Jarls blog

Spinsæsonen er gået ind
I al beskedenhed forudsagde denne blogger, at Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale især ville tale om 'hard politics' respekten for ytringsfrihed og kampen mod terroren. Måske ikke helt så hårdt, som jeg forudsagde, men i hvert fald var “soft politics” – emnerne klart nedprioriterede, og faktisk nævnte Fogh slet ikke i sin tale strejkerne i børnehaverne eller demonstrationerne rundt om i landet og på slotspladsen.
Foghs tale talte til traditionelle borgerlige og især mandlige vælgere: Pædagogerne er nogle venstreorienterende hippie-ballademagere og forældrene er i bedste fald velmenende, men ellers forledte og naive. Men målgruppen for protesterne er velfærdsdanskere og pæne mennesker på midten. Hvad man kan kalde “Connie Hedegaard'“segmentet” og disse ofte kvindelige vælgere tændte fuldstændig af på Fogh.
Det var 'der er ikke noget at kommet efter'- retorikken, som blev støvet af i dag og som viste den hårde og brutale side af magtmennesket Fogh.
BUPL, som i de sidste par dage har tåget rundt, er tilbage i kampen om mediedagsordenen. Af to grunde. Foghs hårde retorik, hvor han kalder blandt andet to store offentlige medarbejdergrupper og andre – blandt dem forældre, der er imod nedskæringer – for “professionelle socialistiske ballademagere' virker for skingert på mange. Den anden grund er, at BUPL har stillet nogle mennesker frem som talspersoner, som ikke ligner folketingskandidater for Enhedslisten, men i stedet ligner pæne middelklassemennesker, som ikke taler i Karl Marx-termer a la dem, der parkerer barnevognene side om side uden for caféerne i de store byer. Nogle af demonstranterne er ovenikøbet erklærede borgerlige vælgere påstås det.
For mig er der ingen tvivl om at regeringen har ret i substansen '“ der ER brugt flere penge på velfærd og ansat flere pædagoger. Det er ikke til diskussion uanset, hvor meget BUPL jonglerer rundt med tallene. Men hvis regeringen har så god en sag, hvorfor er der så 62 pct. af danskerne, som mener, at der bruges for lidt på velfærd? Der er et eller andet galt med kommunikationen hos regeringen.

Balleden giver også Helle T og Villy Søvndals nye chancer for at komme tilbage i dansk politik for alvor. Jeg har aldrig været fan af Villy Søvndal som politiker. For mig er han en sur socialistisk charlatan. Men han kan noget med kommunikation. Og for tiden på en overskudsagtig måde, som imponerer mig. Forgængeren Holger K. virkede på mig som en gammel, vrissen indebrændt stodder. Søvndal kan det der med at tegne en hurtig tegning af problemet, forstå folks reaktion og på en overbevisende måde forklarer, hvordan problemet er opstået. Hvis SF ikke får en kæmpefremgang ved næste valg så er det – ud fra en kommunikationsvurdering '“ ufortjent.
Helle T gør det også godt. Der er stadig en hel del usikkerhed, og hun lyder stadig som en plade. Men det selvsikre smil bliver bredere. I weekenden var S for første gang under hendes formandstid større end V. Den slags betyder noget på de indre linker, hvor S vejrer morgenluft.

Anders Fogh og hans medskyldige Claus Hjort '“ fra duoen DSB '“ Dem Som Bestemmer '“ er ved enden af deres egentlige storhedstid. Fra nu af gælder det om at forsvare sig. Nedslidningen af regeringen er i gang. Ikke at jeg tror, at S vinder næste valg, men regeringen kan ikke stå i en situation, hvor man bare forsvarer det bestående. I moderne europæisk politik har partierne stort set den samme politik. Sådan er det i hvert fald i Danmark '“ hvor Det Nye Venstre '“ er endnu mere socialdemokratisk end nogensinde, og udviklingen ses også i Sverige, UK, Frankrig og Tyskland.
Derfor er der kun reelt set to partier i politik at vælge imellem: Dem der vil have mere af det samme eller dem, der vil have en smule forandring. Slogans kunne passende hedde: Skift ikke hest midt i vadestedet eller tid til forandring.
Regeringen er ved at gå i Helle T's fælde. DSB står som forsvarer af noget, som danskerne er uenige i. Vælgerne har jo ikke valgt Fogh, fordi han engang var liberal, men fordi han har lovet dem mere velfærd. Kan han ikke levere varen går de bare over til andre, som lover det. Helle T's problem er, at det kan hun ikke, for det vil være økonomisk uansvarligt. Men hun kan lade som om.
Det er DSB's fælde: Helle T's valgløfter er 'Anker Jørgensen-økonomi' '“ et Claus Hjort udtryk som statsministeren har gentaget 10.000 gange i de sidste 72 timer. Er der noget Anders Fogh er god til, så er det at gentage sig selv og stadig lyde troværdig hver eneste gang. Anders Fogh har i dag fortalt danskerne at overbudspolitik fører til 1970'ernes økonomiske 'skandale' og til afgrundens rand. Hvem sagde skræmmebilleder?
Mine damer og herrer; Spinsæsonen er gået ind

Alt ved det gamle
I morgen starter en ny politisk sæson. Alt er, som det skal være. Statsministeren holder tale i en times tid, mens kongefamilien kæmper en brav kamp for ikke at falde i søvn. Dem af os, der i mangel på bedre og sundere interesser, interesserer sig for politik, og hvad der foregår på Christiansborg og omegn vil alligevel skæve til om skattestoppet bliver fastholdt og om frihedsrettighederne endnu skal have et lille nøk nedad med mere overvågning og telefonaflytning. Uden for på slotspladsen står det sædvanlige hylekor af røde fagforeninger, BUPL-pædagogerne og gymnasieleverne i DGS (?). For dem handler det om '“ som alle ved – at presse Fogh, så han åbner de offentlige kasser og lader de offentlige udgifter eksplodere. Man må da håbe for dem, at de har taget regntøj med. De lover byger…

Egentlig er protesten nede på slotspladsen jo bare udtryk for en legitim kamp om skattekronerne og samfundsressourcerne. Og for engang skyld var man ikke hensat til 1970’erne revolutionsretorik, for BUPL har indtil forleden dag ført en ret smart kampagne, hvor man i debatten fixt udnyttede Thor P's kække, men set i bakspejlet ret tåbelige udtalelser om, at det gik så godt med de offentlige udgifter, at vi om lidt ejede hele verden. Forleden dag ødelagde BUPL al sin troværdighed, da det kom frem, at man har ansat fjolset, som på Christiansborgs gange hældte maling ud over statsministeren i protest mod Irak-krigen, som konsulent for kampagnen. Ak ja, så var BUPL alligvel de sædvanlige amatører.

Problemet for BUPL m.fl. er dog også, at Fogh aldrig lader sig presse af demonstrationer. I hvert fald ikke i Danmark… Og hvis man bilder sig det ind, så kender man ham ikke. Han vil se demonstranterne i TV og gyse indvendig og synes at demonstranterne opfører sig 'uordentlig'. Det er noget med grimt tøj, bajere, hjemmerullede smøger, røde faner og usunde fede pølser. Jeg gætter på, at han formentlig aldrig i sit liv har været til en demonstration. Man må huske på, at manden jo aldrig været noget ungt menneske. Omvendt er BUPL formentlig ikke så ubegavede, at de tror at de kan presse Fogh. For dem må succeskriteriet være, at de kan 'synliggøre' sig selv over for nogle medlemmer som i stigende grad er i tvivl om, hvorfor de skal betale kontingent. At forældre og deres børn bliver taget som gidsel i det, der egentlig kan vise sig blot at være et reklamestunt '“ well that's life!
Men som marxisterne sagde: Man kan jo ikke lave omelet uden at slå nogle æg i stykker.

Når Fogh ikke kan dele velfærd ud til familien Danmark. Så må han love dem noget andet, der ikke koster ham en krone. Han kan stå vagt om ytringsfriheden, som han gjorde i et avisinterview forleden dag. Mon ikke at åbningstalen i dag tirsdag indeholder en lang passage, om at vi ikke kan gå på kompromis med ytringsfriheden – med slet skjult henvisning til Islam '“ en for tiden ikke specielt populær religion i det vælgersegment som afgør danske folketingsvalg. For en stund vil taxa og bodegadanmark, førtidspensionisterne, den 'ikke-klassebevidste' del af underdanmark nikke til regeringschefens tale. Al snak om ambassadeafbrænding og muhammhed-tegninger virker som et varmt styrtebad på Foghs vigende Galluptal. Den samme vælgergruppe glemmer også alt om ungerne, der ikke kan blive passet af malerbøtteterroristen og hans arbejdsgivere henne på blå stue.

Kommer der ikke lidt ballade med muslimerne inden, så kan Fogh jo bare vente med at lukke op for pengekassen. Der er mindst et år endnu til næste valg. Så selv om Bendtsen har slået i bordet i weekenden, så bliver det heller ikke til noget med skattelettelser i denne valgperiode. Til gengæld bliver det vel til lidt velfærdsgoder til Pia Kjærsgaards vælgere. Dvs. ældrecheck og den slags. Og så vil regeringen forsøge at overmatche Helle T.s løfter engang til næste år.

Det er dog ikke alle steder, at Fogh har smækket kassen i. JP skriver, at Venstre har holdt to arrangementer på Marienborg med statsministeren og glemt at sende regningen til partiet. Denne gang var der nok lidt at komme efter, Hr. statsminister. Der er bare så fantastisk pinligt, at man ikke kan finde ud af noget så simpelt som at holde tingene adskilt. Anders Fogh gik til valg på at kammerateriet var overstået. Nu udsætter han sig for den forudsigelige kritik, at magt korrumperer og Venstre bruger statskassen, som var det deres egen. Jeg aner ikke, hvem i bureaukratiet, der har skylden, men gætter på at kontrolfreaken i Prins Jørgens Gård er skumrasende over, at læse den slags i en avis, dagen før han skal på talerstolen under folketingets åbning.

Det er sikkert også derfor, at han skælder BUPL ud for at være socialistiske og pludselig bekymre sig for, om børnene nu kan blive passet. I et par uger har han holdt kæft, men nu er den rigtige timing der. Det er spin på meget højt niveau. Og aviserne? De leger gerne med. Nu har BUPL haft deres 14 dage med sympati og medvind. Nu vender bøtten, og regeringens effektive spindoktorapparat kører for at intimidere organisationen i medierne. Indtil videre med stor succes. Det bliver spændende at se, hvad BUPL har fået ud af det hele om en uges tid.

Netop vendt hjem fra fem dejlige dage i Berlin tænker man: Alt ved det gamle hjemme i gamle Danmark.

Bendtsen lyser i mørket
Hey, get real'¦Bendtsen for President? Nej, jeg skulle bare se om I var vågne derude i web-intetheden. Jeg hører ikke til Bendt Bendtsens største politiske fans. Mandens største politiske bedrift er stadigvæk, at han engang stoppede et politisk værtshusslagsmål i sit eget parti. Fint nok. Men jeg kan stadig ikke lade være med at grine hver gang, at erhvervsministeren belærer offentligheden om sine dybt banale visioner: nødvendigheden af mere innovation for at forbedre erhvervenes konkurrenceevne for at kunne møde globaliseringens udfordringer. Det er ligesom som om, man venter på, at Bendt kommer til at sige alle fremmedordene forkert. Gad vide om der er andre end de virkelige hardcore-konservative græsrødder, som lader sig overbevise af strisseren fra Fyn?

Men, men, men. Hvad Bendtsen mangler i intellektuel formåen kan i et (om end begrænset) omfang opvejes af politisk mod og mandshjerte. Bendtsen tør (og kan) nemlig sige, hvad han mener. Man fristes næsten til at sige, at de konservative – med Anders Foghs ord årgang 19sidstfirserne – kan være i regering og opposition på samme tid. I Børsen i dag kan man nemlig læse, at de konservative har adopteret én af Søren tese-Pinds teser der lidt omskrevet lyder noget i retning af, at ingen må aflevere mere til det offentlige end vedkommende har tilbage til sig selv. Med andre ord K går nu ind for såkaldte superliberalistiske teser om, at skatteborgerne max må betale 50 pct. i skat og at marginalskatten højst må være 50 pct. I V-toppens optik er der tale om rædsomme, dybt usympatiske og asociale forslag, som vil undergrave velfærdsstaten, få de fattige til at dø i gaderne og som ender med at virkeliggøre Hardy Hansens gamle dommedagsprofeti om 'den sociale massegrav'.

Havde Bendt Bendtsen været medlem af Det Nye Venstres folketingsgruppe var han formentlig blevet frataget alle ordførerskaber. Claus Hjort havde måttet vække Svend Erik Hovmand af hans permanente slumren for at få ham til at effektuere en regulær halshugning i folketingsgruppen. Men værst af alt er formentlig, at evt. ture på badeanstalt med Lars Løkke ikke længere ville være mulige. Det ville Anders Kontrol Fogh simpelthen strengt forbyde indenrigsministeren. Egentlig er det tankevækkende, at statsministeren har tid til at sætte sig ind i, hvem der bader med hvem. Nu må de Ã…rhus-pædagoger virkelig tage sig sammen og strejke, så folk ikke kan få passet deres børn, for deres aktioner har åbenbart SLET ikke gjort indtryk på kontrolfreaken i Prins Jørgens Gård!

Tilbage til Bendtsen! Erhvervsministeren skal have tak for at han tør tale Roma dvs. DSB '“ Dem Som Bestemmer – midt imod og insistere på, at De konservative rent faktisk HAR ideologiske politiske synspunkter uanset at Claus 'Clausescu' Hjort og Fogh helst vil have dem afskaffet i regeringen.
Èn ting er, at ' DSB' for længst har gjort ideologiske diskussioner i Venstre til en farceagtig iscenesat forestilling '“ det får offentligheden at se ved V's klappekagekongres (Landsmøde) senere i efteråret – noget andet er at banke K på plads.

Tænk at man skulle få det over sine læber: Bendt Bendsen '“ folkets håb '“ lyser i mørket.