valgresultatet på 5,1 procent af stemmerne.
Partilederen Margrethe Vestager blev som nyudnævnt undervisningsminister i 1998 udråbt som kæmpetalent og spådommen i medierne og hos de radikale gik på, hvorvidt hun med tiden gik hen og blev den første kvindelige statsminister i Danmark (efter Marianne Jelved), kommende FN-generalsekretær efter Kofi Annan eller var det i virkeligheden som første kvindelige pave i Rom efter Johannes Paul II?
Vestager har fået mange tæsk i medierne, siden hun blev partileder i 2007. Blandt kritikpunkterne er især hendes bevidste eller ubevidste elitære fremtoning, som ikke ligefrem har den store appel til vælgerne. Hendes ledelsesstil har tilsyneladende også kvalt al gejst i partiet i en sådan grad at enkelte af hendes partifæller har forladt de radikale smækkende med døren i vrede. Hun og forgængeren Jelved er aldrig veget en tomme i de interne magtkampe med det resultat, at det meste af det begrænsede yngre talent i folketingsgruppen så som Simon Emil Ammitzbøll, Naser Khader og partiets daværende medlem af Europaparlamentet Anders Samuelsen er afskallet/brudt ud og blevet til perifere midterpartier til højre for de radikale.
Vestager fremstår for tiden som en noget mørbanket, trætudseende og tiltagende usikker partileder. Varen på hylderne – slap udlændingepolitik kombineret med økonomisk strammerpolitik – er også næsten blevet umulige at sælge sammen. Vælgerne har tilsyneladende også svært ved at se den store fremtid i en flok gruppefæller 'methusalemmerne' eller 'olle-kollet', som hver og en er 'yesterdays news' og hvis storhedstid var nittenhundredeogfirserne/halvfemserne. Undtagelserne er gruppens næstformand Morten Østergaard og Morten Helveg Petersen, som dog næppe heller rummer det store potentiale som 'folkekære' politikere.
De radikale ledere har ofte kunnet varme sig ved, at selvom alle andre ikke kunne få øje på deres fortræffeligheder, så syntes i det mindste deres egne vælgere, at partiledelsen var ret så fantastiske. Men det er åbenbart heller ikke tilfældet længere.
Lige før nytår fremkom en Gallupmåling i Berlingske, der viste, at sølle 13 procent af R-vælgerne vurderer hende til at have klaret sig bedst i sammenligning med de tre andre kvindelige partiledere. Til sammenligning mente 23 procent af de radikales vælgere, at selveste Pia Kjærsgaard – altså i radikal forståelse selveste “antikrist” – havde klaret sig bedst. Et soleklart katastrofalt resultat for Vestager.
I går viste så en ny Megafon-måling, lavet for Politiken og TV2, at 75 procent af vælgerne havde den opfattelse, at Det Radikale Venstre ikke har indflydelse på dansk politik. Hvad der er ret så indlysende! Værre var det, at 42 procent af de adspurgte mener, at Margrethe Vestager håndterer sit lederskab »dårligt « eller »meget dårligt «. Kun 19 procent mener, at Margrethe Vestager gør det »godt « eller »meget godt « som partileder.
Nærmere kommer man ikke et wake up call '“ selvom at Margrethe Vestager i går til Politiken påpegede, at man først skulle bedømme hendes indsats, når hun havde siddet i fem år og altså ikke kun på indsatsen de første halvandet år.
Resultaterner taler ellers for sig selv: Vestager har kun siddet i et halvandet år og er lykkes med at fortsætte Jelveds ørkenvandring, men til gengæld har hun sat forgængerens mandatfremgang over styr, og partiet har i de seneste 100 år aldrig været længere væk fra magten.
Man spørger uvilkårligt sig selv: Hvad vil Vestager mon kunne nå at lave af ulykker som partileder for de radikale i løbet af de næste fem år? Vil det lykkes for hende at køre partiet helt i sænk?
Mit eget bud er, at Vestager på et tidspunkt løber sur i det, opgiver og overlader pladsen. Og så vil 'skuffeplanen', hvor 'Brødrene Helveg Petersen' overtager ledelsen, formentlig blive iværksat. Men det kræver som minimum et folketingsvalg, der totalt forynger folketingsgruppen.
STØT JARLS BLOG her.
14 kommentarer til “Vælgerne vrager Vestager”
@Jarl
Men det kræver som minimum et folketingsvalg, der totalt forynger folketingsgruppen.
Hvis de ikke opnår fremgang ved næste valg, men i stedet taber stemmer, bliver der vel endnu færre unge, idet de etablerede har relativt nemmere ved at blive valgt?
Omvendt lå kimen til de Radikales nuværende krise måske også i, at Jelveds resultat i 2005 fik mange nye ind i folketingsgruppen, sådan at “det gamle hold” fra SR-regeringens dage ikke længere kunne bestemme enerådigt.
Anders Samuelsen var vel ret beset ikke medlem af folketingsgruppen – ikke at det ændrer noget. Og vil der overhovedet være nogen forskel på RV under ledelse af Morten Helveg og så Borgerligt Cirkus?
nu siger den sidste rambøll jo så pæne 5,5 % og et mandat frem.
Havde du 3 år før valget i 2005 spået at Jelveg ville få 17. Næppe.
