Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 28. september 2007.
'I kommer for sent. Budgetforhandlingerne er overstået', sagde overborgmester Ritt Bjerregaard til de udviklingshæmmede og deres pårørende. De mødte op forleden for at protestere imod, at de blev taberne i årets store slagsmål om velfærdsgoderne på Københavns Rådhus. De udviklingshæmmede hører nemlig under Enhedslistens borgmester, men da den yderste venstrefløj ikke kom med i et forlig, så måtte de udviklingshæmmede gå med uforrettet sag. De ældre var ikke mødt frem for at protestere og magter det næppe. De blev derfor også sorteper i spillet om, hvem der kan rage flest kommunale midler til sig. Den ansvarlige borgmester for ældreområdet er konservativ, men kom heller ikke med i forliget, selvom han tryglede overborgmesteren. Vinderne blev SF-borgmesteren og byens børn. Højtråbende ressourcestærke forældre og velorganiserede medievante pædagoger blokerede ulovligt indgangen til daginstitutionerne. Samtidigt vred pædagoger og fagforeningsfolk armen om på SF's gruppe, som de stort set kontrollerer med beskeden: Levér varen eller bliv skiftet ud ved næste valg. SF leverede varen i hårde forhandlinger med Ritt. S, SF og R, der sammen styrer kommunen i disse år. Før budgetforhandlingerne var de tre partier ellers enige om, at der skulle ske mindre rationaliseringer i Københavns daginstitutioner. Det lå der en klokkeklar aftale om, da de samme politikere med en ekstra-bevilling i august lukkede et stort økonomisk hul i SF-borgmesterens forvaltning. Men nu slap han da for, at effektivisere bureaukratiet i forvaltninget takket være de stærke forældre og pædagoger. Taberne blev de udviklingshæmmede og de ældre. De kom for sent.
—-
Her er et lille bonustrack til Jarls Blogs faste læsere:
Engang sidst i halvfjerdserne mødtes en række folkevalgte kvindelige socialdemokratiske politikere fra tid til anden i et lille forum af socialt og netværksagtigt karakter. Der deltog både repræsentanter fra folketinget og Københavns Borgerrepræsentation. En dag mødte daværende socialminister Eva Gredal op til mødet synligt “overrislet”. Det kan jo ske. Der var dog ingen forståelse for det hos Ritt Bjerregaard, der gjorde det klart, at hun ikke var begejstret for at se socialministeren i den tilstand. Så spurgte Gredal ud i lokalet: Er der nogen, der har en lunken bajer? Hvis vi placerer den mellem Ritts lår, så bliver den kold på fem sekunder….
10 kommentarer til “De kom for sent”
Tja, i Ritts verden har de udviklingshæmmede nok bare været lidt sent på den (!)
En som sædvanelig velskrevet klumme (og et fremragende bonus track) men Ritt har jo for så vidt ret, de udviklingshæmmede kom for sent, budgettet var jo vedtaget. Og at stille sindslidende op som en uorganiseret gruppe i modsætning til pædagoger/forældre synes jeg er en journalistisk spidsvinkling. Handicaporganisationerne her masser af organisatoriske og politiske ressourcer, det samme gælder også for de ældre.
Det er rigtigt, at de to grupper tabte – men politik er kampen om de knappe ressourcer og nogen skal jo tabe indimellem, men det er en en fair faght mellem forskellige ganske godt organiserede grupper, og ikke tale om, at onde pædagoger og selvhævdende forældre tog røven på Morten og Peter.
@David: Måske. Jeg er dog så naiv at jeg forventer de folkevalgte politikere at lave en ansvarlig prioritering. Ellers kunne vi ligeså godt droppe byråd og lokalvalg og erstatte det med en aktionsdag, hvor dem med flest på gaden, får flest penge.
@ David Garby
“politik er kampen om de knappe ressourcer og nogen skal jo tabe indimellem,….”
Jeg vil hellere formulere det som politik er alles kamp mod alle om andres folks penge.
Eller som Reagan sagde om politik: Efter flere år i verdens næstældste erhverv, har jeg opdaget det har meget til fælles med det ældste…:-)
@ 2 Garby
Selvom du har en god pointe i at såvel ældreorganisationer, handicaporganisationer og BUPL samt forældrene er godt organiserede, synes det nu alligevel at ligne en tanke, at det er et af forligpartiernes (SFs) borgmesterområder, som friholdes for besparelser, mens de partier som står udenfor budgetforliget (EL og konservative), må se deres borgmesterområder holde for når sparekniven skal svinges.
Hvis jeg var fræk, ville jeg sige, at forligpartierne hypper deres egne kartofler, uden at skele til hvad der er det bedste for kommunen som helhed.
Desuden er det et problem, at de områder hvor folk formår at råbe op undgår besparelser (f.eks. børnepasning), mens de medborgere som er “stille” (f.eks. handicappede, ældre og sindslidende) må acceptere forringelser, fordi “kom for sent” eller ikke sagde noget. Vores folkevalgte har et særligt ansvar for at høre disse grupper, da de ikke altid selv formår at gøre sig hørt.
Garby har helt ret. Hvis der er nogen, der har penge og indflydelse, så er det da handicap-organisationer og ÆldreSagen/-mobiliseringen. Bemærk i øvrigt, at det er meget få, der ved, hvad det er, de er utilfredse med. Altså ud over, at der skal spares. Men effektiviseringer er vel ikke af det onde sådan per se, eller hvad?
@Kasper.
“Hvis der er nogen, der har penge og indflydelse, så er det da handicap-organisationer…”
Helt seriøst, det mener du ikke, vel?
Jeg var formand for Ã…rhus Kommunes Handicapråd i sidste periode, og jeg har aldrig oplevet hverken penge eller indflydelse vælte ud af handicaporganisationerne. Men jeg har oplevet et område, hvor midlerne er forholdsvis små (navnlig set i forhold til ældre- og børneområderne), men hvor behovene er mildest talt er noget mere afgørende for de berørtes livskvalitet, end om lille Oliver Alexander har en halv pædagog i børnehaven mere eller mindre.
@ Kasper
Du har ret i,at de af dig nævnte grupper har folk, der repræsenterer deres interesser. Det var bare ikke afgørende, da budgetforliget blev vedtaget. Min klumme var egentlig ikke en kritik alene af Ritt, men af hele det politiske system på rådhuset og så at medierne og forligspartierne lå under for pædagogerne og forældrenes pres.
Kære Jarl,
Du beskriver det oprindelige budgetforslag fra forligspartierne med ordene “mindre rationaliseringer i Københavns daginstitutioner”. Jeg vil blot spøge hvad bygger du denne vurdering på? Hvad er for dig en “mindre rationalisering”?
Det fremsatte budgetforslag indeholdte en permanent nedjustering af budgetrammen for børne- og ungdomsområdet på 1/4 mia. kr. Denne nedjustering skulle ske i perioden 2008-2011 fordelt med 120 mio. kr. i 2008, 180 mio. kr. i 2009, 230 mio. kr. i 2010 og 265 mio. kr. i 2011.
En “rationalisering” af den størrelse ville fx for hver eneste tilbageblevne institution i København betyde fyring af gennemsnitlig 1-2 pædagoger over de næste fire år (afhængig af størrelse). Der er over 500 institutioner i Københavns Kommune.