Måned: december 2009

Berlingske har en interessant forside i dag, hvor kilde(r) i Venstres folketingsgruppe har lækket fra en intern, men ganske interessant diskussion i gruppen om et konkret lovforslag, som skulle afsløre en vis klimaskepsis i regeringspartiet.

Artiklen udstiller en række V-MF'ere som klimaskeptikere. Centralt står Folketingets formand Thor Pedersen som sammen med udenrigsordfører Søren Pind og Britta Schall Holberg under et V-gruppemøde i går udtrykte skepsis over for et forslag, der vil forpligte hussælgere til at energimærke deres boliger.

Berlingske skriver i dag:

'Thor Pedersen advarede mod, at den personlige frihed trædes under fode, og sagde blandt andet, at han holder af at komme hjem om aftenen og se lyset skinne ud af alle vinduer i sit store hus. Det ville han fortsætte med, lød budskabet.'

Bevares, der findes en klimaskepsis i Venstre, men den er minimal. Den politiske kurs i dette spørgsmål er lagt af partiets tidl. formand Anders Fogh Rasmussen og den er fortsat af hans efterfølger Lars Løkke Rasmussen. Venstre er ikke og bliver ikke et klimaskeptisk parti. Af den simple grund, at partiets top og hele folketingsgruppen for længst har anerkendt, at klimaudfordringen er menneskeskabt, og at der skal handles ud fra denne præmis.

Noget andet er, at der i selve udmøntningen af de enkelte konkrete forslag, ligesom i ovennævnte tilfælde, kan være modstand. Og netop her er en klimaskepsis nu kommet til udtryk.

Hvordan er denne 'interne diskussion', fra Venstres ellers lukkede gruppemøder, hvor der er referatforbud så endt i Berlingske?

Man kan jo stille sig spørgsmålet: Cui bono? Hvem har gavn af dette? Ja, næppe regeringstoppen. Historien kommer ud på et særdeles ubelejligt tidspunkt her tre dage før klimatopmødet i København går i gang.

Umiddelbart så rettes mistanken mod den “miljøreformistiske fløj”, som står i direkte opposition til det mere traditionelle 'Gylle-Venstre'. Altså primært miljøminister Troels Lund Poulsen og miljøordfører Eyvind Vesselbo.

Den hovedmistænkte er klart Eyvind Vesselbo. På Christiansborg erkender journalister åbent, at Vesselboes arbejdsmetode for at skabe opmærksomhed om sig selv er konsekvent lækage af interessante oplysninger '“ og uanset hvad sagen i øvrigt drejer sig om. Det ved man selvfølgelig også i Venstres folketingsgruppe. Der er heller ingen i tvivl om, hvem der er kilde til Berlingskes historie.

Oppositionen vil naturligvis udnytte denne mindre klimaskepsis i statsministerens parti til at revse statsministeren for ikke at tage debatten alvorligt og for at hænge Venstre ud som et parti, der ikke har hjertet med. Vesselbo kan være ligeglad. Han tager det næppe særligt tungt, hvis han kommer i 'bad standing'. Vesselbo har ikke så meget at tabe. Han er ikke i nærheden af at blive minister ved en kommende regeringsrokade og sidder i øvrigt på et ret yderligt folketingsmandat. Så skal han genvælges ved næste folketingsvalg, så er der behov for en ekstraordinær indsats. Måske er Berlingskes forside i dag udtryk for netop det?

I øvrigt er Thor Pedersen på et hastigt tilbagetog. Nu erklærer han endda, at han ikke engang aner, hvad en klimaskeptiker er. Et klart tegn på, at man er trængt i defensiven.

P.s. Jeg er sikker på, at Thor, når han kommer hjem i aften, vil skrue HELT op for “Ray dee Ohhs” gamle slager “Jeg vil lade lyset brænde”. (H/T “Per”)

Helle Thorning-Schmidt har i den sidste uge meldt ud på to forskellige politiske områder, hvor regeringen er klart i defensiven: Behovet for mere regulering af bankerne og tidspunktet for en dansk tilbagetrækning fra Afghanistan. Der var tale om perfekt timing, hvor S-lederen i begge diskussioner fremstod både mere synlig og som værende mere i overensstemmelse med den aktuelle politiske udvikling i sammenligning med regeringen.

