Jarls blog

Jyllands Posten beretter i dag, at Folketingets Formand ikke er begejstret for 24-års reglen, der som bekendt begrænser familiesammenføringer til Danmark for ægtepar under 24 år.
– Der er nogle, som er ømtålelige over for 24-årsreglen. Den er jeg heller ikke selv begejstret for. Men jeg forklarer, at det var en samlet pakke, og så tager de det sure med det søde, « siger Christian Mejdahl i en ny portrætbog.
JP skriver videre at, DF-formand Pia Kjærsgaard er rystet over Mejdahl:
– Jeg håber, at hans kvalme har dæmpet sig, når han går ud og retter kritik mod udlændingepolitikken, som rammer hans partiformand Anders Fogh Rasmussen i højeste grad. Det er dybt illoyalt og pinligt for ham, og han skulle tage at koncentrere sig om at lede arbejdet i Folketinget, siger Pia Kjærsgaard.

Sådan taler en ægte demokrat! I stedet for argumenter udspyer Pia Kjærsgaard svovl og ild og tilsviner folketingets formand samt beder ham om at passe sit arbejde.
I Venstre kan de også den slags. Da Søren Pind for nogle år eftersøgte en mere liberal politisk linie kvitterede hans partiformand med at belære ham om, at han i stedet som borgmester i København hellere skulle sørge for at rydde Københavns gader for sne. Det er derfor ikke underligt, at Pia Kjærsgaard slår den samme tone an. Mejdahl kan formentlig vente at blive indkaldt til kammeratlig samtale hos Claus Hjort. Havde han været almindelig ordfører, stod han sikkert til fyring i folketingsgruppen for at forbryde sig mod 'Det nye Venstres' politik.
Personligt har jeg ingen problemer med 24-års-regelen, men jeg har noget imod at se Pia Kjærsgaard svine et hæderligt og anstændigt menneske som Christian Mejdahl til, blot fordi han siger, hvad han mener. I modsætning til de mange i Venstres og IKKE MINDST DF's folketingsgruppe, som har fået mundkurv på.
Egentlig er det et meget godt billede på, hvordan Pia Kjærsgaard har det med demokratiet i det hele taget, at netop Folkestyrets højeste repræsentant – Det høje tings formand – må stå for skud for hendes galde.
Både Claus Hjort og Pia Kjærsgaard skulle hellere tage og læse dagens meningsmåling i Berlingske, som ligner den fra JP i søndags. VKO-flertallet smuldrer. Blandt årsagerne er formentlig, at en stigende del af vælgerne ikke vil finde sig i, at blive regeret af folk, som hverken ytrer eller efterlever respekt for andres synspunkter.

Lad mig i øvrigt anbefale en ny film, der omhandler meningskontrol om end i mere ekstrem grad. Navnlig dem, der sympatiserer med Frank Aaen uden at kende hans fortid på det hedengangne kommunistiske dagblad “Land og Folk”, kunne passende tage en tur i biografen og se den aktuelle tyske film ' De Andres Liv'. Her får man et glimrende indblik i Aaens lykkeland DDR og i, hvordan statsmagten brugte uanede ressourcer gennem STASI's overvågning og chikane på at ødelægge og udnytte andre mennesker i den hellige socialismes navn. For de unge mennesker, der synes at DDR og Sovjet 'bare er sejt', virker filmen forhåbentlig, som øjenåbner.

Da denne blogger ikke holder efterårsferie, er jeg taget på rundtur på MF-eres hjemmesider for at se, hvad de skriver om sig selv. Det er underholdende læsning ind imellem alle klichéerne og det frygteligt dårlige sprog. Intet tyder på, at Internettet er noget ret mange politikere tager seriøst. Er aktiviteten på deres hjemmesider et mål for foretagsomheden på Christiansborg, så stander dette land for alvor i våde!
Denne gang kigger vi på nogle Venstrepolitikere.

Truslen mod Ulvemann

Hvis læseren ikke har hørt om MF Anne-Mette Winther Christiansen, der er valgt for Venstre i Ã…rhus Amt, så er det næppe en tilfældighed. Til gengæld formulerer hun sig ufrivilligt morsomt. Læs fx her, hvad hun skriver om sine 'politiske mærkesager':

'Mine politiske mærkesager er sager, som jeg lægger stor vægt på at få gennemført(!) Jeg er af den overbevisning, at vi i Danmark er gode til uddannelse, forskning og innovation. Og det skal vi fastholde, at vi er blandt de bedste i verden. Det var også dejligt at høre Anders Fogh til landsmødet i november måned tale om flere af mine mærkesager som værende nogle af de ting, der satses på, både at forbedre, men også som værende sager, der skal bruges ekstra opmærksomhed på.'

Anne-Mette '“ der som slogan har, at 'hun holder, hvad vi (Venstre/regeringen ) lover' – vil altså arbejde for disse originale synspunkter. Endog tager hun nærmest æren for, at Anders Fogh tog uddannelse osv. med i sidste års landsmødetale.
Nu er der gået et år, så nu må Anne-Mette Winther Christiansen finde på noget nyt, at hviske statsministeren i øret. Uvilkårligt tænker man, hvad Fogh dog skal med alle sine embedsmænd og Michael Ulvemann som spindoktor?

Det kommer nok også som en stor overraskelse for de fleste, at Anne-Mette er datter af den tidligere socialminister Else Winther Andersen, som på Christiansborg var berygtet for at snakke sort. Ja, æblet falder sandelig langt fra stammen'¦

Ringer med fin klokke

Anne Mette skal have ros for, at hun faktisk lægger alle sine taler hjemmefra kredsen ud på sin hjemmeside. Dette citat, der '“ naturligvis '“ er taget ud af en sammenhæng, er fra en tale hun holdt i Rotary i Grenaa, hvor kredsens folketingsmedlem fortæller om sine vigtige og mangfoldige opgaver som formand for det høje tings integrationsudvalg:

'Med hensyn til selve integrationsmøderne, hvor jeg jo er formand, ja så har jeg den fornemme opgave at få lov til at ringe med en fin klokke.'

Hovmand stadig glad

I februar 2005 skete der det for mange ubegribelige, at tidligere minister Svend Erik Hovmand blev genvalgt af venstrebønderne i Storstrøms amt til en ny periode i folketinget. Det skete endda efter, at Hovmand havde bevist sin åbenlyse uduelighed og i 2004 – og ikke en dag for tidligt – blev fyret som skatteminister. Lediggangen holdt – desværre for alle parter – ikke længe. For da Erik Larsen ikke blev genvalgt til folketinget i 2005, da stod pladsen som V-gruppeformand klar til den søvnige champagne-politiker med bopæl på Ringsted-egnen.

Hovmand får i snit lagt et indlæg ud på sin hjemmeside engang om måneden. Men han er stadig så glad for, at være blevet gruppeformand, at der i billedteksten på hans hjemmeside står: 'Svend Erik Hovmand, ny gruppeformand i Venstre'. De fleste ved, at der nu er gået mere end halvandet år, siden at Venstres MF'ere '“ enten under tvang og trusler fra Claus Hjort eller efter at have spist euforiserende svampe '“ valgte Hovmand til gruppeformand.
Hovmands selvglæde forstår man, når de fleste indlæg på siden, er så pænt illustreret ved flittigt genbrug af nøjagtigt det samme pasfoto af gruppeformanden.

I sidste uge stod der at læse i det tyske mindretals avis 'Der Nordschleswiger' at Carl Holst '“ Venstres sønderjyske amtsborgmester og kommende regionsborgmester i 'Region Syddanmark' lagde billet ind på at blive næstformand i Venstre, når Løkke '“ med tiden '“ skal efterfølge Anders Fogh som statsminister. Der var plads til ham, mente Carl Holst.
Egentlig er det jo lidt underligt. For hvorfor i alverden søger Carl Holst et job, der endnu ikke er slået op? Jo. Det er der flere grunde til.
Men først lidt om manden, som vi – blandt så meget andet – kaldte 'den kloge klovn' i VU-tiden.

