Die Partei, Die Partei, die hat immer recht und Genossen, es bleibe dabei. (Partiet, partiet, som altid har ret. Og kammerater. Derved forbliver det) Sådan lyder en strofe fra det østtyske socialistiske enhedsparti SEDs 'partisang' fra 1950.
Måske Venstre skulle adoptere sangen og synge strofen på næste landsmøde? Måske kunne man forestille sig, at alle folketingskandidaterne stillede sig op på scenen sammen med partispidserne Anders Andropov Fogh Rasmussen, Claus Clausescu Hjort Frederiksen og Troels Lenin Lund Poulsen osv? Så kunne kandidaterne svinge med små blå flag, mens de tager hinanden i hånden og synger Venstres partisang om deres evige troskab mod partiets sande linje.
Landsmødet bør vel egentlig også tage navneforandring til “Venstres Kongres“, nu når partiet alligevel på det politiske område gør så meget ud af at ligne Socialdemokratiet mest muligt.
Politisk ensretning og hård topstyring af Venstres folketingsmedlemmer har ganske længe hørt til dagens orden i folketingsgruppen. Ret ind eller skrid, lyder Claus Hjorts parole, og sidstnævnte mulighed har så Leif Mikkelsen og Inge-Lene Ebdrup – indtil videre '“ gjort brug af.
Nu er turen imidlertid også kommet til folketingskandidaterne, som skal skal have mundkurv på. Claus Hjort har sat partiets politiske ordføer Troels Lund Poulsen i spidsen for det projekt. Da han var VU-formand i Uffe Ellemann-Jensens formandstid, nød han ellers selv godt af at kunne føre sig frem på landsmøder og i pressen med alverdens forslag om dette og hint, der i øvrigt ganske ofte var i direkte modstrid med Venstres politik på Christiansborg. Det blev tolereret, for der var højt til loftet, og partiet værnede om sin debatkultur, hvor medlemmerne godt måtte være uenig. Det må folketingskandidaterne åbenbart ikke længere, hvis det står til Claus Hjort.
I hvert fald er det ifølge Altinget.dk flere V-folketingskandidaters oplevelse efter, at de har svaret på tyve spørgsmål til en kandidatdatabase. Efterfølgende har Venstres pressetjeneste ringet flere af kandidaterne op for at bringe deres svar i overensstemmelse med partilinjen, sådan at de svarer til holdningerne i partiprogrammet for Claus Hjorts 'Nye Venstre', der blev vedtaget sidste års landsmøde.
Foreholdt kritikken svarer Troels Lund: “vi har sagt til vores kandidater, at de skal tænke sig godt om, før de svarer. Og hvis de er i tvivl eller gerne vil have hjælp til at svare, så har vi sagt til dem, at de bare kan kontakte mig.”
Altinget.dk skriver:
Altinget har imidlertid talt med flere kandidater, der har følt sig presset til at ændre deres besvarelser efter en “venlig opringning” fra partiets pressetjeneste på Christiansborg. De ønsker dog ikke at udtale sig til citat af hensyn til fremtidige kandidat-muligheder.
Troels Lund afviser blankt altinget.dks historie. Det er skam blot tale om en ren 'service', som pressetjenesten har villet yde kandidaterne.
Yeah right…! Troels Lunds svar er rent spin. Det står klart, at Venstre er blevet taget i et pinligt forsøg på fra centralt hold at blande sig i, hvad folketingskandidaterne må mene.
Hvem bliver de næste i Venstre, der uopfordret får bevilget en “service” af pressetjenesten som de ikke har bedt om? Venstres kredsformænd? Partiets hovedbestyrelsesmedlemmer?
Kasper Krüger er folketingskandidat for Venstre i Ballerup-kredsen. Radiomanden har ved næste valg tænkt sig at føre en intensiv valgkampagne for sig selv ved at love vælgerne at arbejde for maksimalt 25 procent i indkomstskat. Måske kan Krüger inden valget også regne med at få en opringning fra partifunktionærerne på Christiansborg med besked om at tilrette sine politiske budskaber, så de passer til Venstres officielle politik?
