Det siges, at statsministeren er meget opstemt ved at erfare, at Enhedslisten i enkelte meningsmålinger er røget under spærregrænsen på to procent. Sker det på valgdagen, så er der tale om et betydeligt stemmespild til stor skade for Helle Thorning-Schmidt og omvendt til ligeså stor glæde for regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti.
Medier, politikere, iagttagere og folk fra Enhedslisten selv peger kun på en årsag til at Enhedslisten pludselig klarer sig dårligt i målingerne. Og det er fordi partiet har valgt at opstille islamisten Asmaa Abdol-Hamid, der ikke vil give hånd til mandspersoner, som folketingskandidat. Venstrefløjskoryfærer på stribe blandt dem veteranen Hanne Reintoft har siden forladt Enhedslisten.
Men nu lysner det pludselig i øst. For en anden venstrefløjskendis, filminstruktøren, forfatteren og siden 1992 modtager af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Christian Braad Thomsen, har nu smækket med døren og forladt SF for siden at have meldt sig ind i Enhedslisten til direkte støtte for Asmaa Abdol-Hamid. Det skrev bl.a. Information og Nyhedsavisen i går:
…”hendes støtte til Irakernes kampen mod de udenlandske tropper i Irak, herunder de efterhånden få danskere, der er dernede, synes filminstruktøren også, er helt i orden.”
– Hendes udtalelser om modstandsbevægelser i Irak er fuldstændigt rimelige. Som besættelsesmagt må Danmark acceptere, at mange irakere vil have os ud af landet. Hvis jeg var iraker, havde jeg også bekæmpet de danske styrkers tilstedeværelse, fastslår Braad Thomsen
Nu er de efter al sandsynlighed mere end glade i SF for at slippe af med Braad Thomsen. Samtidig må Anders Fogh Rasmussen være jublende lykkelig. Braad Thomsen er kendt for at være blandt venstrefløjens største kværulanter overhovedet. For ti år siden vandt filminstruktøren i byretten en injuriesag anlagt af politiforbundet fordi han i Politiken blandt andet havde skrevet: I Danmark har politiet lov til at lade deres gale hunde skambide mennesker på arme, ben og kønsdele. Siden har Braad Thomsen endog optrådt med det opsigtsvækkende synspunkt, at der findes lykkelige blodskamsforhold. Søren Krarup betegner han ligeud som nynazist. Nu er det så blevet tid til at slå et slag for Asmaa Abdol-Hamid. Der er jo kun ét at sige, og det er et 'velbekomme' til alle parter. Med venner som ham, hvad skal Enhedslisten så med fjender?
Statsministeren må fryde sig. Enhedslisten er ved at blive fyldt op med den ene skøre venstreorienterede efter den anden, sådan at vælgerne løber skrigende bort. Omvendt må det være deprimerende at se på for Helle Thorning, at venstrefløjen vælger at begå politisk harakiri med Asmaa Abdol-Hamid ombord.
11 kommentarer til “Rigtige venner”
Skulle VKYO alligevel gå hen og vinde valget og Enhedslisten samtidig ryger ud, så tror jeg at oppositionen vinder i det lange løb.
Enhedslisten skræmmer helt sikkert nogen væk fra den røde blok og samlet set vil S-SF vinde troværdighed på, at komme af med det forbandede sammenrend af kommunister, trotskister, islamister og ungdomshusaktivister der findes hos Liste Ø.
At oppositionen så samlet mister nogen stemmer – det er så den pris der må betales. Koster det Helle valgsejren er det naturligvis bittert, men som det ser ud nu gør Ø’s mandater jo hverken frem eller tilbage.
Hvad sker der rent praktisk med de stemmer Enhedslisten får hvis den ryger under spærregrænsen?
Hvis 1,6% stemmer på dem bliver de så ligeligt fordelt over de andre partier?
Jeg tror – desværre – ikke at Ø forsvinder. Deres vælgere er allerede en ynkelig klump af gamle stalinister, maoister, medlemmer af dansk-nordkoreansk venskabsforening, autonome og andet scum. Disse har sikkert intet imod ekstreme holdninger, da de netop ikke ser dem som ekstreme selv.
Nu har jeg aldrig sat mig ind i reglerne, men indgår man netop ikke valgforbund for at undgå sådanne stemmetab? Eller tæller de ikke, når et helt parti ryger ud? Og indgår liste Ø overhovedet i valgforbund?
Det mest interessante i denne sag er efter min mening, at det normalt er nystiftede partier som kæmper med landsbytosserne, og derfor bruger uforholdsmæssigt megen tid og energi på disse '“ eks. DF's topstyring og konsekvente udsmidning af uregerlige medlemmer '“ mens det i denne sag er et 'gammelt' 'parti' som er begyndt at tiltrække landsbytosser.
Det viser med al tydelighed det logiske i stram topstyring a la DF style '“ hvad man ellers måtte mene om dette.
Så kan alle vi andre blot håbe på at Liste Ø er i gang med at grave sin egen grav!
3. Valgforbund kan man mig bekendt kun indgå ved regional og kommunale valg. Jeg husker ex hvordan KU og VU i firserne brugte meget tid på at opstille SAP, VS og KAP for at få mest muligt stemmespild på venstrefløjen. Senere fandt de som bekendt på at slå sig sammen – og blev dernæst valgt i folketinget.
Eksplosivt nyt fra DR Online:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/09/11/215159.htm
Og mere om rokaden på Politiken:
http://politiken.dk/indland/article379044.ece
Det er korrekt at der ikke kan indgås valgforbund til folketingsvalg. Et parti kan jo som bekendt kun komme i Folketinget såfremt det samlet får 2 % af stemmerne, eller såfremt det får et kredsmandat. Det var så vidt jeg husker det, der sikrede Fremskridtspartiet valget i 1998. Her trak Kirsten Jakobsen et kredsmandat i det nordjyske.
Men Enhedslisten må ikke kunne antages at kunne trække et kredsmandat denne gang. Det var jo første gang i “listens” historie at det skete til sidste valg, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil trak et kredsmandat i Østre Storkreds.
=> 8
Nu vi er i gang med at nørde…
Det er rigtigt, at Kirsten Jakobsen fik personlige stemmer nok til 2 kredsmandater, hvorved hun trak Thorkild Fransgaard fra Nordjyllands Amt med ind i Folketinget på ganske få stemmer; men Fremskridtspartiet fik 2,4% af stemmerne og var kommet ind alligevel.
Ideen med valgforbundet var ikke så meget at sikre at Enhedslisten kom i Folketinget, men med et forbund kunne de vel sikre at deres spildte stemmer gik ubeskåret til f.eks. SF, og ikke bare blev taget ud af regnestykket.
Det er muligt at komme i Folketinget med under 2%, som CD var lige ved at bevise i 2001. Vinder man et mandat i to af de tre landsdele (Jylland, Øerne, København), så er partiet i Folketinget alligevel.
Landsdelene skifter i øvrigt, som følge af ændringer i valgkredsinddeling, til hhv. Nordjylland-Midtjylland, Syddanmark-Sjælland og Hovedstaden.
Så hvis Enhedslisten kan leve op til følgende regler i valgloven er de repræsenteret:
1) har opnået mindst ét kredsmandat, eller
2) inden for hver af to af de tre landsdele, der er nævnt i § 8, stk. 1, har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller
3) i hele landet har opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer.