Kategorier

“Skrigeskinken” er en historieløs letbenet populist

Det er galt nok, at ganske mange journalister er så eventyrlig dårligt uddannede og reelt intet ved om Danmarks politiske historie. Men det er ofte også tilfældet, når det gælder nogle af landet politikere.

Tag for eksempel Socialdemokraternes skygge-socialminister Mette Frederiksen også kendt i formiddagsbladene som 'skrigeskinken', En ting er, at hver gang hun åbner munden så ser man for sig, hvordan de sociale budgetter nærmest eksploderer. Noget andet er hendes krav om, at der skal udskrives nyvalg, blot fordi Anders Fogh Rasmussen formentlig får et nyt job, er mere end letkøbt.

Jeg bilder mig ikke ind, at flertallet af befolkningen har sat sig ind i Grundlovens regler om, hvornår der skal udskrives valg. Men sagen er, at vi her i landet har såkaldt “negativ parlamentarisme”, som kort fortalt betyder, at regeringer kan blive siddende lige så længe, at den ikke har et flertal imod sig. Hvis Fogh går af, så peger mere end 90 mandater på hans efterfølger. Hvert fjerde år skal der så være valg, men det betyder ikke, at regeringen er tvunget til at gå af.

Den anden mulighed for valg, er når en statsminister udnytter sin mulighed, at han eller hun i utide også kan udskrive valget. Men ak – alt dette er teknik for et flertal i befolkning, som ikke umiddelbart har 'givet Lars Løkke Rasmussen et folkeligt mandat', som det hedder i Socialdemokraternes retorik.

Mette Frederiksens retorik har sikkert klangbund i den del af befolkningen, som ikke går op i demokratiets spilleregler, men vi andre behøver ikke at lade os imponere af hendes letbenede populisme.

Lad os se på samtlige historiske eksempler efter krigen med “PARTI-INTERNE” statsministerskift uden valg. Det viser, at det udelukkende er socialdemokrater, der har benyttet sig af den mulighed:

I 1972 overlod Jens Otto Krag statsministerstolen til Anker Jørgensen. Intet valg.

1962. Jens Otto Krag overtog statsministerstolen efter Viggo Kampmann, som var blevet forrykt og indlagt på hospital. Heller intet valg i den anledning.

1960 Viggo Kampmann overtog statsministerembedet efter H.C. Hansen, som var død af kræft. Heller intet valg.

1955. H.C. Hansen blev statsminister efter, at Hans Hedtoft pludselig var fundet død på sit hotelværelse i forbindelse med Nordisk Råds session i Stockholm. Rigtigt gættet! Heller intet valg i dette tilfælde.

Resultat: Fire pludselige socialdemokratiske statsministerskift – uden at der været afholdt valg.

Men når så en borgerlig statsminister for første gang overlader statsministerposten til en anden borgerlig uden at der har været valg. Ja så er det pludselig galt, for Lars Løkke har “intet folkeligt mandat”. Sandt nok og det havde heller hverken Anker Jørgensen, Krag, Kampmann eller H.C. Hansen.

Socialdemokraterne fornægter enten deres egen historie '“ eller er blevet letbenede populister. Vælg selv.

Hvor er journalisterne, som konfrontorer Mette Frederiksen med hendes indlysende urimelige og populistiske krav, og hvorfor hun tilsyneladende hverken kender Grundloven, det danske demokratis sædvaner eller sit eget partis historie? Er det, fordi de er dovne, uvidende eller begge dele? Eller er det, fordi der lige nu gælder andre standarder for den borgerlige statsministre end der gælder for socialdemokraternes ditto? Det virker umiddelbart sådan.

