På én måde er det ganske overraskende, at Martin Geertsen forlader sin borgmesterpost midt i perioden. På den anden side har han i private stunder i dølgsmål udtrykt tvivl om, hvorvidt politik skulle udgøre hele hans liv.
Læs min analyse på Netavisen 180 grader
Der er i øvrigt indsneget sig en lille faktuel fejl i analysen på 180grader. Jeg var kampagnechef for Geertsen ved Folketingsvalget 2005 og IKKE kommunalvalget 2005.
Update! Jarls Blog var på gæsteoptræden i TV2 News i torsdag aften den 9.8. kl. ca. 19.45 for tale lidt om, hvem der evt. kunne komme på tale som afløser for Martin Geertsen som Venstre i Københavns ny borgmester og/eller spidskandidat.
—
14 kommentarer til “Martin Geertsen siger farvel”
Jeg synes det er en fin førstehåndsanalyse, og er meget enig ifht. Bertel Haarder.
Det er uhyre svært for mig at se en borgerlig politiker med københavnerbaggrund og af den rette tyngde, der kan vippe Ritt af pinden og som har lyst til at vinke farvel til Folketinget og goddag til anarkiet på Københavns Rådhus.
Martin Geertsens farvel til sikker indkomst og pension fortjener den dybeste respekt. Der er ikke mange politikere, der har nosser til at træffe det valg, så hatten af for Geertsen.
Jarl, kan du ikke fortælle os, hvem du ser som mulige emner til at udfordre Ritt, hvis ikke Bertel er inde i billedet?
Kunne det tænkes, at K igen skulle stille med en spidskandidat for den borgerlige fløj?
Sålænge de Radikale, under kyndig ledelse af Klaus Bondam, er i Ritts trygge favn, er der ingen spidskandidat på den borgerlige fløj, der kan udfordre Ritt.
Selv hvis de Radikale skulle skifte side (not bloody likely), ville det være tvivlsomt om der kunne blive et borgerligt flertal.
Og K’s nuværende spidskandidat Mogens Lønborg skal i hvert fald sendes i ufrivilligt eksil, før K stiller med oppositionens ledende politiker.
Per Stig Møller og Bertel Haarder i tag-team kamp med Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard?
Nej vel.
Borgerlig politik i København er en uriaspost.
Det undrer mig i øvrigt at Venstres top på denne måde ignorerer 10% af Danmarks befolkning, men de deler konsekvent ikke godbidder ud til København, som venstrefolk i København så kunne bruge i deres PR.
Men det er en anden historie.
Hatten af for Martin Geertsen for at have truffet et usædvanligt og sikkert svært valg. Men det sætter Venstre i København i en vanskelig situation. Arvtagerne står ikke ligefrem i kø.
/Limagolf
Kære Kasper,
Jeg har simpelthen ingen bud udover de nævnte. Det er ikke attraktivt for nogen af dem, som ligger i den tunge liga til at stille op mod Ritt, få læsterlige bank og så sidde som kulturborgmester eller lign. og rode med lokalpolitiske dagsordenener. Hvorfor det, når man alternativt kan gå efter ministerpalmer på Christiansborg?
Der skrives lige nu meget sludder om, hvordan Venstres næste leder findes. Det meste skyldes Anders Foghs yndlingskommentator Thomas Larsen på Berlingske – som enten ikke gider sætte sig ind i forholdene, eller fordi han er alt for optaget af sit personlige vendetta mod enkeltpersoner, når han skal skrive sine såkaldte “analyser”.
Anyway. Sagen er den, at det ALENE er Venstres gruppe på Københavns Rådhus der træffer beslutningen om, hvem der skal efterfølge Martin Geertsen. Hverken partiets organisationsfolk, Venstres top, Fogh eller Claus Hjort har noget at skulle have sagt i den sag. Derfor er al snak om “udefrakommende”, der skulle sættes ind som spidskandidat analyser, der ikke har bund i hvordan Venstres organisation fungerer. Socialdemokratiet lavede en urafstemning eller et primærvalg blandt deres medlemmer, da de valte Ritt >Bjerregaard som spidskandidat. Den mulighed har Venstre ikke, simpelthen fordi partiets vedtægter siger, at en spidskandidat skal findes på en generalforsamling. Det giver de siddende BR-politikere på rådhuset en kæmpefordel i forhold til at opbygge alliancer til organisationsfolk og medlemmer m.v. På Berlingske Tidende evner man ikke at sætte sig ind i disse sammenhænge. Der bliver det meget nemt et spørgsmål om at Fogh eller Claus Hjort tager affære, prikker en eller anden på skulderen og som man så giver en ordre om at stille op. Det lyder altsammen ret fascinerende, men det er tankespind. Som så meget andet fra Thomas Larsens hånd.
Men det var måske værd at overveje for en konservativ. Der er trods alt mere styr på gruppen nu end der har været længe, og hvis man som konservativ kan gøre det godt i Kbh så kan man gøre det godt alle steder. Konservative har jo heller ikke så mange folk på Christiansborg, så måske der et godt kort et sted med en dårlig kreds kunne være interesseret.
Jeg kender ikke nærmere til gruppen på rådhuset og hvor meget der skal til at vælte Mogens Lønborg som spidskandidat. Med ham i spidsen bliver det i hvert fald ikke en borgerlig overborgmester.
