Kategorier

Vækstplan, EU-afstemning og Russisk-tyrkisk krise i Cordua & Steno torsdag

  'Der er brug for et gearskifte', sagde Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen da han først på ugen præsenterede regeringens vækstplan med 100 initiativer 'Vækst og udvikling i hele Danmark', der især skal sætte fut i væksten i udkantsområderne. Men vil det virke? Er det nok? Og drejer regeringen på de rigtige håndtag? Vi tager debatten mellem erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, Venstre og Magnus Heunicke, landdistrikts- og øordfører for Socialdemokraterne.

Det er torsdag kl. 10.05 i Cordua & Steno på Radio24syv

Den 3. December skal nationen til stemmeurnerne. Det tegner ikke alene til et opgør mellem ja og nej siden, men også Venstre og Dansk Folkeparti, som har skærpet retorikken overfor hinanden. Nu mødes Dansk Folkepartis Søren Espersen og Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen i en debat forud for folkeafstemningen.

Tyrkiet nedskød tirsdag et russisk fly over Syrien, der muligvis havde været ind over den tyrkiske grænse. Nu var der ellers tegn på en koalition mod IS var i støbeskeen, og så geråder et NATO-medlem ud i en alvorlig krise med Rusland, der igen må erkende, at landet på ingen måde er usårlig, når Vladimir Putin involverer sig i Syrien. Men hvad bliver hans næste træk?

Vi får en analyse fra Peter Viggo Jakobsen Ph.d., lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet, og deltidsprofessor ved Center for War Studies, Syddansk Universitet

Vi skal også have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager og    vende udvikligen i dansk politik. Skriv til os hvis du har en god kandidat til Fidusbamsen eller har spørgsmål og kommentarer til programmets emner og vores gæster.

Hør hele 1. time med Torsten Schack Pedersen og Magnus Heunicke og Ugens Fidusbamse, der gik til Joachim B. Olesen LA her

Hør hele 2. time med debat om retsforbeholdet med Søren Espersen DF og Joachim B. Olesen og siden Peter Viggo Jakobsen her

Kategorier

Nedkæmp IS, terrorbekæmpelse vs. frihedsrettigheder, EU-retsforbehold og Lizette Riisgaard i Cordua & Steno torsdag

Har kampen mod terror efterhånden udhulet vores frihedsgrader? Og er vi holdt op med at diskutere vores frihedsrettigheder, fordi vi alle ønsker sikkerhed for enhver pris? Og nu skal vi til at samarbejde med Putins Rusland for at bekæmpe IS. International terrorbekæmpelse giver åbenbart de mærkværdigste sengekammerater.

Vi spørger professor med speciale i forsvars og sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen.

Det er i øvrigt en uge, hvor regeringen har leveret det ene forlig efter det andet. Politiforlig, forlig og asylpolitikken og senest kontanthjælpsforlig. Fortjener regeringen fidusbamsen? Vi spørger os selv og lytterne.

Lizette Risgaard er ny LO-boss. Hun startede med at fyre hele ledelsen. Så fik tillidskvinden ligesom sat sig i respekt én gang for alle. Men hvad vil hun ellers med LO? Vi spørger Risgaard, der er gæst i 2. time.

Vi skal snart stemme om tilvalgsordningen, der afskaffer retsforbeholdet? Hvad er egentlig oppe og nede i den sag? I lyset af Paris-attentaterne: Hvad gør det stærkt kriseramte EU-samarbejde? Kan man forestille sig noget militært samarbejde, hvor Danmark fortsat har et forbehold. Terroren har også sat et yderligere fokus på, at det er nødvendigt at styrke EU’s ydre grænser for at bevare Schengen-samarbejdet. Hvad vil EU gøre ved det?

Vi spørger EU-ekspert og forsker i international politik, Rebecca Adler-Nissen,  der også er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Har I lyttere spørgsmål og kommentarer til dagens program og gæster eller et bud på en værdig modtager af Ugens Fidusbamse så skriv til os på Cordua & Stenos Facebookside.

Hør hele 1. time her

Hør hele 2. time her

Kategorier

Helmut Schmidt, rød vækst, Brexit, Aamund, flygtningekrise, Sverige og Tyskland i Cordua & Steno torsdag

'Lodsen er gået fra borde'. Altkanzler Helmut Schmidt døde i denne uge.   Det taler vi med professor Per Øhrgaard om.

Det er i 1. time af   Cordua & Steno torsdag kl. 10.05 på Radio24syv.

En kronikør gav forleden i dagbladet Information de venstreorienterede vækstskræmte en ordentlig opsang. Hør vores interview med kronikøren Balder Asmussen.

Storbritannien kræver reformer for at blive i EU truer premierminister David Cameron, som har lovet vælgerne en folkeafstemning om evt. 'Brexit'. Danmark 'kan godt se sig selv' i briternes krav, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i en kommentar i ugens løb.   Vi får en analyse fra senioranalytiker Maja Kluger Rasmussen fra tænketanken EUROPA.

Erhvervsmanden Asger Aamund skrev forleden i en kommentar i Berlingske, at 'det udelukkende er vores eget ansvar, at migrantlavinen uden modstand og politisk handlekraft på rekordtid har forvandlet EU til et åbent landskab, hvor enhver araber eller afrikaner kan slå sig ned og begynde et nyt liv for andre menneskers penge. Folkevandringen er et resultat af et fuldstændigt fravær af ansvarlighed og ledelseskompetencer hos EUs nationale og føderale ledere, som tilsammen udgør den mest inkompetente, dilettantiske politiske ledergeneration i demokratiets historie.'

Aamund er gæst i studiet i 2. time, hvor vi også skal høre hans eget bud på en løsning.

I denne uge stod der på lederplads i Svenska Dagbladet, at 'Flygtningekatastrofen er svensk og skabt af svenske politikere.” Politikerne i Sverige ændrer nu hurtigt syn på tingene især hos det store borgerlige parti Moderaterna, der kræver opstramninger af regeringen. Vi får en analyse af en kender af svensk politik, Morten Rud Pedersen.

I Tyskland er kansler Angela Merkel under pres fra sine egne partifæller i CDU, hvor regeringen i denne er vedtaget opstramninger, der bryder med den hidtidige politik, hvor alle flygtninge er budt velkommen. Vi taler med Berlingskes korrespondent i landet  Troels Heeger om den politiske udvikling.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til programmet, dets temaer eller gæster eller et bud på en modtager af Ugens Fidusbamse. Så skriv til os på Cordua & Stenos hjemmeside.

Hør hele 1. time her

Hør hele 2. time her