Denne skribent har fra begyndelsen kritiseret den røde økonomiske plan 'Fair Løsning' for at være en snedig plan, men et politisk fata morgana designet til at vinde tid for oppositionen, sådan at S-SF på denne side af et valg helt kan undgå økonomiske prioriteringer. For ved at undgå prioriteringer dvs. nedskæringer, så går man sig som bekendt ikke sårbar overfor de vælgere, der søger et alternativ til regeringens 'nedskæringspolitik'.
Det store hokus-pokus-nummer stod og faldt med, at man udskød hele prioriteringsdiskussionen og hvordan man finder 15 mia. kr. til efter et valg, hvor en rød regering er kommet til magten. Konkret fremgik det dog af planen, at danskerne skulle arbejde mere. Det blev imidertid overladt til arbejdsmarkedets parter at finde pengene, og kunne de ikke det, så skulle S-SF nok finde dem for dem.
Der er under alle omstændigheder tale om en meget lang kausalitetskæde, som utvivlsomt er meget svær at forklare både medierne og vælgerne. I stedet opfandt man begrebet 'har du lige 12 minutter, så har vi en løsning.' Underforstået: En løsning, der bragte Danmark ud af den økonomiske krise uden at det gør ondt på nogen! (Altså bortset fra 'millionærerne' dvs. alle de “rige svin” oppe i whiskeybæltet).
Allerede ved planens fremkomst blev den mere eller mindre undsagt af FOA-formand Dennis Kristensen, der godt kunne se, at han aldrig nogensinde ville kunne komme igennem med et forslag hos sine medlemmer om længere arbejdstid.
Det kan de andre fagforbund heller ikke, men så længe de ikke har specificeret, hvordan den længere arbejdstid skal udmøntes, så er der jo ingen, der kan blive sure. Nu gælder det bare om at vinde valget, så må vi se til den tid, synes holdningen at være.
Der kan ikke opdrives en uafhængig arbejdsmarkedsforsker eller andre med forstand på området i dette land, der tror på, at fagbevægelsen kan gennemføre arbejdstidsforøgelser med medlemmernes accept. (Det ville ellers være godt).
Hvis fagbevægelsen forsøgte på det, så vil konsekvensen blive splittelse. Måske vil enkelte fagforeningsformænd miste deres magt og om muligt vil det speede afgangen fra de røde fagforeninger op. For hvorfor i alverden dog være medlem af en fagforening, der pludselig kæmper for længere arbejdstid?
Realismen i Fair Løsning er ikke til at få øje på. Og det er åbenbart stille og roligt gået op for folk rundt omkring.
Alligevel er fagbosserne (minus “Kommu-Dennis”) nu gået sammen om at give projektet lidt livgivende førstehjælp. Det sker i dag i en kommentar i Berlingske Tidende.
Heri fastholder man, at arbejdsmarkedets parter sagtens kan finde 15 mia. kr. og at det nok skal gå alt sammen ligeså snart en rød regering tager over. Hvori består så forskellen på rød og en blå regering? Jo det er, at en rød regering søger 'dialog' med arbejdsmarkedets parter. Så længe der blot er ' en dialog', så kan man uden større sværdslag sagtens trylle en “fair løsning” op på forhandlingsbordet, som tilfredsstiller alle medlemmernes krav og løser de økonomiske udfordringer. (Man skulle ellers tro at Danmarks problemer var tilstrækkeligt alvorlige til, at det ikke var nødvendigt at please fagbevægelsens top med indledende snak med kaffe og wienerbrød?)
Men så spørger Berlingske en lille smule indtil følgende passage i kommentaren:
De 15 milliarder kan findes alene ved at øge arbejdstiden med gennemsnitlig 12 minutter om dagen – med løn naturligvis. Overskriften har tiltrukket sig temmelig stor opmærksomhed, men sikringen af et stigende arbejdsudbud hviler ikke blot på at øge arbejdstiden. Det vil næppe heller være særligt effektivt, da mange i forvejen arbejder langt over de 37 timer.