Carl Holst '“ uddannet skolelærer og tidligere VU-formand'“ er en ambitiøs herre, der længe har forsøgt at blande sig i landspolitikken. Hans platform – internt i Venstre – har især været Venstres hovedbestyrelse. Hvert år kårer de kæmpestore og medlemstunge jyske amtskredse ham som en klar nummer ét ved valget til hovedbestyrelsen på Venstres landsmøde. Det var også Carl Holst, som stod bag kampagnen, der valgte Lars Løkke til næstformand foran Brixtofte og Eva Kjer Hansen i marts 1998 med Claus Hjorts og Anders Foghs store billigelse.
Carl Holst har haft ledelsens ører i mange år. Indtil engang for ikke så længe siden, hvor også Carl Holst brutalt fik klar besked på, af V-ledelsen '“ DSB '“ Dem Som Bestemmer '“ Claus Hjort og Anders Fogh '“ at han skulle stikke piben ind.
Carl Holst brøde var, at han advarede Venstre mod at blive slået i hartkorn med Dansk Folkeparti og man måtte ikke udelukke et samarbejde med de radikale.
Hans synspunkter skabte dog direkte usikkerhed om DSB's kurs i en sådan grad, at statsministeren simpelthen måtte banke Carl Holst på plads.
For nogle må det have været en udsøgt fornøjelse at erfare, hvordan Carl Holst, med sin ofte ulideligt belærende og gammelkloge facon, måtte bide i græsset og smage 'fars' pisk hin majaften i Venstres hovedbestyrelse. Mon ikke Carl Holst den aften lovede sig selv at rollen som prügelknabe “skulle være en gammel løgn', og at han derfor i fremtiden vil kæmpe endnu hårdere end hidtil for at nå det, som formentlig er hans endelige mål, nemlig statsministerens stol?
Carl Holst er en dreven taktiker, og formentlig den klogeste politiker i Danmarks amtsråd. Det har han bevist mange gange.
Før regionsrådsvalget i fjor gik rygterne, at de konservative havde rottet sig sammen med alle øvrige partier imod Carl Holst i Region Syddanmark. Hvad skete der, da stemmerne var talt op? Han blev regionsborgmester. Skolelæreren fra Rødding i Sønderjylland tænker altid fem-seks træk længere end alle de andre.

Men nu har han også opnået at blive regionsborgmester. Hvad skal der så ske i hans karriere? På det mellemlange sigt vil Carl Holst selvfølgelig med i spillet om magten på Christiansborg! Derfor søger han allerede nu jobbet som Lars Løkkes efterfølger, mens næstformanden stadig sidder. Det er smart af flere grunde.

For Carl Holst er ikke nogen trussel mod hverken Anders Fogh eller Lars Løkke. Faktisk anerkender han, at Lars Løkke bliver den nye formand. Timingen er også perfekt. Der er ingen andre kandidater, som har meldt sig. Andre kandidater til en evt. ledig næstformandsstol har det problem, at Carl Holst '“ til trods for en prominent politisk platform som kommende regionsborgmester – ikke sidder i folketingsgruppen. Han er ingen trussel mod nogen i det daglige spil på Christiansborg. Hvis en MF'er stillede sig op og annoncerede sit kandidatur ville vedkommende hver dag være skydeskive for Lars Løkke og dem som engang håber at profitere på hans komme. En annonceret modkandidat vil få det svært med at tilkæmpe sig ordførerskaber. Som minister er det helt utænkeligt, medmindre Fogh havde sanktioneret dette. Medierne ville også konstant spørge ind til en sådan 'næstformandsstrid'. Denne situation er utålelig for kontrolfreaken, der p.t. har adresse i Prins Jørgens Gård 1. Men indrømmet hele situationen savner fuldkommen realisme. For ingen MF'er stiller op til et valg, der ikke er udskrevet, og som har som forudsætning, at regeringschefens dage er talte. Under normale omstændigheder er det at sammenligne med et kamikazeridt. Bortset fra, hvis man som Carl Holst ikke er medlem af folketingsgruppen og giver historien til en ganske lille provinsavis, som man har et godt forhold til.

Mest sandsynlige kandidat til næstformandsposten '“ og Foghs 'Golden Boy' '“ skatteminister Kristian Jensen kan bare se til. Han er bundet på hænder og fødder. Den dag valget bliver virkelig udskrevet skal Kristian Jensen forklare sig, hvorfor han stiller op imod Carl Holst og vil stå i en lidt underlig position som “udfordrer”.
Situationen passer Lars Løkke glimrende. Hans mest sandsynlige modkandidat til at efterfølge Anders Fogh – Kristian Jensen er passiviseret, og en gammel allieret Carl Holst står bag Løkke. I hvert fald for en tid.
Den kloge klovn slog til igen.