Det bliver mere og mere tydeligt, at de radikale efter nedstigningen fra Tårnet har lagt S-SF i jern, når det gælder den økonomiske politik. Det ses nu, hvor selv SF anbefaler at Danmark tilslutter sig EU’s finanspagt, hvor budgetunderskuddet fremover bliver låst på 3 pct. af BNP. (Hvad i øvrigt kun 3 EU-lande p.t. kan præstere)
Der er dermed dømt ideologisk ophørsudsalg hos de danske Keynes-disciple, som i mange år prægede socialdemokratisk økonomisk politik såsom økonomerne Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Rasmussen og ikke mindst 70’ernes krisestatsminister Anker Jørgensen. (Keynes fik i regeringsgrundlaget sit med “kickstarten”, som i øvrigt kun troende socialdemokrater og fagbevægelsens økonomer tror får den store effekt på væksten.)
Helle Thorning-Schmidt derimod har nu solgt helt ud af det ideologiske arvesølv for at kunne være med ved bordet i EU’s inderkreds. Det må man vel næsten forvente, er holdningen hos den mest EU-begejstrede regeringschef nationen nogensinde har haft, og som tilsyneladende fuldstændig har overladt styringen af den økonomiske politik til den radikale regeringspartner i en grad, som det vist aldrig er set før.
Først rendte S-SF fra store dele af deres hokus-pokuspolitik i “Fair Løsning”-fatamorganet, hvor man meget meget kækt fremførte overfor vælgerne, at man ville 'investere sig ud af krisen' i modsætning til VK-regeringens golde 'sparepolitik', der ramte de svageste grupper i samfundet. Nu accepterer regeringen tilsyneladende fuldstændig den borgerlige kritik af for store permanente budgetunderskud ikke fører til langvarig og bæredygtig vækst, men i stedet er den direkte vej til at et land kan miste sin økonomiske handlefrihed – præcis som det er overgået Grækenland. For ikke så lang tid siden mente Pernille Rosenkrantz-Theil ellers, at den græske tragedie var opstået, fordi grækerne havde brugt for FÃ… offentlige midler (!)
Regeringen pakker deres omvendelse til ansvarlig økonomisk politik '“ hvor man ikke bare lukker øjnene og giver efter for løfterne til Özlem Cekics mange fattige '“ ind i spinnet om, at de pludselig har indført et 'forsigtighedsprincip'. Og i forbindelse med Europagten lægger de nu op til at vedtage den budgetlov, som de ellers var så meget imod, dengang de var i opposition.
For dem, som mener, at orden eller balance i de offentlige finanser er forudsætningen for vækst og beskæftigelse, så er SFs knæfald for Europagten en glædens dag. De røde økonomer med Jesper Jespersen og Poul Nyrup samt Dagbladet Politiken raser samtidig over, at det nu fremover bliver næsten umuligt at føre klassisk '“ og skadelig – keynesiansk politik a la Anker Jørgensen.
Og tænk nu '“ hvad man naturligvis ikke må håbe – hvis den såkaldte kickstart ikke virker eller væksten i økonomien udebliver, og de offentlige udgifter til de arbejdsløse eksploderer? Så skal det EU-skeptiske SF igen lægge stemmer til yderligere nedskæringer, for at ikke Danmark skal rammes af bøder. Det kan kun ske ved at skære i velfærden eller fyre endnu flere offentlige ansatte, hvor mange af dem er SFs kernevælgere. Det vil de næppe føle sig taknemmelige ved.
Skulle det komme så vidt, så skal Venstre så mænd nok hjælpe til og stemme for. For hvad SF kan holde til '“ det kan Venstre også holde til.
Man kan selvfølgelig også forestille sig, at regeringen hæver skatterne for, at enderne kan mødes. Men det må de så klare alene med Enhedslisten. For Venstre medvirker ikke til at hæve skatterne, medmindre at provenuet bliver brugt til at nedsætte skatten et andet sted.
Så enten finder regeringen sparekniven frem igen og skærer ned sammen med Venstre. Eller også finder regeringen pengene med højere og nyere skatter med Enhedslisten, hvilket med stor sikkerhed vil dræbe væksten. Det er enten eller. Og i begge tilfælde vil regeringen komme under et stort pres. Og i ingen af tilfældene vil det give nye arbejdspladser – det vigtigste parameter, som regeringen vil blive målt på ved næste valg.