Berlingske skriver:
Metal-formand Thorkild E. Jensen (Metal) understreger, at beslutningen om at slå hårdt på de 12 minutter blev truffet af S og SF:
»Det var deres beslutning, hvordan de ville markedsføre forventningerne om at hente de 15 mia. kr. Da vi drøftede det, var det for os ikke den eneste løsning. «
Poul Erik Skov Christensen (3F) betegner de 12 minutter som udtryk for »en matematisk model «, mens Kim Simonsen (HK) forklarer, at det langt fra er alle, der skal arbejde mere – eksempelvis ikke dem, der arbejder over i dag.
Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) ser det dog som et godt budskab, at der findes alternativer til de 12 minutter.
»I princippet er vi ligeglade med, hvordan man henter 15 mia. kr. Vi skal bare bruge pengene. Vi har så sagt, at vejen til det blandt andet er, at man arbejder noget mere. Det vil blive en del af løsningen, men der findes også andre instrumenter, « siger Sass Larsen.
Tak for kaffe.
Hvis disse udsagn giver mening, så mener fagbevægelsen dybest set, at S-SF har strammet deres tilsagn overfor vælgerne. Det er en nuance i forhold til tidligere udmeldinger. De bakker fortsat op om Fair Løsning. Ja hvad skulle de dog ellers gøre? Men tage ansvaret for 'markedsføringen' af projektet overfor vælgerne?
Nope!
Aner man en vis irritation hos fagbevægelsens top?
Henrik Sass Larsens kontante bemærkning er Sass-classic, men også aldeles nødvendig. For hvis han ikke udadtil sætter tommelskruerne på fagbosserne, så er planen stendød. Også politisk set.
Lidt mere pragmatisk er SFs gruppeformand Ole Sohn, der blot gentager de samme budskaber fra før sommerferien: at der er skam mange måder (men ingen konkrete, der kan genere vælgere) til at nå i mål bla bla.
Det er der heller intet nyt i.
Så hvad er der så i sagen? Ikke rigtig noget. Andet end at fagbevægelsen med deres kluntede formulering har skabt ny usikkerhed om, hvorvidt de offentligt vil stå ved realismen i, at den røde fagbevægelse kan øge arbejdstiden med medlemmernes accept.
Dagens historie i Berlingske skal derfor nok lægge en yderligere dæmper på stemningen på Socialdemokraternes sommergruppemøder, hvor man har rigeligt at gøre med at være skumrasende på Helle Thorning-Schmidt for med sin skattesag at have bragt sig selv '“ og partiet samt regeringsalternativet '“ i en muligvis umulig situation, der kan koste dem valgsejren. Indimellem bliver der dog også tid til at skyde skylden på 'de borgerlige medier', “pikfascisterne” som er ude efter kvinderne i dansk politik, Venstres superspinenhed, som man for ikke så længe siden siden latterliggjorde som jubelamatører efter Facebook-løjerne i foråret, men pludselig nu ophøjer til at stå bag århundredets spin som dem, der i virkeligheden har skabt og/eller spunnet Thornings-skattesag overfor BT.
Konkret kan på Christiansborgs gange høre om visse topsocialdemokrater, der går og væsser knivene. De lange knives nat efter et regeringsskifte skal nemlig først og fremmest bruges til at sætte skatteministeriets departementschef Peter Loft fra bestillingen, da man hos S mener, at han står bag, at Helle Thornings private – og følsomme – skatteoplysninger uden videre er blevet tilstillet pressen.
Jo der er også sommerhygge hos sosserne.
Læs også Henrik Qvortrups analyse af situationen forud for S’s sommergruppemøde.
37 kommentarer til “Fagbossers bommert skaber yderligere usikkerhed om Fair Løsning”
Hvis du tog dig tid til rent faktisk at læse Fair Løsning, som i parentes bemærket har været offentligt tilgængelig på nettet siden 11. maj (mere end 100 dage), ville du finde ud af, at partierne hele tiden har sagt, at de 15 milliarder kan skaffes på flere måder.
Læs side 46 – 49. Dér står det:
http://fairlosning.dk/images/EnFairLoesning.pdf
At en tilfældig Berlingske-journalist har fået besked på at skrive en superspinenhed-artikel, hvor han fornærmer vælgernes intelligens ved at påstå, at ingen har fattet, at de 12 minutters mere arbejde om dagen blot var en medievenlig metafor for, at den samlede arbejdstid skulle øges, kan jeg ærligt talt ikke tage alvorligt.
