Kategorier

København venter på regeringen

København venter på, at regeringen spiller ud med lovgivning på en lang række områder. Betalingsringen blev som bekendt aflivet i denne uge (efter denne klummes deadline), men ellers venter Frank Jensen og Co. på lovgivning vedr. styreform og politik omkring genanvendelse af affald, så Amagerforbrændingen kan komme i gang med at bygge deres forbrændingsanlæg og København få en skibakke. Nå ja. Og Frank Jensens ungdomserfaringer med fniseurt (Oh yes…he did inhale all right!) var – afslører han selv – omtrent ligeså succesfulde da han senere som voksen tog for sig af vodka under Økonomiforvaltningens nu berømte julefrokost. Til gengæld kan overborgmesteren glæde sig over, at kommunen formentlig når i mål med at kunne levere Socialdemokraternes valgløfte om at man kan få sit barn i en daginstitution i nærheden af bopælen. Det er blevet tid til endnu en analyse “Københavnsk Politik”, som jeg skriver for Bryggebladet.

Kategorier

'Cordua & Steno' – et rigtigt rigtigt godt radioprogram

Det er blevet torsdag, og vi har lagt i kakkelovnen til endnu en udgave af 'Cordua & Steno' på Radio 24-syv kl. 14-16 her i eftermiddag.

Vi får gæster i 1. time bl.a. Socialdemokraternes socialordfører MF Maja Panduro, der skal forklare, hvorfor mon et flertal af kontanthjælpsmodtagerne stemmer blåt. Naturligvis kommer vi ikke udenom denne uges store politiske tema '“ betalingsringen '“ og vi får en kommentar fra en af forkæmperne, SFs sundhedsborgmester i København, Ninna Thomsen, der i går måtte se SFs politiske projekt skrinlagt.

I 2. time har vi den store time om den britiske “Jernlady”, den fhv. konservative premierminister Margaret Thatcher, der er aktuel, fordi en spillefilm i dag får premiere i landets biografer. Vi får først besøg af lektor Jørgen Sevaldsen, der har skrevet en anmelderrost biografi om Thatcher. Siden tager vi en debat om Thatchers politiske arv mellem formanden for Konservativ Ungdom, Jens Salling og DSUs formand Peter Hummelgaard Thomsen.

Husk nu at man kan ringe ind under udsendelsen på 20 247 247 eller skrive til os via vores Facebook-side.

Her kan man høre hele 1. time med Ninna Thomsen og Maja Panduro.

Her kan man høre hele “Thatcher-timen”, der indledes med min kritik af Helle Thorning-Schmidts håndtering af betalingsrings-sagen.

Kategorier

Bambi i Prins Jørgens Gaard

Helle Thorning-Schmidts tirsdagspressemøde i dag er formentlig det mest pinlige, pressekorpset har overværet siden Anders Fogh Rasmussen og hans spindoktor Michael Kristiansen indførte traditionen for 10 år siden.

En synligt nervøs statsminister gik til pressemødet vel vidende, at hun kun havde en enkelt oplysning at meddele pressen, nemlig at regeringen onsdag kommer med et svar på, hvad regeringen vil gøre med den betalingsring, som de selv har skrevet ind i deres eget regeringsgrundlag, at de vil indføre i København.

Pressefolkene forsøgte naturligvis at gøre sig fortjente til deres løn og alligevel spørge Thorning, hvad hun så har tænkt sig at gøre med den betalingsring, som 'nogen' (SF naturligvis) i går orienterede pressen om, at regeringen havde holdt 'krisemøde' om tirsdag morgen.

Thorning må således være den mest naive statsminister i moderne tid, hvis hun troede, at hendes i forvejen meget skrøbelige autoritet og respekt hos pressen kan overleve, at hun besvarer kritiske eller blot opfølgende samt uddybende spørgsmål med sætninger som, 'der kommer en rigtig god aftale i morgen' og 'det tjener intet formål at gå ind i den diskussion'.

Undervejs hakkede og stammede statsministeren, der nu har siddet i snart et halvt år, mens hun som den meget usikre elev ved eksamensbordet har for vane 'øøhhhede' og et par gange nærmest messende gentog sine egne sætninger sikkert for at stive sin i forvejen synligt flossede selvtillid af. Nogle svar var decideret komiske, som da Thorning pludselig mente, at betalingsringen var 'et alvorligt problem' eller at det var en 'meget svær beslutning at elektrificere tognettet'. Også denne gang begyndte statsministeren at mundhugges med journalister om detaljer, som hun ikke havde styr på. Denne gang mente Thorning så at der var afholdt en høring om betalingsringen. Det var der så ikke. Måske en ligegyldig detalje. Måske endnu et vidnesbyrd om en statsminister, der tilsyneladende ikke kan sine ting eller i hvert fald lider af den vildfarelse, at det er vældig smart at starte offentlige diskussioner om detaljer, som hun ikke kender.

Og så er der de der evigt sympatisøgende blikke ledsaget af pigekluklatter og brede smil, som kommer fra den skræmte “Bambi” i et fortvivlet håb om, at pressen så vil lade nåde gå for ret også dennegang. Der var engang for ikke så længe siden, hvor landets statsminister gjorde sig bedst ved at fremstå med autoritet, sikkerhed og uden de store sindsbevægelser.

