Måned: maj 2010

Allerede nu tyder meget på, at S og SF '“ i modsætning til forrige år '“ vil være en del af en budgetaftale. Hvis en budgetaftale medfører, at der skal ske besparelser i stor stil på daginstitutioner, så bliver det spændende om SF kan holde til det massive pres, der utvivlsomt vil komme fra faglige organisationer. Med andre ord: Hvordan vægter SF hensynet til baglandet i forhold til det økonomiske ansvar og behovet for at indgå i en 'magtens alliance' med S? Det er temaet i min seneste analyse om Københavnsk Politik, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.

Så skulle den være god nok. De konservative i Rødovre vil på et opstillingsmøde inden så længe opstille problembarnet MF og partiets udenrigsordfører Naser Khader som folketingskandidat. Det erfarer Jarls Blog.

Det er MF Rasmus Jarlov, der har lavet en aftale med Khader om, at han overtager Jarlovs kreds i Rødovre i Københavns Omegns Storkreds.

Til gengæld er det planen, at Jarlov opstiller i den store Rådhus-kreds i Københavns Storkreds.

Spørgsmålet om Khaders opstilling har været et stort problem for den konservative partiledelse siden han sidste år meldte sig ind i partiet. Den manglende opstilling har desuden været pinlig for hovedpersonen selv, som undervejs fik pustet sig så meget op i medierne, at de fik det indtryk, at han nærmest kunne vælge og vrage mellem Per Stig Møllers valgkreds i København og Bendt Bendtsens kreds i Odense. Det var ren fantasi, skulle det vise sig.

I lang tid forsøgte partiledelsen at hjælpe ham ind i en lang række københavnske opstillingkredse, men mødte hård modstand fra græsrødderne, der ikke fandt Khaders forklaringer om, at han pludselig var blevet konservativ tilstrækkeligt troværdige til, at de ville stille ham op. Spørgsmålet var så betændt, at partiledelsen måtte gå med listesko for ikke at lægge sig ud med de lokale kræfter. Således endte flere diskrete forespørgsler med at blive blankt afvist. Khader var uspiselig for de københavnske kredse, men det er han åbenbart ikke i Rødovre.

Jarlov har iflg. Jarls Blogs oplysninger længe næret et ønske om at få en stor kreds inde i byen. Det får han nu. Det betyder, at Jarlov – hvis de nuværende målinger holder – skal slås med MF Helle Sjelle om det konservative mandat i Københavns Storkreds udover Per Stig Møllers mandat, som regnes for at være urørligt.

Ved sidste folketingsvalg blev Connie Hedegaard og Charlotte Dyremose (p.t. på barselsorlov) valgt for de konservative i Københavns Omegns Storkreds. Med Hedegaard ude af spillet, så er Khader måske ikke helt uden chancer for at blive valgt.

Det er vist gået op for alle, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har rettet kanonerne mod oppositionens vælgermagnet, SF, som i løbet af den seneste uge har måttet tage imod den ene salve efter den anden.

'Give Them Hell, Harry', råbte præsident Harry S. Trumans begejstrede tilhængere, da han under præsidentvalget i 1948 indledte en legendarisk valgkampagne mod sin republikanske udfordrer Thomas E. Dewey. Truman vandt akkurat på målstregen! Det er den slags opbyggelige godnat-historier, der skal holde håbet oppe blandt de trængte venstrefolk.

Der er vist næppe heller tvivl om, at en del danske borgerlige vælgere finder det forløsende, at Løkke nu går i kødet på Villy Søvndal, som alt for længe har fået lov at hakke løs på regeringen uden de store omkostninger.

Villy Søvndal har helt indlysende kvaliteter som politiker. Det stikker især i øjnene, at han er polemisk uforlignelig og retorisk skarp som få. Men han har også en svaghed, for Villy Søvndal fremstår ikke ligefrem som en ørn til talgymnastik. Heldigvis for ham, så er mange vælgere også ret ligeglade med det. Nu hvor SF har bevæget sig ud på isen, hvor man overfor vælgerne præsenterer sig selv som økonomisk ansvarligt parti, så skal partiformand Søvndal som minimum kunne de mest elementære nationaløkonomiske tal på fingrene (og ikke bare hvor mange plejehjem, han har besøgt).

Det går altså ikke, at en toppolitiker som Søvndal ikke kan finde ud af om, der skal spares 24 milliarder kr. i kommunerne eller i hele den offentlige sektor. Det er samfundsfag for begyndere, at kunne holde styr på det. Det skulle lige have været en borgerlig minister, der havde forsøgt sig med det, så var de blevet flået levende af pressen. Men af en eller anden grund, så mener dele af pressen fortsat ikke, at Søvndal behøver at blive målt med samme alen. Der er måske charmen til forskel?

Statsministeren fangede fejlen og korrigerede Søvndal på hans Facebook-profil, og i går brugte Løkke på sit pressemøde SF-formanden som sin politiske boksebold. Det så statsministeren ud til at nyde.

Efter at have grublet et par dage nede i sin tænketank kom Søvndal så efter pressemødet pludselig ud og erkendte fejlen med standardforklaringen: 'Der røg en finke af panden'. (Det gjorde der i øvrigt også, da han ikke kunne holde styr på antallet af sine plejehjemsbesøg under valget i 07). Siden forsøgte SF-formanden at erobre dagsordenen med en invitation til statsministeren om at komme med og se “virkeligheden ude i kommunerne”.

Spinkrigen kører nu på fulde drøn på Christiansborg. SFs gruppeformand Ole Sohn blev samtidig sendt i byen med et fra SF sjældent set smådesperat budskab om, Løkke nu ikke i stedet bør ordne krisen i stedet for at korrigere Søvndals fortalelser på Facebook? Et ejendommeligt synspunkt. Hvorfor må Løkke ikke blande sig i en central politisk-økonomisk debat p.t. i landet, som Søvndal, selvom at han på pinligste vis ikke har styr på basale nøgletal, selv starter?

Samtidig har Venstre sat gang i kampagnen 'tjekligefakta.dk', der skal imødegå oppositionens påstande om regeringens økonomiske politik. Den passer perfekt ind i den opfattelse, der langsomt, men sikkert er ved at brede sig på Christiansborg, at Søvndal er decideret talblind og uden sin politisk-økonomiske førerhund Ole Sohn, ville have været helt fortabt i enhver økonomisk debat.

At Søvndal ikke tager det med tal så tungt, fremgår af hans sidste svar til TV2s Peter Lautrup-Larsen, der i går på 19-nyhederne spørger:

Fortryder du nogle af de ord du har brugt eller tal?

Søvndal: Ikke et eneste

Et lidt dumstædigt svar efter min vurdering. Lidt ydmyghed havde nok været mere passende, når man er blevet taget i ikke at have styr på tingene.

Hvis jeg var regeringen, så fortsatte jeg med angreb af samme skuffe. For udstillingen af mandens problemer med tal, økonomi osv. er vel det eneste angreb i lang tid, der faktisk rammer Søvndal og rokker ved hans troværdighed. Måske kan vedvarende angreb endda ende med at afgørende vælgergrupper accepterer billedet af Søvndal og SF, og derfor afviser dem som uegnet til at lede landet.

Så måske Venstrefolkene skulle begynde at råbe: Give them hell, Løkke!