Farvel til HSB – Han Som Bestemmer Sveriges næste …

Farvel til HSB – Han Som Bestemmer
Sveriges næste statsminister er borgerlig. Moderatlederen Fredrik Reinfeldt formåede at holde sammen på de fire borgerlige partier og fremstå som et alternativ til Socialdemokraterne.
Reinfeldt er en Anders Fogh-klon. Engang var han minimalstatstænker ligesom Fogh og ville afskaffe velfærdsstaten. Ligesom Fogh var Reinfeldt i 90’erne hardcore nyliberalist, men er siden – præcis som Fogh – nu blevet forsvarer – eller udvikler om man vil – af den nordiske velfærdsmodel.
Drejebogen for valgsejren lignede også den Fogh brugte i 2001: Sørg for at berolige vælgerne med, at der ikke sker de store forandringer på velfærdsområdet og så list en fem konkrete politiske løfter op, som man lover at gennemføre i valgperioden.
Det sidste er det, kommentatorer kalder “kontraktpolitik” og er et effektivt og flittigt benyttet våben i valgkampe overalt i den vestlige verden siden Bill Clinton væltede den gamle George Bush af pinden ved det amerikanske præsidentvalg i 1992.
Den anden forklaring til Reinfeldts valgsejr har en anden og mere simpel forklaring, at mange svenskere efter 10 ½ år var dødtrætte af Göran Persson som statsminister. Det er muligt, at danskerne i 2001 var trætte af Poul Nyrups selvretfærdige, belærende og let nedladende facon overfor politiske modstandere i valgkampen. Persson overgår så langt Nyrup på alle disse felter, hvilket han selv i løbet af de sidste uger har leveret flere eksempler på. Selv hans egne satte ord på Perssons arrogance, da de i sin tid gav ham øgenavnet “HSB” – Han som bestemmer.
Persson er en type socialdemokrat, som i grunden mener, at regeringsmagten som noget nærmest gudgivent bør og skal ligge hos Socialdemokratiet. Han mener simpelthen, at partiet bør betros regeringsansvaret af rent moralske grunde, fordi det var Socialdemokratiet som i sin tid skabte velfærdssamfundet (i tæt alliance med det liberale Folkpartiet i 40’erne og 50’erne) og derfor er garant for social retfærdighed i samfundet. Ligesom herhjemme står socialdemokraterne derfor nærmest konstant i en forsvarsposition, hvergang der er optræk til justeringer i velfærden.
Denne gang ville vælgerne diskutere arbejdsløshed, som er uforholdsmæssig stor i Sverige især på grund af et relativt ufleksibelt arbejdsmarked, hvor det er dyrt for arbejdsgiverne at fyre folk. De borgerlige mente, at kunne løse problemerne og havde oplistet en række muligheder for liberaliseringer af arbejdsmarkedet og andre justeringer, så det for flere kan betale sig at arbejde. Persson fejlbedømte situationen og kunne eller ville ikke levere et svar på dette spørgsmål. Det gav midtervælgere, der ikke denne gang lod sig påvirke af socialdemokraternes sædvanligvis effektive skræmmekampagne, yderligere en grund til at stemme på den borgerlige “alliance”.
Det bliver spændende at se, hvem S sætter i spidsen efter Persson. I nogle af de svenske aviser er de allerede begyndt på det interne hundeslagsmål.