Integration, skat og uddannelsespolitik. Det er tre områder, som regeringen og Venstre engang regnede for vinderområder i forhold til midtervælgerne.
De positioner er enten blevet tabt eller på vej til at blive tabt. Nu samler statsministeren tre trænede debattører til den sidste storoffensiv for at genvinde lidt af det tabte terræn til det røde alternativ, som alle forventer, vil overtage regeringsbænkene efter valget, der formentlig kommer engang i efteråret.
Derfor vil man formentlig se, at regeringen i den kommende tid vil komme med udspil, der revitaliserer i hvert fald Venstres politik på disse '“ og måske endda flere – områder.
Integrationsområdet har vist sig at være en ministerdræber. Den eneste hidtil overlevende er Bertel Haarder, der endte med at bede sig fritaget området. Nu ligger posten hos Søren Pind, der skal holde fanen høj frem til valget. Han vil formentlig forsøge på samme måde, som det skete i udviklingsministeriet, at omgøre ministerposten til en offensiv politisk platform frem for at lade sig sive ned i al for meget sagsbehandling. Gør han ikke det, så bliver han med stor sikkerhed ædt op. Birthe Rønn Hornbech havde i sin strategi succes med én eneste ting: Hun nægtede at forholde sig til alle offer-sagerne, som pressen valfartede med. Til gengæld forsømte hun totalt at forklare og forsvare regeringens udlændingepolitik. Rønns tilgang til medierne var stort set at skrive en kronik og så ellers lukke ned for pressen. Pinds tilgang er en anden. Han vil se medierne som en helt afgørende mulighed for netop at forklare og forsvare regeringens politik.
Peter Christensen er en anden trænet debattør med liberalt snit, der skal forsøge at give regeringen lidt kant til Liberal Alliance. Hans manøvrerum må dog siges at være yderst begrænset. Rigets finanser er ikke just til flere skattelettelser de næste mange år. Til gengæld kan Christensen bruge ministerposten som platform til at gå i kødet på oppositionens skattepolitik. Måske ser vi en revitalisering af et nyt skattestop? Christensens udnævnelse skal også ses som belønning for tro tjeneste for Lars Løkke Rasmussen ikke mindst under bilagssagen. Men som politisk ordfører fik han nok svedet vingerne en anelse, da han af mange blev set som lige lovlig aggressiv i sin kritik af Helle Thorning'“Schmidt under hendes mands 'skattesag'. Christensen har måske heller ikke haft den allermest synlige periode på denne side af nytår. Nu finder han formentlig ny energi til denne opgave.
Troels Lund Poulsen er en glimrende debattør, mere end han har vist sig at være en kæmpesucces som minister. Som miljøminister og skatteminister har han ikke ligefrem været folkekær. Men han slås benhårdt for regeringen og Løkke. Det er nemlig en mangelvare '“ selv i Venstre! Der ligger et par uløste opgaver '“ folkeskole og SU-reform på bordet, men der findes ikke en levende sjæl, der tror på et forlig på denne side af et valg. Så Lund har stort set frie hænder for at kæmpe for traditionelle Venstre-synspunkter på området. At Lund kom væk fra skatteministeriet kan måske give ham en ny profil efter den pinlige sag med Rolex-uret og den heftige udskældning fra erhvervslivet, som han har været udsat for.
Endelig spår de fleste at Ellen Thrane Nørby bliver ny politisk ordfører for Venstre. Hun går for at være lidt af en mediedarling i pressen, og så pynter hun jo gevaldigt (PÃ… STATISTIKKEN!) på en kvindernes internationale kampdag, hvor oppositionen, der ellers har krævet Rønns afgang, nu problematiserer, at to kvinder er røget ud af regeringsholdet. Nørbys rolle bliver vigtig i den kommende valgkamp. Kvinderne flygter fra Venstre, så det er tiltrængt med et kvindeligt ansigt, der kan formidle regeringspartiets politik. Og måske på en lidt blødere facon end det tidligere er sket.