Yderst interessant analyse, nu hører jeg til over på den modsatte fløj, men følger aktivt med i denne blog, trods Jarl’s liberale grundholding, er han i min optik en af de mest objektive politiske kommentator, i modsætning til Hans Engell, Ralf Pittelkov, Qvortrup & co.
Plus man får informationer, om hvad der snakkes om på Christiansborgs gange – ikke noget som politisk sladder.
“Der er ikke noget som politisk sladder” mente jeg naturligvis.
Er der noget nyt i det for andre end dem som har fulgt med? De 12 min har hele tiden spin og en 38 timers uge har aldrig været issuet. Det bliver først sjovt når Hr. og Fr. Danmark indser hvad de virkeligt pønser på og hvor svært og langsigtet implementeringen vil tage. Mogensen i Politiken mener dog at fagforeningerne nu er på forkant.
PS: FOA er ikke med – hvorfor?
Problemet med opfyldelsen af en længere arbejdstid er nu ikke ‘bare’, at få fagbevægelsen til at gennemføre det i overenskomsterne. I et nogenlunde frit land som danmark kan stat og fagbevægelse ikke kontrollere den gennemsnitlige arbejdstid så nemt – en højere officiel arbejdstid vil forventeligt øge antallet på nedsat tid / deltid, tidligere pensionering og div overførselsordninger..
Nemt nok er det dog at lave en beregning i en økonomisk model som adam, og vise hvordan en højere gns arbejstid kan give x antal mia. Men dette er jo blot en konsekvensberegning, hvor man ikke tager højde for hvordan den gns arbejdstid skal øges – lavere marginalskat, afskaffelse af forsørgelsesordninger mv. Disse makroøkonomiske fakta omkring effekten på de beskæftigedes adfærd er nok, hvad jeg primært syntes mangler i den økonomiske debat ifm fx ‘fair løsning’.
5. Det er interessante og vigtige betragtninger, du har. Til S og SFs forsvar skal dog siges, at de bruger Adam-regnemodellen, som også regeringen bruger.
Så unøjagtigheds-problemet findes på begge sider.
Eksempelvis er jeg meget spændt på at se, hvordan det går med den ufinansierede del af skattesænkningerne.
Som bekendt skal nogle af pengene skaffes ved en afgift på fedt (sic!) og skat på kommunal vejbelysning.
Fedtafgiften er spændende, for hvordan har man egentlig tænkt sig at udregne den? Skal den baseres på mættede (usunde) fedtstoffer eller umættede (sunde) fedtstoffer? Og hvad med de nyeste forskningsresultater, som antyder, at mættet fedt ikke er så skadeligt som troet?
Og hvad nu hvis forbrugerne ændrer adfærd og køber tofu og kikærter i stedet for flæsk? Så mangler pengene jo.
Skatten på kommunal vejbelysning er endnu mere underholdende. Her kan tænkes tre scenarier:
1. Højere kommuneskat, hvilket neutraliserer effekten af skattesænkningen. (Det vil regeringen formentlig forhindre).
2. Slukkede lygter, hvilket giver flere trafikuheld og højere omkostninger til hospitaler, pensioner, sygedagpenge osv. Er det indregnet, og med hvor meget?
3. fastholdelse af belysningen men besparelser andre steder, fx på skoler eller plejehjem. Men det vil altså begrænse “value-for-money-effekten” af skattebetalingen.
Man må håbe, at den kritiske gennemlysning af S-SF-planen vil danne skole for en tilsvarende behandling af fx skattesænkningerne og den såkaldte genopretningspakke, som også rummer en del dunkle elementer.
Socialisterne i S og SF vil øge den ugentlige arbejdstid i den private sektor med en time. Socialisterne kan af gode grunde ikke fortælle, hvem der vil købe resultatet af den øgede indsats. Konklusionen bliver derfor, at virksomhederne i den private sektor pålægges øgede lønomkostninger til deres medarbejdere, som derefter beskattes at merindtjeningen.
De private virksomheder betaler. Genialt – hverken HTS eller VS har økonomisk indsigt nok til at forstå, ej heller forklare det røde projekt. Det må være udtænkt af skarpere hjerner.