P.s. Tobin-skatten bliver (Gudskelov!) næppe til noget. Intet tyder på, at Margrethe Vestager eller Helle Thorning-Schmidt og deres embedsmænd vurderer, at den bliver gennemført i EU. Og i øvrigt så er Vestager formentlig overbevist om, at Tobin-skatten er dybt skadelig for det danske finansmarked. Kapital vil sandsynlig fosse ud af landet i samme sekund, at regeringens ministre taler Tobin-skatten op som en reel mulighed. Så regeringen har gjort klogt i ikke at bede om et forudsigeligt politisk nederlag ved at himle op om en efter alt at dømme tabt sag, som ellers med stor passion fremføres af dagbladet Politikens lederkollegium, Poul Nyrup Rasmussen, DSU og rækken af prominente socialdemokrater udenfor folketing og regering. Især Sosser i EU-parlamentet er aktive, da de ser Tobin-skatten som en fantastisk mulighed for at finansiere EU-systemet uden om regeringerne. Det er i øvrigt en selvstændig grund til at afvise den tossede idé.
31 kommentarer til “Ideologisk ophørsudsalg”
Jarl, det ikke kun Jesper Jespersen-typer der er bekymrede for den politik der føres i Europa. Adskillige mainstream-økonomer og bl.a. The Economist er ikke for positive overfor Europas “austerity”.
The Economist har længe ment, at især Tyskland skulle sætte mere gang i væksten.
Selvom Tyskland i 2011 havde den laveste arbejdsløshed i 20 år, og den højeste beskæftigelse nogensinde, var der stadig underskud i den offentlige sektor. Det er faktisk en ekspansiv finanspolitik, som man kunne finde betænkelig.
Angående de øvrige EU-lande er det The Economist holdning, at man skal komme med tiltag, der kan fremme væksten via større konkurrence, bl.a. ved privatiseringer. Navnlig Italien kunne gøre sådan.
Derudover er avisens holdning præget af de store besparelser i den britiske økonomi, som den roser for bl.a. at have medvirket til at UK nu betaler en lavere rente på statsgælden, men som den mener ikke kan stå alene, når man ser længere frem i tiden.
The Economist har vist ikke kommenteret dansk økonomi for nyligt.
Ja der er jo ingen tvivl blandt økonomer om at strammer vejen er den rigtige.
http://krugman.blogs.nytimes.com/2012/01/28/the-worse-than-club/?scp=1&sq=krugman%20italy&st=cse
Krugman. Formentlig den mest fremtrædende Keynesianske (socialdemokratiske) økonom i vor tid. Ubestrideligt dygtig, men venstreorienteret – og derfor meget elsket og værdsat af New York Times og ikke mindst Politikens redaktion…
Nu spørger jeg dig lige som fagøkonom:
Hvordan adskiller keynesianismen sig fra tidligere tiders konjunkturpolitik?
Som historiestuderende faldt jeg for nylig overfor følgende udtalelse fra L.V. Birck, der var nationaløkonom og sad i folketinget for Højre i starten af 1900tallet.
“Det staar for mig vedblivende saaledes, at naar vi bruge 80 Mill. i Løbet af 7 Aar til offentlige Arbejder her i Landet, altsaa i en Periode, hvor vi have gode og daarlige Tider samlede, er det en klog Statspolitik at anvende disse Penge særlig i de Tider, hvor det private Initiativ er svagt, og holde igen, hvor det er stærkt”
Den udtalelse faldt i folketinget i 1908, længe før Keynes skrev sin berømte lærebog.
Det kan da ikke udelukkende være socialdemokratisk at føre konjunkturpolitik?
Første gang jeg stødte på ham i pensum på polit, var i makro 3 hvor den nuværende direktør for Finanstilsynet brugte et af hans notater om opsparings modeller.
Men ud over kritikken af ham som venstreorienteret, så er det vel temlig sjældent at økonomer slipper helskindet igennem at blive tagteamet af Krugman, Delong og Thoma i makro teori?
På det sidste møde i Nationaløkonomisk forening i 2011, hvor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen skulle fremlægge vismandsrapporten, der var det en del af spørgsmålende der eksplicit tog udgangspunkt i Krugmans kritik.
Indtil han skrev Fuzzy Math om Bush skatteplaner i valgkampen (skatteplaner hvis samlede logik får fair løsning til at virke nærmest sammenhængende), så var han bestemt ikke opfattet som venstreorienteret.
