Kategorier

Roller coasteren Ny Alliance

Det går op og ned i Ny Alliance. Partiet startede som en raket, der blev affyret den 7. maj med de tre politiske afhoppere Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg, som nu var blevet 'politisk hjemløse' og som så snittet til at udnytte især Khaders vælgertække til at få fod under eget bord. Raketten imponerede ved at gå flot og lige lodret op i luften, og 20.000 danskere meldte sig ind i løbet af et par uger. Samtidigt viste meningsmålinger en opbakning til partiet på langt over 10 procent. Journalisterne på Christiansborg var dog ikke imponerede af hverken forløbet af det oprindelige pressemøde eller af partiets manglende politik. NA ville ikke det samme som de 'gammelmandspartierne', så derfor var det ikke nødvendigt med et partiprogram, forstod man på partistifterne. Nuvel. De ord har de måttet æde i sig igen. For i dag, torsdag kl. 15, så vil Ny Alliance såmænd præsentere ..yes.. rigtigt gættet'¦deres nye partiprogram.

I løbet af sommeren gik det formentlig op for Ny Alliance at de havde meget svært ved at sætte nogen politisk dagsorden uden en egentlig politik. De kunne heller ikke rigtig tage del i dagsordener som andre satte, når ingen anede, hvad de mente. Det er der rådet lidt bod på nu, hvor partiet har præsenteret et meget ambitiøst og forbløffende liberalt skatteudspil, der trumfer alt hvad man har set fra V og K. Kan være at forslaget om maksimalt 40,6 procent i indskomstskat bliver svært at gennemføre de næste fem-ti år, men det er i det mindste et forslag, der er til at føle på og udtrykker en vis grad af vision i total modsætning til VK-flipflopperne, som har lagt sig fladt ned for Pia Kjærsgaard og den socialdemokratiske velfærdstankegang, der helt har overtaget i dansk politisk tænkning.

Når et parti ikke markerer sig politisk, så siver vælgerne væk. Det erfarede Ny Alliance og derfor brugte partiet også sommeren på at formulere politik. Der er ingen grund til at skjule, at motoren i det arbejde er Ny Alliances chefideolog Anders Samuelsen. Uden ham var NA-projektet faldet til jorden. Det er ikke Naser Khaders styrke at overskue politisk taktik og svære ideologiske valg. Hans forcer ligger et helt andet sted. Det der også er problematisk ved Khader er, at han retorisk spiller i en helt anden liga end eksempelvis en Pia Kjærsgaard. Selv Bendt Bendtsen som er en af de værste sortsnakkere i dansk politik, er en ren Cato ved siden af Ny Alliances formand, der er stærkt forfalden til klicheer og indøvede sætninger. Et tip til Ny Alliances voksende stab af konsulenter og spinfolk er at træne Khader intensivt i at deltage i debatter, der ligner partilederrunder. Ãœbung macht den Meister, og det skulle vel ikke være helt umuligt at få manden i en noget bedre form end de to pauvre optrædender, som dem han leverede ved Venstres Sommertræf og i TV2s minipartilederrunde for et par uger siden. Folket forventer en helt anden mere offensiv attitude fra en udfordrer som Naser Khader.

Til trods for den ret heftige kritik af Naser Khaders foreløbige performance, så er Ny Alliances målinger forunderligt nok alligevel steget pænt i de sidste par uger, og partiet ligger faktisk til at få afgørende indflydelse i forhold til regeringen '“ godt nok sammen med Pia Kjærsgaards DF . I Venstres top er man '“ som tidligere nævnt her '“ åbenbart fortsat dybt uenig i vurderingen af Ny Alliances holdbarhed. Anders Fogh Rasmussen mener, at partiet er kommet for at blive, men også bliver afgørende for, om VK-regeringen kan fortsætte. Claus Hjort Frederiksen holder stædigt ved, at Dansk Folkeparti fortsat skal være tæt forbundet med regeringen. Bliver Fogh og Hjort de ikke enige om en fælles V-strategi, kan det måske blive et farvel til Venstres reelle nr. 2. i hvert fald i rollen som Foghs nærmeste rådgiver.

Ny Alliance har også andre problemer at slås med. Partiet har mange udgifter ikke mindst til konsulenter og spindoktorer. Èn af dem '“ pressechefen Ulla Østergaard viste en forskel i mandags, hvor hun på en ellers nyhedsfattig dag '“ og dagen før finanslovsforslagets fremlæggelse – fik arrangeret et pressemøde, hvor Ny Alliance kunne præsentere deres skatteudspil. Det var helt rigtigt set. Det var vel i sidste øjeblik inden, at finansloven ville have domineret hele dagsordenen tirsdag og onsdag. Nu fik Ny Alliance sat sig på mandagens medier og lidt af dækningen i morgenaviserne tirsdag. Man må sige at 'Spindulla' eller 'Mutter Skrap', som Ulla Østergaard åbenbart også kaldes, allerede har vist sit værd.