Hør også P1Debat onsdag ved middagstid, hvor Informations redaktør Bent Winther og min ringhed diskuterede dette og andre emner omkring det forestående statsministerskifte. Dvs. Lars Løkke, hans evner og muligheder for at overleve et valg. Og ikke mindst hvor meget hans bilagssager har skadet ham.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Det løse missil er tilbage

Vi er ganske mange faste Venstrevælgere, som enten tager en fridag fra valgurnerne eller stemmer blankt ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. En del vil med en omskrivning af Bertel Dahlgaards ord “hellere dø end naturlig død” end stemme på Venstre med Jens Rohde stående øverst på listen. Ingen forestiller sig, at man alternativt kunne stemme på de konservative. Navnlig ikke nu med alle de latterlige sager, som partiets spidskandidat Bendt Bendtsen har rodet sig ud i.

Jens Rohde har været tavs siden han accepterede at blive Venstres spidskandidat. Det skete efter at V-næstformand Lars Løkke Rasmussen havde måttet overtale den fyrede TV2- radiodirektør til at påtage sig opgaven. Ved den lejlighed måtte V-toppen dog acceptere, at Rohde betingede sig fra tid til anden at blande sig i den indenrigspolitiske dagsorden med særstandpunkter, uden at de derefter kan 'banke ham på plads'. Det løse missil fik altså en licens til at føre sig frem i offentligheden. Det var nok ikke så heldigt!

Knapt var manden heller kandidat før, at passager fra en bog om regeringens beslutning om at deltage i Irak-krigen dukkede op i pressen, hvor Rohde med sine gamle udtalelser rev tæppet væk under sin egen, men også Anders Fogh Rasmussens og Per Stig Møllers troværdighed, Han hævdede nemlig, at han og de to ledende ministre blev nødt til at erkende, at de før beslutningen blev truffet i folketingssalen om at deltage i krigen i offentligheden 'skabte et billede af masseødelæggelsesvåben'. Hvad der så stod i lovteksten bagefter, “det var juristeri”, sagde Jens Rohde. Udtalelsen havde man sågar på bånd. Det skabte selvsagt en farlig masse ballade. Fogh var rasende, oppositionen jublede og Rohde måtte ty til efterfølgende at lyve ved at påstå, at han “var blevet overfortolket”. Det troede næppe en levende sjæl på.

Klog af skade, så har Rohde forsøgt at holde lav profil. Vi er nu heller ikke mange, der ligefrem har savnet oraklet fra Viborg. Men intet godt varer som bekendt evigt, og i sidste uge pippede Rohde atter frem i medierne, hvor han pludselig begyndte at kloge sig på, hvilken politik Lars Løkke vil føre som statsminister.

Men det er ikke det hele. På Facebook har han brokket sig over at tyrkernes træghed, når det gælder om at træffe beslutning om de kan støtte Anders Fogh som Nato-generalsekretær:

 »Erdogan siger, at Fogh irriterer Tyrkiet og muslimer på grund af tegningesagen. Jeg har nøjagtig samme irritation af samme årsag over for Erdogan og meningsfæller, «

Den udtalelse havde Rohdes Facebook-ven JPs journalist Anders Langballe skrevet en historie om, som kun blev bedre da Skatteminister Kristian Jensen erklærede sig  »helt enig «. Dermed var 'V-toppen' blandet ind i sagen. I dag mandag, omtalte de tyrkiske aviser denne historie. Det har næppe huet Fogh, at drengene hjemme har lavet lidt unødvendig ballade ved at skrive dumme ting på Facebook, som så er blæst op af JP, men måske medfører at det yderligere generer tyrkerne. Det er næppe det, der er brug for lige nu.

Rohde har i øvrigt tillagt sig store armbevægelser allerede. Han har '“ hvis man skal tro Venstres Partiblad 'Liberalt Overblik' – allerede tiltænkt sig selv gruppeformandsposten. Dvs. længe før at Venstres MEP'ere er blevet valgt eller har holdt møde om sagen. I bladet skriver Rohde klart og tydeligt at arbejdet kommer til at foregå 'under min ledelse'. Det kan de tidligere medarbejdere på TV2 Radio tale med om, hvordan det var. Her er lidt fra fagbladet Journalistens skildring af TV2Radios storhed og fald:

