Der er rod i Venstres meldinger i disse dage om, hvor stor den offentlige sektors størrelse skal være. Næstformand Lars Løkke siger ifølge Berlingske i dag til den netop udkomne debatbog 'Løkkeland”:
– Jeg ser skattestoppet som en praktisk genvej til den kurs, hvor vi lader den private sektor vokse mere end den offentlige, og dermed flytter balancen mellem, hvad der er det offentliges ansvar, og hvad der er vores eget.
I et interview i Weekendavisen i fredags sagde skatteminister Kristian Jensen noget tilsvarende.
– Hvis man har et ønske om, at vi på et tidspunkt skal have en lavere beskatning i Danmark, end vi har i øjeblikket, så er det på sigt nødvendigt, at den offentlige sektor ikke vokser så hurtigt som den private. Ikke at der ikke skal være vækst. Men hvis væksten ikke er lavere end i det private er resultatet enten uændret eller højere skattetryk.Som jeg ser det, er der stadig mulighed for at den offentlige sektor i forhold til den private kan fylde noget mindre. Jeg mener, at vi i en periode skal sørge for en moderat vækst i den offentlige sektor og en større vækst i den private sektor, fordi vi derved kan få overskud til at sikre at skatten ikke stiger og at vi kan tage hånd om dem, der for alvor er svage.
Så langt så godt. Men begge d ´herrer V-tronprætendenter har gjort regning uden vært. For i den Berlingske Avis kan man i dag læse, at statsminister Anders Fogh Rasmussen i går slog fast, at Venstre ikke har nogen politik om, hvorvidt den offentlige sektor skal fylde mere eller mindre i samfundsøkonomien:
– Det er jo matematik og ikke politik. Altså, det politiske er, at regeringen ønsker at afsætte de penge til den offentlige sektor, som er nødvendige for at have en velfungerende offentlig sektor med et serviceniveau på et højt niveau, som den danske befolkning med rette forventer, når vi betaler en af verdens højeste skatter, sagde statsministeren.
Dagbladet Børsen har været i arkivet og fundet Statsministerens tale frem fra sidste år:
– For mindre end 12 måneder siden slog statsministeren ellers fast, at det var vigtigt for en “troværdig” og “ansvarlig” målsætning om at skabe plads til skattelettelser, at regeringen “stålsat” arbejdede for, at den offentlige sektor skulle fylde stadigt mindre i samfundet som helhed.
Børsens journalist konkluderer ikke overraskende efter at have hørt statsministeren på gårsdagens pressemøde:
– Men det gælder ikke længere.
Ingen tvivl om, at Fogh og Claus Hjort a.k.a. DSB – er dybt rystede over pædagogoprøret og Venstres hastigt svindende meningsmålinger. I stedet for at stå ved sine liberale holdninger og identitet – som Løkke og Kristian Jensen – reagerer statsministeren i panik og smider nu alt ideologisk gods over bord. Selv holdninger han havde for knapt et år siden. Tilbage står det indtryk, at Fogh og Co. er blevet en holdningsløs administration, der blot fører de korslagte armes politik.
Om lidt skal Venstres Landsmøde vedtage et nyt principprogram. Det er på mange måder en skæbnestund for Danmarks '“ engang '“ liberale Parti. Medlemmer kan vælge at Venstre igen skal være et politisk parti, som under Uffe Ellemann-Jensen, med ideologiske mærkesager, som fx at den private sektor skal fylde mere end den offentlige sektor, at der er behov for en lavere skat især på arbejdsindkomster, at det skal kunne betale sig at arbejde osv. eller, at “Det Nye Venstre” blot skal være en politisk fanklub for kontrolfreaken Anders Fogh og hans blodhund i beskæftigelsesministeriet.
Der er så sandelig noget at komme efter!
Onde Dybkjær
Der var også noget at komme efter, da statsministerens hustru in flagranti blev taget i at flashe sin kopitaske af luksus-mærket Louis Vuitton.
– For så vidt angår min hustrus påklædning, herunder tasker, så har jeg det faste princip, at jeg ikke udtaler mig om det. Tasker har jeg overhovedet ikke forstand på, og med påklædning ville jeg komme galt af sted, sagde Fogh i går på sit ugentlige pressemøde ifølge Berlingske Tidende i dag.
Statsministeren er presset, og forsøger at underspille situationen ved at spille på nogle ydmyge toner om manden, der er sin hustru underlegen i tøjsmag osv. Hvad han ikke er underlegen i, er at være moralist og derfor har pressen en legitim anledning til at spørge ind til den håbløst kiksede situation hans hustru har bragt sig selv og sin mand i ved i offentligheden at flashe en billig og ULOVLIG kopi af en luksustaske, som var hun en simpel wanna-be teenager bevidstløst halsende efter at opnå de samme privilegier som de modebevidste, rige, unge og smukke. Men på andenklasse'¦
Det er ikke en rolle, der klæder nogen statsministerfrue og især ikke én som hidtil har gjort meget ud af at være en helt almindelig pædagog. Ude på landet '“ hvor statsministerfruen, en uforholdsmæssig stor del af Venstre-græsrødderne og mange af statsministerens vælgere kommer fra '“ er de formentlig bedøvende ligeglade og har aldrig hørt om 'ham Louis'. Men inde i byerne cementeres opfattelsen af, at Fogh er fuld af dobbeltmoral, og at landets førstedame udover at være en noksagt oveni også er helt uden situationsfornemmelse. En opfattelse som Lone Dybkjær meget elegant fik understreget, da hun til BT forleden pegede på at statsministerfruen fik for lidt hjælp af statsministeriet. Et særdeles elegant spin, der under dække af ægte omsorg for Fru Rasmussen naturligvis bidrager til den udbredte opfattelse '“ især i kulturradikale frigjorte kredse i København – af statsministerfruen, som den evigt for manden selvopofrende hjemmegående husmor og Tammy Wynette-lignende type anno 1950’erne.
Taske-sagen er pinlig og skaber imageproblemer for en statsminister, der i stigende grad har svært ved at ligne en person, som vælgerne kan identificere sig med. Er der noget Helle Thorning ikke er, så er det en wanna-be. Hendes taske var i det mindste en ægte Gucci, og hun både ligner og opfører sig som én, der lever i 2006.