Kategorier

Et år er gået

Det er i dag præcis ét år siden denne blogger satte sig til tasterne for at poste sin første blog. Det er blevet til nogle stykker siden, og til alt held er læserskaren blevet udvidet til andre end blot den nærmeste familie og gode venner. Næsten dagligt surfer et – for mig – ganske stort antal læsere ind på denne blog for at læse om, hvad jeg mon nu har på hjertet eller for lige at at se, “hvem der nu skal have spanking”, som en ven formulerede det. Uanset motiver, så er alle velkomne. Jeg har lagt mange timer i arbejdet her, som jeg desværre ikke kan leve af, men det har virkelig været det værd. For mit professionelle og personlige netværk har haft rigtigt megen gavn af det, og et eller andet sted er “blogger-tilværelsen” stille og roligt blevet en del af denne signaturs identitet. Det er jeg egentlig lidt stolt over, men grunden til at jeg skriver så ofte, som jeg gør, er simpelthen den enkle: Jeg kan ikke lade være. Så jeg håber, at alle I formentlig i gennemsnit 300-400 daglige læsere fortsætter med at kigge forbi. Tak for det og ikke mindst tak for alle jeres kommentarer.

Vi ses!

Alt godt!

Jarl

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

14 kommentarer til “Et år er gået”

Lige siden jeg blev opmærksom på dine blogs for et par måneder siden har jeg været en fast daglig gæst på bloggen, som for mig at se skiller sig ud fra de fleste. Jeg hører nok ikke til den deciderede målgruppe, da jeg hverken arbejder med politik eller kommunikation, og det er snart en del år siden jeg var politisk aktiv, men er blot et politisk interesseret menneske, som nyder dine observationer og (efter min mening) velovervejede synspunkter. Især for dem af os, der er blevet frustreret over AFR’s venstredrejning siden 1998 er det skønt at se, at man ikke er alene 🙂

Så tillykke med det første år og videre held og lykke fremover.

mvh. Peter

…Og for os dissenter er der uundværlig (og underholdende) viden og holdningsnuancer at hente om blå stue. Og ikke mindst strategiske råd…

Vi takker ærbødigst – kunne der dog komme et lige så kvalificeret modspil fra den anden lejr. Men de er desværre ikke så skide organiserede og seriøse derovre lige nu…

Vi glæder os til et år mere – især til valget, hvor vi forventer 24 timers liveblog i tre uger 🙂

VH

Morten

Tillykke med jubilæet, Jarl.
Det er rart, at man kan finde gode indlæg med liberale grundtanker i denne tid, hvor ens parti ikke just sprudler af slagsen.

Mvh.
Frank

Tak for en god blog, som jeg læser med stor begejstring. De skarpe politiske analyser er meget interessante, og ikke mindst fordi du ikke (som du klandrede Krause-Kjær for forleden) ikke er bange for at sige tingene lige ud.

Tak for en interessant blog! I de store medier er det hele lidt for mainstream (kedeligt), og så er det jo også rart at kunne læse nogle skarpsindige analyser uden at få en hel regnskov med i købet 😀

Tillykke med føs’dagen!

Jeg kikker som regel forbi dagligt. Dine analyser og baggrundsviden er ganske forfriskende, selvom du har tabt en kasse øl på din spådom om valget 🙂 , men det var der jo mange andre der gjorde.

Fortsæt endelig!

Der er morgenkaffen – og så er der der Jarls Blog.

To uundværlige højdepunkter på enhver dag!

Hej Jarl!

Tillykke med det gamle ven, og særligt tillykke med alt det, din blog jo efterhånden har kastet af sig. Godt gået…

Bedste hilsner
Martin

Jarl

Din blog er enestående, der er ikke? nogen dansk blog der er så vel infomeret om dansk politik som dig.

Hej Jarl

Den er ikke så ringe 🙂 Det er altid sjovt at læse dine holdninger og analyser.

Tillykke fra en der nyder lidt politisk “kævl” 🙂

Mange Hilser
Jens

Tillykke, tillykke. Lad mig endnu en gang hylde din evne til sober og realistisk analyse, selvom du har et tydeligt politisk udgangspunkt. Det kunne vi godt bruge mere af i blogosfæren, hvor folk ofte har svært ved at skelne mellem hvad der er, og hvad der (ifølge dem) burde være.

Lukket for kommentarer.