Kategorier

Dansk Reaktion Hvad er Dansk Folkepartis styrke og…

Dansk Reaktion
Hvad er Dansk Folkepartis styrke og hvad er dets problem? Det anskueliggøres ganske klart i disse dage.
For det første ligger Dansk Folkepartis styrke i, at en stor del af befolkningen og dermed partiets vælgere – enten er mistroiske eller direkte fjendtligt indstillede overfor alt, hvad der er muslimsk.
For det andet er partiet totalt styret fra toppen af en håndfuld selvbevidste, kyniske, men absolut velbegavede mennesker, som fuldstændigt lægger partiets linje. Det er for øvrigt ikke noget særsyn i dansk politik. Både de konservative og de radikales folketingsgrupper har formelt set intet de behøver at spørge græsrødderne om. Det er blandt andet derfor, at alle og enhver griner af de radikales landsmøder, hvor de vedtager bunkevis af resolutioner om dit og dat, som Marianne Jelved med det samme undsiger inden blækket er tørt.
For det tredje er Dansk Folkeparti et reaktionært parti i klassisk forstand, som i store træk vil bevare tingene i samfundet helt som de er og derfor tækkes reaktionære kræfter på både venstre og højre fløj.

Når DF har slået sig op på, at være modstandere af Islam m.v. så følger der en særlig forpligtelse til at holde orden i egne rækker. Det er ikke okay at gøre som DFUerne at forhåne en anden religion på den vis, som Nyhedsavisen forleden afslørede. Jeg tror ikke på at Pia Kjærsgaard har sagt til de unge mennesker at det er okay at opføre sig sådan. Men til gengæld er det meget lidt i Pia Kjærsgaards retorik som har 'trukket i den anden retning'. Nu ligger DF som de har redt. For første gang har alle partier sagt fuldstændig fra overfor forhånelse af Islam, hvis udøvere i øvrigt ikke selv er specielt sarte med at genere andre religioner i de lande, hvor Islam er stærkest. At Dansk Folkepartis ungdom har startet endnu en Muhammedkrise må Pia Kjærsgaard tage ansvaret for. Hun forsøger at tørre ansvaret af på Nyhedsavisen, men den går ikke at skyde skylden på budbringeren.

DF'erne Søren Krarup og Pia Kristensen er modige mennesker. De to folketingsmedlemmer viser mod og mandshjerte til at stå op imod den brutale udrensning som finder sted i DF. Det er positivt at se en person som Søren Krarup, som selv hævder at kæmpe for det frie ord, nu også i denne sammenhæng formår at sige fra overfor Kjærsgaard, Thulesen Dahl og Ebbesens standretsledelse.

Det Nye Venstres ideolog beskæftigelsesminister Claus 'Clausescu' Hjorts mening om sagen kender vi. Han står også i denne sag på Kjærsgaards side, som han med sine egne ord deler et vist værdifællesskab med. Det eneste han er ked af, er, ikke selv at råde over de samme midler så han kan slippe af med alle de kværulanter i partiet Venstre, som bliver ved med at tale om skattelettelser og større personlig frihed for borgerne. Har udrensningerne i Dansk Folkeparti nået et punkt, hvor det begynder at gøre for ondt i partiet, så var det til gengæld let og smertefrit for Pia Kjærsgaard at sige nej til skattelettelser i denne valgperiode. Claus Hjort må drage et lettelsens suk. Nu kan han lukke munden på alle 'superliberalisterne' i Venstre og Bendt Bendtsen som insisterer på skattelettelser med den blotte henvisning til at Pia Kjærsgaard nu har sat foden ned. Ligesom hun har med så mange andre ting.
Både hun og Claus Hjort er nemlig begge klassisk reaktionære, der grundlæggende ikke ønsker at lave samfundet om. For dem handler det bare om, at administrere velfærdsstaten uden at lægge sig ud med det reaktionære Danmark og ikke mindst med middelklassen. En kommunalreform har regeringen fået igennem med Dansk Folkeparti og ingen hævder, at det er en populær øvelse i befolkningen. Til gengæld giver det regeringen bedre styringsværktøjer, så Claus Hjort har al grund til at være tilfreds. Men kan Claus Hjort og især Statsministeren (a.k.a.”DSB” – Dem Som Bestemmer) lade os andre slippe for al den patetiske højskolesnak om det nære samfund og kommunernes ret til selv at bestemme. For er der noget Venstres ledelse er bedøvende ligeglad med, så er det da at tage hensyn til kommunerne.
Dansk Folkeparti er et reaktionært parti – og Claus Hjort? Han er nærmest deres profet. Så alt forbliver, som det altid har været!

