Kategorier

BC med veldefineret profil, men uden profiler

Så oprandt dagen, hvor MF Simon Emil Ammitzbøll kunne præsentere sit nye parti, Borgerligt Centrum. Mest iøjnefaldende var det ,som Simon Emil IKKE kunne levere på pressemødet på Christiansborg, nemlig egentlige politiske profiler, der kunne give det nystiftede parti bare en anelse tyngde. Og netop dette er nok afgørende for Borgerligt Centrums levedygtighed i nutidens medievirkelighed.

Superoptimisten vil nok hæfte sig ved, at så er partiet dermed også helt uden de mange krukker, der kan ødelægge partiet med deres egne kæpheste, allerede før man får begyndt. For naturligvis ser pressen og alle vi andre 'BC' igennem Ny Alliances prisme.

Der er dog en række afgørende positive forskelle. NA havde fra starten af intet program – det har BC i det mindste. Folk væltede ind i NA over én nat, fordi de så, hvad de hver især selv ville se i projektet. BC har et nogenlunde veldefineret politisk program, som virker moderat, med bred appel, men dog også er rimelig profilløst. Flere penge til bedre uddannelse for eksempel? Bedre Integration? Hvilket parti har IKKE det på programmet?

Borgerligt liberale vælgere kan imidlertid blandt andet glæde sig over et programpunkt om, at indkomstskatten skal holdes på maksimalt 50 procent. Havde det været en venstremand, der havde sagt det, så var vedkommende udråbt/stemplet som “superliberal” eller ligefrem 'usympatisk' både af politiske modstandere, men også af den gruppe journalister, som ikke altid lige forstår økonomiske sammenhænge eller proportioner.

Endelig begik man ikke den fejl at definere sig som et “DF-antiparti”. Simon Emil afviste specifikt, at BC var et protestparti mod Pia Kjærsgaard. Der var ikke noget med “nok er nok”. Det er også med til at skabe en god karma omkring partiet.

Simon Emils analyse af, hvor partiet skal placere sig, er også rigtig. BC ligger lige akkurat dér, hvor Det Radikale Venstre historisk har placeret sig '“ før de degenererede og blev et sekterisk venstreorienteret parti omkring personkredsen Marianne Jelved og Margrethe Vestager. BC har lagt sig dér, hvor de selv med ganske få mandater efter et vellykket folketingsvalg vil kunne få betydelig indflydelse. Det er præcis den samme strategi, som Ny Alliance anlagde i begyndelsen. Til gengæld begår de ikke Alliancens fejl mht. ikke at melde ud, hvem de støtter som statsminister, nemlig Anders Fogh Rasmussen. Borgerligt-liberale kan dermed 'risikofrit' stemme på BC uden at de risikerer at få Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Simon Emil dømte S-formanden ude på pressemødet i dag '“ hvad et flertal af befolkningen også gjorde i Mandag Morgen søndag '“ som en man kan sætte i spidsen for et Danmark i økonomisk krise.

Hvor skal stemmerne komme fra? Fra de radikale og Venstre. Simon Emil vil æde af Venstres venstrefløj, de radikales højrefløj og frafaldne NA-supporters. Liberal Alliance forsøger at gå på strandhugst hos Venstres højrefløj. Under de rette omstændigheder kan der være et marked for begge dele, men næppe her og nu. Og i hvert fald ikke så længe, at Anders Fogh Rasmussen er statsminister og leder af Venstre.

Helt overordnet så må man kvittere for et i hvert fald kommunikationsfagligt meget velgennemtænkt, velforberedt og velafviklet pressemøde. Simon Emil trak pressemødet en halv times tid '“ mere kunne det næppe hellere bære – og havde kække, men også begavede svar på rede hånd til Christianborg-pressen, som var mødt op. Men hans stemme tændte dog en del af på det kontor, hvor jeg sad. Men det skal ikke skygge for en helt igennem professionel afvikling her i dag.

BC har uden tvivl taget ved lære af alle Ny Alliances fejl, og der er helt sikkert et vælgersegment tilstede som kunne være umiddelbart interesseret i BCs budskaber. Men Simon Emil Ammitzbølls person ser jeg ikke som en, der evner at få det store vælgerpotentiale i tale. Skulle Pia Christmas-Møller ende med at slå pjalterne sammen med Ammitzbøll, så bliver det heller ikke ligefrem til en “vælgerbølge”. Man kan nok snarere sammenligne den situation med et lille plask i en vandpyt.

Hør Dagbladet “Informations” medredaktør Bent Winther og min ringhed i “P1 Debat” onsdag om midten i dansk politik.

Læs eller hør Henrik Qvortrups vurdering af BC her.

