Så lykkedes det for SF, at komme med i bredt forlig om forsvarsbudgettet for de kommende år. DFs forhandler Søren Espersen påstod i går, at SF kun er kommet med i forliget fordi partiet har sagt ja og amen til alt, hvad de er blevet forelagt, og i en grad at DF'eren for rullende TV-kameraer gav hånd til SFs gruppeformand og medforhandler Ole Sohn, som Espersen nu kaldte for 'min nye våbenbroder'. Nogle ser det sikkert, som 'en glædens dag for det samarbejdende folkestyre'.
SFs succeskriterium er indlysende at forlade den historiske position i 'hængekøjen', for i stedet at komme med i så mange politisk forlig som muligt. Formålet er naturligvis at fremstå så 'regeringsduelig' som muligt overfor vælgerne på valgdagen. SF (og en ren rød regering) skal ikke kunne kritiseres '“ eller vælges fra '“ som 'uansvarlig' alene med henvisning til at SF ikke vil tage ansvar.
Forsvarsminister Søren Gade bliver af både Berlingskes Thomas Larsen og Politikens Peter Mogensen udråbt som den anden store vinder, når han nu fik både SF og DF med i forsvarsforliget. Det er dog ingen hemmelighed, at DF '“ trods Espersens håndslag på TV – hader hele situationen, hvor Søvndals tropper er med i et forlig, – også selvom, at der alt i alt tilgår flere penge til forsvaret. For alt andet lige taber DF en indflydelse ved, at SF skal være med til at fordele pengene i den store pulje på 2-4 mia. kr, som i fremtiden er sat af til at indkøbe materiel til beskyttelse af de danske soldater i Afghanistan.
Heller ikke i regeringen har man med fornøjelse set frem til et forlig med SF. Også af den taktiske grund, at man ved at holde SF uden for forliget netop ville kortslutte partiets bestræbelser på at fremstå mere 'ansvarligt' osv.
Til sidst måtte Søren Gade dog sætte trumf på, da han på de indre linjer i Venstre på forhånd klart tilkendegav, at SF '“ som en betingelse for at komme med i forsvarsaftalen – også vil bakke op om indsatsen i Afghanistan. Dermed ville Villy Søvndal ikke længere have den samme platform at kritisere den millitære indsats i landet, som hidtil.
At det skulle forholde sig sådan, er dog ikke til at høre på Ole Sohn siden forsvarsforliget blev indgået. Se bare, hvad Ole Sohn siger om forliget på SFs hjemmeside:
'SF er fortsat stærkt kritiske overfor forløbet omkring Afghanistan og tilrettelæggelsen af krigsdeltagelsen, men der skal ikke herske tvivl om, at SF ønsker ordentligt materiel, ordentlig uddannelse og ordentlige forhold for de danske soldater som et politisk flertal har valgt at sende på international mission.
'Jeg forstår simpelthen ikke, at de samme borgerlige politikere, der har sendt Danmark i krig i både Irak og Afghanistan, har haft et så ufatteligt dårligt greb om forsvaret, at de soldater vi sender ud mangler både materiel, uddannelse og krudt. SF synes på mange måder Afghanistan-missionen er forfejlet – men der skal ikke herske tvivl om, at vores soldater skal have de bedste betingelser, når man politisk sender dem af sted på farlig mission. Her har de borgerlige svigtet i årevis.'
Partiet vil godt være med til at give penge til materiel, der kan beskytte danske soldater i aktion, men man er fortsat imod tilstedeværelsen. SFs position er dermed helt ideel, når det gælder Afghanistan. Nu kan man både være 'ansvarlige' og 'kritiske' på én og samme tid.
På et eller andet tidspunkt går det nok op for Lars Løkke Rasmussen, at Søren Gade ikke helt har leveret varen. Måske kommentatorerne så siden – og senest efter næste folketingsvalg – må revidere deres holdning til, hvorvidt Gade kan henregnes blandt forligets vindere. For mig at se har han foræret Villy Søvndal en helt fantastisk platform frem mod valget. Det vil måske ligefrem ende med at blive game, set and match, Villy!