Kategorier

Om Jarl Cordua

jarl-byline.jpg
Født 1969 i Rønne på Bornholm.
Radiovært, klummeskribent og konsulent.
Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988
Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998
Bor i Hellerup ved København

Arbejder nu som radiovært, klummeskribent, boganmelder, moderator, konsulent og kommentator.

Medier er naturligvis velkommen til at skrive eller ringe 31 718 718 for en kommentar.

Fra 2016 klummeskribent på Berlingske. Skriver en ugentlig klumme hver lørdag.

Siden 2020 medvært på Jyske Banks ugentlige TV-program “Borgen Late Night” om dansk politik sammen med Lars Trier Mogensen

Siden 2015 – tilrettelægger og vært på programmet “Hitlers Æselører” om bøger om Den 2. Verdenskrig på Radio24syv (2015-2019 og fra 2019 på Berlingske.

Siden 2015 i panelet i   programmet  “Besserwisserne”TV2 News

Lejlighedsvis boganmelder på Berlingske

Siden 2022 medstifter og medlem af Den Danske Ukraine Komité

Tidligere:

2011-2019 vært på det politiske talkradioprogram “Cordua & Steno” på Radio 24-Syv og fra 2019-2023 på Berlingske sammen med min medvært Torben Steno.

Skribent på Berlingske-klummen “Groft Sagt” 2019-2022

2015-2022 klummeskribent og boganmelder altinget.dk

I mange år paneldeltager i P1-programmet “Søndagsfrokosten”.

2016-17  Skribent på magasinet “Danes Worldwide”

Lejlighedsvis medvirkende i “Jersild minus spin”DR2

2015-2016 klummeskribent dagbladet BT.

Blogger på DR2-programmet “Debatten”

2011-2015 klummeskribent ugeavisen  “Kommunen”.  

Tilknyttet dagbladet “Information” 2007-2012, hvor jeg skrev artikler og klummer.

Blogger her på jarlcordua.dk 2006-2011

Medvært på Radio24syvs valgprogram “Situationsrummet” maj-juni 2015


Skrev fra maj 2007 – september 2012 desuden analyseklumme for lokalavisen “Bryggebladet”, der behandlede det politiske spil på Københavns Rådhus.

Skrev 2011 politiske klummer eller blogs for både “Jyllands-Posten” og “Politiken”.

Skrev 2007-2008 klummer for “Nyhedsavisen”

2007 lejlighedsvis anmelder på “Weekendavisen” af tysksprogede bøger blandt andet om DDR-tiden.

Har arbejdet som journalist og pressemedarbejder i organisationsverdenen bl.a. i Dansk Industri og som PR-konsulent og kommunikationsrådgiver.

Har deltaget i valgkampe til kommunalvalg, folketingsvalg og Europaparlamentsvalg blandt andet som kampagneleder og senest ved folketingsvalget i 2005.

Medlem af Venstre i Københavns forretningsudvalg i perioden 1994-2000.

Studenterjob hos Venstre på Christiansborg 1994-1999.

Foråret 2005 ekstern lektor i bl.a. Skandinavisk politik og samfund på Karls Universitet i Prag.

Fra 2007-2008 ekstern lektor i Kommunikation ved Roskilde Universitetscenter.

Jarl Cordua har været brugt som kommentator af altinget.dk,   dagbladet Politiken, dagbladet Information,   Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, BT, dagbladet Børsen, Kristeligt Dagblad, “Søndagsavisen”, kommunikationsforum.dk,  TV2 News, “Deadline”DR2,“Debatten”DR2, Nordjyske/Fyens Stiftstidender, Ugebrevet A4, Ritzaus Bureau, JV-JyskeVestkysten, DJØF-bladet, P1 “Orientering”, Nyhedsavisen, P4-Københavns Radio, Radio24Syv, Programmet “Politisk Debat” P1, DRs P1-Debat, P3 Morgenradio, DR Dagen, Programmet “Krause på Tværs” på P1, “Kommunen”, “Ræson”, “Media Watch”, Politico.com  og Dagens Medicin.

I modsætning til alle de såkaldt “objektive” kommentatorer, der findes, så vedkender jeg mig at være borgerlig-liberal. Jeg har et mangeårigt medlemskab af Venstre med i bagagen, men er i øvrigt kritisk over for partiet. Rent politisk sejler jeg under sørøverflag.

“Altmann”, Punditokraterne.dk: “Danmarks formodentlig bedste spin-blogger, Jarl Cordua”.

David Troels Garby fra bloggen www.dansk-politik.dk : “Jarl Cordua har i dag den eneste blog i Danmark som læses regelmæssigt af politikere, journalister og meningsdannere.”