Jens Rohde gik i panik, siger flere ansatte. Man kunne mærke, når han var i huset. Medarbejderne var nødt til at lodde stemningen: Skal vi grine i dag, eller skal vi være sure? Flere medarbejdere fortæller om grove overfusninger fra Jens Rohde, og enkelte græd ud hos chefer eller kolleger. En gang gik han rundt og diskuterede højlydt med Radio- og tv-nævnet, så medarbejderne ikke kunne undgå at lytte med. Der var indtil flere sammenstød mellem Jens Rohde og programchef for radioen Eik Frederiksen, især efter at lyttertallene kom ud. Til sidst kastede Eik Frederiksen håndklædet i ringen og meddelte programdirektør for hele TV 2 Palle Strøm, at han ikke længere kunne arbejde sammen med Jens Rohde.

Der er vist behov for at ønske de formentlig to yderligere valgte Venstre-MEPere held og lykke med dette lederskab, som nok skal blive hyggeligt, festligt og fornøjeligt, taget Rohdes berygtede lederstil i betragtning.

Det siges i øvrigt, at Rohde skal giftes med sin mangeårige kæreste Katrine. Brylluppet har han – siger rygterne – 'meget smagfuldt' fået lagt i tiden op til Europa-Parlamentsvalget. Smart gjort. Det er der en masse billeder i for pressen. Så får han i det mindste ikke dårlig omtale den dag.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Bendtsens gamle skeletter

Der går ikke en dag, uden at det ramler ud af skabet med 'gamle skeletter' fra Bendt Bendtsens ministertid, som især hans fyrede ministerchauffør har været så elskværdig at delagtiggøre medierne i. Det er et veritabelt hævntogt – i skarp konkurrence med Hørsholms forrykte borgmester Uffe Thorndal.

Først overskred den tidligere vicestatsminister formiddagsbladenes grænse for, hvor meget man som økonomi- og erhvervsminister må gå på jagt og spille golf hos erhvervslivets top. Man mener, at han dermed har bragt sig i et afhængighedsforhold. Og skulle Bendtsen i øvrigt også betale skat af jagt- og golffornøjelserne? Så overtrådte Bendtsen lovgivningen, da en ministerchauffør hentede jagtbøssen på privaten. Dernæst kørte han privat gratis rundt i udlejningsbiler stillet til rådighed af 'gode venner', som samtidig leverede ministerbiler til regeringen. Den udvælgelsesproces har Bendtsen tilsyneladende også selv været aktiv i '“ naturligvis til fordel for de gode venner '“ som kunne levere en VW. Senest får Bendtsen på puklen for at få skubbet på, sådan at en herre fra hans fynske erhvervsnetværk – en ejer af en restaurantkæde – har fået ridderkorset.

Lykkeligvis for regeringen og de konservative, så er Bendtsen ikke længere en del af Christiansborg-toppen. Han er 'kun' spidskandidat til Europa-Parlamentet. Der er vist næppe nogen tvivl om, at Bendtsen bliver fravalgt af en hel del vælgere, selvom han nu nok skal blive valgt til glemslen i Bruxelles. Måske Bendtsen dog skal være lidt varsom med at sikre sig, at han faktisk deltager op til møderne, når han skriver sig på diætsedlerne.

Jeg har altid betragtet Bendtsen som en absolut letvægter i dansk politik, men han er i det mindste ingen slyngel. Pressen tegner et billede af ham som en person, der beriger sig selv, men det er ufortjent. I stedet skulle man, mens man havde haft tid, udstillet hans helt enestående inkompetence. Det evnede pressen ikke '“ og nu kører man kampagne på en sag, der i den store sammenhæng er ligegyldig. Historierne handler om småpenge '“ og der foreligger ingen beviser overhovedet '“ om hvorvidt manden har ydet tjenester for sine jagtbesøg.

