Kategorier

Ole Sohn og Fritz Schur i 'Cordua & Steno'

TV2s mangeårige redaktør Kaare R. Skou er for nylig barslet med en moppedreng om 65 velskrevne eksempler på markant lovgivning i folkestyrets historie. Hør Skou torsdag i Cordua & Steno på Radio24Syv fortælle om jernbaneloven og kartoffelkuren med tilhørende anekdoter.

Senere i 1. time fejrer vi 40-året for Danmarks medlemskab af EF/EU. Det sker med et brag af en debat mellem to yngre borgerlige politikere om, hvilken holdning det borgerlige Danmark bør indtage overfor EU i fremtiden: Venstremanden Jens-Kristian Lütken, der også er aktiv i Europabevægelsen og folketingskandidat for de konservative, Rune Kristensen, som er erklæret EU-skeptiker.

Fritz Schur er bestyrelsesformand i tre store helt eller delvist offentligt-ejede selskaber blandt dem DONG Energy. Tre journalister har netop skrevet en bog 'Kammerherrens nye klæder '“ Manden og myterne' om erhvervsmanden, Fritz Schur, der er blevet berømt for at pleje sine forbindelser til kongehuset og toppen af dansk politik. Vi har de tre forfattere i studiet først i 2. time.

Da Ole Sohn for nyligt trådte tilbage som erhvervs- og vækstminister skete det bl.a. med denne salut: 'Der er helt grundlæggende brug for en debat på venstrefløjen om, hvad det vil sige at være venstrefløj i en globaliseret verden. Mange af de svar, centrum-venstre tidligere gav, er helt ubrugelige i en globaliseret verden.' Vi har Sohn i studiet i sidste del af 2. time for at høre hans uddybende svar.

Hør hele 1. time her

Hør hele 2. time her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718