Deprimerende, at det åndelige niveau i kongeriget er så lavt, at store dele af befolkningen falder for de rødes plattenslageri.
@6: “Og hvad nu hvis forbrugerne ændrer adfærd og køber tofu og kikærter i stedet for flæsk? Så mangler pengene jo.”
Jamen det er da meget nemt. Der er jo dannet præcedens fra Sven Auken-regimet i 90’erne hvor det var vældigt vigtigt at danskerne af miljømæssige årsager sparede på f.eks. vandet og man derfor lagde afgifter på vand. Signal-politik, du ved. Danskerne blev derfor meget miljø-bevidste og sparede på vandet, hvilket betød at kommunerne ikke fik nær så meget i indtægter som de havde regnet med. Og det havde jo aldrig været meningen. Så derfor tredoblede man afgiften næste år.
Så bare rolig, stegt flæsk vil hurtigt nærme sig samme kilopris som oksemørbrad, thi man skal aldrig undervurdere en politikers fantasi når det handler om at finde på nye skatter!
Heldigvis er det ved at være årstiden hvor man kan samle bær og rødder i skoven så man har lidt at stå imod med i den tilstundende vinter. Så har man da sparet dé penge.
Så længe det varer.
7. Jeg synes, dine konklusioner er lige lovligt kække.
Et af de store strukturelle problemer, Danmark løber ind i, er befolkningsudviklngen. Der bliver flere og flere ældre og færrre og færre arbejdsaktive til at forsørge dem.
Lidt teknisk siger man, at arbejdsudbuddet er faldende.
Hvis man kan øge arbejdstiden med en time om ugen, svarer det til en forøgelse af arbejdsudbuddet med 3 %, hvilket er væsentligt mere end man fx kan opnå ved at afskaffe efterlønnen.
Så uanset partifarve må man erkende, at ideen er smart.
Men Cordua sætter fingeren på planens ømme punkt, nemlig at S-SF ikke har styr på fagforeningerne. Det begyndte meget smukt med, at LO sagde god for planen, men lige siden har de enkelte forbund haft travlt med at lægge luft til løftet. Det er da forståeligt, at man ikke vil svække sin forhandlingsposition over for DI, men det svækker unægtelig troværdigheden i S-SFs plan.
Og hverken Sass eller Sohn har været særligt meddelsomme hvad angår plan B, altså: hvordan vil man finde de 15 manglende skatte-milliarder, hvis 12-minutters-planen ryger i vasken?
De 12 minutter sætter spotlys på fagforeningernes dilemma. På papiret er de magtfulde, men de er alligevel dybt afhængige af det enkelte medlem, som personlig skal motiveres til at følge fagforeningens henstilling.
At samme foreninger samtidig formelt vel stadig på papiret er uafhængig af partiinteresser, gavner ikke det fælles trit.
Fagforeningen 3F navn hentyder vel til at 30 % af dets medlemmer stemmer på Dansk Folkeparti.
Claus T prøv at læse side 46 – 49 i Fair Løsning, som har været offentligt tilgængelig på nettet siden maj måned. Der finder du dine svar om, hvad en ny regering vil gøre, hvis fagbevægelsen ikke vil spille med. Det er kun Venstre-spindoktorer, der har interesse i at fremstille det som om, at S og SF ikke har nogen virkemidler til at øge arbejdsudbuddet, hvis de metaforiske 12 minutter om dagen ikke kan forhandles igennem. Og de er fulde af løgn jævnfør s. 46 – 49….
11. Hej Ejner,
Jeg har ledt rundt på side 46-49 i Fair Løsning, men det eneste jeg ser, er de ikke specielt banebrydende forslag om mere uddannelse (Livslang Læring), flexjob, plan om løntilskud til indvandrere, reducering af sygefravær og reform af førtidspensionen.
Det er altsammen meget godt. Men du ved jo godt, at det ikke giver et arbejdsudbud, der matcher det krævede og det er vel ikke sådan at man finder de lovede 15 mia kr.?
Jeg tror alle med indsigt i arbejdsmarkedsvilkår vil mene, at disse forslag er ikke i nærheden af, hvad der er behov for.