Først spankede socialdemokraternes leder i en kronik mandag i Berlingske bankerne for at være arrogante og grådige. Det skete sjovt nok samme dag, som der var årsmøde i bankernes erhvervsorganisation, Finansrådet. Der var også behov for mere regulering, mente Thorning, og netop det var Finansrådets nye formand Peter Straarup, Danske Bank og erhvervsminister Lene Espersen begge nærmest enige i. Ingen af de to turde altså imødegå Thornings harske kritik.

Da bankerne heller ikke er hovedsponsor for socialdemokratiets næste valgkampagne, så er det en ren vindersag for Thorning at give dem tæsk. Det er så ikke altid at kritikken hænger sammen, men det betyder ikke så meget. Bankerne vinder ingen popularitetskonkurrence hos almindelige mennesker i disse år. Enten vil de ikke låne penge ud til nye projekter eller også stopper de folks kreditter og indfører nye høje gebyrer. Og så er der alle disse ekstravagante bonusser til nøglemedarbejderne, som ingen levende sjæl forstår eller kan gøre noget ved, men som irriterer “menigmand på gulvet”.

For en lille uge siden begyndte Socialdemokraterne stille og roligt at begynde en offentlig debat om de danske styrkers fremtid i Afghanistan. Thorning ville have tropperne ud af Helmand om to år. Reaktionen fra Venstre var et forudsigeligt modangreb på S for 'at gå Talebans ærinde'. Det er dog et argument, som udviklingen har taget luften ud af.

S har i mange år ligget neddykket i denne debat, men med udsigterne til, at præsident Barack Obama i nat på en eller anden ville komme op med en plan, der ville vise en vej – og måske et tidspunkt – for USA’s tilbagetrækning fra Afghanistan, var det helt rigtigt set af socialdemokraterne, at starte diskussionen allerede for en uge siden.

Obamas plan går ud på, at BEGYNDE med at trække USA’s styrker ud fra juli 2011, men først skal 30.000 mand ekstra lige klare ærterne og smadre Taleban, så afghanerne selv kan overtage kontrollen. Dvs. de første tropper, der skal trækkes ud er formentlig dette ekstra mandskab. Dvs. noget i retning af et skridt frem – og så et tilbage. Der kan altså gå LANG tid før, at amerikanerne er helt ude.

Hos en enkelt sosse ophøjes Thornings pletskud ligefrem til 'lederskab'. Tjah. Det er i hvert fald synlig oppositionspolitik, hvor Helle Thorning-Schmidt for engang skyld viser, at hun har fingeren på pulsen og er blevet meget bedre til at time sine udmeldinger. S udnyttede en glimrende situation, hvor man politisk sad i baghånd, og kunne “stjæle” den vigtige dagsorden om Danmarks fremtidige indsats i Afghanistan. Utvivlsomt en dagsorden, som regeringen nok havde planlagt, at de skulle kontrollere.

På den anden side, så fremstår Afghanistan endnu ikke som den klare vindersag for S, som fra begyndelsen har haft et medansvar for den danske indsats i landet. Det ville derfor bestemt gavne oppositionens troværdighed, hvis S-SF-RV mente nogenlunde det samme også om denne sag, før vælgerne går til valgurnerne. Frem mod næste valg, vil S sikkert på et eller andet tidspunkt forinden stille vælgerne i udsigt, at hvis de kommer til magten, så vil danskerne trække sig ud af Afghanistan. De radikale melder allerede nu, at danske tropper skal være ude (af Helmand) i 2012, mens udenrigsministeren nu vil indkalde til forhandlinger om en retræte, der netop tager udgangspunkt i den hidtidige strategi, der går til 2012. (uden at man specifikt vil tale om en exitdato)

Lars Løkke Rasmussens regering sender ikke flere soldater til Afghanistan, og hvis briterne inden juli 2011 trækker sig ud '“ så følger danskerne formentlig med ud, eftersom at briterne leder operationerne i den urolige Helmand-provins. Dermed kan sagen være fjernet fra den politiske dagsorden før folketingsvalget. Præcis ligesom det skete før folketingsvalget i 2007, hvor Danmarks engagement i Irak forinden nåede at blive afviklet.

14 dage er gået siden valget til Københavns Borgerrepræsentation. Jeg gør i en ny klumme status og forudser, at både SF og de konservative i hovedstaden står til at skifte deres leder ud inden for de næste år.

Læs hele klummen her, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.