Gammel K-fløjkriger spindoktor for socialminister

Udnævnelsen af ministrenes særlige rådgivere er ved at falde på plads. Senest er tidl. KU-landsformand, lobbyist mv. Bo Friis (41) blevet ansat pr. 15. april som særlig rådgiver for den nye konservative socialminister Benedikte Kiær.

Friis har i mange år været rygraden i det fra tid til anden omdiskuterede lobbyist-firma Gunbak PA*, der drives af indehaveren og Friis’ kammerat Svend Gunbak.

Friis er en både ret erfaren og uomtvistelig dygtig lobbyist. Han er myreflittig og arbejder stort set i alle døgnets vågne timer. Friis har udviklet en glistrupsk autisme mht. at sætte sig ind i kompliceret erhvervslovgivning, hvor han også blandt Slotsholmens afdelings og kontorchefer har vundet respekt for at holde et ekstremt fagligt niveau for sin metier. Og ligesom en Mogens Glistrup er Friis berømmet for sin på alle måder mangel på struktur og samler fx også på papir dvs. avisartikler, bemærkninger aktstykker, lovforslag mv. i store mapper, som opbevares i store papkasser på hans temmelig rodede kontor, hvor det flyder med uvaskede skjorter og tomme colaflasker. Hans arbejdsfacon er desuden vedholdenhed og i øvrigt en tillært yderste forsigtighed i sin omgang med fortrolige oplysninger. Friis skilter, som dygtige lobbyister har for vane, hverken med sine sejre, indsigt, viden eller kontakter. Af samme grund arbejder han i øvrigt helst alene.

Den særlige rådgiver er måske den lobbyist i hele landet, der har det bedste forhold til toppen i Dansk Folkeparti. Da DF blev dannet i 1995 stod medierne, erhvervslivet og establishmentet i kø for at overse, ignorere og arrogant dømme Pia Kjærsgaards tropper ude. Imidlertid var der én enkelt, som fra start af tog det nye parti alvorligt og kunne forudse deres potentiale. Manden var Bo Friis. Her var døren aldrig lukket for et godt råd eller for en vennetjeneste, på trods af at Friis er konservativ. Efter magtskiftet 2001 gik Friis derfor aldrig forgæves til DF og siden har han stået forrest i køen, hvis man vil have et møde med DF-toppen. Netop dette fortrinlige forhold til folk som Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup skabte Friis ganske habile succes som lobbyist. Spørg bare Bryggeriforeningen, der et år efter et finanslovsforlig fik nedsat afgifterne på sodavand for et trecifret millionbeløb på krav fra DF.

Friis har været med i politik siden sin tidligste ungdom, hvor han i midten af 80'erne blev aktiv i KU på Fyn og endte som landsformand og hovedbestyrelsesmedlem for så siden at blive folketingskandidat. Statskundskabsstudierne blev aldrig færdiggjorte, men ikke desto mindre har Friis siden begyndelsen af 90'erne arbejdet professionelt med kommunikation, politik, og især lobbyvirksomhed. Friis har med tiden fået etableret et solidt netværk i centraladministrationen foruden et ganske betydeligt netværk til pressen og politikere.

Det har dog ikke været en karriere helt uden torne. Under de såkaldte 'puniske krige' dvs. borgerkrigen hos K i sluthalvfemserne var Friis som rådgiver og sekretær for erhvervsmanden og daværende folketingsmedlem Jens Heimburger (der i øvrigt dengang var K-socialordfører) en helt central spiller. Medierne gik aldrig forgæves til Friis for en analyse, en ny vinkel eller spændende nye oplysninger om modparten. På et tidspunkt var Friis selv centrum for intrigerne, da Heimburger på et konservativt hovedbestyrelsesmøde blev krævet fyret af den daværende landsformand Poul Andreassen. Kun en feberredning og en heftig forsvarstale fra daværende HB-medlem, advokat Dan Therkildsen '“ samt en kølig vurdering og et venligt råd under en hastig time-out til golfmakkeren Andreassen fra Poul Schlüter '“ gjorde, at Heimburger og formentlig også Friis med det yderste af neglene overlevede en eksklusion af partiet. Den unge erhvervsmand tog herefter på tvungen orlov – for altid – og gik ud af politik, mens Friis siden slog sig på lobbyisme.

Kiær har kendt Friis personligt gennem mange år. Han er imidlertid stadigvæk en halvkontroversiel skikkelse hos de konservative, der stadig husker ham fra fløjkrigene fra mere end et årti tilbage. Omvendt er mange af de gamle fløjkrigere efterhånden ude af politik, og Friis skulle i øvrigt have et fortrinligt forhold til både Lene Espersen og en anden gammel KU-kammerat Brian Mikkelsen.

Er det det et godt valg af Kiær? Det vil jeg mene. Friis er en på alle måder erfaren og driftssikker mand, hvor især det enestående gode forhold til DF kan vise sig at være guld værd for den konservative næstformand og socialminister. Til forskel fra mange af de særlige rådgivere, så evner Friis som kun ganske få at tænke politik på mange planer. Han ved hvad der kræves i tilspidsede situationer her og nu, men evner også det strategiske niveau. Det er efter min mening tale om et spændende, modigt, men også et godt valg.

P.s. *Jeg har t.o. selv været ansat hos Gunbak i perioden 2003-2005 og har i nogle ganske få projekter arbejdet sammen med Bo Friis.