Kategorier

Christiansborg-digter, debat om feriepenge, kompromisuvillighed tendens i europæisk politik, sejr til CDU i Schleswig-Holstein og undervisningsminister skifter fokus for at få unge i job fremfor i uddannelse i Cordua & Steno

Programmet blev sendt den 11. maj 2017

Skal staten være barnepigen for borgerne, der ikke selv kan finde ud af at spare op til ferien? Eller er feriepenge-systemet en nødvendighed, der sikrer alle mulighed for ferie? Vi tager feriedebattens svar på the ”Rumble in the jungle” mellem FOA-formand Dennis Kristensen vs. Rasmus Jarlov MF, konservative.

Det er kl. 10.05 på Radio24syv.

TV2-journalisten Knud Brix er kendt på Christiansborg for at stille skarpe og vedholdende spørgsmål til politikerne. Nu debuterer han som digter med en digtsamling ”Natfolden”, der handler om Christiansborg, politik, magt og afmagt i livet som politisk journalist. Hvorfor gør han det? Vi får svaret, når Brix er gæst i studiet.

2.time.

I den nordligste tyske delstat Schleswig-Holstein led SPD et uventet nederlag til kanslerpartiet CDU. Er euforien over Martin Schulz allerede gået fløjten? Hvad er de politiske aspekter på forbundsplan over den pludselige sejr til CDU? Kan det også hænge sammen med at indenrigsminister Thomas de Maiziére er begyndt at tale om tyskhed og opstille krav og forventninger til de mange indvandrer, der er kommet til Tyskland? Vi spørger Siegfried Matlok, tidl. chefredaktør for der Nordschleswiger.

I 24 år har skiftende regeringer haft den samme målsætning om at 95 procent af de unge skulle have en ungdomsuddannelse, men er aldrig nået i mål. Derfor ændrer regeringen nu målsætning til, at ni ud af ti unge skal have en uddannelse inden de er fyldt 25 år. ”Vi må erkende, at nogle unge får en bedre start på voksenlivet ved et ufaglært job frem for en uddannelse”, siger undervisningsminister Merete Riisager, Liberal Alliance, der er gæst i studiet.

To måneder er gået siden de hollandske vælgere sammensatte et noget grumset parlament. Valgets vindere – de nye partier – viser sig at være mere en slags protestbevægelser end partier. For det har været umuligt at danne en ny regering, navnlig fordi, de nye partier er uvillige til at indgå kompromiser. Noget lignende kan ske i Frankrig, der nu efter Macrons sejr ved præsidentvalget også skal til parlamentsvalg i juni, lyder vurderingen fra Christian Foldager, der har indgående kendskab til både hollandsk og fransk politik.

Har I lyttere spørgsmål og kommentarer til programmet, emner eller gæster, så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside. Også gerne med et forslag til en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.

Hør hele 1. time bl.a. en samtale med digter og reporter Knud Brix her 

Hør hele 2. time bl.a med undervisningsminister Merethe Riisager her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718