‘Blogs havde ingen betydning under dette valg. Der var dog enkelte undtagelser, men her var der tale om allerede etablerede bloggere som Jarl Cordua og Kristian Madsen‘
skatteminister Kristian Jensen under paneldebatten ‘Hvem satte dagsordenen ved valget’ på Borups Højskole i København den 4. februar 2008.

“Jarls analyser er cool, fordi han ikke skjuler, hvor han kommer fra politisk, og fordi han går lige til stregen – næsten hver gang” Journalist Annegrethe Rasmussen på Kforum.

“Jarl Cordua is steady as a train and sharp as raizor”, Martin Stahl.

“Jarl Cordua er en af Danmarks førende bloggere. Med sin helt personlige stil på bloggen er han på få år blevet en person, man forholder sig til i det politiske miljø.(..)”, Anna Ebbesen og Astrid Haug i “Lyt til elefanterne, digital kommunikation i praksis” s. 39, Gyldendal Business. Bogen udkom i oktober i 2009.

“Jarl Cordua – en af Danmarks mest læste og indflydelsesrige bloggere”, Clement Kjersgaard på Ræsons Ã…rskonference 28. november 2009.

“Jeg starter min morgen med at læse Financial Times, EU-Observer, Euractiv, Le Monde, FAZ etc. Og med stor glæde også Jarls blog”, Ole Ryborg, EU-redaktør på Mandag Morgen, 1. februar 2010.

“Jarl Cordua’¦ en skarp analytiker og kritiker af spillet på Christiansborg”, Intro til P1-Debatprogrammet “Søndagsfrokosten” den 2. maj 2010.

“Niels Krause-Kjærs i Berlingske, Helle Ib i B.T. og Jarl Cordua, som har enestående kilder og derfor er god at gå til, hvis man vil have en fornemmelse af, hvad der rører sig bag kulisserne på Christiansborg.”. Susanne Sayers, chefredaktør på 24Timer i et svar på spørgsmålet: Hvilken blog vender du altid tilbage til?, Mediawatch 2. juli 2010.

Kontaktoplysninger: Telefon: 26 63 41 28 og mail.

Min profil på facebook

Jarls blogs Facebook-side

——————————————————————————————

Og hvordan er det nu med det der efternavn “Cordua”?

Navnet udtales kår-du-a med tryk på første og sidste stavelse. Næsten som man udtaler navnet på den andalusiske hovedstad “Cordoba”, hvor b’et udtales som et svagt v.

Navnet har naturligvis en eller anden oprindelse fra selvsamme by. Formentlig på grund af tilknytning til et oprindeligt garverhåndværk som producerede “Cordoban” (spansk læder). Der var tale om en særlig og eksklusiv forarbejdning af rødfarvede læderhuder (primært fra får eller geder) til sko, støvler, handsker, sadler og møbler, som skulle have sit ophav blandt de tidligere arabiske indbyggere i byen Cordoba.
Der findes flere gadenavne i Nordeuropa (Fx. “Corduanergasse” i den tyske by Soest, “Korduanenstrasse” i Münster eller i “Karduansmakergatan” både i Stockholm og Göteborg), der er et vidnesbyrd om denne specialiserede gruppe håndværkeres historie, som i øvrigt kendes helt tilbage fra 1100-tallet.

Det er uvist, men sandsynligt, at jeg selv har haft forfædre blandt disse håndværkere. Min – og mine slægtninges – ældste kendte stamfader, Hinrich Kordewahn, levede i Mecklenborg-området omkring 1650. En generation senere stavede man navnet Corduan. To generationer senere i midten af 1700-tallet: Cordua. Den danske Cordua-slægt tæller nogle hundrede mennesker, og de er formentlig alle efterkommere af Johann Adolf Cordua (1795-1841), der indvandrede i 1830 til Lolland, hvor han blev proprietær. JAC deltog ifølge kilder som 18-årig – formentlig som frivillig frikorpssoldat – under den preussiske generaløjtnant Lützow i Folkeslaget ved Leipzig i 1813, hvor han i øvrigt blev dekoreret med det preussiske jernkors.
Cordua-slægten er vidtforgrenet, men er talrigest primært i Nordvesteuropa. Størst er slægtens grene i Nordtyskland, Danmark, Surinam og USA. Men der findes desuden Cordua-slægtninge i bl.a. Italien, Schweiz, Chile, Argentina, Holland, Sverige, Nicaragua og Filippinerne.

Jeg er i øvrigt også døbt “Nielsen”. Cordua er således min mormors pigenavn. Dvs. jeg nedstammer fra den bornholmske gårdejer Gustav Peter Kragh Cordua (1883-1968), som frem til 1950 ejede Vestergaard i Vestermarie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *