Berlingske Tidende har søndag en spændende historie om 'Løkkes plan for en magtovertagelse', som overraskende går ud på, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen skal være ny finansminister. Altså hvis Anders Fogh Rasmussen tager jobbet som Nato-generalsekretær og Lars Løkke Rasmussen så kan iføre sig en af sine 10 nye figursyede 'statsmandshabitter' fra skrædder Zornig på Frederiksberg.
“Nogen” har fortalt Berlingskes journalister om, at Løkke arbejder med en såkaldt “tretrinsraket”, hvis første led er en 'minirokade', hvor Hjort rykker op på Løkkes plads '“ en eller anden bliver ny beskæftigelsesminister – und nichts weiter. Mest i iøjnefaldende er det, at Kristian Jensen dermed IKKE skal være finansminister, som ellers mange spår.
Når man læser Berlingskes historie, så falder det mest i øjnene, hvem der ville have gavn af det scenario, som beskrives. Man kan evt. gætte på Region Syddanmarks borgmester Carl Holst, som i lang tid har været meget frustreret over at stå tilbage på sidelinjen, mens hans jævnaldrende politiker-kolleger på Christiansborg konstant overhaler ham. Holst mener, at Løkke skylder ham en tjeneste for dengang, at Holst stod i spidsen for den kampagne, som gjorde den nuværende finansminister til Venstres næstformand way back i 1998. (Min ringhed bidrog i øvrigt også dertil om end i et langt mere beskedent omfang). Holst har det problem, at han ikke er medlem af Folketinget, men så gerne vil være med i Venstre-toppen og ikke mindst indgå på fremtidens ny ministerhold. Derfor har han en personlig interesse i, at Kristian Jensen ikke pludselig rykker frem i hierarkiet som Venstres næstformand og finansminister. Det er derfor klart vand på Holsts mølle at så vidt muligt at dyrke diskussionen om en mulig rivalisering mellem Kristian Jensen og Løkke samt lægge ved til spekulationerne om, at Søren Gade bliver næstformand på Jensens bekostning. Det burde nok udelukke i hvert fald en Claus Hjort Frederiksen som kilde til historien, da han faktisk er postivt stemt overfor Jensen. Det er næppe heller Løkke personligt '“ eller via sin spindoktor Søs Marie Serup – som på dette afgørende tidspunkt i sin karriere pludselig tager forskud på begivenhedernes gang. Det ville være særdeles hovmodigt, og i øvrigt bruger de to faktisk p.t. det meste af deres tid på at tale historier, så som 'de 10 statsmandshabitter' ned.
Dermed peger pilen på en Venstremand, som er tæt '“ eller snarere gerne vil fremstå som tæt – på ledelsen, som selv er ganske ambitiøs, og som i årenes løb har været kilde til artikler af den så udmærkede Berlingske-journalist Troels Mylenberg, som netop står som en af artiklens forfattere. Den vil formentlig blive læst af folk i Venstre som endnu et forsøg fra Carl Holsts side på at bringe sig selv i spil som minister og komme ind i kapløbet om til sin tid at efterfølge Løkke som Venstres leder. Det er som bekendt langt fra første gang '“ og sikkert ikke sidste!
Spekuationerne om en regeringsomdannelse bliver stor eller lille har hidtil stødt på en synlig 'sten', der hedder, at Connie Hedegaard skal gøre arbejdet som klimaminister færdig før at der kunne ske noget på den front. Dvs. at hun først bliver udenrigsminister, når klimatopmødet er slut til december. Men hvorfor kunne man ikke slå klimaministeriet sammen med udenrigsministeriet? De to ministerier samarbejder jo alligevel om afviklingen af klimatopmødet, forhandlinger osv.? Hvis det blev en realitet, så var der åbnet for den store rokade med K, som 'tretrinsraketten' og andre spekulationer er enige om, må komme på et eller andet tidspunkt. Forestillingen om, at Løkke evt. omdanner sin regering to eller tre gange på ét år må desuden forekomme noget spøjs al den stund, at Fogh i sine otte år har været yderst sparsom med omrokeringer. Hvis Løkke nu begynder at lave om på ministerholdet i tide og i utide, så vil det jo ikke ligefrem bidrage til indtrykket af en mand, der har voldsomt styr på tingene.
Claus Hjort Frederiksen er helt sikkert ikke ked af at få forlænget sin levetid i regeringen som ny finansminister, og han er også '“ ifølge Berlingskes oplysninger – sidenhen tiltænkt en plads som gruppeformand. Det ville i givet fald gå ud over Hans Chr. Schmidt, som så skulle overlade pladsen til Hjort. Det er nok spørgsmålet, hvorvidt Claus Hjort er stærk nok i gruppen til at vinde et kampvalg over den populære sønderjyde, som faktisk – i modsætning til Hjort '“ er ganske vellidt alle steder. At Løkke selv eller via sin spindoktor skulle diskutere den slags planer med Berlingske Tidende må efter min vurdering være helt udelukket. Det lugter igen langt af, at nogen forsøger at holde liv i spekulationer om at Kristian Jensen skal være oversidder. Hvis det '“ som det er min antagelse '“ er Carl Holst, som via Berlingskes mellemkost bedriver spin på egne vegne, så passer det fint med, at Regionsborgmesteren muligvis gerne ser Hans Chr. Schmidts karriere snart får en ende, så han bliver en rival kvit i det sønderjyske område den dag, hvor Holst opstiller til Folketinget.
Men Berlingske-artiklen var da et underholdende indslag i spekulationerne og er sikkert et resultat af lidt telefonsnak mellem Claus Hjort og Carl Holst her i ugens løb.
STØT JARLS BLOG her.
En kommentar til “Holst, Spin og Spekulation”
@Jarl
Det ville i givet fald gå ud over Hans Chr. Schmidt, som så skulle overlade pladsen til Hjort. Det er nok spørgsmålet, hvorvidt Claus Hjort er stærk nok i gruppen til at vinde et kampvalg over den populære sønderjyde, som faktisk – i modsætning til Hjort '“ er ganske vellidt alle steder.
Venstre har mange steder i landet fyldt opstillingslisterne til kommunalvalget op med folketingsmedlemmer. Hans Christian Schmidt var i mange år viceborgmester i Venstre-fyrstendømmet Vojens, der idag er en del af den væsentligt større Haderslev Kommune. Man kunne forestille sig, at Schmidt kunne være interesseret i at afslutte sin politiske karriere med en-to perioder som Venstreborgmester. Det ville efterlade pladsen som gruppeformand i Folketinget til en anden.