Kategorier

Tid til Gammel Dansk For ikke så mange år siden h…

Tid til Gammel Dansk
For ikke så mange år siden havde Venstres folketingsgruppe den tradition, at de fik en gammel dansk hver gang partiet lå over Socialdemokraterne i meningsmålingerne. Efterhånden blev det hver uge, at proppen skulle hives af Gl. dansk-flasken, så traditionen blev stille og roligt afskaffet. Måske er det tid for venstrebønderne at genoplive traditionen, for i weekenden blev Venstre for første gang i lang tid mindre end S i en Vilstrup måling. Sejren har mange fædre og fire-fem yngre venstreorienterede organisationsfolk fortæller i dag i Politiken at de nærmest planlagde hele kampagnen med BUPL, forældrene og det hele for et halvt år siden over en kop kaffe. Formentlig kan de også tage æren for Thor Ps tåbelige udtalelser om at statsfinansernes udvikling gør 'at vi ender med at kunne købe hele verden' og Anders Fogs noget skingre retorik om 'organiserede socialistiske ballademagere' står bag strejkerne og aktionerne i børnehaverne, der nu har fået kvinderne og især Claus Hjorts yndlingsvælgere '“ den socialdemokratiske middelklasse '“ til at forlade regeringspartierne i stort tal. Det er egentlig fantastisk flot, at disse unge mennesker kunne forudse al dette. Men mest fantastisk er det, at en benovet journalist på den regeringskritiske avis Politiken kan lade sig besnære til, at avisen lægger spalter til at disse unge mennesker '“ uden rigtig at sandsynliggøre deres påstande '“ kan tage ejerskabet for kampagnen bag regeringens problemer. Morsomt er det også, at de fire-fem venstreorienterede unge mennesker bekræfter Statsministerens påstand om, at det som TVA i dagens nyhedsudsendelse kaldte for 'Befolkningens oprør mod regeringen' er en socialistisk iscenesat kampagne. Det ville i enhver anden avis være blevet en forsidehistorie med en vinkel om, at der nu var tale om en ren tilståelsessag. Nu er det en gammel sandhed, at man ikke skal tro på alt, hvad der står i avisen, så jeg vil stadig hævde problemerne og sagen er lidt mere kompleks, end hvad både statsministeren og en håndfuld venstreorienterede organisationsfolk puster sig op til at bilde os ind.

Pia Kjærsgaard er kommet hjem fra den skatteyderbetalte FN-ferie. Søren Pind har i JP klart fortalt, hvor kedsommeligt og intetsigende det åbenbart er, at tilbringe tre uger i New York til FNs Generalforsamling. Allerede efter tre dage er alt det sjove forbi, og Pind havde allerede efter et par dage selv svært ved at finde på mere at skrive om i sin daglige klumme til avisen. Kjærsgaard har nok ikke kedet sig. Hun kommer hjem til et åreladet parti, hvor de raskeste skud på DF-stammen (Nuvel det er egentlig en modsigelse) nu bliver brutalt fjernet. fordi de ikke vil finde sig i topstyring, men kræver mere åbenhed. Fjolserne i ungdomsforeningen DFU, der under en sommerlejr tåger rundt i deres brandert – og samtidig bliver afsløret med skjult kamera – for ganske uopfordret at håne og fornedre fremmede religioner på i bedste fald barnlig og værste fald dybt usympatisk vis kan derimod blive i partiet. Det er dog paradoksalt. Må man have lov til at belære DF om, at man bør acceptere intern berettiget kritik i et dansk demokratisk parti, og det er oveni aldeles udansk at fornedre og latterliggøre andres religion.

Dansk Folkeparti er i øvrigt dem, som Claus Hjort mener, at Det Nye Venstre har et værdifællesskab med. Derfor er det godt, at jeg aldrig blev meldt ind i det nye Venstre. I det egentlige Venstre har de da '“ bortset fra enkelte tilfælde som nu også er blevet smidt ud af Venstre '“ kunnet styre deres brandert. Mon ikke Venstres Folketingsgruppe kunne trænge til en hjertestyrkning ovenpå de sidste ugers begivenheder?