/Nicolai
/Nicolai
“…simpelthen fordi partiets vedtægter siger, at en spidskandidat skal findes på en generalforsamling. Det giver de siddende BR-politikere på rådhuset en kæmpefordel i forhold til at opbygge alliancer til organisationsfolk og medlemmer m.v.”
Men gad vide om organisationen ikke vil være mest interesseret i at finde en samlende leder, organisationen kan præsentere uimodsagt på en generalforsamling?
Og her er det spørgsmålet om ikke en udefrakommende kan have meget gode odds, alt efter hvem personen er naturligvis.
Man skal dog huske på at personen skal være bosiddende i Københavns Kommune. Men gad vide om det ikke kan arrangeres, ligesom med Ritt…
/Limagolf
P.S. helt enig med din vurdering af Thomas Larsen i denne sag – mage til fordrukkent sludder skal man lede længe efter! Dette er helt klart en svækkelse af Venstre i København.
He, Karin Jespersen må da nok være den eneste “venstrekvinde” som kunne slå Ritt af pinden, men så længe regeringsmagten ligger hos Venstre, får man nok ikke nogen med ambitioner til at skifte til lokalpolitik.
/Nicolai
Limagolf.
Jeg kan naturligvis ikke afvise det scenarie du opstiller. Min pointe er bare, at de der kan føle sig fristet, næppe er i den samme liga, som de personer, der allerede står på brædtet.
Nai.
Karen Jespersen, Jens Rohde og mange andre af de navne, der er nævnt har jo prøvet “the real thing”. Hvis de skal tilbage til dansk politik, så skal det være i toppen. Det tror jeg altså, at deres temperament er mest til.
Helt enig i din vurdering af Larsen og co.’s analyser. Så også en eller anden “ekspert” fra RUC foreslå urafstemning på pol.dk – men det sker næppe i V lige foreløbig.
Karen Jespersen kunne man måske få til at forlade Socialdemokraterne, men jeg tvivler på, at man kan få hende til at forlade Dragør. Ej heller for at gå efter Ritt 😉
Jarl, du må komme på banen med nogle bud og vurderinger af deres chancer. Både fra V og K.
Kasper,
Nu har Karen J, Bertel Haarder og Søren Pind som ventet og forudset blankt afvist at blive ny V-borgmester.
Nu spekulerer nogle medier i en Lars Liebst. Det er virkelig fantasifuldt. Hvorfor skulle han dog forlade Tivoli for at flytte over på rådhuset, hvor alt er mere besværligt og hvor han får mindre i løn? Forgetaboutit!
Så er en Michael Lange blevet nævnt på Nyhedsavisens lange liste. Det er en sympatisk herre, som sidder i Region Hovedstaden. Han er fuldstændig ukendt i den brede befolkning og har så vidt jeg ved tilgode at vise noget politisk. Så kan Venstre da ligeså godt beholde Pia Allerslev eller en Martin Hirsch.
I forbindelse med soc.dem.s stunt med at hente Ritt var der især to forhold, der adskiller sig fra det der gælder for V lige nu.
– Ritt var langt “over the hill” landspolitisk og der var ingen udsigt til at hun på nogen måde kunne få landspolitisk betydning
– Det var af helt afgørende strategisk betydning for soc.dem. at bevare Kbh som en socialdemokratisk by efter at have fået tæv ved både lands- og kommunalvalg.
Såå det med Karin Jespersen var mest ment i sjov, det villa bare have været en herlig duel, hvor knivene ville flyve vildt i luften og indvandrerspørgsmålet endelig for alvor dukke op i den københavnske valgkamp.
/Nicolai
p.s. hvem fanden er Martin Hirsch 😉
Hej Nicolai!
Alt det du skriver er jeg fuldstændig enig i.
Martin Hirsch sad i BR-gruppen for Venstre 1994-1998. Dengang var han en af Bente Frosts allierede og han var politisk ordfører. Senere trak han sig fra politik for at hellige sig familien og den civile karriere. Siden meldte Hirsch sig under fanerne igen og blev valgt ind i november 2005. I dag er han gruppeformand.
Hirsch var tidligere i opposition til Søren Pind. Det er mit indtryk at den gamle stridsøkse er begravet – og forholdet til Geertsen er så vidt jeg ved – udmærket. Det betyder ikke så meget i denne sammenhæng, for Geertsen har meldt klart ud at han ikke vil blande sig i det interne opgør, som lige nu udspiller sig i venstres gruppe. Faktisk vil hele rækken rundt være både borgmester og spidskandidat. Stadigvæk mener jeg at Allerslev er en svag favorit skarpt forfulgt af Martin Hirsch, der har mobiliseret hele sit netværk til at støtte ham på berlingske.dk. Det er jo en anerkendt, omend let gennemskuelig metode. Det afgørende bliver imidlertid om Hirsch kan skabe nogen alliancer internt og det vurderer jeg ham faktisk til at være ret god til. Jeg undervurderer ham i alle tilfælde ikke.
Jeg tror ikke i skal afskrive Michael Langes chancer, han er meget sympatisk og vellidt blandt mange tillidsfolk. Det er nok mere tvivlsomt om han har lyst.
Der er jo heller ikke nogen vælgere der kender Martin Hirsch og dårligt nok Pia Allerslev, så i mine øjne er der rent bord.
Måske kunne kandidaternes politik endda få indflydelse på hvem organisationen og medlemmerne vælger?
/Limagolf