Det bliver et særdeles spændende politisk bogefterår

Det vrimler jo med politiske biografier for tiden. I denne uge løb journalist Martin Krasniks samtalebog 'Ritt & Søren' med den snart politiske has-been Ritt Bjerregaard og hendes også meget skrivende og menende mand, historikeren Søren Mørch med al opmærksomheden. Jeg har ikke læst bogen, der endnu ikke er udkommet, men er ikke i tvivl om, at den holder et højt niveau, når det er Krasnik, som skriver. Her kan man læse det famøse kapitel, som har fået S-toppen på Christiansborg op i det røde felt (Tak til JanChris for det).

Weekendavisens Hans Mortensen har skrevet en meget anmelderrost samtalebog med salig Svend Auken før han forlod denne verden. Bogen har titlen “Det som Svend, mener er…. Det er en titel med en ironisk henvisning til dengang i begyndelsen af 90’erne, da den daværende S-gruppeformand Ritt Bjerregaard overfor en gruppe journalister forsøgte at forklare sin partiformands synspunkt på en måde, så Svend Auken, der stod lige ved siden af, kom til at fremstå som om at han havde brug for Ritt som støttepædagog. Jeg er ingenlunde selv til Aukens verdensbillede, men hvis Mortensen finder, at det er værd at beskæftige sig med, så må man hellere give bogen en chance.

Lige på trapperne er Niels Krause-Kjærs længe ventede biografi om statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det siges, at den er rigtig god, men at der er langt mellem de opsigtsvækkende nyheder. Ifølge Ekstra Bladets foromtale forleden så gøres der dog en del ud af Løkkes famøse kampagne til Europa-Parlamentet i 1989, hvor der var et stort overforbrug af penge og, hvor kampagnen '“ som det fremgår af Ekstra Bladets omtale – gik mere eller mindre op i druk og fest. Det lyder spændende! To andre journalister er også i gang med at skrive en konkurrerende biografi om Løkke, men den vil V-toppen ikke medvirke i. Hvornår den udkommer vides ikke.

Endnu mere interessant er dog, at de tidligere medlemmer af Berlingske Tidendes nu desværre opløste journalistiske dreamteam på Christiansborg, Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck i næste måned udkommer med biografien om Anders Fogh Rasmussen. Rygterne svirrer om, at der er tale om en udgivelse med flere interessante afsløringer og ukendte historier om hovedpersonen.

Anmeldere har været hårde mod den nye Lene Espersen biografi 'Bare kald mig Lene', skrevet af journalisterne Esben A. Olesen og Kim Kristensen. Noget af kritikken går på, at Lene E simpelthen ikke har udrettet noget endnu, der kan berettige en større biografi. Informations Rune Lykkeberg skriver dog i dag – lørdag – om bogen på en måde, så den ligner en anbefaling. Man får i hvert fald indtryk af, at Lene Espersen i sin karakter tilsyneladende har det med at stikke en hvid løgn, når hun er presset og så er det helt nyt for denne blogger, at det faktisk var den nuværende partiformand der under den konservative borgerkrig i 90'erne fandt på farverige udtryk som ' Judas Bent' (om Bendt Bendtsen) og 'Den Albanske Havneluder' (om Pernille Sams). Her har jeg gået og troet i al den tid, at det var en helt anden (som ikke skal nævnes her). Efter at have læst Lykkebergs anmeldelse, så er der vist heller ingen vej uden om at få læst Lene-biografien.

Og så en anbefaling. Journalist Elisabet Svane har skrevet en fremragende, men efter min mening temmelig overset biografi om Pia Kjærsgaard, 'Pia K- årene ved magten'. Den er velskrevet, skarp, indsigtfuld og indimellem morsom. Forfatteren har fået en del kritik for at være for ukritisk overfor Kjærsgaard og navnlig hendes politiske projekt. Det er nok en smagssag. Jeg er i alle fald blevet meget klogere på fænomenet Kjærsgaard. Man får hele historien med splittelsen af Fremskridtspartiet, intrigerne, balladen, magtkampene med Kirsten Jacobsen og Kim Behnke, den anarkistiske ledelse med Mogens Glistrup osv. Man får forklaringen på, hvorfor DF-medstifteren Ole Donner ret hurtigt røg ud af foretagenet og hvorfor Kjærsgaard gjorde kort proces med mangeårige venner. Vi hører om Kjærsgaard egne nedture, hidtil ukendte private forhold og ikke mindst forholdet til Anders Fogh Rasmussen og de konservative, der for det meste har været henholdsvis varmt og koldt.

Jeg har et indtryk af, at mange viger uden om biografien om Pia Kjærsgaard, fordi de ikke bryder sig om den portrætterede. Det kan være, men man snyder sig selv, hvis man altså vil forstå, hvordan den person, der fraregnet Anders Fogh har påvirket dansk politik mest i 00'erne, tænker og føler. Det er som om, at det er mere spændende at læse '“ og omtale '“ hvad Svend Auken og Ritt Bjerregaard tænker om det ene og det andet. Selvom at det er to personer, som faktisk ikke rigtig har spillet nogen rolle i den absolutte top i dansk politik i efterhånden rigtig mange år. Det er et paradoks. Derfor læs Svanes fine bog og ignorer, at de sikkert rynker på næsen nede hos boghandleren. Selv fik jeg bogen til min 40-årsfødselsdag og blev også mødt med et spørgsmål fra en bekymret gæst om det så var en bog, som jeg havde ønsket mig. Det var det!

Er man til mere DF-biografi, så har journalist på Altinget Niels Th.(ulesen) Dahl for nogle måneder siden også begået en biografi om sin fætter Kristian Thulesen Dahl med titlen “Kronprinsen”. Jeg har ikke læst bogen, men har bemærket at den får en del hug blandt anmelderne for at handle lidt for meget om “Tulles” ungdom og indeholde for lidt analyse.

Nu skal det ikke lyde som en anbefaling af dagbladet Informations lørdagsudgave, men der kan man såmænd også læse et portræt af Søren Gade skrevet af min ringhed. (Bemærk dog at Gade er født i 1963 og ikke i 1965, som jeg ved en pinlig fejl skriver. Og så taler Truman-citatet om “a buck” og ikke “a bug”, som jeg fik skrevet)

Update mandag. Min afslutning af Søren Gade-portrættet i Information har indbragt mig stor hæder. Jeg er blevet latterliggjort – og egentlig med rette – på Ekstra Bladets side 2 mandag. Tænk engang. Nu kan jeg dø i fred! 🙂