Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Efter Utøya

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 1, 2011

Comments icon

92 kommentarer

Der er blevet skrevet meget '“ og meget vrøvl '“ om placeringen af det “politiske medansvar” for de henrettelser, som den blonde norske massemorder gennemførte på de unge norske socialdemokrater, AUF under deres sommerlejr på øen Utøya samt bombeofrene i regeringsbygningen i Oslo. Det sker, fordi morderen har rost navngivne bl.a. danske borgerlige politikere og i øvrigt har udøvet terroren, netop i et forsøg på at standse indvandringen til Norge '“ ja til hele Vesteuropa.

I Norge peger ingen fingre af de borgerlige partier, som er indvandringskritiske. Det er kun et fænomen, som man indtil videre har set i Danmark, og her peger fingrene på især Dansk Folkeparti og til dels VKO-flertallet, som har ført en stram indvandrerpolitik.

I Danmark bliver kritikken IKKE fremført af venstrefløjens politikere '“ men venstrefløjens debattører. Dvs. især dagbladet Politikens lederkollegium med den tidligere radikale udviklingsminister Anita Bay Bundegaard i spidsen og så enkeltindivider som de to filminstruktører Christian Braad Thomsen og Lars (“I admire Hitler..”) von Trier, der taler om 'Dansk Folkepartis medansvar'.

For venstrefløjen ville det være uhyre gavnligt, hvis man kan få stemplet Dansk Folkeparti og den stramme indvandrerlovgivning som noget, der har forbindelse til fantastens begrundelse for at likvidere ned til 13-årige AUFere med dum-dum-kugler. Der skal nok være bevægelige vælgere, der lader sig skræmme af analysen: Kritik af indvandringen fører på sigt til terror.

Man kan så undre sig over, hvorfor det så er i Norge, at vanviddet den 22/7 er blevet en realitet og ikke i Danmark, hvor debatten tilsyneladende er langt friere, og indvandrerlovgivningen strammere end i Norge.

Når der opstår voldsom uro, skyderier m.v. så er det normalt Dansk Folkeparti, der går i byen med forslag om at forbyde alverdens ting, som man vil forhindre og ikke bryder sig om uanset hensynet til frihedsrettighederne. Men i første omgang var det socialdemokraterne og siden SF, der foreslog en eller anden ukonkret form for censur af visse netfora, hvor rabiate synspunkter florerer. Hvor Norges socialdemokratiske statsminister (snart helgen) Jens Stoltenberg klargjorde, at samfundets svar til morderne var 'mere åbenhed og mere demokrati', så var S-SFs i Danmark svar: Mere meningskontrol. Og da DF'erne havde sundet sig lidt efter de mange angreb fra Politiken og hang-arounds, så kom partiet på banen med et nyt forbudsforslag: Forbyd nazisterne!

Udviklingsminister Søren Pind fik på sin “lukkede” Facebook formuleret sig ualmindeligt kluntet, da han skød langt over mål med sin sammenligning af sitdown-strejkende hippier i Østerild Plantage som værende nogle, der brød loven og tiltog sig friheder '“ og sidestillede det med galningens ugerninger på Utøya. Det undskyldte Pind for ganske hurtigt '“ og høstede derpå en masse hug fra venstreorienterede læserskribenter som mente, at han nu viste sig komplet uegnet som minister. Pinds sammenligning var ude i skoven, men han foreslog dog ingenting, der bragte borgernes frihedsrettigheder i fare. Det gjorde Henrik Sass Larsen til gengæld med sit vidtgående populistiske forslag om meningscensur. Men her var ingen læserbreve fra vælgere (og socialdemokratiske sympatisørere), der mente, at Sass ville være uegnet som finansminister. Sådan er verden så forunderlig.

I øvrigt er det ret morsomt at læse om venstrefløjens forargelse over de borgerliges påståede hårde tone i indvandrerdebatten. Her er fx Henrik Sass Larsen i et interview med Weekendavisen i september 2009:

 »Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun indvandrerbørn på den skole. De mennesker, jeg kender og taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: I sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister. Den holdning irriterer mig helt grænseløst, og den kommer ofte fra De Radikale «.

