Kategorier

Danner Sagen om Kofod Skole?

Kommunikationsfolkets faste holdepunkt i en ond, grum og forvirret verden Kommunikationsforum.dk har bedt min ringhed om at skrive lidt mere om Jeppe Kofod-sagen. I dette essay sætter jeg lidt spot på, hvordan S har håndteret sagen og det troværdige i, at S-gruppeformand Carsten Hansen fortsat hævder, at han på ingen måde har tvunget Jeppe Kofod på “sygeorlov”. I øvrigt så er det blandt andet morsomt at se, at det tilsyneladende er DF’s Søren Krarup, der er talsmand for frisind og tilgivelse, mens Carsten Hansen i medierne er blevet eksponent for småborgerlig nypuritanisme og uforsonlighed. I øvrigt må det vække til eftertanke, at virakken om Kofod formentlig aldrig ville være blevet en sag i medierne, hvis ikke de netop var blevet inviteret til det af pressemeddelselsen fra socialdemokratiet i tirsdags. For den kickstartede jo hele mediecirkus’et om Kofods one-night-stand med en 15-årig DSU’er.
Læs mere her.

P1 Debat torsdag havde besøg af “Aalen” – filmdirektør Peter Aalbæk Jensen og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. Sidstnævnte var presset totalt i defensiven efter at have hængt Jeppe Kofod til tørre på forsiden af Ekstra Bladet to dage i træk. Avisen havde ellers i går i deres leder uden svinkeærinder opfordret S-ledelsen til, at Kofod blev vist udgangen. I programmet flygtede Madsen bort fra avisens oprindelige standpunkt. Nu hed det sig, at man blot referede S-ledelsens synspunkter. Det var ikke avisens holdninger, forklarede en dybt utroværdig Poul Madsen. Det var tale om 100-meter rygsvømning, som alle burde læne sig tilbage og nyde til en god dampende kop kaffe…. Det er udsøgt! Hør mere her.

I Information har Michael Kristiansen denne interessante vurdering:

“Hvis vi tager sagen for pålydende, virker det mere og mere som en total overreaktion fra en desperat og inkompetent socialdemokratisk ledelse”.

Lørdag:

David Garby har været kreativ og funderet over, hvad Jeppe Kofod mon kunne have gjort i forhold til pressen, hvis nu han havde været amerikansk kongresmedlem fra Rohde Island. Snyd jer ikke for at læse det!

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

14 kommentarer til “Danner Sagen om Kofod Skole?”

Tak til hr. Jarl Cordua for at holde trådene smukt samlet for os andre i denne pressecirkusforestilling.

Derudover blot en enkelt kommentar.

Meget af diskussionen har jo drejet sig om alder, men måske har man overset, at der er to slags alder: alder udmålt i år og mental alder.

Vendingen “mig er” i Jeppe Kofods pressemeddelelse tyder på, at det måske i virkeligheden er den femtenårige, der har været den aldrende part i forholdet.

Kofod skole, er det ikke den man kommer til når man går ud af Langebro en tidlig mandag morgen?

mvh
Niels

Kære Jarl.

Lad nu Jeppe Kofod og den 15 årige pige være i fred. Nu kan der sgu da ikke koges mere suppe på den sag. De har begge et liv at leve. Find vigtigere ting at bruge din kostbare tid på 😉

Er der ikke noget der taler for at den unge pige er meget moden i forhold til hendes alder. Hvis man som 15-årig er med til noget så kedeligt som et socialdemokratisk møde, der endda strækker sig over flere dage?

Grunden til at det overhovedet er kommet frem er sikkert at en af de andre gamle grise havde lagt billet ind på den lille frækkert og da Jeppe så løb med trofæet, så blev han sur og hævnede sig.

Nå, det er bare mit gæt.

Jeg hørte godt interviewet på P1 med Peter Aalbæk Jensen og Poul Madsen: Interessant debat og det er altid forfriskende at høre Aalbæk Jensens åbenhjertighed :o)

Poul Madsen var så sjov 🙂 Jeg havde ventet at han skulle stå på den nypuritanske side i debatten, men han rendte fra det hele og det var kun bragt i pressen fordi Carsten Hansen havde sagt det var klogt at trække sig, og at han gjorde det rigtige. Flot Madsen, vi kan godt huske Falbert under Leth-sagen, EB skulle nødigt fortsat kendes som det dobbeltmoralske blad der rammer liderlige kendte men lever højt på side 9 pigen og annoncerne bag i bladet.

En ting der ikke har været så meget snak om er groupie-vinken. For et ungdomsparti ser man meget op til de magtfulde, og det er en kendt sag at kvinder tænder på magtfulde mænd. Jeg kan sagtens se en ung pige blære sig overfor sine veninder med at hun har nedlagt Jeppe. Pressehistorier får det ellers tit til at lyde som om det kun er mænd der er liderlige.

Når fx en Robbie Williams rejser rundt har han groupies på mange hoteller, og af dem der skriger udenfor koncerten at dømme, der ikke nødvendigvis over 18 alle sammen. Hvornår kommer folk og kræver han nedlægger sit hverv som sanger?

Kofod er da nok ingen engel, det kan sagtens være han har brugt magt forkert. Men når det ikke er ulovligt og han i øvrigt bliver trukket sådan rundt i pressen for det og nu bliver degraderet fra sine poster, synes jeg han har fået straf nok, hvis der ikke kommer mere på bordet.

Jeg tror, de fleste overser, at det ikke er første gang, at Jeppe har gjort noget som det her. Og at det kunne tænkes, at ledelsens kendskab til hans “record” har spillet ind på, hvorfor de er gået så hårdt til værks. Som JP skrev forleden, så blev han allerede i midten af 1990’erne forbudt at undervise i DSU på grund af lignende forhold.
Partiledelsen kan naturligvis ikke sige disse ting, når der ikke er “sager” at henvise til, men frygter naturligvis, at der – hvis de ikke havde håndteret sagen hårdt nok – skulle komme “skelletter ud af skabet”. Ikke mindst set i lyset af, at såvel Morten Bødskov som Henrik Sass har været formænd for DSU, da Jeppe var aktiv i foreningen – og dermed har et indgående kendskab til hans eskapader.
Jeppe har en meget beskidt “track record” på det her felt. Jeppe er simpelthen for farlig at have i gruppen – en omvandrende bombe.
Det er dog interessant, at det er Mette Frederiksen, der forsvarer ham ivrigst. Man skulle tro, at hendes frelste attituder skulle tilsige hende det modsatte – men sådan er det, når man spiller kynisk magtspil og kan se, at man risikerer at miste en af sine loyale støtter. Så ryger principperne på møddingen. Det er næsten værre end hvad Jeppe har gjort.

Dav K,

Jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt jeg vil lade en anonym forsøge at tilsværte Jeppe Kofod på denne måde – for noget som har vist sig lovligt.

Men du skal have en chance:

Hvad mener du med “Track record”? Er det at ligge i med kvinder, mens man som DSU’er underviser dem?

I midten af 1990erne må Jeppe have været ca. 20 år. Og der måtte man heller ikke dyrke “utilgivelig” “frastødende” “beskidt” sex med DSU-piger over 15, eller hvordan skal jeg forstå det?

Og jeg som troede at de sygeste folk i dansk politik var de konservative i 90’erne er ved at blive usikker. Det kan være at den latente fløjkrig i S med sin åbenbare paranoia og misstillid viser sig ved at være endnu mere “twisted”.

Og før K kommer for godt i gang, så vil jeg da gerne lige høre om DSU-ledelsen med Jakob Bjerregaard i spidsen er snehvid, hvad angår at have med yngre kvindelige medlemmer at gøre? Min mavefornemmelse siger mig, at det kan de ikke. I hvert fald ikke alle sammen.

Jeg synes, at DSU’erne – også menige – skulle tænke sig meget grundigt om, hvorvidt at de hjælper deres parti, ungdomsforening ved at fortsætte med at forsøge at kaste smuds på Jeppe Kofod.

Denne blog medvirker i hvert fald ikke til det. Det kan jeg hermed love!

Lukket for kommentarer.