Kategorier

Det store abespil

Sidste Lørdag – der er allerede nu indgået forlig mellem KTO og Kommunernes Landsforening.

Uhadada. Nu brød forhandlingerne sammen mellem kommunerne og de offentligt ansattes forhandlere. Angiveligt var det reelt peanuts, der skilte parterne ad.

Der er ellers allerede blevet lagt historiske lønstigninger på bordet og statens ansatte har allerede for længst sagt god for en aftale. Nu var Dennis Kristensen samt drengene og pigerne hos de kommunalt ansatte i KTO tilsyneladende også på vej ned i sækken til en aftale. Pausestillingen er, at der er tilbudt 12,8 procent mod de krævede 13,1 procent i lønstigning over tre år.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen '“ som har ganske meget at se til for tiden med finanslovsforhandlinger m.v '“ trak stikket ud af lønforhandlingerne dvs. at kommunernes forhandlere ikke i denne omgang fik lov at lægge flere penge på bordet.

Dermed skal den danske specialitet 'Forligsinstitutionen' i arbejde, og derfor vil forligsmanden Mette Christensen indkalde parterne til forhandlingerne om et forlig. Man kan sige at 2. runde i det store forhandlingsspil nu går gang.

Vælgerne parterne at indgå et forlig, så ender man alt andet lige på et resultat, der ligger mellem 12,8 og 13,1 pct. For eksempel 13 pct., der for lønmodtagerne og ikke mindst deres forhandlere er en psykologisk vigtig grænse.

Ender det ikke med et forlig, så vil Folketinget NÆSTEN som amen i kirken ophøje forligsmandens forligstekst til lov.

Ingen forestiller sig at det kommer til en strejke. Dertil er de summer, der allerede er lagt på bordet trods alt for store. I forhold til hvor lidt afstand, der er mellem parterne, så vil det være topmålet af uansvarlighed for alle parter at kaste sig ud i en konflikt om det. Og folketingets partier VIL gribe ind længe inden. Der skal nok være avisskriverier, der dramatiserer situationen, men de har så vidt jeg kan vurdere situationen ingen som helst hold i virkelighedens verden.

Men selvfølgelig skal lønmodtagerenes organisationer male fanden på væggen og true med alverdens ulykker, der vil hagle ned over befolkningen afhængige af offentlig service og pleje. Og pressen hjælper naturligvis til '“ som her '“ med at piske en stemning op.

Hvem tror på, at de ældre skal ligge i deres eget skidt, at de syge ikke bliver behandlet og at daginstitutioner holder lukket i ugevis. Ja jeg gør ikke.

Det er en gang forudsigelig abespil, hvor lønmodtagerne forsøger at give arbejdsgiverne skylden og viceversa.

Kategorier

Et eksempel til efterfølgelse

Vi er ikke glade for at rose politikere her på bloggen, men der findes dog undtagelser.

I går kunne Danmark stå op til nyheden om at bladtegneren Kurt Westergaards kone, Gitte, var blevet bedt om at holde sig væk fra sin pædagogarbejdsplads som vikar i en århusiansk børnehave. Angiveligt havde en gruppe hysteriske forældre og børnehavens institutionsleder uden is i maven fået overbevist kommunens forvaltning om, at Gitte Westergaards færden udgjorde en trussel mod de små poders sikkerhed. En trussel som PET vurderer til at være ubetydelig.

Rådmanden for børne og unge-området i Ã…rhus kommune Louise Gade (V) greb i går ind og omgjorde forvaltningens beslutning, sådan at Kirsten Westergaard atter kan møde på sit arbejde.

Det er politikere af Gades moralske status holdninger og rygrad, som dette land har brug for. Folk med integritet som griber resolut ind, når bureaukrater foretager forkerte eller ligefrem dybt umoralske beslutninger. Gid Danmark havde flere politikere som Louise Gade og færre bureaukrater af den gustne type som dem i Ã…rhus. Og ikke mindst færre uanstændige og egocentriske forældre uden den mindste civile courage i deres sølle liv.

Dette samfund er ikke truet af islamister. Det er nok snarere truet af kujoner som de forældre, der i stedet for at bakke op om Fru Westergaard, vælger at lægge pres på hendes arbejdsgiver.

Siden har forældrene – formentlig med hjælp fra pressen og befolkningens harme – indset deres tåbelige reaktion. Gitte Westergaard må nu gerne komme tilbage og arbejde.

Det ændrer ikke på, at den første reaktion fra nogle af forældrenes første reaktion var både forargelig og foragtelig. Jeg skammer mig dybt over at være deres landsmand.

Louise Gade burde næsten have en frihedspris, som hun kunne dele med Kurt Westergaard og hans hustru.

Blot en observation: Der var engang hvor pædagogernes fagforening BUPL var meget optaget af “solidaritet” med 3. verdenslande og ikke mindst Sovjet. Nu var et af deres medlemmer lige ved at være blevet offer i en kamp for at bevare ytringsfriheden her i landet. Man kunne vel godt ønske sig at fagforeningen på barrikaden for et af deres medlemmer i denne situation. BUPL plejer jo ellers ikke at gå stille med dørene. Og BUPL VAR faktisk ude og støtte deres medlem! Se her.

Jamen så pakker vi kritikken bort og kipper med flaget (Dannebrog!) for BUPL i denne omgang!

Kategorier

Klapjagten på Kjeldgaard gået ind

En chok-meningsmåling lavet af Gallup og Berlingske Tidende for et par uger siden har sendt rystelser igennem Københavns Rådhus. Målingen viste en massiv tilbagegang for Overborgmester Ritt Bjerregaard og socialdemokraterne. Var der kommunalvalg her i februar ville SF og S få lige mange mandater i Borgerrepræsentationen. Det ville true Socialdemokraternes historiske status som byens største parti. Ritt har meddelt kadrerne i S-baglandet, at der nu skal indledes en klapjagt på SFs borgmester Bo Asmus Kjeldgaard. Overskrider hans forvaltning eksempelvis en deadline eller bliver der begået fej, så står mutter Ritt klar med kæppen. Læs analyse, som jeg har skrevet for Bryggebladet.

Læs også Netavisen 180grader: “Ritt vil i mudderkamp med SF”