I det offentligt-ejede energiselskab DONG kan de også spinne. DONG har skullet samle seks energiselskaber under én hat og derfor fundet det påtrængende nødvendigt at bruge et ikke nærmere angivet millionbeløb til en reklamekampagne til dette formål.
Opgaven er blevet løst med en række pompøse selvfede reklamespots med en i Parken slipseklædt og nonchalant spadserende DONG-direktør, der giver indtryk af have travlt med at gnide sig op og ned af Morten Olsen og fodboldlandsholdet, som DONG er hovedsponsor for. Spottenes selvfede promovering af DONGs direktør – den tidligere departementchef i 1990'erne – Anders Eldrup er så pinlig og patetisk, at man i biografmørket sidder og tænker på, om de har haft en konkurrence i DONGs udviklings og presseorganisation, om hvem der har kunnet fedte mest for chefen og hans ikke ubetydelige ego. Det der egentlig er mest forbavsende er, at Eldrup ikke selv har sagt fra. Eller i det mindste hans spindoktor. Det er jo det, han får sin formentlig ganske pæne løncheck for, skulle man tro.
Men efter fem ugers optræden i TV og biograf er det nu endelig gået op for Eldrup at reklamekampagnen med ham åbenbart har taget for megen fokus fra selve reklamekampagnens budskab. Hvad det så egentlig er?
Dem af os der desværre ved, hvem Anders Eldrup er, har nærmest måttet finde brækspanden frem, når vi så spottene. De fleste og lykkeligt uvidende '“ Hr. og Fru Jensen '“ er formentlig bedøvende ligeglade både med ham og med budskabet. Eldrup siger nu til Berlingskes Nyhedsmagasin, at der skam bare var tale om en INTERN reklamekampagne møntet på 4.500 medarbejdere, der skulle fortælle om nyt logo og den ny (kære?)leder, Eldrup himself. Helt ærligt. Det er da det ynkeligste forsøg på afterspin, der længe er set!
Mærkeligt, at man ikke kan klare den slags ved hjælp af en vognfuld informationsmøder, hjemmesider m.v. Det er formentlig langt billigere og mere effektivt. Eller invitér hele banden på skovtur med fri mad og drikke. Det er sjovere, men sikkert alt for folkeligt til den elitære Eldrup, som var så smart at få sig selv placeret i DONGs direktørstol fra stillingen som departementchef i Finansministeriet, da han kunne se det lakkede mod enden for de socialdemokratiske regeringer.
Men bedre sent end aldrig Eldrup! En anden gang ville jeg dog ikke tro på, hvad mine reklamefolk fortæller mig.
Nu skal stakkels Eldrup møde blikkene fra de tunge drenge i dansk erhvervsliv i VL-gruppen osv. Det er folk, der som oftest rynker på næsen af ledere, der har mere travlt med at føre sig frem som rockstjerner i medierne frem for i stedet at fokusere på virksomheden og fremhæve dens medarbejdere. Eldrup førte sig ikke engang frem i medierne. Nej, han brændte en hel reklamekampagne af på formålet!
Sprækker i betonen hos Clausescu?
Nu skal man ikke tro på ALT, hvad man læser i aviserne. Jeg tror fx heller ikke på, når aviserne fortæller, at Claus Hjort pludselig (igen) mener, at økonomisk ulighed ikke nødvendigvis er et onde. Han har skrevet en kronik i starten på ugen sammen med den samme socialminister, som statsministeren var tæt på at fyre, fordi hun mente noget tilsvarende for ikke så længe siden. De såkaldte 'superliberalister' i Venstres Folketingsgruppe '“ det er dem, der vil lade både de fattige dø i gaden og deres gamle mor ligge i eget skidt, for i stedet at få 100 kr. ekstra mere til sig selv om måneden i mindre marginalskat – har ment noget tilsvarende. Dengang blev de verbalt overfaldet af Jens Rohde, hvis “far” '“ Claus Hjort '“ måtte rykke ud og true dem med bål og brand, hvis de ikke holdt inde med sådan snak. Mands minde er i dansk politik otte dage, siger man på Christiansborg. For tiden må man i Venstre godt mene at ulighed ikke nødvendigvis er af det onde. Men lad os vente og se. Man ved aldrig med Claus Hjort.
Pinlig forhaling af partinavn
Beskæftigelsesministeren har også andet at se til. Nu skal de gode mennesker i det ,de kalder partiet 'Liberalisterne', have behandlet deres anke efter indenrigsministeriets afslag på om de må kalde sig dette forpligtende partinavn i forbindelse med opstilling til folketingsvalg. Dansk Folkepartis Poul Nødgaard har derfor fået lov til at sige af Kristian Thulesen Dahl, at nu skal regeringen tage sig sammen mht at hastebehandle anken og et par andre partiforslag. Det tog jo mere end et år før end Lars Løkkes indenrigsministerium fandt tid til at behandle sagen. Jeg gætter på, at Lars Løkke Rasmussen personligt egentlig er bedøvende ligeglad, hvad liberalisterne kalder sig. Men det er Venstres gamle partisekretær Claus Hjort bestemt ikke. Det er hjerteblod for ham at INGEN må kalde sig noget med liberal – også selvom, at Venstre for længst har droppet alle liberale standpunkter. Sagen stinker af politisk pres og mit forsigtige gæt er, at ingen af embedsmændene har lyst til at røre sagen på denne side af et folketingsvalg. Men det kommer de nok til. Det høje tings anden næstformand Poul Nødgaard bliver måske kendt for andet i dansk politik end sine hvide mokkasiner.
Stum Fogh fremstår som hykler
Først var det DFU'erne, der havde tegnet Muhammed som fuld kamel over et par øl (hedder det nu). Så har de ungradikale også vist hinanden, hvad de kunne præstere med tuscherne og sandelig ikke også om voksne DF'ere også har haft mod på tegne Muhammed.
Den seneste afsløring får dog ikke Pia Kjærsgaard til at sige undskyld. Hun fortsætter derimod med at køre den hårde kurs mod alt, hvad der virker eftergivende i forhold til muslimerne. Taktikken gav gode Galluptal i foråret, så hvorfor bøje sig for presset nu? Den hårde stil tager også fokus fra pressens interesse for alle de partimedlemmer. der melder sig ud af hendes parti (læs fanklub) i disse dage, fordi de insisterer på at tænke selv. I sig selv et positivt tegn. Men men men.. Den ene dag tager statsministeren kraftigt afstand fra DFU'eres tegninger, men nu, hvor det er kommet frem, at også voksne DF'ere har vist sig kreative mht. at håne Muhammed, er han stum. Det er jo paradoksalt. Medlemmer af partiet og facto regeringspartneren Dansk Folkeparti '“ som regeringens chefideolog Claus 'Clausescu' Hjort deler fælles værdier med – finder det nødvendigt oveni at fremstille Islams profet som pædofil i deres medlemsblad, samtidig med, at statsministeren lader sig fotografere med indvandrere på danske arbejdspladser. Som bl.a. Berlingskes journalister har analyseret så fint i dag, så har statsministeren og regeringen fået placeret sig i en situation, hvor han fremstår som hykler, der kun har det ene valg at holde sin mund for ikke at lægge sig ud med enten DF eller den muslimske verden.
Mon ikke Anders Fogh er frådende af raseri.