Hej Jarl,
Mon dog ikke det kan betale sig at lytte til Poul Nyrup og Mogens Lykketoft? Der er ikke mange med indsigt i historien som vil anfægte, at de stod for den mest succesrige økonomiske politik i rigtig mange årtier her i landet. De startede netop deres regeringsperiode i 1993 med en kickstart, som havde en dramatisk og vedvarende effekt på arbejdsløsheden, og fik få år senere solide overskud på statens regnskab. Keynesiansk politik lige efter bogen.
Og venstreorienteret eller ej, så har Krugman siden finanskrisens start sagt det samme igen og igen (og igen), og har faktisk fået ret meget langt hen af vejen.
“Især Sosser i EU-parlamentet er aktive, da de ser Tobin-skatten som en fantastisk mulighed for at finansiere EU-systemet uden om regeringerne. Det er i øvrigt en selvstændig grund til at afvise den tossede idé.”
Hoert! Hoert!
Og nu vi er ved Tobin; Du har vel ret i at Kapitalen ville om ikke fosse, så dryppe ud af landet hvis DK indførte en selvstænding Tobin-Skat. Det antyder Sverige-eksemplet ret klart. Men pointen med Tobin er jo at den bliver på EU-niveau, og det derfor er mere tvivlsomt, hvorvidt den føre til kapitalstrøminger ud af EU, da det er et væsentligt større ryk, end bare at rykke fra et europæisk land til et andet. Og hvorfor er det er selvstændigt argument imod skatten at den kan hjælpe med at finansiere EU? Det vil jo netop betyde at staterne ville skulle bidrage mindre selv.
#7
Nu er jeg ikke økonom, men er der ikke en radikal forskel på 1993 og så nu. Globaliseringen og øst udvidelsen har skabt en hel anden konkurrence situation end ‘dengang’.
Economist nævnte forleden en verdensbank rapport, der bl.a. påpegede øst udvidelsens effekt på de sydeuropæiske landes problemer. Danmark har da også mærket udflytningen ( den af EU støttede) arbejdspladser til øst.
Der er sikkert ingen tvivl om, at det om føje år vil være til gavn for os alle, men i mellemtiden ?
Jarl, når vi nu er ved det. Ville det ikke være en ide at I tog globaliseringens effekter for venstrefløjens politik op i Cordua og Steno. Det eneste vi hørte om det da den smukke Johanne var inde hos jer ( sammen med den sidste kommunist i DK) ! var multinationale selskabers indflydelse. For mig virker det altså noget 70’er agtig, det samme gør sig vist også gældende for SF’s nye principprogram.
@ thomas m
“Og hvorfor er det er selvstændigt argument imod skatten at den kan hjælpe med at finansiere EU? Det vil jo netop betyde at staterne ville skulle bidrage mindre selv.”
Hvad får dig til at tro at EU’s budget vil fastholdes, således at staterne fremover med en tobinskat skal bidrage med mindre.
Der er næppe mange der tror på at EU nu begynder at opkræve skat, uden at de samtidig vil udvide budgettet. Der er jo altdi spændende projekter som eu-politikkerne kan bruge penge på.
Det er jo en skatteskrue uden ende. Får man den på en promille i dag, bliver den på 5 promille om nogle år, når der stadig er behov for en ekstra pose penge til at dække de store underskud.
Hvor har du været henne de sidste 50 år, siden du har sådan en tillid til politikkernes mådehold med hensyn til at udnytte nye skatteindrivningsmetoder til at tildele dem selv endnu større magt.
4. Krugman står vist ikke alene.
The Economist har netop offentliggjort en sammenfatning af fagøkonomholdninger til stimulering af økonomien:
http://www.economist.com/blogs/democracyinamerica/2012/02/debating-economic-policy
Hvor John Cochrane citeres for: “It is not about the proposition that governments should run deficits in recessions. They should, for simple tax-smoothing, consumption-smoothing, and social-insurance reasons, just as governments should finance wars with debt.”
Godt at se at Frit Forum og DSU er stærke i troen…
Det er så ikke noget som Thorning, Corydon og hvad sosserne ellers hedder i regeringen åbenbart tror på længere…
#4 Jarl
Jeg synes, at du gør Keynes uret.
Det største problem med “keynesianere” er, at der er så mange af dem under lavkonjunktur, og så få under højkonjunktur. Det er vel ikke Keynes skyld.
@14, spot on! Det er jo lige det folk glemmer. Nok også derfor DK står sig noget bedre end resten af kontinentet, da vi trods alt fik høvlet en del af gælden under den tidligere regering. Men så vidt jeg husker, så er Keynes mere end det. Det er vist også noget med at staten skal eje “samfundskritiske” firmaer (kul, gas, vand, transport, telefoni osv.), og skal bruge disse til at agere socialstat.