Har DF så ikke indimellem sagt ret så grove ting i den debat? Helt sikkert. Især Mogens Camre har brilleret med mange mærkværdige udtalelser og har også høstet hug for det. Hvori ligger det indlysende i, at fordi Camre og enkelte andre top-DF'ere har udtalt sig indimellem hadefuldt og nedladende om indvandrere, at det får en nordmand til at gå amok med bomber og gevær? Faktum er jo, at DF aldrig har opfordret til vold, og partiet står på demokratisk grund. Bevares. Mange er bekymret for, om indvandringens omfang vil stige til et omfang således, at de etniske danskere om et par generationer vil blive en minoritet i deres eget land. Nogle ser det som en mulighed, at det kan komme til en konflikt mellem de forskellige etniske folkeslag. Det må man da naturligvis ikke håbe, og alt skal da gøres for, at integrationen af indvandrerne bliver så vellykket, at det ender med at blive en helt forkert analyse. Men skal det være forbudt at være bekymret for, at det når så vidt og give udtryk for det? Historien og nutiden er ellers mildest talt fyldt med frygtelige eksempler på etniske sammenstød. Den norske galning abonnerede på forestillingen om det uafvendelige sammenstød mellem Islam og Vesten, og det samme gør nogle i Dansk Folkeparti (og sikkert mange andre). Men gør det, at man deler denne analyse, så DF og andre, der tidligere i skrift og tale har givet uddtryk for deres mening herom, til medansvarlige for massakren i Norge? Jeg har svært ved at se det.

Berlingske har også i forbindelse med denne debat benyttet anledningen til at stramme op på deres debatkultur på diverse blogs. Det lyder som en fornuftig idé. Det kan i hvert fald undre, at det ikke er sket noget før. For det er ofte frygteligt hadefulde og unkonstruktive indlæg, som man kan læse på stort set alle de tre store morgenavisers blogs. Fx måtte Politikens kommentator Peter Mogensen droppe sit kommentarfelt på grund af de 'skingre' og 'bizarre' indlæg, som læserne skrev. Personligt kører jeg en benhård linje overfor anstødelige kommentarer på min blog, og jeg har aldrig forstået, hvorfor de etablerede medier ikke tog deres publicistiske virke mere alvorligt og sorterede i læserindlæggene. Andre netmedier som fx eb.dks 'Nationen!' praler af, at de har en fri debat for alle de åndelige neandertalere, som skriver og læser med der. Og her sorterer man ikke gerne i indlæggene. Jeg husker fx hvordan Ekstra Bladets Nationen! (hvis øverste chef er en nordmand!) ingen problemer har med at lade indlæg blive stående, hvor nederdrægtige læsere spekulerede i/insinuerede at en kendt minister sikkert havde et upassende forhold til sin au pair.

Politikens debatspalter flyder i øvrigt tit og ofte over med helt igennem ondskabsfulde og hadefulde læserindlæg. Jeg husker fx et indlæg i avisen i forsommeren, hvor Pia Kjærsgaard bliver sammenlignet med gift. Så længe man trykker den slags i avisen, så synes jeg ærligt talt at Politiken '“ ja hele Politikens Hus – skulle feje for egen dør, før de peger fingre ad andre. Ellers må vi andre jo følge Politikens lederkollegiums logik og pege på, at der går en lige linje fra Politikens hadefulde læserindlæg og til at Fru Kjærsgaard har 24 timers mandsopdækning fra PET…

Men alt i alt så har massakren og ikke mindst den efterfølgende danske debat (også i borgerlige aviser) formentlig presset den indvandrerkritiske højrefløj en smule i defensiven. Og det passer sikkert S-SF udmærket her få måneder før et valg, som de ser ud til at vinde.


Grænsesagen blev årets sommerføljeton

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 1, 2011

Comments icon

1 kommentar

Før myrderierne i Norge skrev jeg denne kommentar om sommerens politiske debat, som Information bragte i torsdags.

“Sommerferien plejer på forhånd at blive udråbt som en risikabel affære for den til enhver tid siddende statsminister. For varmen kan få enkelte VK-politikere til at tabe hovedet og sende '˜prøveballoner' op, der, hvis man er særligt uheldig, risikerer at fylde hele mediebilledet i et par døgn. Prøveballoner har det med at være kontroversielle, og derfor må partiernes sekretariater i sagens natur være i et konstant alarmberedskab for hurtigt at sende en ordfører i byen for at skyde ballonen ned. Det er en del af den almindelige damage controli moderne politisk kommunikation.”

Læs mere her

Nu er sommerferien slut, og Jarls blog tilbage!

Bottom border