Men det er jo ikke gratis at drive et parti. Ny Alliance har fået 100.000 kr. fra erhvervsmanden Lars Kolind. Dernæst en halv million kr. fra Saxo Bank og endelig har man fået 200 kr. fra 20.000 medlemmer dvs. fire millioner kr. i kontingenter Medlemstallet har i øvrigt ikke rykket sig væsentligt siden forsommeren. 4,6 millioner kr. er det sandsynlige budget, som Ny Alliance opererer med. Hvis dansk erhvervsliv var en smule interesseret i at støtte de partier som ønskede sig en lavere indkomstskat, så skulle de faktisk droppe støtten til Venstre, som slet ikke vil tale om skattelettelser og i stedet give dem til Ny Alliance. Omvendt kan man sige, at Dansk Industri, som formentlig har smidt et større beløb i en kampagne der skulle promovere forslaget om lavere marginalskat kunne have sparet pengene og i stedet have foræret dem til Ny Alliance. For det er ALENE takket været Ny Alliances opståen, at de konservative pludselig fik taget sig sammen til at presse Anders Fogh til et skatteudspil, der bare lugtede en lille smule af en sænkning af marginalskatterne. Hvis Naser Khader udnytter sin position, så burde han ringe til rækken af arbejdsgiverorganisationer og større danske virksomheder og spørge dem om det ikke var nu, at de skulle støtte partiet, der nu er helt ene om at kæmpe for deres hjertesag om lavere marginalskatter. For V og K er jo helt tydeligt og åbenbart overhovedet ikke interesseret i at kæmpe for det.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

3 kommentarer til “Roller coasteren Ny Alliance”

Jeg tror, at NA vil storme frem til førstkommende folketingsvalg, hvis de kan formå at holde interessen omkring sig i gang, specielt på skatteområdet.
Mange danskere vil på spørgsmålet mellem velfærd og skattelettelser svare velfærd. Omvendt tror jeg, at når vi står i de små bokse landet over, så er mange sig selv nærmest, og så stemmes der på markante skattelettelser.

Omvendt, så kan det være for stor en opgave, at gøre det klart for danskerne (der åbenbart VIL bedrages), at skattelettelser er lig med flere penge til velfærd.

Att: Kasper Juul

“Omvendt, så kan det være for stor en opgave, at gøre det klart for danskerne (der åbenbart VIL bedrages), at skattelettelser er lig med flere penge til velfærd.”

Nu er verden ikke så liniær og simpel som du gør den ud til.

Kunne det tænkes, at skatteprovenuet faktisk bliver større ved lavere indkomstskatter grundet en stigning i arbejdstimer og mindre sort arbejde?

Og kan det ikke tænkes at det enorme offentlige apparat har tilstrækkeligt med penge men ikke forvalter dem ordentligt?

Nu kan velfærdsjunkierne så more sig lidt med nogle fakta

Fakta: VK bruger flere penge på velfærd en socialdemokraterne gjorde ( 26% af BNP istedet for 25,5% af BNP under Nyrup ).

Fakta: Stigningen i de offentlige udgifter i 2008 bliver mere end tre gange større end hvad Nyrup-regeringen ville bruge i henhold til deres 2010 plan ( 1,7% stigning istedet for 0,5% )

Fakta: Det offentlige skal kontinuerligt bruge flere penge og ansatte bare for at holde det samme serviceniveau. I halvfemserne faldt produktiviteten i det offentlige med 10% ( hvilket svarer til 80 milliarder der bliver spildt ) og Den Europæiske Centralbank udregnende at for hver gang man brugte en krone på det offentlige i Danmark så fik man 0,65 krone i velfærd ( lande som Luxemborg spildte kun 1%! ).

Apropos dansk erhvervsliv NA skal i hvert fald ikke ringe til Peter Gæmelke eller til Dansk Byggeri og bede om penge til deres valgkamp. Mage til vanvittig landbrugspolitik skal man da lede længe efter, og kravet om solceller på alt nybyggeri i kolde mørke Danmark lyder mere som aktivistisk miljøpolitik ala enhedslisten end sund borgerlig fornuft.

At Danmark i de seneste år har fået flere skovområder er åbenbart gået Ny Alliances næse forbi. Ligesom landbruget i halvfemserne blev ramt af en række stramninger i miljøpolitikken. Dette har fået mange landmænd til at kigge mod østeuropa når de skal ekspandere. Det er blevet for dyrt og bøvlet at drive landbrug i Danmark. Dermed mister vi investeringer og arbejdskraft, hvilket vel ikke er NAs hensigt…

Ligeledes har man heller ikke fattet, at det ved investeringer i alternativ energi ville være bedre at satse på vindkraft i et mørkt og blæsende Danmark, end på solceller, som stadig er ret ineffektive.

Jeg må indrømme at jeg hele tiden har opfattet NA lidt som skrædderne i eventyret om kejserens nye klæder. Den opfattelse har jeg stadig.
Det kan godt være at de kommer med nye ideer og initiativer, men de virker ikke, og de er ikke gennemtænkte.

Lukket for kommentarer.