Kategorier

Et sjældent DF-fejlskud

Pia Kjærsgaard sætter sjældent sin fod forkert i den politiske debat. Skarpheden fejler så sandelig heller ikke noget, og DF-lederen har nu i 20 år sat sit præg på dansk politik '“ afhængig af hvem man spørger '“ på godt og ondt.

Men hvor længe kan succesen fortsætte? Kjærsgaard runder de toogtresindstyve i februar, så mon ikke der er et par år endnu på topplan, selvom at hendes pludselige voldsomme hovedpine-anfald under sommergruppemødet satte lidt spekulation i gang om, hvorvidt hun fortsat kan holde til gamet. Indtil videre så virker Kjærsgaard som still going strong. Så selvom at DF-lederen i Ekstra Bladet mener, at hendes kronprins “Tulle” dvs Kristian Thulesen Dahl skulle være en “statsminister-kandidat”, så er det nok ikke et tegn på, at hun skulle forlade skuden. Pia K skyder på alt og rammer '“ næsten hver gang.

Men i sit seneste nyhedsbrev så går det helt galt for DF-lederen:

Ritzau skriver at Pia Kjærsgaard i sit ugebrev langer ud efter de mange folketingsmedlemmer, der siden seneste valg har meldt sig ud af deres respektive partier og er blevet løsgængere.

'En tendens, der ligefrem er kommet på mode i 2008, tolker partiformanden.

– Det viser en særlig karakter sådan at vende sit parti ryggen og i et anfald af egoisme udbryde “jeg melder mig ud”.

Så har man karakter og viser, at man har hår på brystet, at “man ikke vil stå model til mere, at man skal kunne se sig selv i øjnene.'

Men netop Pia Kjærsgaard selv vendte i 1995 også sit daværende parti, Fremskridtspartiet, ryggen, da hun dannede Dansk Folkeparti, konstaterer altså Ritzau.

———————————————-

Man forstår hvorfor DF-lederen siden er gået i flyverskjul for pressen efter denne sjældne totalkikser. Hvorfor i alverden farer hun ud og gør sig til moralsk overdommer overfor en masse komplet ligegyldige løsgængere, som formentlig rager hendes vælgere en papand? Og så når man SELV har været løsgænger?? Helt ærligt – det er da undervurdere pressen og vælgerne.

DF-lederen er omgivet af ret så begavede kommunikationsfolk, så det noget besynderligt, at situationen i det hele taget opstår. Der er ellers meget andet i tiden, som DF-lederen kunne mene noget om, og som matcher DFs dagsorden. Eksempelvis så kunne TV2 Nyhederne i går fortælle en fantastisk historie om, at det på grund af nærmest uendelige ankemuligheder i det retslige system tager tre år for en boligforening i en århusiansk indvandrerghettto at få smidt familier ud af lejlighederne, efter at deres børn har brændt eksempelvis børnehaver ned.

Det er da en oplagt DF-sag. Og så interesserer Pia K sig for nogle uinteressante løsgængere. Hvad sker der for dem?

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

8 kommentarer til “Et sjældent DF-fejlskud”

For tyndt af Pia K… men jeg tror nu ikke det bekymrer hendes vælgere ret meget at hun kommer til at sige det her.

Flere ting gør der er mange løsgængere – vi har ikke det samme opdelte samfund i grupper der automatisk stemte udfra sin klasse, som vi engang havde. Jeg tror befolkningen hopper lige så meget som politikerne mellem valgene. Og så er der blevet lavere til loftet i partierne, fordi de vil fremstå klart og pressen kaster sig over alt der minder om uenighed i et parti og skriger “fløjkrig”. Det gør at Venstre har en mand i toppen der på denne blog fik navet Clauseascu, og Søren Pind og Eva Kjer har fået røven på komedie…

Jeg synes så det er lidt sjovt, at et parti der slår meget på åbenhed og siger om eksklutioner “at det bruger vi ikke”, nemlig de Radikale, har oplevet at 3 af deres mest kendte politikere har forladt dem de sidste to år. Mon de har den åbenhed i partiet, som de prøver at vise udadtil at de har?

