Fredagens topnyhed på Borgen og omegn var selvfølgelig, at Henrik Qvortrup begynder som ny politisk redaktør og kommentator hos TV2. Nyheden satte chokbølger gennem det politiske miljø, hvor flere troede, at TV2s Nyhedschef Michael Dyrby havde drukket af natpotten, siden at han kunne finde på at ansætte det kulørte ugeblad Se og Hørs chefredaktør som den estimerede Anders Krab-Johansens efterfølger.
Den ene del af borgen rynker fortsat på næsen af ansættelsen af Qvortrup, blandt andet fordi han igennem seks år har været rejsende i sladder og saftige skandaler eller som SFs Holger K. Nielsen udtrykte det: ' i bare patter'. Det er ud fra en sådan en primitiv analyse om, at man er ude af stand til at analysere politik, når man er redaktør af et sladderblad. Det 'useriøse' ugeblad og 'det seriøse' dvs. hvad der foregår på Christiansborg er altså på et eller andet plan fuldkommen uforenelige størrelser.
Jeg vil godt gå til bekendelse: Den analyse abonnerede også jeg på. Engang. Henrik Qvortrup har dog siden mere en engang bevist – blandt andet i det hedengangne TV-program 'Jersild og Spin'- at han evner at skære en sag til og udlægge teksten ganske spændende, og så de fleste kan forstå, hvad en eller anden politisk sag handler om. Qvortrups meritter dokumenterer desuden til fulde, at han rent faktisk HAR beskæftiget sig med politik på et højt plan både som Christiansborg-journalist på de store morgenblade i 1990'erne og i 1998-1999, hvor han var Anders Fogh Rasmussens spindoktor. Man kan sætte ham op mod en række andre folk, som kloger sig på dansk politik, og han matcher dem fuldt ud.
Skal Q så diskes for sin opsigtsvækkende holmgang under forrige folketingsvalg-kamp med Naser “du er et svin” Khader? Eller fordi Se og Hør naturligvis har snaget i og skrevet om Morten Helveg Petersens privatliv? Ja, det er lige heromkring, at vandene deler sig i Mediedanmark, og mon ikke Ralf Pittelkow fastholder, at Q er 'Kongen af Bullshit'? Og så er det jo alle de mange kendisser, som er kommet i klemme hos Se og Hør i gennem årene, fordi bladet skriver lidt om deres privatliv. Altså, mit hjerte bløder ikke. Det er efter min mening et vilkår, når man er i showbiz.
Omkring den daværende kendis-håndværker/bagsideskribent på Ekstra Bladet Michael Jeppesens opsætning af Naser Khaders plankeværk forfulgte Qvortrup '“ efter min mening – en umiddelbart interessant sag om muligt sort arbejde, der også havde offentlig interesse, benhårdt journalistisk. Måske var stilkaraktererne for udførelsen ikke helt i top. Og hvad så, kunne man tilføje? Efterfølgende kom der så heller ikke en juridisk sag ud af det.
Og skulle sagen med Khader så være en indikation på, at Qvortrup så ikke kan levere varen som politisk redaktør? Ja, jeg kan ikke se, at det bliver tilfældet. Tværtimod. Qvortrup gør jo en dyd ud af, at han netop ikke sidder lårene af toppolitikerne. Og han har til fulde bevist, at han heller 'ikke tager fanger', hvis det skulle komme til en konfrontation af samme kaliber. Og man kan som politisk interesseret samfundsborger, da i det mindste glæde sig over, at et af landets vigtigste politiske redaktioner ikke skal ledes af en tøsedreng! Qvortrup var hos Se og Hør på læsernes side. Nu er han på TV2s seeres side. Og hvem i alverden kan sige nej til en benhamrende hård og kontant redaktionel linje på TV2, hvor man går i kødet på politikerne og afslører al deres udenomssnak og rævekager?
Politiske junkies burde i stedet fejre nyudnævnelsen med at trække en flaske champagne op og skåle for the return of the Qball!
STØT JARLS BLOG her.
14 kommentarer til “The return of the Qball”
Jeg er helt enig! Det er virkelig en gevinst for den politiske journalistik i Danmark, at Henrik Qvortrup er tilbage på fuld tid. Og du har fat i det helt rigtige, når du skriver, at “Qvortrup gør jo en dyd ud af, at han netop ikke sidder lårene af toppolitikerne”. Det er det, der er hans styrke, og der hvor han adskiller sig positivt fra de andre. Han er uforfærdet, hvor de andre holder hånden over toppolitikere, fordi de vil forblive i kridthuset. Qvortrup var f.eks. den eneste af de politiske kommentatorer, der jævnligt skrev sandheden om Bendt Bendtsens uduelighed. De andre ville hellere til frokoster i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Rigtigt Jarl! Velkommen tilbage (har han egentlig noensinde været væk?) til Qvortrup – det skal nok blive både underholdene og meget, meget interessant.