Det er intet mindre end skandaløst, at Troels Lund Poulsen og Venstre-toppen forsøger at sætte sig på, hvad folketingskandidaterne må mene. Det ville aldrig være sket i Uffes tid. Hvad er det dog, der sker med Venstre i disse år?
Læs mere om sagen på Netavisen 180grader
19 kommentarer til “Partiet har altid ret”
Hmm. Helt ærligt, gode ven: Det er et mærkeligt ræsonement du gør dig her. Vi husker vel alle f.eks. hvad der skete med Rhode sidst han deltog i en spørgeskemaundersøgelse, og jeg synes ikke, der er noget som helst galt i, at partiet informerer folk om, hvor galt det kan gå. Velvidende, at så må folk jo selvom det.
Selv deltager jeg principielt aldrig i sådan noget, fordi det altid ender med at blive misbrugt af de medier, der sender sådanne undersøgelser rundt…
[…] Update: Læs mere hos Jarl Cordua. […]
Igår så jeg en fremragende dokumentar på DR om Muhammmedkrisen (som jeg insisterer på at kalde den, selvom det nye, politisk korrekte navn er tegningesagen), hvor Karsten Kjær satte nogle ting på plads for mig. Han gik ikke på kompromis og ignorerede trusler fra det iranske styre om at han ville blive arresteret, hvis han besøgte en demonstrant, der bor udenfor Teheran. Gevinsten var historien om en mand, der har demonstreret professionelt for styret i et helt liv, men som også har haft den dejlige fornøjelse at samle sine sønners afrevne lemmer op fra jorden under krigen mod Irak. Han havde slet ikke set tegningerne, viste det sig. Tak til Karsten Kjær.
Analogt hertil synes jeg, vi skal takke Jarl og hæve glasset for ham. Selvom du, ligesom Karsten Kjær, ved at det ikke passer ind i omgivelsernes kram, går du ikke på kompromis – men siger tingene, som de er: Venstre er ikke skide liberale for tiden, men beholder magten ved at være socialdemokrater i forklædning, og i øvrigt lægge sandhedsværdi til det, man har sagt ude i befolkning i evigheder: “Når højrefløjen er ved magten, fører de socialdemokratisk politik, og når socialdemokraterne er ved magten, trækker de til højre.”
Som socialliberal synes jeg ikke nødvendigvis, det er så skidt, at en dansk regering af hvilken som helst farve altid søger kompromiset og dæmper ideologien for at få skabt nogle resultater.
Men jeg synes jo, det er så dejligt prisværdigt, når folk er i stand til at indrømme, at de har taget fejl og har flyttet sig (jf. hele Blauenfeldt-diskussionen tidligere).
Det er derimod sindssygt utroværdigt, at man i Venstre nøjes med at konstatere, at man ikke kan regere i Danmark uden en stor offentlig sektor. Hvorfor kan Fogh og co. ikke bare indrømme, at de enten er:
1. Magtsyge nok til at give afkald på deres egne værdier for at beholde magten, eller
2. Er blevet klogere og har forstået værdien i det centrumorienterede system, vi har, og at en stor offentlig sektor overhovedet ikke behøver indskrænke den enkeltes frihed. (Jeg håber VIRKELIG, det sidste er tilfældet…)
Svaret er naturligvis, at man jo er bange for at miste alle de sande liberale i partiet. Og dermed bliver man bare ganske almindeligt utroværdige og illoyale overfor sit bagland. Svært dilemma.
Men Jarl – tak fordi, du i det mindste holder fast i rødderne, selvom det er umoderne og upopulært – også selv om vi ikke er enige om så meget.
Søren P: Jeg synes dit indlæg bedre end noget andet understreger min pointe. Jens forstod, at det nu igen er “trendy” at holde fast i det, man tror på, for i netværkssamfundet bliver man meget nemt afsløret. I dit indlæg vil du hellere holde det tilbage for at beholde magten hos partiet.
Men hvis magten fås på vilkår, der kompromitterer det, man står for…er den så værd at besidde?
Morten Bay:
Fogh har gentagne gange sagt det du skriver i punkt 2. Hans begrundelse for at han har kastet minimalstaten på den ideologiske mødding er netop at han har indset at velfærdsstaten slet ikke er individets fjende, tværtimod nærmest forudsætter individets frihed en stor velfærdsstat fordi velfærdsstaten kan sikre lige muligheder – ifølge Fogh altså.
Så sent som ved Folketinest åbning talte Fogh om det han kaldte “den nye ulighed”. Og det var jo samme melodi: Velfærdsstaten skal hjælpe folk til at få lige muligheder. Sådan her lød det:
“[…] vi står over for en ny udfordring. En udfordring, som vi kunne kalde den nye ulighed. En ulighed, som ikke først og fremmest bunder i mangel på penge, men snarere i mangel på livschancer. En mangel på muligheder som følge af mangel på sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle kompetencer.
Regeringen vil iværksætte en bred indsats for at bekæmpe den nye ulighed.”
Om Fogh så overhovedet mener noget med de ord han står og siger, eller om han nærmere siger dem pga. det du skriver i dit første punkt, det kan jeg ikke afgøre. Men man kan vel godt konstatere at hvis man ser på regeringens adfærd, så kunne begge punkter godt være sande.
@ Søren Pind
Der er sandelig løbet meget vand i åen, siden du var med til at fremsætte de ti teser…..
Venstre er blevet så glade for magten, at alt skal gøres for at holde på den, intet er for stort og intet er for småt til at Die Partei har en mening om det. Vi er kommet til et punkt hvor jeg uden forbehold kan sige: der er INGEN forskel på om statsministeren heder Helle eller Anders '“ sørgeligt!
@ Søren Pind
Du skriver:
'jeg synes ikke, der er noget som helst galt i, at partiet informerer folk om, hvor galt det kan gå'.
Helt ærligt, vil du have vi skal tro på at det er en hjælp som partiet tilbyder? Det kan godt være at mennesker er generelt dumme og uvidende (mig selv inkluderet) meeen der er grænser. Endeligt vil jeg også sige at hvis et folketingsmedlem ikke ved hvad personen skal svare i en sådan undersøgelse '“ uagtet at disse spm kan være stille kryptisk '“ så vil jeg meget nødigt stemme på et sådan blålys, og vil derfor gerne have at det bliver en sag i medierne så jeg kan blive fri herfor!
Jarl: Der var også sagen med Venstre-medlemmet i Favrskov, der efter sigende blev “overtalt” af en mail fra centralt hold til ikke at stille op imod Karen Jespersen.
@Andreas:
Du har helt ret i, at Fogh flere gange er kommet med slige udtalelser – men som du selv neutralt sætter spørgsmålstegn ved: er det øregas for at beholde magten, eller er hans liberale hjerte virkelig blevet omvendt?
Min pointe er den, at hvis det sidste er tilfældet – og det tror og håber jeg, at det er – så ville det da kun være bonus for statsmedisteren, hvis han kunne ytre de tre berømte ord: “Jeg tog fejl”.
I stedet forsøger han, som du også skriver, at bruge velfærdsstaten som retorisk redskab i argumentationen for liberalisme, hvilket jo er noget ideologisk nonsens.
Men han kan jo ikke indrømme, at socialdemokratiet (som idé, ikke partiet) er gangbart, da han så vil miste en ordentlig røvfuld vælgere. Derfor forsøger han at snyde med retorikken i stedet, og det gør ham, og dem, der bakker linjen op, lidt utroværdige i min øjne.
Det var derfor, jeg ville applaudere Jarl for minde folk om, hvor tingene kommer fra oprindeligt.
@ Morten Sørensen
Jeg forstår ikke din bemærkning om teserne. Dem står jeg ved – du har aldrig hørt eller set andet. Men denne sag her intet med politik at gøre – derimod strategi eller taktik. Her er tale om at Jarl – der da ellers godt ved, hvordan man bliver behandlet fair (yeah rigth) af medierne – brokker sig over, at Venstre sikrer sig mod, at kandidater uvidende bliver misbrugt og skal ud og bortforklare i en uendelighed, fordi sådanne undersøgelser ALTID bliver misbrugt. Hvorfor i al verden skulle man se passivt til at folk bringer sig i en sådan situation?