@7 Nyrups og Lykketofts kickstart blev hjulpet godt på vej af et internationalt opsving (bla. næret af hvad der senere blev til sub-prime lån) og nedsættelser af (top)skatten.
Problemet med Tobinskatten, i den form som EU vil indføre den, er jo netop som 11 beskriver, at det bliver en skatteskrue uden ende. Når først politikere får en skat eller afgift indført, så kender den kun een vej, og det er i vejret. Desuden er der noget fundamentalt forkert i at EU skal til at inddrive skat, da de ikke kan stemmes ud! Bare det alene burde være nok til at alle advarselslamper lyste rødt!
Sådan helt oprigtigt. Kan ud forklare alt den snak om Tobin-skat? Det er fint, at Frankrig og Tyskland gerne vil have den. Men Europas finanscentrum er stadig London, og med mit sporadiske kendskab til britiske politik, så tror jeg hellere, at de vil lade landet synke i havet end lade EU kræve skatter ind hos dem. Så er spørgsmålet om det bare er en eller anden fjollet dansk debat? Eller om EU vil prøve at tvinge briterne? Eller lade briterne stå udenfor, hvorefter det virkeligt blive en ligegyldig (men dyr) øvelse?
11 og 15.
Aah, i må da kunne gøre det bedre end det… Glidebane-argumentet holder ikke i nogen saglig debat. For det første: Kommissionens forslag til EU’s budget for de næste 7 foreslår en stigning på ca 5 procent, hvilket vil føre til en reduktion af medlemsstaternes bidrag. For det andet, EU kan stemmes ud – direkte i Europa-Parlamentet, og gennem ens stemme i Nationale parlamenter. Og det er disse to instanser der beslutter EU’s budget. For det tredje, EU opkræver allerede skat, VAT på produkter, og told på import fra 3.lande.
/16: Problemet er lidt, at hvis EU laver en Tobin-skat uden om UK, vil det stadigvæk have drastiske konsekvenser for London som finanscentrum, da al handel ind og ud af EU ville blive beskattet, og derfor ville Londons relevans mindskes kraftigt.
NB: Hilsen en Stærk troende ex Frit-Forum 🙂
Sidste NB: @11 EU kan ikke køre med underskud (modsat medlemsstaterne)
@Thomas M: 1) Nævn en skat eller afgift som er blevet afskaffet, uden at en anden er blevet sat tilsvarende op!
2) Kommisionen, som er dem der bestemmer, kan ikke stemmes ud. Derudover er det også et demokratisk problem at så få stemmer til EU-valgene, hvilket gør EU’s institutioner (i mine øjne) mindre legitime, end de nationale. Så kan det godt være at man *teoretisk* kan skifte en kommisær. Hele EU-systemet er så stort og uigennemsigtigt at det ikke er noget problem at skyde skylden på nogle andre, og slippe afsted med det. Det samme vil ske med en skat, de vil bare skrue på den, og sige det var nogle andre der ville have det. Når så budgettet skal stemmes hjem i ministerrådet, vil alle de lande som får mange penge af EU jo stemme for, da de ellers ville modtage færre penge.
3) Hvad mener du med handel ind og ud af EU ? Folk i London handler på børsen i London. Og deriviater osv. kan sagtens handles på et andet marked, end det som grundlagne bliver handlet på. Det der vil ske, hvis der kommer en Tobin-skat, er mange papirer vil blive afnoteret i EU og flyttet til steder som ikke kræver Tobinskat. Og dem der bliver tilbage, vil være mindre likvide. Markeder underlagt Tobinskat, vil være second grade.
Thomas M.
“Glidebane-argumentet holder ikke i nogen saglig debat.”
Du må da kunne gøre det bedre end det. Selvfølgelig holder glidebanfrygten som et argument for at være imod en ny skat, som alle derudover iøvrigt er enige om har skadesvirkninger på væksten.
Når alle historiske erfaringer fra moderne tid, tilsiger os at politikerne vil udnytte glidebanen på enhver tænkelig og utænkelig måde. Bevisbyrden er på din side.
Jarl – regeringen “glemte” ved deres kasseeftersyn at PAL-skatten ville blive 35 mia. højere end forudsat i begyndelsen af året. Så d -85 mia. der blev til -100 mia. viser sig nu at blive -65 mia. i stedet. Dvs vi er tættere på de 3 pct end man kunne tro. Så meget for Margrethe Vestagers regneevner. Det lader jo til at være manipulation.