Fuldstændigt enig!
Men hvordan kommer hans rolle til at adskille sig fra gamle Kaare’s ?
For ham kunne jeg godt undvære, hvis tv2 har behov for at spare.
Men hvorfor flygtede Anders Krab-Johansen til Politiken(!) så hurtigt efter sin tiltræden? Var jobbet for hårdt, blev han mobbet af Kaare R. Skou, eller hvad var der galt? For mig ser det ud til at være én af de allermest spændende stillinger inden for dansk, politisk journalistik overhovedet, og alligevel valgte Krab-Johansen at forlade den og skifte til, af alle medier, Politiken!
Hvorom alting er: Jeg kan godt lide Qvortrup og ser frem til, der bliver gået hårdere til Fogh, nu hvor der sidder en mand på den anden side, der ved, hvordan han tænker og agerer.
Og vel ganske tankevækkende at man nu skal til TV2 for at opleve et saftigt bid i den politiske bolledej.
F.eks. er tanten lysår fra TV2 når man tænker på Thomas Larsen….
Jeg er fuldtsændig enig med jarlen: Endelig en kommentator, der ikke er venner med nogen og som ikke har åbnet båndoptageren og skrevet såkaldte bøger om toppolitikere. Henrik er to the point og kan samtidig forklare det på et dansk de fleste kan forstå. Altså både noget for os, der har en større interesse i politik og for alle andre. Langt stærkere end både Peter Pophår og Thomas Larsen, sidstnævnte burde formenes adgang,da objektivitet vel stadig er et adelsmærke hos danske medier.
@pilen
“Endelig en kommentator, der ikke er venner med nogen og som ikke har åbnet båndoptageren og skrevet såkaldte bøger om toppolitikere.”
Henrik Qvortrup skrev sammen med Niels Lunde en bog om Poul Nyrup Rasmussen i 1997, dvs. lige inden jobbet som Anders Foghs spindoktor fra 1998 til 1999.
Også Michael Kristiansen har forfattet bøger om toppolitikere som Niels Helveg Petersen og Poul Schlüter.
Jo, det gjorde han bestemt. Men bestemt også en bog, der var en “rigtig bog”. I modsætning til dem, hvor den såkaldte forfatter sidder med toppolitikeren og tager hvad der nu end kommer, som fx Larsens bog med Fogh.
Apropos kommentatorer.
Jarl, var det så ikke en ide med en anmeldelse herinde af Mogensens “bog” – den har fået lidet flatterende vurderinger med på vejen de steder jeg har set den omtalt (faktisk er anmelderne decideret hånlige overfor Mogensen, der betragtes som pinlig)
9. Jo. hvis Mogensen – eller hans forlægger læser med her – så kan de sende mig et frieksemplar af bogen. Så vil jeg da gerne anmelde den 😉
ahh, så du er ikke villig til betale for at få et kig i Mogensens dagbogsnotater.
Monstro ikke de holder igen med at sende eksemplarer ud til anmeldelser taget i betragtning hvor hånlig en modtagelse den har fået – ud fra devisen; ingen omtale er bedre end en anmeldelse af en pinlig bog.
11. Altså baseret på hvad jeg har læst i anmeldelser af bogen, så virker den noget tilbageskuende i sin karakter. Og analysen af, at der er noget galt i det danske politiske system blot fordi, der er VKO-flertal… Det er sådan noget, man åbenbart skal mene i kulturradikale kredse på Politiken. Det var omvendt aldrig et problem dengang, at SR-regeringen gennemførte ting alene med Enhedslistens og SFs stemmer. Mogensen sagde næppe til Nyrup “Du Poul, demokratiet er altså i fare, hvergang du regerer med et snævert flertal”.
Jeg er enig i, at Qvortrup var, og formentlig fortsat er, en af landets bedste politiske journalister.
Snarere end at kritisere hans åbenlyse kvalifikationer burde man vel bare konstatere, at det ikke har klædt så stor en politisk journalistik begavelse at bruge den på Se og Hør. Og forsøget på at køre politisk stof og kändisstof sammen var sgu ikke kønt.
Godt at se HQ tilbage i seriøs journalistik – også for de stakkels se og hør læsere, der har måttet trækkes med kedsommeligheder fra Naser, Helveg m.fl. og nu kan vende tilbage til Paris Hilton og Grete Sønck.
PS. Enig med ovenstående om anmeldelse af ‘dødvande’. Jarl, du må tage opgaven på dig, at kæmpe dig igennem 365 dages Mogensen, der sammen med Kenneth Carlsen-biografien må være favoritterne til årets hadejulegave fra boghandleren.
Jo, Jarl, for vores skyld!
Kan I ikke lave en aftale, hvor Jarl anmelder bogen, og Kristian M. begynder at skrive på sin blog igen 😉