Det samme til Bay: Din påstand er, at alle bare skal vælte ud med alt hvad de mener hele tiden,hvortil du åbenbart tror at sådanne undersøgelser afdækker netop det, og så dernæst tro på, at det vil medier naturligvis respektere og behandle derefter i ærlighedens navn. Det er jo simpelthen noget vrøvl. Det har intet med netværkssamfundet og alt det andet højpandede kulturradikale snak at gøre.
Jeg kan igen blot henvise til, hvordan medier brugte Jarl Cordua i sagen om Martin Geertsens valgkamp. Sådan er medier. Der er ingen grund til at man ikke skal søge at beskytte sig selv i denne sammenhæng.
At nogen så ikke har integritet til at trække grænsen mellem en partiordre og en venlig henstilling – det er sgu mere deres problem end partiets. Man har kun de tyranner man selv fortjener. Basta.
9. Søren.
Det var sgu egentlig ikke medierne, der brugte min ringhed i sagen om Martin Geertsens valgkamp. Det var Claus Hjort og Co. Hvad du jo udmærket godt ved, kære ven! 🙂
Nu skal vi jo heller ikke gøre det værre.
Disse spørgeundersøgelser er næppe lavet i folkeoplysningens navn, men udelukkende fordi man fisker efter sprækker i det ene eller andet parti. Er der tre af ti, som svarer noget andet end partilinjen, så kan man skrive en stor historie om det – og det gør man så. Nogle gange afdækker man reel uenighed, andre gange bliver det fnidder, der udelukkende skrives for at retfærdiggøre undersøgelsens omkostning.
Bundlinjen er, at det ville være en uprofessionel pressetjeneste, der ikke var opmærksom på disse rundspørger.
@Søren Pind
“Man har kun de tyranner man selv fortjener.”
Så sandt så sandt, og derfor endnu mere forstemmende at se venstres folketingsgruppe føje sig igen og igen!
Kære Søren,
Den præmis, jeg slet ikke forstår, er, at det kan være uheldigt, hvis en _liberal_ kandidat giver udtryk for en–idet store billede–relativt ukontroversiel _liberal_ politik? Hvordan kan det blive “misbrugt”? Hvis det viser sig, at x pct. af Venstres folketingskandidater vil liberalisere boligmarkedet, og at TV2 vil køre en nyhed på det, hvorfor er det så lige, at du synes, at det er et problem af så stort et omfang, at du mener, at partiledelsen bør gribe ind og få folk til at angive, at de mener noget andet end liberal politik?
Er Jarl’s personlige Vendetta mod især Claus Hjorth snart ikke overstået? I utallige indlæg gennem lang tid er han blevet udsat for negativ omtale. Han omtales som ‘Clauscescu’, Fogh nu som Andropov og Lund-Poulsen nu som Lenin. Uha, uha, nogle modbydelige personager. I politik især, men så sandelig også i erhvervsmæssig karriere, udsættes man for uforståelige bagtalelser og nederdrægtigheder, som meget naturligt kan gøre en hhv. rasende eller modløs. Denne energiudladning eller udmatning er som regel spildte kræfter. Smitsomt. “Bagtalelse er andres sygdomme, der bryder ud hos dig selv”, Friedrich Nietzsche. Iøvrigt er Søren Pind’s kommentarer fuldstændig dækkende for hele ‘sagen’.
Kære Jørgen O.
Tak for kommentarer.
Der er ingen der tvinger dig til at læse, hvad jeg skriver her på bloggen. Alternativerne er ja nærmest….uendelige! 😉
Jarl
Kære Jarl
Et af Luthers kritikpunkter mod den katolske kirke var, at kun de ordinerede kirkefolk fik både brød og vin til nadveren, eller som det blev udtrykt: “sakramentet i begge skikkelser”, mens lægfolk måtte nøjes med brødet(måske det samme er problemet hos venstre) :-).