Læs David Troels Garbys vurdering af Borgerligt Centrum.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Khader som Venstremand?

Naser Khader afsvor i går liberalismen, da han forlod Liberal Alliance. Nu tænker han sig om i to måneder som løsgænger, men de fleste bud går på, at han ender med at melde sig ind i Venstre. Vel er partiet ikke specielt liberalt eller 'liberalistisk' om man vil, og det er efterhånden noget småt med de selvstændige politiske varer på hylderne. På den måde er Venstre et perfekt valg for Khader! Der er så dog lige det problem, at han skal æde Venstres stramme indvandrerlovgivning plus naturligvis samarbejdet med Pia Kjærsgaard. Det var ellers modstanden mod DFs indflydelse, som Khader og Ny Alliance slog sig op på, men det kan jo være, at 'Paris er en messe værd'?

I går stod Venstres politiske ordfører og gruppeformand klar med en åben invitation til Naser Khader, men selv fabulerede hovedpersonen om at vende tilbage til De Radikale. Det mente Morten Østergaard '“ ham der udgør halvdelen af den radikale ledelses-duo 'dame med hund' – var hypotetisk. Dermed må jeg for engang skyld give Østergaard ret i en vurdering.

De konservative skulle også være meget interesserede i at få Khader ombord, men så må man vel formode, at han som en anden kamæleon redefinerer sig selv ideologisk for pludselig at kunne kalde sig konservativ. Men i disciplinen 'politisk tranformation på rekord tid” er han '“ det må man lade ham '“ en sand mester '“ måske kun overgået af Karen Jespersen og Pernille Rosenkrantz-Theil!

Hvad er der så i det for Venstre at få Khader ombord? De får blandt andet en politiker med indvandrerbaggrund, som måske kan sige lidt af de hårde ting om integrationen, som 'hvide' politikere ikke kan. Forestillingen om, at Khader skulle have et særligt potentiale som integrationsminister anser jeg dog omvendt for at være helt ude i skoven. Khader har nu et halvandet år demonstreret, at han slet ikke magter en ledelsesopgave, så det vil være galimatias på Birthe Rønn-niveau, hvis Fogh indlemmer ham i regeringen. Men lad endelig Khader være “solist i grebningen”, hvor han kan dyrke sine kæpheste. Det vil være bedst for ham, for Venstre og ikke mindst vælgerne.

Jeg giver det 70 procent chance – eller risiko om man vil – for at vi ser Naser Khader som medlem af Venstres folketingsgruppe inden sommerferien.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Dette års parti-flop

Sidste års partiflop var uden tvivl Ny Alliance/Liberal Alliance, men her i 2009 er der allerede en ny kandidat til titlen.

Ved middagstid tirsdag vil “den borgerlige fritænker” Simon Emil Ammitzbøll med sit nye parti 'Borgerligt Centrum' FORMENTLIG gå sin tidligere partifælle Naser Khader i bedene ved selv at lancere et nyt borgerligt midterparti med appel til de vælgere, som ikke mener, at de er socialister, men på samme tid forsager Pia Kjærsgaard og alt hendes væsen.

Det er jo altid dejligt, at der findes mennesker øjensynligt med så megen energi, at de har mod på den Kæmpe-opgave at løbe et helt nyt parti i gang. Det er en mission som på forhånd næsten er dømt til at mislykkes. Nye partier har det i øvrigt ikke med at være levedygtige i længden selv med undtagelser som SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Den formodentligt kommende partiformand er absolut et sympatisk og velmenende menneske, men jeg kan ikke '“ selv med mit bedste skøn se – at Simon Emil indeholder de nødvendige kvaliteter, der gør, at små 100.000 mennesker på næste valgdag vil sætte kryds hos ham og hans parti.

For Simon Emil er for det første ingen folkeforfører a la Erhard Jacobsen '“ selvom at Borgerligt Centrums navn smager af det hedengangne Centrumdemokraterne. For det andet så skræmmer sporene, sådan at forstå, at de vælgere, som umiddelbart har sympati for et borgerligt parti i opposition til Dansk Folkeparti nok ikke skal nyde noget. For de endte med ikke at kunne lide 'etteren', så hvorfor i alverden så nu gå ombord i 'toeren'?

Men man kan i det mindste '“ sådan af ren høflighed – ønske Simon Emil og hans sekretær alt held og lykke med projektet. 🙂

Niels Krause-Kjær foreslår, at den talentløse tidligere FC Zulu-fodboldspiller Simon Emil graver huller i jorden for bagefter at fylde dem op igen, som et alternativ beskæftigelsesprojekt til at stifte et helt nyt parti. Han har en pointe. For det er stort set lige udsigtsløse foretagener.

STØT JARLS BLOG her.