Kategorier

BUPL- DSB 3-2 Dansk Folkeparti påstår at være det …

BUPL- DSB 3-2
Dansk Folkeparti påstår at være det mest danske parti i Danmark. Det hævder at dyrke de “danske værdier” og blandt dem ytringsfriheden, som DF gerne siger, at de vil stå vagt om. Bare ikke når det gælder medlemmerne, for de bliver jo kylet ud for et godt ord. Heldigvis har partiet folk, som den skeløjede næstformand Carl Christian Ebbesen, som man i går sendte ind i TV-Avisen, hvor en altid veloplagt grillmeister Jeppe Nybroe, står klar med hvæsset økse. Den talentfulde og efterhånden meget rutinerede Ebbesen går igennem skærmen med samme charme som Thulesen Dahl og forklarer næsten overbevisende, at det er helt ok at smide medlemmerne ud, hvis de offentligt ytrer kritik af partiledelsen. DF har helt sikkert styr på tingene, men de skal nok lade være med at belære andre om ytringsfrihed og demokrati. For det har de efterhånden bevist at de overhovedet ingen hjemmel har til, thi DF efterlever '“ i hvert fald i forhold til deres medlemmer '“ standrettens princip: Ingen forudgående falbelader,men af med hovedet – uden nogen nåde! “Chop his head off! “, ser man for sig Pia Kjærsgaard udbryde, hvergang et nyt medlem føres til skaffottet for ulydighed.
Claus Hjort må være misundelig over ikke at have det samme instrument i Venstre. Men det kan jo være, at “Det Nye Venstre” får samme mulighed. Så slipper denne blogger i det mindste for at blive opkrævet kontingent…

DSB – Claus Hjort og Anders Fogh '“ har også andre ting at se til. Meget tyder på, at BUPLs anstrængelser eller med regeringschefens egne ord de 'professionelle socialistiske ballademageres løgnagtige kampagne' har båret frugt. Et markant flertal af vælgerne ønsker ifølge en ny meningsmåling at smide skattestoppet på porten for at få mere velfærd. Det er nok ikke så underligt for efter tre ugers kampagne står svarerne tilbage med den opfattelse at den offentlige sektor er blevet skåret helt ind til benet. Det gør spørgsmål af den karakter i sig selv ekstremt ledende og bliver af vælgerne opfattet som: Hvis du skal vælge mellem ikke at kunne få dit barn passet, mens din gamle mor dør i skidtet derhjemme – mod i stedet at få løst problemerne OG få en skatteforhøjelse plus 500 kr. mindre til rødvin, bøffer og fladskærme efter skat om måneden, Tjah, hvad vælger du så?

DSB vil dog ikke røre skattestoppet, for Fogh og især Hjorts troværdighed blandt traditionelle borgerligt liberale vælgere er på retur. Hvis de oveni dropper skattestoppet, så er der slet ingen grund til at stemme på Venstre til næste valg. Interessant bliver det dog at se om S tør satse og droppe deres eget kopierede skattestopsløfte. Først når det sker, bør skatteborgeren for alvor blive bekymret. Måske er det derfor, at DSB har sendt 'Trolle' '“ Troels Lund Poulsen ud på slagmarken med et nyt slagvåben under armen som skal undergrave Helle Ts troværdighed. Under åbningsdebatten her i formiddag beskylder han Helle T og socialdemokraterne for 'en slingrekurs'. Fx har S 'købt' regeringens håndfaste integrationspolitik, men ville ikke være med i forlig. S's tidligere meget forskellige udmeldinger om skattestoppet er også hevet af stalden og pudset af til lejligheden, og endelig peger Trolle på, at S's finanslovsforslag er underfinansieret med 3,5 mia. kr. Der er Troels Lund formentlig på sikker grund og ladet Thor P. og regnedrengene i Finansministeriet kigge på forslaget forinden. Thor P. er selv en mester i 'voodooøkonomi' og ufinansierede forslag fra sin tid i opposition, så han ved formentlig, hvad han taler om!

I mellemtiden tyder de sidste uger ballade omkring daginstitutionerne på, at BUPL hiver en snæver sejr hjem. 15 kommunalbestyrelser er faldet til patten og vil lave om på deres budgetter til gunst for daginstitutionerne. På Christiansborg har det største populistiske parti DF i Folketinget snedigt fundet på en lille leg, der kan holde partiet skadesløs i forhold til vælgerne. De vil flytte en milliard fra globaliseringsfonden til nogle betrængte kommuner velvidende, at der ikke er et politisk flertal for det'¦
Jo, det er sandelig folkestyret, der arbejder! Denne gang er det DF, der bruger et prokuratorkneb, men det er set ofte før blandt alle øvrige partier. DFs spekulation i, at en del af vælgerne ikke kan gennemskue sammenhængen, er næppe noget der vil mindske politikerleden hos de mange som faktisk kan gennemskue, hvad der foregår. DF kan jo gøre som de vil. Partiets slogan ' Dit land '“ Dit valg' siger jo netop, at man kan stemme på DF og lade Thulesen Dahl og Co. skalte og valte som de vil så længe det gavner deres egne Galluptal uden hensyntagen til, hvad der gavner Danmark i det lange løb. Kynismen er de dog heller ikke ene om. BUPLs succesfulde kampagne imod nedskæringer på daginstitutionerne / for flere penge til området/ imod regeringen er i sig selv et glimrende bevis på det.