Men måske har jeg læst forkert. Så du må endelig rette mig, hvis jeg er havnet det forkerte sted i Fair Løsning. http://www.fairløsning.dk
Pointen er, at S-SF mener, at der åbenbart findes en hemmelig sti til mere vækst og beskæftigelse uden at der er behov for reformer og at nedbringe de offentlige udgifter.
Personligt mener jeg, at der er tale om politisk gøgl, som det er svært at tage alvorligt. Og den vurdering synes jeg, der er dækning for, når man følger debatten. For vi hører jo ikke rigtigt Ole Sohn mfl. forklare medierne, at det hele kan klares med, hvad der står på side 46-49 i Fair Løsning.
Men forklaringen er sikkert, at det er på grund af at “de borgerlige medier” ikke forstår noget som helst…
Det centrale citat står på side 48: “Selv et begrænset løft af den samlede arbejdstid har meget stor effekt. Det vil være en solidarisk løsning paÌŠ Danmarks økonomiske udfordringer. Hvis alle yder et overskueligt bidrag kan det træde i stedet for reformer, der rammer særlige grupper uforholdsmæssigt haÌŠrdt '“ eksempelvis dagpenge- og efterlønsmodtagere.”
Regeringens krabask ligger i dagpenge og efterløn. Hvis ikke parterne forhandler sig frem til “12 minutter”, bliver mankoen hentet på dagpenge og efterløn.
Jeg mente naturligvis “den kommende regerings krabask.”
13. Nåja. Så er vi allesammen blevet meget klogere.
Nu så jeg også Helle Thornings pressemøde. Og ved du hvad? Alle de tungnemme og uduelieg journalister, der igen og igen spurgte ind til konkrete tiltag, de kunne af en eller anden grund heller ikke se lyset i Fair Løsning og i de svar der blev givet. (Det hele handlede jo ikke om hendes skattesag)
Måske fordi de er i lommen på de borgerlige eller for dumme/dovne. Det er jo ikke til at sige.
“Det vil være en solidarisk løsning paÌŠ Danmarks økonomiske udfordringer.”
Nej, det ville det aldeles ikke. Det ville en polititk som indebar, at et mindretal af befolkningen skulle bære alle byrderne for at rette op på landets økonomi. Over 50 procent af den voksne befolkning er altså på overførselsindkomst nu. Et tal der i 2020 vil være steget til cirka 65 procent. Så “solidaritet” er et totalt misvisende ord her. Der er vel snarre tale om det modsatte.
@Claus T
Jeg har nu ikke noget problem med deres beregning af effekten på de offentlige finanser af en gns øgning af arbejdstiden med 1 time pr. uge. Det er jo grundlæggende helt det samme som at øge arbejdsstyrken, og effekten af en sådan ændring kan fint beregnes vha adam (selvom der selvfølgelig er usikkerheder) – problemet er at de så at sige starter med resultatet – grundliggende set kunne de ligeså godt have sagt at de ville forbedre de offentlige finanser med 15 mia ved at forbedre de offentlige finanser 15 mia 😉 Det er jo børnehave økonomi at regne ud, at et større arbejdsudbud (i timer eller hoveder) vil forbedre de offentlige finanser, men økonomiske planer må også bestå af en metode til at opnå den ønskede effekt, dvs. det større arbejdsudbud (i timer). Og i praksis kan dette kun ændres ved at ændre i incitamenter og ikke ved centrale dekreter – altså ikke med mindre folk skal tvinges ved lov til at arbejde x antal timer pr uge, og selv i et sådant tilfælde vil det nok primært medføre en markant faldende produktivitet 😉
@Ejner Svølbe
De siger da ikke i noget af dit citerede, at de rent faktisk vil gennemføre reformer af dagpenge eller efterløn, hvis de ikke kan få øget timeudbuddet på anden måde?! Der står bare, at de syntes, et højere timetal for de beskæftigede er bedre end at lave reformer af efterløn og dagpenge.. S har rigtig nok været ude og true lidt med efterlønnen for nogen mdr siden, men deres udmeldinger var tvetydige omkring det, og i alt hvad jeg har hørt, står sf da fast på, at fagbevægelsen nok skal redde statens økonomi og nægter at forholde sig til en plan b.