Vinarliga
Jens
Søren Pind skrev: “Jeg forstår ikke din bemærkning om teserne. Dem står jeg ved – du har aldrig hørt eller set andet. Men denne sag her intet med politik at gøre – derimod strategi eller taktik.
O.k. Så da du og andre trak teserne tilbage, så var du godt tilfreds med den service, organisationen gav dig? Der var ikke “noget som helst galt i, at partiet informerede jer om, hvor galt det kunne gå?”
Eller det var måske en partiordre, I fik?
I givet fald, når nu flere kandidater efterfølgende ændrer deres svar, mon så ikke også, det var en partiordre, de fik?
Du får mig simpelthen ikke til at tro, at det blot har været en venlig service, partiorganisationen har leveret folketingskandidaterne. Lige så lidt som reaktionen på jeres teser var en venlig service.
Jeg er ikke i tvivl om, at formålet har været at få kandidaterne til at rette ind.
@Søren
Jeg ved ikke lige, hvor det med netværkssamfundet kom fra. Du har måske set min hjemmeside, hvad ved jeg. Men jeg synes, du skal prøve at fortælle de forskere, der sidder ude på Niels Bohr-instuttets to underinstitutter, der forsker i netværket som naturlov, at de er kulturradikale. Det ville da være sjovt.
Jeg forholder mig i øvrigt ikke til den konkrete undersøgelse, men til tendenser og til medier generelt. Og tendensen er altså, at Venstres ledelse ikke tør fortælle deres mest liberale vælgere, at de har set fornuften i en linje, der er mere centrum-venstre-præget, og man tør jo slet ikke indrømme at det er det, der har holdt Fogh-regeringen på magten og sikrer fortsat gode meningsmålinger.
En anden tendens i tiden er en modreaktion på spinhysteriet, der gør, at de politikere, der virker mindst “spinnede” har mest fremgang på det personlige plan – Villy, Pia og Naser. Modreaktionen går på, at man gerne vil høre på, hvad folk faktisk mener, og ikke bare, hvad en eller anden overordnet strategi går ud på.
Den tendens gør både du og resten af regeringen klogt i at aflæse, hvis I vil blive ved magten.
Du burde i øvrigt også være erfaren nok til at kunne læse i det, jeg skriver, at jeg naturligvis ikke mener, man bare skal lade alle blapre op, som de vil – det kan man jo bare se på Asmaa-sagen, hvad man får ud af.
Jeg synes, det er ret åbenlyst, at det er på tide at gøre en indsats for at give befolkningen et indtryk af troværdighed, hvis I skal blive siddende. Det kan man sagtens spinne sig til, også med de medier vi har lige nu. Man kunne jo starte med at indrømme, at man har flyttet sig, og så tage de tab, det måtte afføde.
Men det er jo ris til egen røv, hvis I ikke vil lytte…
Kære Jarl
Tak for altid spændende indlæg! At “partiet altid har ret”, viser du gennem flere gode eksempler. Ud over at slutte af med saluten “Hvad er det dog, der sker med Venstre i disse år?”, kommer du dog ikke ind på, hvad du mener er grunden bag denne ensretning.
En blogger anfører at det er fordi venstre er “1. Magtsyge nok til at give afkald på deres egne værdier for at beholde magten, eller 2. Er blevet klogere og har forstået værdien i det centrumorienterede system”.
Men et 3. ofte fremført argument er det, at Fogh indfører liberalistiske “ad bagvejen” fordi befolkningen gennem årtier er blevet “hjernevasket” med velfærdsstatens fortræffeligheder, og at velfærdsstaten kun ændres med blik for de lange linier og den inkrementale liberalisme.
Hvis Fogh har gjort den erfaring at Troels Lund under Uffe-vældet gjorde mere skade end gavn, synes jeg så absolut, at du (i et venstre-demokratisk højskole-perspektiv) med rette kan stille spørgsmålet:
“Hvad er det dog, der sker med Venstre i disse år?”
mvh.