Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Frit Fyn Forever

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 5, 2007

Comments icon

11 kommentarer

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen mandag den 5. november 2007.

Hvordan skelner man seriøse politikere fra useriøse? Jo, man ser på deres forslag. Tag for eksempel Ny Alliances Lars Kolind, der foreslår lav indkomstskat på 40 procent. Men kun på Fyn. Hvorfor ikke også højere bistandshjælp og hastighedsgrænser på Fyn? Hvorfor ikke bare erklære Fyn for selvstændigt? Et frit Fyn! Brian Mikkelsen tog kegler, da han sammenlignede Kolinds fjollede skatteforslag med kasinoøkonomi i Monaco.
Ny Alliance spiller i alle fald hasard med deres troværdighed. Før valget krævede Alliancen en folkeafstemning om EU-reformtraktaten. Nu render Gitte Seeberg fra et klokkeklart vælgerløfte..
Kan være, at Ny Alliances politik ikke overbeviser alle, men det gør deres kampagnesang til gengæld. En ny klassiker er født!
Fogh og Lars Løkke har rejst rundt med budskabet om at færre, men mere effektive vindmøller laver mere strøm end flere ældre modeller. Forleden kom tal frem, der viste, at der for første gang i 30 år produceres mindre vindmølleenergi end året før. Hvor pinligt! 0-1
Den landadelige godsejer Christian Wedell-Neergaard MF (K) foreslog, at man straffer kommunerne økonomisk for at bruge for mange penge, men Bendtsen bankede ham på plads. 0-2.
Fredag var Fogh til Søren Pinds valgparty i anledning af J-dag. Fogh var i retorisk topform: I aften er øllet gratis, men vær varsom med mængderne ligesom med socialdemokraternes politik. For i morgen kommer tømmermændene! 1-2.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    11 Comments

  1. Søs

    sagde den 5. november 2007 kl. 11:35:

    ahh tilgengæld er der udspil om moms væk på frugt og grønt hos V her til morgen – øj hvor det lugter langt væk af kvinde-stemme-fiskning, meget klogt træk.

  2. Bølle

    sagde den 5. november 2007 kl. 14:24:

    Jeg tror bare der er forskel på folk.

    Nogle synes, som Jarl her, at Brian Mikkelsen og Anders Fogh Rasmussen har humoristisk sans. Okay – det er nyt for mig.

    Andre forstår glimrende, hvad Kolind snakker om.

    Ingen kan kommunikere med alle. Jarls kommentar fortæller blot hvem og hvilken humor han kan li’
    Ikke ret meget andet…desværre.

  3. Kimpo

    sagde den 5. november 2007 kl. 14:27:

    Netop søs, kvindelige vælgere: føj!

  4. Jon Herstad

    sagde den 5. november 2007 kl. 17:03:

    @ Bølle

    Helt enig, vi dømmer ud fra vores politiske ståsted. Men så kunne jeg godt tænke mig at vide hvorledes det hænger sammen med Kolinds forslag?

    Og hvorfor så ikke lave andre forsøg rundtomkring i landet: Muslimfrit Læsø, Momsfrit Holbæk, Ikke-økologi frit Hornbæk, pengefrit Svendborg, osv. osv. osv…

    Hvis Kolind går ind for føderalisme a la US-style, hvilket jeg ikke ville være afvisende overfor, så skal han da bare sige det, men at tro at man bare kan lave sådanne forsøg i et samfund, er ikke bare dårlig politisk taktik, det er decideret naivt og dumt!

  5. Bølle

    sagde den 5. november 2007 kl. 17:48:

    Jon…igen : det nogle synes er naivt og dumt synes anden er visionært, problemløsende og grænsesøgende.

    Det er helt tilladt at mene alt muligt er naivt og dumt. Og det er tilladt at være ligeglad med den slags kommentarer…

    Jeg vælger det sidste.

  6. Jon Herstad

    sagde den 5. november 2007 kl. 19:07:

    At man i sin vurdering af politiske forslag (og politikere for den sags skyld) er præget af sine egne politiske præferancer er jeg '“ som jeg også gjorde opmærksom på '“ enig i. Hvilket også må fremgå af en længere debat jeg havde med JanChris her på siden (http://jarlcordua.dk/2007/10/30/valgrapporten-nr-5-tirsdag-den-29-oktober-2007/).

    Min pointe var såmænd bare, at ikke alt er lige godt, hvad enten man er enig med folk eller ej. Med mindre man bekender sig til en total relativisme.

    Og ja, det er da tilladt at være ligeglad med 'den slags' kommentarer (hvem har i grunden sagt andet?) ligesom at det er tilladt at råbe idiot, når man ser en…

  7. Kimpo

    sagde den 5. november 2007 kl. 19:26:

    Muslimfrit Amager? Hørte jeg rigtigt??

    Måske skulle man alligevel droppe al rationalitet og stemme på Ny Arrogance 🙂

  8. Nicolai Zimling Fich

    sagde den 5. november 2007 kl. 21:36:

    @Jarl:

    Jarl, du plejer ellers at analysere skarpt, men in casu Kolind/Fyn mener jeg den geniale pointe i Kolinds påhit går dit (ellers skarpe) øje forbi:

    Det er jo en fantastisk gimmick, som samtidig understreger virkningen af NA’s skattereform:

    Kolind siger: 40% i skat på Fyn.

    Folk tænker: Jamen, så flytter alle jo bare til Fyn!

    NA tænker: Ja! Lige præcis…det er jo det der er pointen!

  9. Kimpo

    sagde den 6. november 2007 kl. 02:29:

    Ja, virkningen er at alle de svage kan ligge og dø på Sjælland, mens de rige flytter til Fyn. Hurra for det.

  10. Nicolai Zimling Fich

    sagde den 6. november 2007 kl. 10:39:

    @Kimpo

    Det var nu mere metaforikken i idéen, jeg synes er slående. Oversæt fx Fyn med DK…

  11. Kimpo

    sagde den 6. november 2007 kl. 14:43:

    Jaja, den fattede jeg godt, men pointen er at man IKKE kan sammenligne Fyn med DK. Fyn vil via folkevandringer af let integrerbare velstillede danskere blive velhavende.

    Ikke primært pga den lave skats samfundsgavnlige virkninger, men pga at befolkningssegmentet forskubbes voldsomt.

    Samme mekanisme kan DK ikke få. Der vil stadig være de gamle, de syge, de dumme, nå-generationen etc.

    Eksperimentet er simpelthen noget populisitisk VRØVL.

Bottom border