Kategorier

N.F.S. Grundtvig, Brasiliens præsidentvalg, forskelle i borgerlige flygtningepolitik og 'Den Onde Maler' i Cordua & Steno torsdag

De borgerlige kæmper om, hvem der kan stramme flygtningepolitikken mest. Er der en grænse for, hvad Liberal Alliance vil gå med til? Debat mellem DFs Martin Henriksen og LAs Simon Emil Ammitzbøll.

Med en meget snæver margin lykkedes det den siddende brasilianske præsident,  Dilma Rousseff at blive genvalgt. Hvad betyder det for verdens 7. største økonomi og den politiske udvikling? Analyse med de to Latinamerikakendere, Niels Westy Munch-Holbek og Niels Lindvig.

N.F.S. Grundtvig er en gigant i dansk åndsliv, og han var i flere perioder medlem af Rigsdagen både som folketingsmedlem og landstingsmedlem. Han var også politisk tænker, og det har professor Ove Korsgaard skrevet en glimrende bog om som udkom for et par år siden i serien “Statskundskabens Klassikere”. Hør vores samtale med Korsgaard om den politiske Grundtvig. Det er i 2. time

Til sidst tager vi en tur i Vandrehallen på Christiansborg, hvor vi i selskab med overvagtmester Troels Stigaard beser 'Den Onde Maler' Rasmus Larsens legendariske friser, der er fyldt med fyndord og kommentarer til det politiske liv på stedet.

Kategorier

Rasmus Helveg, politik i Tyrkiet og 'Læren fra 1864' i Cordua & Steno torsdag

Danmark er rasende over, at Tyrkiet tilsyneladende har ignoreret at udlevere den hovedmistænkte for drabsforsøget på Lars Hedegaard. I stedet har tyrkerne formentlig udvekslet personen i en studehandel med IS. Hvad er det, der foregår i Tyrkiet? Er regeringen ligeglad med lov og ret? Og er de ligeglade med, hvad vi tænker om det i EU-landet Danmark? Og hvad er det for et uigennemsigtigt spil regeringen i Ankara har gang i forhold til Syrien, IS, kurderne og Nato-partnerne? Vi prøver at finde hoved og hale i alt dette med Tyrkiet-kender og journalist Pola Rojan. Det er torsdag i Cordua & StenoRadio 24Syv.
Om en uge kommer FNs klimapanel til København. Klimapanelets prognoser for udviklingen i verdens vejr og klima vil danne baggrund for COP21 i Paris, der bliver det første topmøde om klimaet siden floppet med COP'en i København, hvor stats og regeringscheferne deltager. Energi- og klimaminister Rasmus Helveg Petersen er gæst i studiet og vil svare på, hvad regeringen gør og vil gøre for at imødegå og forberede Danmark på de klimaforandringer som nordjyderne fik at mærke for nylig og mange andre i sensommeren med skybrud og overfyldte kældre. Vi skal også vende mange andre energipolitiske spørgsmål med ministeren.
TV-serien '1864' vil '“ trods den udbredte kritik – formentlig øge den kollektive bevidsthed i nutiden om det nationale traume med det militære nederlag og tabet af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Men hvilken politisk lære kan vi i dag drage af vores tipoldeforældres barske erfaringer? Det har en række forskere fra historie og samfundsvidenskaberne skrevet om i den nye bog 'Læren fra 1864', hvor vi får en af bogens redaktører og bidragyder Lars Bangert Struwe i studiet.

Hør hele 1. time med Pola Rojan her

Hør hele 2. time med klimaministeren og Lars Bangert Struwe her

Kategorier

Lindvig om Morales, Kina vs. Islamismen og Grau om vælgernes bilvalg i Cordua & Steno

Bolivias socialistiske præsident Evo Morales blev for nylig genvalgt til en 3 periode. Hvad er det denne mand kan og hvad er demokratisk socialisme på boliviansk? Latinamerikakender og journalist Niels Lindvig er gæst torsdag Cordua & Steno på Radio 24Syv.

Set fra Vesten har kampen mod Islamismen især i form af IS lige nu førsteprioritet i udenrigspolitikken. Men hvordan har et land som Kina det med islamismen både inden for og uden for landets grænser? Det spørgsmål svarer forsker og lektor ved Forsvarsakademiet Liselotte Odgaard og terrorekspert og seniorforsker på DIIS, Lars Erslev Andersen på.

Hvilken bil kører Enhedslistens Christian Juhl egentlig? Og hvad med DFs Søren Espersen? Er de og deres politikerkollegers valg af transportmiddel repræsentativt for deres vælgere? I 2. time er livsstilseksperten Christian Grau – fra tv-programmet “Kender du typen?” – i studiet til en snak med os om vælgernes valg af biler.

Husk at du kan skrive til os via Facebook med spørgsmål og kommentarer via Cordua & Stenos Facebookside også med forslag til Ugens Fidusbamse.

Hør hele 1. time bl.a. med Niels Lindvig her

Hør hele 2. time med Christian Grau her