Thorning taler usandt når hun siger at “regeringens eksperter” er enige i de 12 minutter. Hun glemmer forudsætningerne, som fx. satsreguleringen og at de 15 mia på alle måder er skematiske. Utroligt at medierne ikke slagter hende. Hun er jo ligeså overfladisk som Søvndal.
18. Godt at vi er enige om, at S-SFs beregningsmetode er lige så valid som regeringens.
Jeg forstår ikke helt dine betragtninger om, at S-SF så at sige regner baglæns?
Du har naturligvis ret i, at en time mere om ugen kun får effekt for arbejdsudbuddet, hvis folk rent faktisk begynder at at arbejde en time mere om ugen, og at dette ikke er så enkelt at befale fra centralt hold.
Men her bruger de samme virkemidler som alle andre ville gøre: overenskomster, lovgivning osv.
Det springende punkt er, om man rent faktisk kan få ændret overenskomsterne. For selvfølgelig vil fagbosserne slå sig i tøjret,når der skal forhandles – de vil til enhver tid søge at sælge sig selv så dyrt som muligt. Det er kun naturligt.
Dér hvor jeg bliver temmelig loren, er det forhold at S-SF er meget vage omkring, hvad de vil true med, hvis arbejdsmarkedets parter ikke makker ret?
Det skal jo helst være sådan, at forbundene op til en urafstemning kan sige: “Det var enten 38 timer om ugen, en ophøjelse af overenskomsterne til lov eller en afskaffelse af efterlønnen!”
Jeg kan sådan set godt forstå, at man af taktiske grunde er tilbageholdende (det ville være gefundenes Fressen for fx DF at kunne slå løs på dem og hævde, at de vil afskaffe efterlønnen), men det er altså også en blottelse IKKE at sige noget.
19. Jeg ved ikke, om “regeringens eksperter” har givet Thorning ret i effekten af 12-minutters-planen. Men regeringens regnemodel ADAM har gjort det. Mon ikke det var det, hun sagde?
Hvad i alverden har satsreguleringen med sagen at gøre?
SF + S siger at alt skal være med lønkompensation, hvilket vil udløse satsregulering og flere udgifter til staten. Jeg har heller ikke set økonomer nikke ja til planen, har du?
S-SF har intet indhold i Fair Forandring, det betyder at den offentlige sektor koster 2,7% mere (10 mia) eller at 21000 offentligt ansatte skal fyres.
Den private sektor vil fyre 2,7% af alle timelønnede medarbejdere ca 9000?
Overførselsindkomster stiger med 2,7% så vel 6 mia –
Derfor er det fri fantasi at der skulle være 15 mia i 12 min. Endvider har Villy udslynget løfter for et par og 50 mia senest 16 mi da han kom hjem fra Pampassen.
Eneste mulighed for enansvarlig linie ligger i at stemme på Liberal Alliance, på den måde undgår man årtiets socialdemokrat Klaus Hjorth Frederiksen får mere skadelig indflydelse, han kan med fordel fyres sammen med karikaturen Troels Lund Poulsen
@Claus T
Men om de så fik ændret overenskomsten til 38 timers arbejdsuge, betyder det jo ikke, at det samlede præsterede arbejdsudbud i timer ugentligt ville stige med 1 time * antal beskæftigede. Dem som arbejder mere end 37 timer gennemsnitligt, vil ændringen ikke have nogen effekt for. Det samme gældende for folk på nedsat tid / deltid, og alt andet lige må man også forvente flere personer vælger at gå på nedsat tid eller tage mere ferie. Plus en marginalt øget tilgang til div. offentlige overførsler som førtidspension, fleksjob mv. og en gns tidligere tilgang til efterløn, pension mv.