Hun er førts truet den dag der er en mullig modkandifat og det er der ikke i den gruppe.
..mest imponerende er at Dronning Margrethe, som hun kaldes internt, ikke magter at erkende problemerne.
Hun tror at alt er fint, hvis hun bare styrer alt efter sit eget hoved, og sender skødehunden Østergaard efter alle dissidenter.
Hvis hun havde været bare én uge hos K, ville hun vide, at man fra tid til anden skal tilgodese den anden fløj. Før nytår postede hun på radikale.net en liste over de bedste ting, der var sket i 2008. Øverst stod “Morten Østergaard”. I den nyeste udgave af Radikales medlemsblad har de kåret årets politiker. Det er Morten Østergaard.
Hun har fast kurs imod afgrunden.
2. Det er nu præciseret, at Samuelsen var MEP.
3. Jeg tror heller ikke på, at hun er truet før at der har været valg og gruppen blevet forynget/udskiftet.
4. “Før nytår postede hun på radikale.net en liste over de bedste ting, der var sket i 2008. Øverst stod 'œMorten Østergaard'. I den nyeste udgave af Radikales medlemsblad har de kåret årets politiker. Det er Morten Østergaard.”
Haha. Altså hvorfor er hun så humorforladt? Jeg forstår det ikke. Det nærmer sig nordkoreanske tilstande….
Og ufrivlligt komisk – præcis ligesom det der gruppebillede, der er blevet taget af R-gruppen i samtaleværelset på Christiansborg, og som BT skrev om forleden.
De radikale MFere stillede op til fotografering, som om at de var en flok rigsdagsmænd fra det 19. århundrede. Man tror simpelthen at det er løgn, når man ser det.
Det er underligt at følge de Radikale. De har altid været dem der byggede bro og søgte indflydelse på begge sider. Men siden 2001 har de kun været opposition. Jeg husker efter de fik det rigtig gode valg i 2005, at Jelved blev spurgt om hvad de 17 mandater skulle bruges til, og hun sagde at Regeringen kunne ikke følge sine valgløfter og samtidig få stemmer for det hos Radikale.
Vestager er veltalende i en debat, men politisk er hun ikke så gennemskuelig, og på mange områder sætter sin sig selv på sidelinjen og virker bare sur. Det havde nok været fint nok hos Enhedslisten eller DF (hvis vi havde en rød regering), men hos et midterparti er det noget vælgerne ikke kan bruge til noget.
Og man ser det her:
http://www.radikale.dk/CMS/vis.aspx?id=9813
Klik på billedet og bladre frem til side 34/35 (midteropslaget). Læg især mærke til hvem der i fuld overensstemmelse med egen selvforståelse troner i midten og læser International Herald Tribune.
@Morten
Det er jo et afsindigt morsomt billede, som på alle måder udstiller den manglende sammenhæng i gruppen. Udover ham der åbenbart ikke er interesseret i dansk politik og i stedet har begravet sig i IHT, så er der partiformanden (der åbenbart er den eneste – udover NHP der har opdaget at der er kamera på) og den tro væbner der sidder for sig selv, mens de to gamle nisser står der, lidt i baggrunden, ikke overraskende tæt på døren.
Morten Helveg står i midten, helt alene. Han ligner en der lige har fået en skideballe.
Bente Dahl er på nettet og lede efter nyt job, og Marianne Jelved står som en skolelærer og giver gode råd (og ser om der måske ikke også er noget der er mere spændende at lave for hende selv?). Johs. Poulsen kigger bare ud af vinduet og drømmer sig et helt andet sted hen.
Ikke ligefrem et holdbillede der udstråler gejst og sammenhold.
Ja, hold da op, i særklasse dårlig kommunikation. Kun Jørgen Poulsen ser afslappet og tilpas ud, mens Vestager ser nærmest arrogant ud.
Har I også set hende som pin-up på side 6?
Sikke et billede ja 🙂 Jørgen Poulsen sidder nok og spekulerer på hvad Røde Kors midlerne skal bruges til.
Hvem havde troet at det radikale medlemsblad var så god underholdning. Udover det allerede fremhævede må billedet på side 15 nævnes, jeg ville finde det svært at tage en kommunalpolitiker i kappe og superhelte opstilling seriøst.
Jeg undrer mig dog hvordan Hilmar Baunsgaard på side 43 er kommet igennem censuren. Håndbajer og kombinationen hvide sokker/ bare ben harmonerer dårligt med den iMac/ International Herald Tribune aura man gerne ville have omkring partiet. Kunne man ikke havde photoshoppet en kop latté ind?
Det er sjovt det billede. De udstråler ligefrem at de ikke har fingeren på pulsen. Og formanden ligner en dukke.
Der kan tolkes meget ud af det billede. Jørgen P. ligner én, der i forvejen sad der med sin avis, og så er de andre bare kommet listende ind og har taget opstilling – uden at han lader sig anfægte. Han er nok lige i gang med en spændende artikel om ‘negrenes penge’.
Har I set de seneste tal? 3,5% ifølge Zapera. Det er NÆSTEN synd. Nej, virkelig. Jeg var medlem i 10-12 år, og nu føler jeg ikke andet end foragt og medlidenhed. Hvordan kunne det gå så galt på bare 5 år?