Hvis det her er et kommunikationskiks fra DF-formanden, så kan hun vist sove trygt om natten. Og det samme kan hendes rådgivere.

For det første stiftede Pia K DF under nogle bestemte forudsætninger. Der var ikke meget FRP tilbage på det tidspunkt. Den situation kan ikke sammenlignes med menige partimedlemmer, som hopper rundt efter hvordan vinden blæser.

For det andet kan DF’s vælgere godt kende forskel på de forskellige situationer. De eneste som kan blive forargede over de her udtalelser, det er folk som ikke har bedre ting at tage sig til.

Storm i et glas vand. I morgen er der ikke nogen, som læser aviser. Og i overmorgen taler alle om Dronningens og Statsministerens nytårstaler. Det var så den kommunikationskrise i DF.

Sov godt, Pia!

2. Nu forudser jeg vist ikke i min blog, at DF styrtdykker i de næste meningsmålinger. Så alle kan sove trygt og godt.

“For det første stiftede Pia K DF under nogle bestemte forudsætninger. Der var ikke meget FRP tilbage på det tidspunkt. Den situation kan ikke sammenlignes med menige partimedlemmer, som hopper rundt efter hvordan vinden blæser”

Det er altså noget ævl. FRP var levende – men de fem medlemmer forlod partiet i 1995 og stiftede et nyt. FRP levede videre og kom også ind ved valget i 1998.

Det gør Pia K – i denne situation – til en kæmpehykler.

Men du har da helt ret. DF’erne dukker sig, fordi de er nemlig supergode til at rydde op, når de kvajer sig. Og i morgen handler det hele om nytårstalerne!

Men vi andre, der forsøger at bruge øjnene og bilder os ind, at vi indimellem er vågne. Vi glemmer ikke så let.

Måske fordi vi ikke har bedre at tage os til…. 😉

Tja, hun har kunnet slippe afsted med at være medlem af et skattenægter parti i ca. 20 år, og ses nu som velfærdsstatens forsvarer, så…

FRP kom udelukkende ind på det kredsmandat som Kirsten Jacobsen hev hjem i Nordjylland. (Som i øvrigt forlod partiet i ’99 sammen med Kim Behnke, der nu er en stor mand i De Konservtive.)

Og der er nu engang forskel på at blive løsgænger, og så at danne et nyt parti sammen med en fraktion af det gamle.

5. “FRP kom udelukkende ind på det kredsmandat som Kirsten Jacobsen hev hjem i Nordjylland. (Som i øvrigt forlod partiet i '˜99 sammen med Kim Behnke, der nu er en stor mand i De Konservtive.)”

Ja – og hvad så?

“Og der er nu engang forskel på at blive løsgænger, og så at danne et nyt parti sammen med en fraktion af det gamle.”

Jo men man er ikke i en position til at skælde ud på alle mulige andre, der gør sig de samme overvejelser.

Men jeg er da klar over at for en hel del i dette land, så er Pia K ufejlbarlig.

@ Mikael

Bare for en god ordens skyld, så fik FRP 2,4% af stemmerne i 1998. Altså mere end spærregrænsen. Men Kirsten Jacobsen fik så mange stemmer, at hun trak to kredsmandater i Nordjylland, hvorved en Torkild Fransgaard kom ind i Folketinget med 129 stemmer. (Og i øvrigt er det Tom Behnke, der er blevet medlem af de konservative…)

7. Tak – det burde jeg selv have faldet over.

Og påstå at Tom Behnke er en “stor mand i K”. Tsk tsk tsk.

Please give me a break! Det bliver han nu aldrig – alene af den grund at man på TV-bånd har hans kreative forslag om at sende asylansøgende somaliere hjem ved at kaste dem ned med faldskærm. Han kan blive valgt til folketinget og blive retsordfører, men det er vist også det.

Lukket for kommentarer.