Grunden til at jeg mener de regner baglæns, er at de jo grundliggende bare har set på, hvor meget ekstra arbejdsudbud, som skal til at give x antal mia i statskassen. Og så går de ud og siger, at deres ‘økonomiske plan’ er at øge arbejdsudbuddet med dette tal, som så markedsføringsmæssigt fremlægges som 12min ekstra pr person. Men der er jo ikke meget økonomisk politisk plan omkring dette, når man kommer med nogen præcis plan, det er bare udtryk for en modelberegning 🙂
Om noget minder det mig mere om en kravfremskrivning, som Finansministeriet ofte laver, hvor de beregner, hvor meget arbejdsudbuddet skal stige i fx de næste 10 år, for at sikre de offentlige finanser.. Finansministeriet har lavet tonsvis af sådanne, og regeringerne har påstået, de vil sikre denne udvikling, men det lykkedes bare aldrig, og der underperformes altid ift fremskrivningerne – også derfor jeg ikke kan se, hvordan man kan tage sådanne ‘planer’ seriøst 🙂
Det er planøkonomisk tankegang at tro, man kan justere elementer i en markedsøkonomi, bare fordi man kan justere på dem i en økonomisk model – der tages ikke højde for de adfærdsændringer, som bør være en essentiel del af nationaløkonomisk analyse..
@21
Hvis de har brugt en makromodel som adam, er lønkompensationen da medregnet (bør den ihvertfald være!) inkl påvirkningen på satsreguleringen via lønstigninger – men det er jo kun stigninger i lønnen pr. time og ikke den samlede lønsum. Tværtimod vil et højere arbejdsudbud nok give lavere lønstigninger i en sådan model på kort sigt..
Nu har jeg ikke engang set deres beregning og antagelser igennem, men jeg ville gå ud fra, at nogen økonomer havde råbt op omkring selve beregningen, hvis den var helt gal.. Som økonom vil jeg mene det største problem er selve præmissen om, at politikere / fagforeninger kan ændre det samlede antal faktisk arbejdede timer ligeså nemt, som de kan ændre det i en matematisk model 😉 Ændret incitamentstruktur er det eneste som virker på længere sigt, hvis man vil ændre adfærden på arbejdsmarkedet!
@23
Claus Kreiner og Michael Svarer (tidl. medlem af hhv. Skatte- og Arbejdsmarkedskommissionen) har i deadline været inde på, at de 15 mia. indebærer en lovændring af SATS-reguleringen, således at det øgede arbejdsudbud og dermed stigende lønudvikling ikke resulterer i højere overførelser.
@24, en deadline man stadig kan se på nettet?
Nu kender jeg jo ikke ordlyden i satsreguleringsloven, men jeg ved da, at den overordnet set går ud på, at offentlige satser skal reguleres med lønstigningstakten på det private arbejdsmarked jf. DA’s lønstatistik. Og hvordan lønstigningstakten skulle blive øget af et stigende arbejdsudbud, har jeg svært ved at se – men Claus Thustrup plejer jo at have styr på sine ting, så jeg vil da stole på det, hvis jeg hører ham sige det (dog ikke at timelønnen ville stige pga større udbud af arbejdskraft 😉
Kritikken af Fair Løsning må forstumme. Både Henrik Sass Larsen og Ole Sohn har godtkendt og regnet LOs punkter igennem..
http://www.berlingske.dk/politik/s-lo-udspil-viser-roed-plan-holder
http://www.berlingske.dk/politik/sf-kalder-lo-regnestykke-ansvarligt
@ 25
Satsreguleringen er sat ud af kraft i deres forslag, men har ikke fremgået tydeligt i medierne, og slet ikke i deres kampagnebrochurer.
http://www.berlingske.dk/kommentarer/s-og-sf-accepterer-oeget-ulighed
– Vismændene har sagt, at en forudsætning for, at pengene kan hentes hjem, er, at overførselsindkomsterne ikke bare følger med det mere, folk tjener på at arbejde mere.
»Det er jo logisk, at når man øger arbejdstiden for at klare holdbarhedsproblemerne i samfundet, så skal der ikke ske en ekstraordinær stigning i overførslerne. Det har aldrig været udgangspunktet. «
http://www.information.dk/242190
Så S og SF vil øge uligheden mellem dem der er i arbejde og på overførselesindkomster.
Ok, efter lidt google søgning ser det ud til, at jeg er forkert på den, og satsreguleringen afhænger af den samlede lønsum :-S det er da godt nok en underlig lovgivning, sikkert pga noget jura-fis, som ikke giver økonomisk mening :-S Men effekten på satsreguleringen fra øget arbejdstid skulle åbenbart fjernes iht ‘planen’, så man kan vist ikke bruge det til kritik af de 15 mia – snarere til kritik af hykleri omkring ulighed mv..