Var det så klogt af Bendtsen? Indlysende nej. Anders Fogh Rasmussen og hans regering har ført sig frem som moralske supermænd med latterlige snævre regler om deres embedsførelse, som de ikke kan leve op til. Alene af den grund er det derfor helt OK, at man går Bendtsen mfl. efter i sømmene og afslører hykleriet. For som Henrik Qvortrup plejer at sige: 'Jo højere man kravler op på den moralske høje hest, jo hårdere slår man sig, når man falder ned.'

I presselogen søndag på TV2 diskuterede man Bendtsen-sagen. Her kom det frem, at en af landets mest erfarne skatteeksperter SF'eren Christen Amby overfor BT i deres research pure frikendte Bendtsen for at skulle betale skat af sine jagtbesøg. Avisen bragte ikke Ambys vurdering, men fandt en anden skatteekspert, som kunne bekræfte BTs vinkel, at Bendtsen dæleme skulle til lommerne. Med andre ord: BT undlod at researche deres egen historie ihjel. I studiet sidder BTs redaktør Suzanne Moll '“ det var hende, der sammen med Jens Rohde kørte TV2 Radio i sænk '“ og hun bekræfter historien, indrømmer på skrømt, at BT måske skulle have bragt hans vurdering og så ellers slut færdig. En let indrømmelse uden konsekvenser. Og så hurtigt videre til næste emne. Politikere er glatte '“ men det er pressens folk '“ og især deres redaktører i særdeleshed også. Men det er sjældent, at de bliver stillet bare en smule til ansvar, omend at programmet 'presselogen' gør et (halvhjertet) forsøg.

B.T. har med Bendtsens sag bestemt haft kronede dage, men der har også været tid til at bringe sager om andre regeringsmedlemmer. Pludselig kom så forleden i BT historien om Claus Hjort Frederiksens og Søren Pinds hyggetur til Formel 1-løb sponsoreret af Shell. Også her blev der kogt lidt suppe på, at man som politiker ikke må modtage mere end flaske vin eller en bog, før det skal opgives til skattevæsenet. En historie, der selvfølgelig taler til stodderen og ikke kongen hos folk. Principielt var der da bestemt også noget at komme efter, men ærligt talt i småtingsafdelingen sammenlignet med Bendtsen. Kun på TV2-Nyhederne hidsede man sig op og viderebragte historien. Formentlig fordi man havde fået den solo, for at kunne foromtale BTs historie.

Shell-historien er gammel. Jeg husker også hvem, der i sin tid fortalte mig, at man havde fået arrangeret en sådan Formel1-tur for Hjort. Det var såmænd Svend Gunbak. Og der gættes på i miljøet, at det også er folk fra hans PA-bureau, der har plantet historien i BT. Jeg bemærker også, at BTs Andreas Karker står på bylinen i historien i BT. Han plejer at være Gunbaks indgang til BT.

Gunbak og navnlig hans virksomheds direktør, den tidligere spindoktor i Finansministeriet Carsten Mai har længe ligget i åben krig med Søren Pind. Derfor vædder jeg gerne en stor is på, at Mai eller Gunbak har plantet historien om Pind og Hjort i BT. Det er ellers en butik, der lever af politisk lobbyvirksomhed og har haft lejlighedsvis pæn succes – fortrinsvis i kraft af et særligt godt forhold til Dansk Folkepartis topfolk. Ved at få Shell-historien i BT ser det unægtelig ud som om, at man tilsyneladende generer Claus Hjort i et vildfarent og blindt forsøg på at ramme Pind, som man har et gammelt regnskab med. Det kunne også være et desperat forsøg fra Gunbaks side på at skandalisere Hjort for at forhindre ham i at blive finansminister. Måske fordi Gunbak i årevis har været lagt på is af Hjort. Skulle det være motivet, som nogle snakker om i krogene, så virker det umiddelbart hverken særligt begavet eller formålstjenligt. Og nu er der da lukket helt i, hvis Gunbak gjorde sig forhåbninger om igen at påvirke Venstre-politikerne.

P.S. Jeg skylder lige at nævne at jeg arbejdede i knap to år for Gunbak indtil februar 2005, hvor jeg blev fyret fra virksomheden.

STØT JARLS BLOG her.