22, ja, “håndværkertilbud” (Vestager, Corydon etc.) og “fallitbo”, Søvndal, må siges at være temmelig overdrevne betegnelser for landets økonomiske tilstand, der i øvrigt synes at ændre sig alt efter, om Thorning-Schmidt, Vestager og co. optræder i EU-sammenhænge eller taler til de danske vælgere, men præcis hvor god er den danske økonomi i forhold til de andre EU-lande? Løkke og co. talte altid om, at vi klarede os bedre igennem krisen end de fleste andre lande, men hvor mange EU-lande har de facto så lavt et underskud? Det kan ikke være mange.
22. Nej, de 33 mia ekstra er for 2011 – ikke for 2012.
Til Jarl – jeg løber ikke den grundlæggende analyse om at DRV styrer det hele. Jeg tror – som jeg også skrev lang tid før valget – at det passer S særdeles godt at være “tvunget” til at føre økonomisk ansvarlig politik. Partiet har ingen som helst interesse i at lade økonomien sejle. Bemærk at jeg også kritiserede S/SF voldsomt i sin tid for ikke at gå med i tilbagetrækningsreformen, da det ville komme til at ride dem som en mare senere. Da tænkte man for kortsigtet. Nu sidder man i regering og tænker mere langsigtet. Læg dertil at ledelsen i S er forholdsvis højredrejede i deres tilgang til økonomi – ikke mindst HTS, der som bekendt selv gik til formandsvalget i 2005 på en platform der indeholdte en afskaffelse af efterlønnen. Hvad SF angår har de valgt deres kurs og de er reelt tvunget til at holde fast i den, selvom det gør ondt på vælgertilslutningen.
Hvad Keynesianismen angår mener jeg absolut at man som moderat keynesianer (som jeg selv) kan mene at DK i den nuværende situation IKKE skal satse på ekspansiv finanspolitik, al den stund at de ikke giver mening når vore væsentligste samhandelspartnere fører en voldsom kontraktiv kurs.
Til debatten om Krugman og andre fortalere for “keynesianisme” skal huskes, at der er stor forskel på at føre ekspansiv finanspolitik i en lille åben økonomi, og i en stor åben økonomi.
Med en import til Danmark, der er på ca. 45 pct. af BNP, vil en langt større del af den danske kickstart få effekt i i udlandet, end hvis USA, (hvor andelen er ca. 16 pct.), gjorde det samme.
24. og det er 2011 som de har regnet på hele tiden. regeringen sagde -85, så blev det til -100, og nu er det så -65. FOR 2011.
26. Nej, det var prognoserne for 2012. For 2011 regnede man med et underskud på 71 mia, der nu nedskrives til under 40 mia og dermed overholdes EU’s konvergenskrav. For 2012 regnes stadigvæk med et underskud i omegnen af 100 mia kr.
…og bare hvis du skulle være i tvivl:
http://www.business.dk/oekonomi/kasseeftersyn-vil-afsloere-underskud-paa-100-mia.-kr
Det sidste trin i SF’s kovending er nu, at Søvndahl nu mener at
“vi brandskatter almindelige, hårdtarbejdende lønmodtagere”
( udtalt i forbindelse med hans – ikke forslag – løse tanker angående børnepenge og fleksjob.
Jeg har godt nok svært ved at se, hvordan omlægning af børnepenge og fleksjob kan stoppe ‘brandbeskatning’.
Man skulle tro at de stadig var i opposition.
#25
Det er rigtigt. Det gør det så meget vigtigere at skabe vækst på europæisk plan.
Hvis de nordeuropæiske lande samlet øgede investeringerne, ville det øge eksportmulighederne i de sydeuropæiske lande, der ikke har råderum til at styrke efterspørgslen.
Men som det rigtig påpeges i #14, så er udfordringen så at huske at spænde livremmmen ind igen, når det begynder at gå bedre. Det glemte vi vist også her i Danmark i 00erne.
#30
Det med at vi glemte at spænde livremmen ind i Danmark i 00erne skal nok nuanceres.
For det første havde vi faktisk store fiskale overskud, og nedbragte statsgælden voldsomt. Overskudene burde dog, navnlig i 2006, være blevet større, men valgkampen i 2005 var de dyre løfters valgkamp, som bl.a. Connie Hedegaard advarede imod allerede i kampens hede.
For det andet, førte S og SF (og i mindre grad RV), i 00erne en overbudspolitik mht. offentlige udgifter. Det var ikke ansvarligt.