26. Helt enig. Hvis S-SF nu siger, at LOs regnestykker passer, sådan at S-SFs plan holder vand. Så må det jo være sandt.
Jeg går ud fra at den nyhed nu kører med gul stribe og hele pivetøjet som Breaking News i bunden af skærmbilledet på TV2Njus.
selvom den lo plan i det mindste er konkret, giver den jo endnu mindre mening end ‘fair løsning’, da det meste jo allerede er muligt mange steder.. mulighed for deltid til fuldtid og udbetaling af ferie rykker jo ikke noget, så længe incitamenterne i skattesystemet ikke ændres.
Reduktion af sygefraværet har begge de seneste regeringer talt om, uden at det har givet en pind, og alt det omkring at give bedre forhold for efterlønnere kan ligeså godt ende som en nettoudgift..
Men må virke godt i politisk markedsføring med denne type gulerodsforslag, for man hører dem jo igen og igen og igen 😀
@ 28
Men har du hørt Søvndal eller Thorning fortælle, at satsregueleringen skulle sættes ud af kraft eller set det nævnt et eller andet sted ?
@ Jarl Cordua
Børsting gad ikke længere høre om fugle på taget:
http://nyhederne.tv2.dk/video/?menu
De vil i øvrigt hente mellem 4 og 9 mia. i bla. reduceret sygefravær og bedre integration *host*.
@ 30
Det er igen overskrifter. Alle beregningerne og datagrundlaget mangler, herunder mellemregninger.
Når man tænker på S/SF/AE’s kritik af skattereformen og tidligere skatteændringer for at være ‘ufinansierede’ må man lade dem, at de er gode til at holde maskerne.
@24, satsreguleringsprocenten afhænger åbenbart af udviklingen i årslønnen, uden nogen form for normering med antallet af faktiske arbejdstimer – sikrer selvfølgelig en fuldstændig lige indkomstudvikling, og i perioder med faldende gns arbejdstid er det jo også fornuftigt nok..
@31, nope jeg havde (som du nok kan regne ud) ikke hørt en pind om det, men de er vel også skræmte over en ulighedsdiskussion 😉
@32, ved skattesænkninger er der i det minste empiriske analyser at støtte sine skøn op af – her er det jo det rene gætværk.. og dybt utroværdige gætværk, da det jo ikke er første gang man prøver at gøre noget ved sygefravær, integration, førtidspension mv. Især ikke når de åbenbart ikke vil foretage nogen former for stramning, men udelukkende bruge udgiftskrævende gulerodsmetoder..
Link til Børsting:
http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/33008271/
Her er endnu en “borgerlig” meningsdanner, som hverken kan regne eller se lyset i “Fair Løsning”:
http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2010/08/20/s-og-sf-ma-forklare-sig/
@35 nøj en tynd kop te! Bedre integration, lavere sygefravær, nå ja for det har man aldrig forsøgt. Og at få flere til at framelde sig efterlønnen frivilligt? Mon ikke dem der ønskede det havde gjort det i forvejen?
Børsting demonstrerer virkelig, at det er et blankt stykke papir, og giver regeringen en meget åben flanke for kritik.
I en kommende valgkamp ser jeg to ting regeringen kan angribe socialdemokraterne på. Den ene er Helle som overklasse-dame, der fifler med skatten og sender barnet i privatskole. Hvis man vælger den skal valget snart komme, for jeg tror ikke den skattesag er så omtalt om et halvt år, og jeg har svært ved at se den gøre yderligere skade end den har gjort hidtil, medmindre nye oplysninger kommer frem.
Den anden ting vil være at angribe Fair (op)Løsning. Den har de røde lagt så meget prestige i at de ikke kan trække den tilbage, og at lave kampanger med “har du 12 minutter” og så de 12 minutter ikke er et tema længere, er jo bare til grin. Hvis der ikke opstår en enighed hos S/SF/LO om fair løsning, som virker troværdig (og det har jeg svært ved at se den kan komme til igen), kan Løkke godt vente et år med at udskrive valg og se dem skændes, til hans fordel.
Hørte Børsting på P1 sige han var træt af alt den kritik af Fair Løsning og de øgenavne den fik, som det blanke papir og fugle på taget. Når valgdatoen kommer, vil han have brug for mindst 20 Red Bull om dagen.