Der er sikkert nogle læsere af bloggen, der mener, at det i grunden er vældig synd for statsministeren, at hun ikke formåede at klare sig bare nogenlunde helskindet igennem pressemødet. Dertil er der vel kun at sige, at Thorning i sin tid fik jobbet som statsminister, bl.a. fordi hun i seks år har hævdet, at hun ville være bedre til at bestride det end Venstres statsministre. Det har hun så til gode at bevise. Til dato har Helle Thorning-Schmidt hverken sat eller vundet en politisk dagsorden. Jeg vil hævde, at man først er 'rigtig' statsminister, når man lykkedes med det. På intet tidspunkt i sin seks år lange karriere som statsministerkandidat har Thorning vundet den mindste politiske debat. Ã…rsagen er, at hun aldrig er eller har været rigtig parlamentariker, der har tjent selv den mindste spore som egentlig politisk forhandler i noget større politisk forlig. Hun har ikke engang vundet et valg. Thorning blev statsminister i fjor, fordi de radikale vandt valget for hende.

Kan Thorning lede en regering? Det er der heller ikke rigtig noget, der tyder på. Regeringens start blev forkludret. Man troede '“ meget naivt – at vælgerne, pressen og oppositionen glemte de valgløfter, der var blevet givet. Thorning mente vist, at hun kunne charmere sig igennem. Det er kun lykkedes momentvist. Det er vel sådan hun har levet sit professionelle liv. Smile kækt og charmerende til verden '“ så smiler den vel igen? Og pyt med de konkrete resultater, det finder vi nok ud af hen ad vejen'¦ Efter seks måneder uden større succes er der intet, der tyder på, at Thornings charme kan tilføre regeringen pludselig popularitet.

Men det er vel alle andre end den stakkels Thornings skyld. Snart begynder Politiken vel en kampagne sammen med sympatisører i pressen, der mener at Thorning bliver 'urimeligt' og 'unfair' behandlet. Hun har aldrig fået en chance! Inden længe hører vi de første røster fra landets feminister om, hvor onde mændene er. De kan ikke unde den første kvindelige statsminister lidt succes. De kræver inden længe særbehandling. Og kvoter! Ligesom i erhvervslivet. Man må vise lidt largesse overfor Thorning. Den kvindelige statsminister må tilsyneladende godt fremstå mere inkompetent end alle andre før end kommentatorDanmark og de borgerlige avisers lederskribenter går amok i deres kritikrus.

Henrik Dahl påpegede i sin bog sidste år, at Helle Thorning-Schmidt er spejlblank, når det gælder politik. Hun var '“ forstod man – komplet uegnet til jobbet. Mange var skeptiske overfor den umiddelbart bombastiske vurdering. Men i dag må det stå klart for mange flere, at Dahl havde ret. Mere ret end man bryder sig om henset til, at Thorning bestrider landets mest betydningsfulde hverv.

Vi står med en regeringsleder, der bestemt ser helt fantastisk ud og formår at begå sig flot på de bonede gulve ude i den store verden som repræsentant for det lille, smårige, men politisk set noget ligegyldige land. Hun har ingen holdninger af betydning og er vel knapt interesseret i at udtænke eller formulere ny politik. Intet har indtil i går tydet på, at hun kan lede en regering. Thorning har tilsyneladende tronet som regeringens evigt smilende galionsfigur for bordenden, men har så overladt 'den rigtige politik' til drengene – en 27-årig helt utroligt verdensklog student og en knapt 40-årig vestjysk teknokrat, der siden han forlod eksamensbordet aldrig har lavet andet end at arbejde for socialdemokraterne '“ at skabe politik sammen gennem komplicerede forhandlinger, de aldrig har nogen erfaringer med bortset fra S-SFs studiekredsene om valgoplæg. Disse er så sekunderet af en gammel fagforeningskommunist med Sovjet som forbillede, som man nu vil bilde folk ind pludselig evner at skabe vækst for erhvervslivet under kapitalismen og en guitarspillende skolelærer, der indtil for nylig ikke kunne binde et slips og nu rejser rundt forklædt som udenrigsminister. I det hele taget er SF i regeringen et eksperiment, der tilsyneladende udgør en mellemting mellem en overvintret hippielejr og amatørernes vagtparade.

Kun Margrethe Vestager og folk som Morten Bødskov og Mette Frederiksen, der alle repræsenterer en nødvendig parlamentarisk erfaring og modenhed, gør, at dette regeringsprojekt indtil nu ikke er blevet helt afvist som komplet utroværdigt.

Nu faldt Thornings maske (igen): Dennegang var det så hendes lederevner, der har vist sig mindre end mådelige. Dermed tror endnu færre vælgere efter betalingsringsfarcen på, at den socialdemokratiske formand er den rigtige person til at stå i spidsen for landet.

Lars Løkke Rasmussen skal dog ikke glæde sig for tidligt over Thornings deroute. For det er da i grunden utroligt, at Venstres formand formåede at tabe regeringsmagten til en så enestående ringe og talentløs statsministerkandidat som Helle Thorning-Schmidt.